Just like them...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2015
  • Opdateret: 22 jul. 2015
  • Status: Færdig
Clary skal starte på ny skole, men hun er overhovedet ikke bange, for det er ikke første gang... faktisk er det hendes 10. gang. Hendes forældre døde i en ulykke for 5 år siden og siden da har hun boet mange forskellige steder. Clary er endelig blevet 18, og skal nu bo alene og kan gå resten af high school det samme sted. På Clarys nye skole går en dreng ved navn Justin, han får hurtigt tanken om at det kunne være sjovt at score Clary, men nu tættere de kommer på hinanden nu flere hemmeligheder kommer frem til overfladen.

44Likes
43Kommentarer
30812Visninger
AA

23. Undskyld

"Clary!" vækkede Skylar mig og ruskede lidt i mig. Jeg åbnede mine øjne og blev mødt af strålende solskin. "Ja?" spurgte jeg træt. "Klokken er 9.30, vi skal af sted" sagde hun og jeg vågnede helt. "Er den allerede så mange! Så må vi sgu hellere se at komme af sted" sagde jeg og hoppede ud af sengen og hev mine bukser på.

Jeg havde sovet i min tanktop fra i går, så det tog mig ikke lang tid at blive klar. Vi gik ud til kontoret og meddelte at vi ville smutte. "I kan egentlig bare gå, men Lisa vil gerne lige sige farvel til dig alene" sagde kontordamen til mig. "Ja, selvfølgelig hvor er hun?" spurgte jeg og i samme sekund kom Lisa ind i rummet.

"Godmorgen piger, Skylar hvis du går ned til dit værelse vil nogen af de ældre drenge hjælpe med at bære dine tasker til bilen" sagde hun og Skylar gav slip på mi hånd og gik end til sit værelse. "Vi må lige snakke om Skylar, hun har brug for at tage en af disse piller hver anden dag, men hun vil ikke selv tage dem, de giver hende lidt humørsvingninger i nogle timer, men så er det overstået. Normalt knuser vi den og blander den i hendes mad, så det kan du bare gøre" smilede hun og gav mig et lille pilleglas.

Jeg smilede og vi sagde vores farvel. Derefter gik jeg ud til min bil, hvor Skylar og pigerne stod. Jeg krammede alle farvel og Skylar satte sig ind i bilen.

På omkring 30 minutter kom vi endelig til min lejlighed. Jeg parkerede min bil kort fra og vi gik hen til døren, hvor dørmanden åbnede for os og hilste pænt. "Hov frøken White, jeg har en pakke til dig" sagde han, da vi var gået lidt. Han gav mig den og vi tog elevatoren op.

"Jeg glæder mig vildt meget til at se di lejlighed!" sagde hun spændt og jeg låste døren op. "Wow, her er flot!" sagde hun og gik rundt i lejligheden. Pludselig skreg hun og jeg hørte en velkendt latter. "Hey Sweety, jeg hedder Justin" sagde Justin og jeg løb ind i stuen hvor de stod.

"Justin, hvad laver du her?" spurgte jeg og gik hen til Skylar og tog hende beskyttende ind til hende, som om han ville kunne finde på at såre hende. "Jeg var hurtig færdig, så jeg tænkte jeg ville komme lidt tidligere, men da du så ikke var her, fandt jeg nøglen over døren og låste mig ind" grinede han.

"Du er sindssyg, hvis jeg havde været alene havde jeg sikkert slået dig ned eller sådan noget, af bare skræk" grinede jeg og åndede lettet ud. Klokken var 10.37, så det var heller ikke så tidligt han kom. "Hey Skylar, hvis du går ind af døren der kommer du til det værelse, du skal bo i. Du kan bare putte dine ting ind i skabet og få dig til at føle dig hjemme, Justin og jeg skal lige snakke sammen" sagde jeg og kyssede hende på hovedet.

"Okay, tak igen Clary" smilede hun og løb ind på værelset med hendes kuffert og skuldertaske. "Hvem er hun?" spurgte Justin og kiggede smilende efter Skylar. "Det er Skylar, hun bor på mit gamle børnehjem... Da jeg i går ville tage på besøg på børnehjemmet, så jeg hende stå oppe i spiret ude på ydersiden af gelænderet. Hun havde tænkt sig at springe, men jeg løb op og stoppede hende, hun havde brug for at komme væk, efter en masse forfærdelige ting var sket, så jeg har inviteret hende til at bo her de næste par uger" sagde jeg og grinede lidt, da jeg hørte Skylar smide sig i sengen og vidst skrige et glædesskrig ned i puden.

"Du er så sød" sagde han og jeg kiggede over på ham, og så at hans blik var rettet direkte i mod mig. "Kom lad os sætte os. Jeg har virkelig brug for at tale med dig." sagde han og vi satte os i sofaen. "Okay så i fredags..." startede han og forklarede hvad der var sket fra hans synspunkt, men udelod dog at fortælle hvad det var han ikke ville have jeg skulle få af vide i fredags.

"Du betyder virkelig meget for mig, og tanken om at miste dig knuser mit hjerte. Jeg falder for dig mere og mere hver dag, og nu mere jeg får af vide om dig, nu mere får jeg lyst til at vide. Jeg har aldrig haft det sådan her, det eneste jeg har lyst til er at være sammen med dig. Enhver anden pige ligner lort i forhold til dig, og jeg kan let ikke klare tanken om at Ashley skal ødelægge vores forhold. Så please baby, lad mig gøre det godt igen, jeg vil gøre hvad som helst" sagde han med en sårbar stemme.

"Well, du kunne jo starte med at hjælpe mig med at lave noget morgenmad, hverken Skylar eller jeg har spist siden i går aftes, og jeg er ved at sulte!" sagde jeg overdrevent og Justin grinede. "Lad os komme i gang" sagde han og jeg smilede lettet over at vi ikke behøvede at snakke mere om følelser. Selvom det fik sommerfuglene i min mave til at flyve forvirret rundt, havde jeg aldrig været god til det med følelser, og jeg anede ærlig talt ikke hvad jeg skulle svare ham på hans søde ord.

 

Solen var snart væk og himmelens forskellige nuancer af lyserød blev mørkere og mørkere og endte i at være en mørk blå. En mørk fugl fløj over himmelen, den så åh så ensom ud. Præcis ligesom jeg. Som om jeg håbede den ville komme og være med mig, rakte jeg min hånd op mod den. Hurtigt dykkede den, lige ned mod min lille figur. Få meter fra mig, og den kom stadig tættere på, få sekunder fra at ramme mit ansigt. Den veg op fra mig og fløj direkte op mod den mørke himmel.

Den hjalp ikke meget på mit dårlige humør. Jeg lagde en hånd på gelænderet foran mig. Mit blik faldt på jorden omkring 20 meter fra mig. Åh hvor nemt det ville være, bare at afslutte det hele, med den tanke på hovedet svang jeg et ben over gelænderet. Afprøvede murstens kanten under min fod, og svang så mit andet ben over. Støttede alt min vægt på den smalle kant.

Med hænderne på gelænderet bag mig, tippede jeg lidt frem af, så jeg kunne se ned på jorden. Hvad mon de modbydelige piger ville sige, når de fandt ud af, at jeg havde forladt denne verden? De ville sikkert være lettede, men de ville ikke kunne gå videre uden en skideballe. Alle her vidste udmærket at de havde været grunden til mit dårlige humør.

Få sekunder efter og jeg havde været død, men selvfølgelig skulle døren bag mig åbne og et skingert skrig brød igennem luften. "Nej! Ikke gør det!" Jeg fjernede ikke mit blik fra jorden under mig, men det skulle jeg måske have gjort. Efter få sekunder blev der lagt et par hænder om min talje, som hev mig over gelænderet og ind i sikkerhed. Eller hvad de mente var sikkerhed, børnehjemmet betød ikke sikkerhed for mig. Mine øjne havde jeg lukket i det sekund jeg mærkede armene om mig. Ønskede ikke at se hvem min 'helt' var.

"Hvad sker der? Clary!" der blev ruske hårdt i mig, men mine øjne nægtede at åbne sig. "Clary!" Denne gang var det hårdere. Jeg skreg højt, da jeg mærkede en svigende smerte i min kind og jeg sprættede øjnene op. Min seng var under mig, og Justins bekymrede øjne var lige over mine.

Mine øjne føltes underligt, som om jeg var ved at græde. Græde for første gang i 5 år. "Gå" hviskede jeg sårbart. "Det kan jeg da ikke bare, du lå og skreg i søvne! Jeg bliver da nød til at vide hvad der er sket. "Jeg beder dig... Gå" hviskede jeg bedende. Den eneste måde jeg kunne virke mere sårbar ville være, hvis jeg satte mig ned på knæ.

"Er du okay, Clary?" spurgte en vag stemme ovre fra døren og mine øjne fangede Skylars blodsprængte øjne. Tårer ned af hendes kinder. Jeg snøftede svagt ved synet og rullede mig til en kugle. Gemte mit hoved i mine hænder og følelserne kom frem til overfladen. Følelsen af Ashleys løgne om mine forældre, savnet til mine forældre, Justins forræderi, Skylars mord forsøg, besøget i går på børnehjemmet, minderne fra min tid på børnehjemmet, minderne om da jeg stod det præcis samme sted, som Skylar havde været i går.

Sengen vippede lidt til siden og en skikkelse lage sig ved siden af mig og hev mig indtil sig. Mit hoved på hans brystkasse, hans beroligende duft fyldte min næse, fyldte min krop og gjorde mig beroliget. Jeg snøftede stille og græd lydløst ned i hans bare bryst. "Clary" græd Skylar og jeg rakte en arm ud mod hende, som fik hende til at løbe over og ligge sig på Justins anden side, på præcis samme måde som mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...