Just like them...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2015
  • Opdateret: 22 jul. 2015
  • Status: Færdig
Clary skal starte på ny skole, men hun er overhovedet ikke bange, for det er ikke første gang... faktisk er det hendes 10. gang. Hendes forældre døde i en ulykke for 5 år siden og siden da har hun boet mange forskellige steder. Clary er endelig blevet 18, og skal nu bo alene og kan gå resten af high school det samme sted. På Clarys nye skole går en dreng ved navn Justin, han får hurtigt tanken om at det kunne være sjovt at score Clary, men nu tættere de kommer på hinanden nu flere hemmeligheder kommer frem til overfladen.

44Likes
43Kommentarer
30804Visninger
AA

22. Skylar!

Clarys synsvinkel:

Jeg var taget til mit gamle børnehjem, for at snakke med min gamle tilsynsværge Lisa. Min bil gled hurtigt ind på parkeringspladsen og jeg hev min mobil ud af stikket og tog den op til øret.

"... Når folk siger at du er mig utro, er de første tanke i mit hoved, jeg fortjener det, for lige meget hvad, vil jeg aldrig blive god nok til at have en så fantastisk dreng som dig" sagde jeg og gik ud af bilen og låste den. Mit blik gled op af den gamle bygning og op på spiret.

Inde i spirret var der en slags terrasse man kunne stå på og lige nu stod der en pige helt alene. Hun kravlede over gelænderet, og jeg fangede hvad hun havde tænkt sig at gøre, hun ville springe. Jeg begyndte at løbe mod bygningen og løb derefter lige forbi Lisa og op af trapperne.

Jeg brasede ud af døren og pigen kiggede hurtigt tilbage på mig. Det var Skylar. Hun kiggede skiftende fra mig til jorden mange meter under hende. "Nej, nej, Skylar please ikke gør det" sagde jeg hurtigt og tog mine hænder frem for mig, for at vise t jeg ikke havde noget. Min mobil lå på jorden nogle meter væk.

"Skylar bliv hvor du er, der er ingen grund til det her. Kom her hen og så går vi indenfor, og du kan fortælle mig hvad der er sket" sagde jeg bekymret og gik et skridt nærmere. Skylar kiggede lidt frem og tilbage og svang så sit ben over gelænderet. "Ja det er godt" Jeg løb over til hende og hjalp hende helt over. "Ja, sådan" sagde jeg stille og halvbar hende over til bænken.

Hun begyndte at græde ukontrolleret. Jeg lagde mine arme og hende og rokkede hende frem og tilbage. "Kom lad os gå indenfor, jeg skal bare lige have min mobil" sagde jeg og småløb over til min mobil. Justin var stadig i røret og jeg tog den op til mit øre. "Hov Justin, du er her stadig, hvad med at vi mødes til kaffe i morgen klokken 11, så kan vi få snakket færdig" sagde jeg og gik tilbage til Skylar og tog hendes hånd, så jeg kunne følge hende ned.

"Okay, super, vi ses smukke" sagde han og lagde på. Skylar og jeg kom ned af trapperne og Lisa og nogle andre kom løbene over. "Hvad sker der, Clary?" spurgte Lisa bekymret. "Jeg fandt Skylar oppe i spirret, hun..." sagde jeg, men fik et blik fra Skylar, der bad mig om ikke at sige det. "hun lå og græd, så jeg hentede hende og vi går lige ned på hendes værelse og snakker... Jeg kommer tilbage senere og hilser" sagde jeg og tog Skylar med ned af gangen med værelser.

Hun låste sin dør op og jeg kom ind på hendes værelse, som overhovedet ikke var dekoreret ligesom mit var, eller som jeg husker hendes var tidligere. "Hvor er dine plakater og billeder?" Spurgte jeg og kiggede undrende rundt. "Jeg kom i pleje hos den her familie, de havde en datter som jeg gik i skole med og jeg havde det egentlig rigtig godt. Men så en dag leger vi s p eller k med nogen fra klassen og den pæneste dreng fra klassen, siger at jeg er den pæneste. Kylie bliver så sur at hun fortæller en masse onde ting om mig og familien ville så ikke have mig mere. Tidligere i dag fandt jeg ud af at de havde udfyldt papirerne til at adoptere mig, men at de havde revet dem i stykker, da Kylie havde fortalt løgne om mig" sagde hun og græd. Jeg fangede efter lidt tid at Kylie måtte være deres datter, og at Skylar nok havde boet der længe, siden hun blev så knust.

"hvor længe boede du hos dem?" spurgte jeg. "et halvt år" sagde hun stille. Selvom Skylar kun var 11 år, var hun en virkelig smuk pige. Hedes blonde hår hang løst og bølget ned over hendes skuldrer og helt ned til hendes talje. Hendes ansigt var sødt med fregner hen over kinder og næse. Hendes blå øjne, som nu var fyldt med tårer, var store. Og hendes barnlige figur var lille og tynd.

"Kom nu tager du et varmt beroligende bad, og så kommer jeg tilbage om 20 minutter, okay?" spurgte jeg og gik ud på hendes toilet og tændte for bruseren på den varme hane. "Jeg hænter lige et håndklæde, gå du bare i bad i mens" sagde jeg og halvløb ud på gangen og tog et stort varmt håndklæde til hende. Jeg smed det foran toilet døren og gik hurtigt ned til Lisa.

"Hej Clary, hvor er det godt at se dig igen. Og du er stadig så beskyttende, det er dejligt at se" smilede Lisa og krammede mig. "Det er også godt at se dig! Jeg kommer faktisk for at give en donation til børnehjemmet. Efter jeg har arvet mine forældres penge, har jeg jo ikke haft brug for det tilskud børnehjemmet gav mig, da jeg flyttede, men i vil ikke bare tage pengene tilbage, så jeg kommer for at give en donation på 50.000 dollars" sagde jeg og fandt en check frem.

"Men Clary, det er jo meget mere end det du fik af børnehjemmet!" sagde hun og kiggede skræmt på checken, med de utrolig mange penge. "Jeg tror det alt i alt passer med alt det i har gjort for mig" smilede jeg og gav hende checken. "Jamen, så må vi da hellere få den ned i pengeskabet og skrevet ind" sagde hun og vi gik ned til kontoret.

"Skylar er virkelig trist, tror du det ville være muligt at hun kunne komme og bo lidt hos mig, bare et par uger? Jeg tror hun har brug for at komme lidt væk fra det hele" spurgte jeg. "Det kan det nok godt... Ja, det var noget værre noget, med hendes familie" sagde hun og rystede lidt på hovedet, mens hun overgav checken til en kontor dame, som med det samme begyndte at skrive på computeren.

"Clary, vil også gerne have papirerne på at få Skylar på ferie besøg" sagde Lisa og damen fandt hurtigt nogle papirer, som Lisa udfyldte noget af og derefter gav til mig. "Gå du hellere ned til Skylars værelse og læs dem igennem, så kan vi snakke senere" sagde hun og gav mig en kort krammer. "Jeg smilede taknemligt og gik hurtigt ned på Skylars værelse.

Papirerne fortalte at Skylar's forældre havde været virkelig unge, da de fik Skylar og at de ikke havde været klar på at få et barn. Derfor bortadopterede de hende, i håb om at hun kunne få et bedre liv her. Hun havde kun været 2 måneder, da den første familie fandt interesse i hende, men de opdagede så at hun havde en sjælden hjertesygdom, som ville koste dem mange penge at få opereret, så de ville ikke have hende alligevel.

Skylar kom tilbage til børnehjemmet, som så lavede en indsamling, hvor de samlede nok penge ind til at få hende opereret, men da operationen var færdig, var hun allerede 3 år, og der var så mange små babyer at interessen for hende ikke var særlig stor.

Efter et par minutter hvor jeg læste papirerne igennem, kom Skylar ud fra toilettet fuldt påklædt. "Hvad har du der?" spurgte hun, og virkede betydeligt bedre. "Papirerne til at du kan komme på ferie hos mig i de næste 2 uger, hvis du altså har lyst" sagde jeg og kiggede afventende på hende.

"Det ville være fantastisk, tak Clare" sagde hun og krammede mig. "Hvornår kører vi?"spurgte hun og begyndte allerede at smide sit tøj ned i en kuffert. Hun kunne ikke komme væk hurtigt nok. "I morgen tidlig, så du må hellere få pakket og gjort dig klar, så vil jeg i mens udfylde papirerne" sagde jeg og begyndte at skrive mit navn, alder, adresse, CPR-nummer og så videre.

Til sidst skrev jeg min underskrift og gik ned på kontoret. "Hej, jeg har udfyldt papirerne til at få Skylar på besøg de næste to uger" sagde jeg og gav hende papirerne. "Okay, jeg skriver det lige ind, så kan i forlade området i morgen klokken 9.30" sagde hun og jeg gik tilbage til Skylar. "Du ved slet ikke hvor glad jeg er! De andre piger i skolen er begyndt at drille mig, fordi jeg ikke blev adopteret, og jeg glæder mig så meget til at komme væk fra det hele" sagde hun og smilede stort.

"Du virker da ikke så ked af det mere?" sagde jeg undrende. Hun virkede ikke som en der lige havde prøvet at tage it liv, men på den anden side var hun jo også kun 11. "Jeg ville gøre alt for at komme væk herfra og den eneste mulighed virkede som at bare afslutte det hele, men nu får du mig væk herfra og selvom det kun er for 2 uger, er jeg i det mindste fri for at se de voksnes medlidenhed og de andre børns irriterende blikke" sagde hun og smilede.

"Jeg er glad for at kunne hjælpe" smilede jeg og smed mig på hendes seng. "Så er jeg klar til at tage afsted" sagde hun og smilede stort. "Awh søde, vi kan altså ikke tage afsted før i morgen klokken 9.30, det er aftalen med kontoret" sagde jeg og tog hendes hånd og hev hende med ned til opholdsrummet.

"Hey Clary, det er sgu længe siden vi har set dig her" sagde en dreng, som umuligt kunne være mere end 16 år. "Ja, og der er en grund... Drenge som dig" sagde jeg flabet og tog Skylar med over til nogle sofaer, hvor nogle piger jeg plejede at hænge ud med sad.

"Hey piger" sagde jeg afslappet og satte mig ned. "Clary, oh my god! Hvordan går det?" spurgte de overrasket. "Altså det går super godt, jeg har fået en ¨sød kæreste og har fået en fantastisk gruppe veninder, så alt er som det skal være" sagde jeg og smilede stort.

"Vi vil se billeder!" hvinede de og kom alle sammen over. Jeg fandt min mobil og fandt hurtigt et billede af Justin. "Wow, shit han er lækker! Alle pigerne må være efter ham" sagde Sasha, en af mine aller bedste veninder på børnehjemmet. "Du må tro mig, det er de sgu også, men Justin siger at han kun vil have mig" smilede jeg og fandt et billede af Andrew, Chris, Ryan, Justin, Jude og jeg. "Det her er så min drengegruppe" sagde jeg og viste billedet.

"Er det der ikke Jude Valentino?" spurgte Leila overrasket. "Jo, han startede på samme tidspunkt som mig, men det er faktisk okay... Han er halvt med i den populære gruppe med mig og mine veninder og Justin og hans drenge" forklarede jeg og kørte over på et billede af mig og pigerne.

"De ligner nogle rigtig bitches" sagde Sasha og grinede. "De kan de også godt være, men ikke overfor mig" smilede jeg og viste dem et billede af bare mig og Andrew. "Det er Andrew, nok en af mine bedste venner på skolen" smilede jeg.

"Det lyder som om du har det fantastisk! Du må altså en dag lade os komme og besøge" grinede de. "Ja, vi kan lave sleepover hos mig en nat, det kunne være skide hyggeligt" sagde jeg og fandt allerede kalenderen på min telefon frem og fandt en dato.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...