In love with a bad boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2015
  • Opdateret: 6 apr. 2015
  • Status: Igang
Cecilie dummer sig igen, og det er hverken første eller sidste gang. Til en fest kommer hun til at kysse med en dreng ved navn Justin, som hun aldrig har mødt før. Det viser sig at han er den nye elev på Cecilies skole. Cecilile er egentlig ikke interesseret i Justin fordi han er en bad boy, men Justin giver ikke så let op. Han gør alt hvad han kan for at få Cecilie til at blive vild med ham, mon det lykkedes ham?

18Likes
20Kommentarer
13317Visninger
AA

17. Kap 17


Jeg vågner ved at min mobil brummer under min hovedpude. Jeg finder den frem og ser at klokken er kvart over seks. Jeg har fået en besked fra Justin. 

Hey søde! <3 Hvad siger du til at droppe skolen i dag og komme ned til mig? <3

Droppe skolen? Jeg har kun pjækket en gang i hele mit liv. i 7. klasse, men det var altså også fordi vi skulle have idræt og jeg ikke gad da jeg havde min menstruation. Der var det stadig ret nyt. Ikke at min had til det har ændret sig det store. Det er stadig ligeså forfærdeligt! Men vil jeg droppe skolen for at være sammen med Justin? Jeg ved ikke. Det er nok ikke den bedste ide at pjække i gymnasiet. 

Jeg ved ikke rigtig. Kan vi ikke bare være sammen efter skole? <3  skriver jeg

Der går ikke lang tid før min telefon ringer. Jeg tager den. "Jeg prøvede på den søde måde. Jeg har din kæreste og jeg er nede i parken. Kom her ned hurtigst muligt.  Du er færdig hvis du har nogen med dig! Det er foresten Jason der taler" Jeg hører et slag efterfulgt at Justins skrig. Hvad fuck sker der? Jeg er så forvirret. "Du må hellere skynde dig" Siger Jason ondt og lægger på. Jason har Justin og de er nede i parken? Jeg må gøre noget, men hvad? Hvis jeg tager nogen med mig sker der nok noget forfærdeligt, men hvad nu hvis Jason ikke ved noget? Kender jeg nogen stærke fyre? Ryan er ret stærk og min bror? Nej. Han må ikke vide noget om Justin. Simon? Nej vel? Johan fra parallelklassen er okay, han er god til at spille hård og han handler altid på den mest 'voksne' måde. Jeg skal have fat i Ryan og Johan, men hvad nu hvis de ikke kan klare Jason? De er to. Det kan de godt, men jeg skal kun bruge dem hvis der sker noget med mig. Jeg tror helt sikker at Jason og Justin er i det der skur. De må bare gemme sig udenfor. Hvorfor sker det her? Hvad vil Jason med Justin? Jeg ringer hurtigt til Ryan og forklare situationen. Johan er sværere at overtale, men det er jo klart når jeg næsten aldrig snakker med ham. Det gør Justin heller ikke, men han går dog med til det alligevel. Det er jeg glad for.

**

Jeg er nede i parken nu. Der er skuret. Jeg håber bare planen lykkedes. Drengene er i parken et eller andet sted. Jeg håber ikke Jason opdager dem. Jeg træder langsomt ind af skuret og ser Justin der ryster ivrigt på hovedet mens han prøver at skrige gennem gaffatapen på hans mund. Jeg mærker nogle store arme omkring mig og jeg bliver båret op så jeg ikke kan nå jorden. Jeg sprælder med benene og gør alt hvad jeg kan for at komme fri, men jeg er for svag i forhold til den kæmpe der holder mig og jeg giver ret hurtigt op. Jason kommer frem og står foran mig. To andre kæmper kommer frem bag fra og stiller sig om bag Justin. "Du gik lige i min fælde skat" Siger Jason. Han går tættere på mig og jeg samler noget spyt i min mund. Han er helt tæt på mit ansigt og hvisker: "Der er intet du kan gøre babe" Jeg spytter ham hårdt i øjet og han trækker sig tilbage. "Bitch" råber han aggressivt og den kæmpen strammer grebet omkring mig. Jeg får ret ondt i armene af det her. Han tørre klatten væk med hånden. Jeg ser på Justin. Han er stille. Måske overrasket over hvad jeg lige gjorde? Han kommer igen meget tæt på mig. "Det skulle du ikke have gjort søde" Siger han, knipser med fingrene og Justin bliver sparket til så den stol han er bundet fast til vælter og endnu et skrig kommer fra ham da han rammer jorden. Hårdt. "Du er måske en smule forvirret over hvad der forgår, men jeg vil da gerne fortælle det" Siger Jason. Kæmpen sætter sig ned i en slidt sofa, stadig med mig mellem armene, og jeg sidder akavet på hans skød. Han holder hårdt omkring mig. Der er ingen grund til at gøre modstand. Jason sætter sig på et bord foran mig. "Ser du, Justin var min bedste ven indtil han forrådte mig. En fyr vi kalder for Cooper har solgt mig Hash og Justin har fået noget af det. En dag kom Cooper herind og bandt mig fast til en stol. Det var meningen Justin skulle hjælpe, men han valgte at betale Cooper for at torturere mig endnu mere. Det siger Justin dog at han ikke har gjort, men jeg stoler ikke på det kryb mere" siger Jason. "Justin ville aldrig lyve. Du har været hans bedste ven i lang tid!" Siger jeg. "Det var også hvad jeg troede, men han gik bag min ryg og gjorde så jeg kom på hospitalet. Jeg vil have hævn. Tre store fyre gennembankede mig uden jeg kunne gøre noget. Nu er det hans tur" Siger han. "Hvorfor er jeg her så?" Siger jeg og det lød ondere end det skulle. "De her fyre er kun halvt så stærke som dem der bankede mig. Synes du ikke han skal have en ligeså slem straf som jeg fik?" Siger han. Halvt så stærke? De ligner oppustende skyer. De har sikkert taget steroider. Det ville ikke undre mig. Jeg ryster på hovedet. "Det synes jeg" Siger han og rejser sig. "Bind hende fast" Siger han så til kæmpen og den bære mig over i et hjørne hvor der ligger en gammel, tyk, slidt og vildt beskidt madras. Jeg sprælder med både arme og ben mens jeg skriger og jeg kommer da også næsten fri, men en anden kæmpe kommer over og hjælper og der går ikke lang tid før mine arme er bundet fast til nogle gamle vandrør. Jeg sidder behageligt på madrassen, men mine hænder får næsten ikke blod til sig da rebet omkring dem er bundet vildt stramt. Kæmperne går over og rejser Justins stol op. Jason kommer over til mig og sætter sig på kanten af madrassen. Justin bliver vendt med fronten mod mig. "Hvad vil du gøre?" Spørger jeg. "Justin bliver tæsket mens han kan se på mig det er i fuld gang med dig" mit hjerte pumper dobbelt så hurtigt nu. Hvad vil han gøre? "For jeg har tænkt mig at voldtage dig baby!" Siger han frækt og smiler. Jeg skriger højt. Hvorfor kommer Ryan og Johan ikke? De tre kæmper går skiftevis i gang med enten at slå eller sparke til Justin. Justin skriger og jeg begynder virkelig at tude! "Please Jason. Lad os være" Siger jeg med gråd i stemmen. "No way baby" Siger han og løsner sit bælte. Fuck fuck fuck. Jeg tudbrøler lige nu. Jason får bukserne af og nærmer sig mig. Jeg sparker hårdt til ham. Dumt af ham ikke at binde mine ben! Det er til min fordel. Han vælter men rejser sig hurtigt op. Jeg begynder at sparke og sprælder helt vildt med mine ben og det ser vildt retarderet ud. Det gør dog at han ikke tør nærme sig, men det gør den der kæmpe der kommer over mod mig. Han får fat i begge mine ben og holder hårdt ved dem. "RYAN!" råber jeg desperat. Hele mit ansigt er vådt i gråd. "Ryan?" Siger Jason forvirret. Han nærmer sig mig. "Er Ryan med?" Siger han aggressivt og giver mig en lussing. Jeg ser endelig Ryan i døren med en. What? En jernstang? Han slår en kæmpe hårdt i hovedet så han falder ned på jorden og bløder. Sygt! "Jeg sagde det blev værst for dig selv" Siger Jason. Han tager fat i mine busker og jeg sprælder med benene.  Justin skriger desperat og det samme gør jeg. "Stop Jason" skriger jeg. Endnu et slag lyder. Kæmpen der holdt mine ben falder til jorden. Mine ben er fri. Jason ser skræmt på Ryan. Jeg sparker hårdt til Jason. Den tredje kæmpe nærmer sig Ryan og jeg skriger at han skal passe på. Justin spænder dog ben for kæmpen og han falder ned på jorden. Inden han når at rejse sig får han en slag i tinningen af Ryan. Ikke med stangen, men hånden. Det var dog hårdt nok til at han falder om. De to andre kæmper er ikke bevidstløse, men de er hårdt såret. Jeg har ikke engang ondt af dem. Jason stiller sig op. Det samme gør Ryan. "Spiller lille Ryan helt?" Siger Jason provokerende. "Jeg spiller ikke" Siger han og slår Jason i hovedet så han falder til jorden med næseblod. Nu kommer Johan endelig! Han løber over for at få Justin fri og Ryan får mig fri. Jeg overfalder nærmest Ryan i et kram. "Tusind tak" Siger jeg. Jeg ser i øjenkrogen at Jason står op. Der er dog ingen der gør noget. Hvorfor? Jeg slipper Ryan og ser en lille flok af politimænd. En af dem går over til Jason. "Klokken er 10:31 og du er anholdt" Siger han og lægger ham i håndjern. Fire andre politibetjente træder ind i skuret. To af dem tager fat i den bevidstløse kæmpe og de to andre lægger de sidste i håndjern. "Jeg skal bede dig om at følge med" Siger ham der har Jason til Ryan. Vi går alle ud af skuret og en af politimændene er gået lidt væk med Ryan og Johan. Det er klart de skal snakke med Ryan Han har også været voldelig og så er det nok Johan der har ringet til dem. "Er du okay Justin?" Siger jeg. Han nikker, men jeg kan da se han har ondt. "Sæt dig ned" Siger jeg og han sætter sig på jorden. Havde det ikke været for hans smærter havde jeg nok overfaldet ham ligesom jeg gjorde ved Ryan lige før. Bort set fra jeg nok ville overkysse Justin. Jeg modstår fristelsen. Jeg vil ikke gøre ham ondt. Jeg sætter mig ned. "Hvad med dig?" Siger han og tørre en tåre væk fra min kind. "Jeg var så bange" Siger jeg har må bide mig i læben for at holde min gråd inde. Det er ikke mig der har det værst. Tænk på Justin! Han læner sig frem og kysser mig. "Jeg er så glad for at det er over nu" Siger jeg. "Tænk hvis jeg ikke engang havde set den sms Jason skrev i morges?" "Tænk hvis jeg bare havde kørt hjem fra dig i går" Siger han. "Var det allerede i går aftes?" Siger jeg. Han nikker. wow! Jeg skulle bare have fået Frederik til at køre ham så var det her ikke sket! det er vildt at tænke på. Vi rejser os da vi ser Ryan og Johan komme over mod os og står lidt og ser på hinanden. Jeg er ret ligeglad med Justins smerter nu. Jeg har brug for hans arme omkring mig. Jeg går et skridt frem og krammer ham. Han stønner lavt af smerte og jeg slipper ham. "Er du okay" Siger han. Jeg nikker. "Er du?" Jeg ved godt jeg spurgte om det lige før, men jeg har intet andet at sige. Jeg er i chok over hvad der er sket. Jeg var tæt på at blive voldtaget og Justin var tæt på at blive banket fuldstændig så han ikke kunne stå op i flere uger. 

Nogle politibetjente har spurgt os om der var mulighed for at det der er sket kunne komme i nyhederne, men vi takkede nej da ingen af os har lyst til at træde frem på tv og få stillet spørgsmål som man alligevel ikke kan svare på. Jeg har heller ikke lyst til at min mor skal vide det. Også da vi bare gerne vil have lidt fred nu. Det er ret voldsomt det der er sket og det tager måske lige et par dage at komme over. Måske skulle jeg bare tage hjem nu, æde en masse is og få Cathrine hjem til mig når hun er færdig med skole og få snakket ud omkring det der er sket. Jeg har tænkt mig at fortælle hende alt. En mand får Justin med på hospitalet. Nogle af de der kæmper skal tjekkes og måske endda syges for skader. Justin tager med for at blive tjekket for en sikkerheds skyld. Politiet siger at vi godt kan tage hjem, men det ender med at de er ude af parken før os. Jeg vender mig mod de to drenge. Mine helte. Hvis man kan sige det sådan. "Tusind tak. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden jer!" Siger jeg og vi giver hinanden et fælles kram. "I tager ikke i skole nu vel?" Siger Johan. Jeg ryster på hovedet. "Jeg vil gerne være lidt i fred og komme mig over det her" Siger jeg. Ryan nikker. "Jeg forstår" Siger Johan. Vi ender med at sige farvel og går hver til sit. 

Jeg sidder nu i sofaen og tænker det hele igennem. Det er faktisk ret vildt Johan hjalp os. Jeg har kun festet meget lidt med ham, men måske jeg burde snakke noget mere med ham efter det her. Han kunne jo ligesågodt ikke have troet på mig eller ikke ville rode sig ud i noget lort. Jeg ville have forstået ham hvis han sagde nej, men jeg er virkelig glad for at han hjalp.

**

Jeg sidder i sofaen og har lige fortalt Cathrine det hele. Alt det med Justin og Jason og det med at jeg har røget hash. Hun er self. vildt overrasket hvilket jeg godt kan forstå, men det er nu ikke positivt. "Jeg fatter ikke hvordan du kunne gøre det" siger hun. "Du ville have gjort det samme hvis du fik muligheden, men synes du slet ikke at det der er sket er forfærdeligt?" "Jo, men havde du ikke taget hjem til ham og røget hash ville det ikke være sket" Siger hun. "Det har da intet med det at gøre, havde jeg taget hjem til ham uden at ryge hash ville det samme være sket!" Hun svare mig ikke og vi sidder et øjeblik i tavshed. Det her var det jeg bare ikke havde brug for. Kunne hun ikke bare have en smule medlidenhed med mig? "Hvorfor gør det dig sur?" Siger jeg så. "Cille jeg bekymre mig om dig. Jeg kan ikke lide at du roder dig selv ud i sådan nogle ting" "Men det er jo ikke mig selv der har gjort det" "Det er det da. Du har da selv valgt at blive kærester med Justin!" Siger hun alvorligt. Jeg sidder et øjeblik og tænker over et godt svar. "Nej" Siger jeg så. "Det er du, det var dig der a skulle lege wingwoman for at få mig sammen med ham og nu fortryder du?" siger jeg og får hende til at lyde som den slemme. Hun svare ikke. Hun ser bare ned i gulvet. "Undskyld Cath, men jeg er bare så ked af det lige nu. Jeg vil ikke skændes" Siger jeg. "Det vil jeg heller ikke. Undskyld" Siger hun. 

Vi er gode venner igen og hun spørger ind til hvordan det så var at ryge hash og vi joker da også lidt med det. Det der er sket i parken snakker vi ikke om. Døren går op og ind kommer min mor der snakker i telefon. "Nej du lægger på først" Siger hun og leger med noget hår. Hun får øje på os og får nærmest et chok. "Jeg bliver nødt til at løbe" Siger hun og lægger på. "Hvem var det?" Siger jeg. "Din mormor" Siger min mor og prøver at se calm ud. "Yeah right" Lyder det fra Cathrine og vi griner lidt. Min mor finder det ikke sjovt og går ud i køkkenet. Hun efterlader sin mobil på komoden over ved døren. Jeg ser på Cathrine og smiler. Hun smiler også. Vi går hurtigt over til telefonen og tjekker hvem hun lige snakkede med. "Harry Dallas" Siger jeg. "Hvem er det?" Spørger Cathrine. "Jeg kender altså kun en Dallas" Siger jeg. "Tror du det er vores lære?" Siger Cathrine og begynder at grine. "Shit! Så havde jeg alligevel ikke en chance" Siger hun. "Hvad havde du regnet med?" Siger jeg og griner. Vi joker lidt med det og sætter os i sofaen igen. Men ser min mor virkelig min hotte matematiklære? Hvis hun gør er det virkelig godt scoret! En yngre fyr der er ret lækker! Okay så meget yngre kan han vel heller ikke være. Kan han? Okay det er ikke min sag. Jeg lader min mor opføre sig som en teenager hvis det gør hende glad. Jeg blander mig ikke i hendes for hun blander sig heller ikke i mit. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...