When I Close My Eyes | Luke Hemmings ff.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2015
  • Status: Færdig
16-årige Alicia Ross, er ikke typen, som roder sig ud i problemer. Men denne dreng på skolen, Luke Hemmings, gør det ret svært for hende, at finde ud af, hvad hun vil. Hun har aldrig fundet noget interessant eller tiltrækkende ved ham. Han er sammen med de forkerte typer, gør nogle dumme og forkerte ting, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan være den eneste ene. Uden at tænke på de konsekvenser det får, ved at forelske sig i Luke, opstår der problemer - problemer som ikke skulle have fundet sted. Alicias hverdag ændres, det samme gør hun. Men, hvad er det helt store problem? Hendes ændring eller hendes kærlighed til Luke? [P.S Ikke kendte]

34Likes
44Kommentarer
23787Visninger
AA

8. Kapitel 8 - I love you.

8


I love you.

***


"Jeg har det dårligt," hulkede jeg endnu engang. Hulkede og hulkede - jeg lod som om. Jeg gad bare ikke i skole, åh gud. Jeg orkede ikke onsdag. Jeg vidste egentlig ikke hvorfor, jeg magtede bare ikke nogle.

Nogle som Brooklyn. Maya. Lindsay. Luke.

I tænker nok, at mit humør svinger sygt omkring Luke, men ja. Måske var Luke og jeg startet helt forfra, men noget inde i mig, kunne stadig ikke give slip på fortiden. Forstår i? Jeg kunne ikke bare glemme, hvordan han legede med pigers følelser. Som om de slet ikke havde nogle.

Piger som følte noget for ham. Piger som troede det ikke bare var et 'engangsknald'. Piger ligesom mig, som var begyndt at falde for ham.

Jeg vil ikke blive ved med at fortælle om det, for det er alligevel også helt ligegyldigt. Han havde sagt, at han ikke havde nogle at interessere sig for, og derfor var han som han var. Han sagde, at han kunne lide mig. Hvilket jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare til det.

Man må vel bare stole på ham, og det var nok også en god idé. Luke er en sød dreng, det er ikke det, men mine følelser for ham, var stadig ret utydelige. 

Tillid var bare meget vigtigt, i et forhold. Hvis du ved hvad jeg mener. Jeg ville være sikker på, at Luke var til at stole på.

Nok om det. Det tror jeg vidst alle har fattet. Jeg kan bare godt lide at forklare ting mange gange. Så er jeg sikker på, at folk er med på, hvad jeg mener. 

"Pjat! Ud af sengen, og kom i tøjet. Jeg kører dig i skole," råbte min mor nede fra køkkenet af. Jeg sukkede dybt og højt, "Du tror aldrig på mig, når jeg siger jeg er syg," prøvede jeg endnu engang, men niks, hun troede ikke på det.

"Alicia, lad så vær. Kom så i sving, du har kun 20 minutter!", råbte hun. Jeg sparkede dynen af mig, "Du behøver ikke råbe, jeg kan godt høre dig," sagde jeg for mig selv. Jeg krydsede fingre for, at hun ikke hørte det. 

Min mor bliver altid så sur over, hvis man svare flabet, eller.. Hun mener jo alting er flabet. Ligemeget hvad jeg siger, tager hun det som 'at svare igen'.

Åh gud.

Jeg rejste mig fra sengen, og gik tøvende mod mit skab, hvor jeg hurtigt fandt noget tøj. Jeg gjorde mig helt klar, og gik nedenunder, med min mobil i lommen. "Okay, jeg er klar til at køre," sagde jeg og trak mine sko på, i gangen. 

Jeg kiggede på min mor, "Mor?", sagde jeg. Hun sad og gloede opmærksomt ned i sin telefon. "Gider du slippe Candy Crush, i bare to sekunder?", spurgte jeg. Hun gav mig et lumsk smil, "Jaja, tag nu bare dit tøj på," svarede hun.

Jeg tog min jakke på, derefter min taske. Jeg gloede på klokken, og opdagede at den var 7:46 kun. "Jeg går i skole. Den er kun 46," sagde jeg til hende. Hun kiggede på mig med et smil, "Okay, vi ses senere," svarede hun.

Jeg gav hende et smil, da jeg derefter gik ude af døren. Jeg gik mod skolen, hvilket kun tog 3-4 minutter. Klokken var 7:51, så jeg havde stadig tid. Jeg fandt som sædvanlig mit skab, og smed mine ting derind. Jeg gik mod klassen, og så kun Luke, Michael, Calum og Ashton sidde derinde. 

Et akavet blik kom fra dem alle sammen, og der var helt stille. "Hej," sagde Luke så. Jeg gav ham et svagt smil, "Hey," svarede jeg lavt. Jeg satte mig over til et tomt bord, langt fra dem. Det ville være lidt underligt, at sætte sig tæt på.

Især fordi Ashton og jeg ikke var de bedste venner, lige i øjeblikket. Jeg sad og gloede ned i bordet, imens jeg pillede ved mine fingre. Kedsomhed, det kender vi alle vidst.

Jeg kunne mærke en sætte sig ved samme bord, så jeg tvang mig selv, til at se på personen. 

Som var Ashton. Hans læber formede et svagt smil, som jeg gengældte. "Hej," sagde han stille. Jeg kiggede bag os, hvor de andre sad og snakkede videre. Eller, jeg opdagede Luke skævede lidt herover.

Jeg kiggede på Ashton igen, "Hej," svarede jeg. "Jeg er virkelig ked af det, Ashton," sagde jeg så. "Det er okay. Det ville bare være rart, at høre det fra dig, istedet for Luke," svarede han. Jeg tog mig til hovedet og sukkede, "Det var heller ikke meningen, at Luke skulle sige det," forklarede jeg ham.

"Men.. Hvorfor har jeg den her fornemmelse af.. at, du bare brugte mig.. for at komme tættere på Luke?", spurgte han så pludseligt. Hans stemme var svag og rystende. Han sagde det meget stille, hvilket undrede mig. Men hvad der undrede mig mest, var de ord han sagde.

"Hvad snakker du om?", begyndte jeg så. Min stemme var ikke ligefrem sød og blid. Nej, jeg var forvirret. Hvad mener han med, 'at komme tæt på Luke'. Er han fuldstændig dum? Jeg brugte ikke nogle her?

"Tror du jeg er dum? Jeg ville aldrig bruge dig. Og at komme tæt på Luke, er en dum tanke. For hvis jeg kunne lide Luke, ville jeg selv komme til ham.", sagde jeg så. Han kiggede op fra bordet, "Jeg ved ikk-", startede han, men jeg afbrød ham hurtigt.

"Ashton, jeg synes du er en sød fyr, og for at kunne lære dig bedre at kende, måtte vi vel starte et sted? Jeg fandt så ud af, at du nok ikke var, hvad jeg interesserede mig for, hvilket er helt normalt på en date? Jeg er ked af, hvis jeg har givet dig falske forhåbninger, det er jeg virkelig", afsluttede jeg og rejste mig.

Jeg kiggede ned på Luke, som mødte mit blik. "Og Luke, næste gang - så hold din kæft," sagde jeg og mit blik blev surt og irriteret. Jeg havde godt nok sagt til ham en gang, at jeg var sur over han sagde det. Men at Ashton rodede mere i det, betød vel Luke havde fortalt mere omkring, at Ashton ikke var min type.

***

Luke's synsvinkel.

"Og Luke, næste gang - så hold din kæft," kom det surt ud af Alicia's mund. Undskyld hvad? jeg troede ikke hun stadig var sur over, at jeg havde sagt det til ham. Det er ikke ligefrem fordi, jeg bliver ved med at sige det til ham.

Eller.. jeg kommer vidst nogle gange, til at nævne det.

Ashton kom tilbage til os, og satte sig med et svagt smil. "Hvorfor kan du ikke bare acceptere, at hun er kommet videre?", spurgte jeg irriteret. "Kommet videre?", gentog han og grinte svagt. "Er der noget du ikke kan forstå, eller?"

"Rolig, Luke. De talte bare" forsvarede Michael ham. "Nej, Michael," svarede jeg. "Hvorfor er du sur? Jeg ville bare være sikker," spurgte Ashton. Jeg kiggede på ham.

"Fordi, nu er hun skide sur på mig. Igen! Og tror du ikke engang på mig, eftersom du bare ville være 'sikker'?", vrissede jeg. "Slap af mand. Hvis du er vild med hende, så gå dog efter hende. Istedet for at spille så kostbar," svarede Ashton mig.

"Jeg spiller ikke en skid kostbar," kom det fra mig. "Luke, du siger til os, at du slet ikke er vild med hende, men det er rimelig tydeligt," tilføjede Calum. Jeg kiggede på ham, "Calum, jeg er ikke vild med hende"

"Jeg er forelsket i hende," mumlede jeg svagt, men de kunne alligevel godt høre det.

***

Klokken var ringet, og vi havde endelig fri. Jeg havde mine ting på ryggen, så jeg var på vej mod udgangen af skolen. Da jeg kom udenfor, så jeg Alicia stå sammen med Brooklyn. Hun kiggede på mig, da jeg kom hen til hende. 

Hendes blik var forvirrende, men så vendte hun sig mod mig, og hendes blik blev straks.. trist, af en slags.

"Luke, undskyld, men du gør mig så su-", startede hun, men jeg afbrød hende. Jeg afbrød hende ved at trykke mine fugtige læber mod hendes. Hun stoppede mig ikke, hvilket jeg var virkelig lettet over. Jeg rykkede mig tættere på hende, og fornemmede vi nok stod alene, da Brooklyn nok var gået.

Mine hænder var sneget sig stille op på hendes røv, og hendes var placeret omkring min nakke. Jeg kunne stille mærke hendes tunge begyndte at lege med mig, hvilket jeg fandt utrolig dejligt. 

Et smil blev formet på mine læber, og vi trak os ud af kysset, men vi stod stadig i samme stilling. Mine hænder kørte op af hendes hofter, og af hendes krop, og landede på hendes kinder. "Alicia," begyndte jeg svagt.

Hendes arme blev placeret omkring livet på mig, hvor hun derefter trak mig tættere på hende, så jeg kunne mærke hendes krop presse sig til min. Jeg vil indrømme, at mine bukser blev strammere, hvis i forstår hvad jeg mener.

"Mm?", mumlede hun. Hun hvilede sit hoved på min skulder, og mit på hendes hoved. Der var en kort stilhed, før jeg tog en stille indånding. 

"Jeg elsker dig"


XXX

heeyheyheeey

endnu et kapitel, efter lidt tid faktisk, men ja.

tusind tak for over 200 læsere, og alle favs og likes, i love you so much.

jeg er virkelig glad, og jeg kan ikk takke jer nok.

selvom det nok ikke er meget, er  det meget for mig, og det gør mig glad, at i følger med! :)))


 


 

 

 

 

 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...