When I Close My Eyes | Luke Hemmings ff.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2015
  • Status: Færdig
16-årige Alicia Ross, er ikke typen, som roder sig ud i problemer. Men denne dreng på skolen, Luke Hemmings, gør det ret svært for hende, at finde ud af, hvad hun vil. Hun har aldrig fundet noget interessant eller tiltrækkende ved ham. Han er sammen med de forkerte typer, gør nogle dumme og forkerte ting, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan være den eneste ene. Uden at tænke på de konsekvenser det får, ved at forelske sig i Luke, opstår der problemer - problemer som ikke skulle have fundet sted. Alicias hverdag ændres, det samme gør hun. Men, hvad er det helt store problem? Hendes ændring eller hendes kærlighed til Luke? [P.S Ikke kendte]

34Likes
44Kommentarer
23854Visninger
AA

5. Kapitel 5 - Luke's tricks, ew.

5

Luke's tricks, ew.

***

Endnu en dag. Det var mandag, hvilket ville sige, starten på en helt ny uge. Jeg rejste mig fra sengen, og tjekkede hurtigt klokken. Den var 7.24. Mit vækkeur ringer altid klokken 7, så jeg måtte have sovet tungt, da jeg ikke hørte det ringe.

Jeg tog hurtigt et par sorte stramme bukser på, og derefter en sort top. Jeg tog en mørkegrå hættetrøje på, udover. Derefter lagde jeg makeup, og redte håret ud. Jeg satte mit hår, i en sidelæns fletning, hvor jeg derefter gik nedenunder, med min mobil i hånden.

"Hey," sagde jeg og smilte til min mor, som sad og spiste morgenmad, "Godmorgen - klokken er 7.51, kom nu ikke forsent", sagde hun, og gav mig derefter et smil. Jeg tog mine sko på, derefter min jakke.

Jeg gik ud fra huset, med min taske på den ene skulder, og løb op mod skolen. Jeg tjekkede hurtigt klokken. 7.55. 

Da jeg endelig var der, smed jeg hurtigt mine ting ind i skabet, og løb mod klasselokalet, hvor jeg skulle have engelsk. Læren var ikke kommet endnu, hvilket var en lettelse for mig, da hun altid blev så sur.

Typisk lærer.

Jeg fik øje på Luke, som sad bagerst, med Ashton. Jeg prøvede virkelig at lade som ingenting, men jeg fik hurtigt øjenkontakt med Ashton, som derefter gav mig et varmt smil. Jeg smilede svagt igen, bare for ikke at gøre det akavet. 

Jeg fandt ingen ledig plads, foran eller i midten. Det betød vel, at jeg blev nødt til at sidde bagerst. Hvor tilfældigt, huh? 

Jeg satte mig ved det andet bord, ved siden af Ashton og Luke. Luke gav mig et smil, og et 'hej' blev formet af hans læber. Jeg smilede bare tilbage til ham.

Læren kom ind af døren, og lagde sine ting på katederet. "Godt, i starter bare med at finde sammen i grupper. 4 og 4, lad os sige det," sagde hun og pegede ud på os. Jeg kiggede til højre for mig, hvor Brooklyn sad. 

"Brooklyn?", hviskede jeg. Hun gav mig et undskyldende blik, "Sorry, har fundet min gruppe," hviskede hun tilbage, og pegede over på Maya, Lindsay og Fred. 

Hm, jeg har altid følt det var mig, som var det tredje hjul. Selvom vi er flere end tre.. Så siger vi stadig det hedder det tredje hjul.

Jeg nikkede bare til hende, og undlod at kigge til venstre, hvor Luke og Ashton sad. Men det hjalp alligevel ikke en skid. Ashton prikkede til mig, "Hey, vil du med i Luke's og min gruppe?", spurgte han. 

Jeg kunne vel ikke sige nej, men det var bare virkelig akavet. Akavet, hele tiden!

"Ja," svarede jeg kort, og smilede så.

"Hvis i har fundet jeres gruppe, så gå op og tag et ark hver. I skal derefter svarer på spørgsmålene, omkring menneskes nervesystem," sagde læren.

Javel.

Jeg gik op til katederet, og tog 4 papirer. Hvem var den sidste, som vi var sammen med? Jeg kiggede ned på Luke og Ashton, som sad sammen med en pige. Hun var vel også med i gruppen.

Men den her pige, var Avelyn. Ikke populær, men ihvertfald tæt på. Smuk, god krop, endda god røv - hvad jeg har hørt af nogle drenge på skolen.

Hun var da lige enhver's drøm. Luke, som også er ret 'populær', vil hun da meget gerne være sammen med. Han er ligesom skolens hottie. Ikke efter min mening! Så har jeg da set meget pænere drenge på skolen.

Jeg gik ned til gruppen, og fik seriøst et dræberblik af Avelyn. Jeg rynkede på mine øjenbryn, med et forvirret blik. Hun kiggede hurtigt væk, med det der bitch-fjæs, og begyndte straks at grine med drengene. 

Jeg rullede med min øjne. Åh gud, hvorfor lige hende? Hvorfor skulle hun være med i den her gruppe? 

Hun kunne virkelig irritere mig, grænseløst! Jeg kunne skrige, tro mig.

Ashton kiggede på mig, "Det var virkelig sjovt igår," sagde han og smilede. Jeg smilede, "Ja, det var!", svarede jeg og opdagede, at Luke og Avelyn kiggede.

"Hvad lavede i?", spurgte Luke. Jeg kiggede på Ashton, som kiggede sjovt på mig, "Vi var ude at spise," sagde jeg stolt. Det var virkelig en dejlig aften, jeg kunne tænke på det konstant. 

"Hyggeligt," smilede Luke. "Kikset," mumlede Avelyn, "Du er kikset, mand", sagde jeg og kiggede dybt på hende. Ashton tyssede stille på mig, "Hun er ikke det værd," sagde han så. 

"Er jeg ikke?", spurgte hun og gav ham et sjovt blik. "Det er da ikke mig, som går i det der tøj", snerrede hun, og gav mig elevator blikket.

"Hold dog mund, ingen gider høre på dit pis," kom det så fra mig. Luke gav mig et forvirret blik, men bed sig så i læben, og gav mig et kækt svagt smil. Jeg valgte bare at ignorer det.

"What a bitch," sagde hun, men denne gang meget lavt. "Det eneste du kan finde ud af, er at dømme folk.", svarede jeg strengt. Jeg kiggede rundt på nogle få, som sad og kiggede forsigtigt med.

Jeg kunne virkelig ikke lide, at folk kunne høre vores samtale, så jeg valgte bare at droppe den lille diskussion, og komme videre i livet. Hun var virkelig ikke det værd.

***

"Hey," kom det bagfra. Jeg sad ude foran skolen, hvor jeg bare trak noget luft, inden jeg ville gå hjem.

"Hey," svarede jeg, da jeg opdagede personen var Luke.

Han satte sig ved siden af mig, "Kan jeg spørger om noget?", spurgte han pludseligt. "Ja?"

"Kan du lide Ashton?"

"Nej, ikke på den måde," svarede jeg. For ærligt, det kunne jeg ikke. Han var da en sød fyr, men ikke lige min type.

"Oh," - "Skal i så ikke på flere dates?", tilføjede han så. "Nej Luke. Hvorfor så nysgerrig?", spurgte jeg.

"Ikke for noget," svarede han og hævede sit ene øjenbryn. Jeg grinte kort af ham, "Hva' nu?"

"Du nogle gange lidt dum," sagde jeg. "Så nu jeg dum?", grinte han.

"Mhm," svarede jeg. Der blev stille i lidt tid, da Lukes hånd pludselig lå på mit lår. Jeg fjernede den hurtigt, "Luke," sagde jeg.

"Undskyld, m-", "Jeg troede vi aftale, at være venner", afbrød jeg.

Jeg tog min taske på skulderen og rejste mig, "Ja, jeg ved det," sagde han.

Jeg kiggede på ham, "Jeg må hellere hjem, ses okay?", sagde jeg med et smil. Men of course, selvfølgelig gav han da ikke så let op.

"Alicia, hvis vi er venner, ikke?", begyndte han.

"Mhm?"

"Så ville du da ikke have noget imod, at tage med mig?", spurgte han. Med ham hjem? Okay, det ville jo slet ikke være underligt.

Mærk ironien.

"Eh, det ved jeg ikke helt, Luke", svarede jeg. "Kom nu," prøvede han.

"Okay," sagde jeg og slog overgivende ud med armene. "Super!"

Jeg gættede på det var endnu et af hans 'tricks'. Han lokker altid piger med hjem, kysser lidt med dem, finder en ny næste dag.

Det lød ret pædofilsk, men det var typisk Luke. En ny pige, every fucking time.

Derefter gik vi så sammen hjem til ham, og turen derhen var langt fra stille. Han fablede om en masse, og jeg kunne slet ikke nå at følge med.

Vi ankom til hans hus, så han åbnede derfor døren, og gik ind. "Hej, Luke" hørte jeg hans mor sige. Hans mor var rigtig sød, og også hans far.

Jeg gik derefter stille følgende efter Luke, og lukkede døren efter mig. "Jamen, hej Alicia!", sagde hun og smilte stort.

"Hej, Mrs. Hemmings", svarede jeg med et kort smil. Det ville være underligt, at kalde hende Liz, selvom vores familier var ret tætte. Men Luke og jeg var jo hverken sammen eller noget.

"Vi går ovenpå," sagde Luke og smed sine sko, og sin taske i gangen. Jeg trak derefter mine sko af, og lagde min taske.

Jeg fulgte med Luke op af trappen, og derefter endte vi på hans værelse. "Wow,"

"Huh?", sagde han og smed sig i sengen. "Du roder," svarede jeg.

"Det ikke første gang, nogle siger det," grinte han. Jeg satte mig forsigtigt på sengen, og kiggede på Luke, "Så, hvad skal vi lave?", spurgte jeg.

Han bed sig i læben, hvilket tændte mig en smule. Men det måtte det ikke! Luke kunne ikke tænde mig, nej nej nej!

"Hvad synes du?", spurgte han kækt. Jeg satte mig på sengekanten, og kiggede på ham.

Luke fjernede en smule af mit hår, fra mit ansigt. "Du har flot hår," smilte han. Jeg kiggede på ham, "Det bare brunt," svarede jeg.

"Må jeg fortælle dig en hemmelighed?", spurgte han så. "Ja, hvad?", svarede jeg med et hævet øjenbryn. Han viftede med hånden, hvilket var et tegn til, jeg skulle komme tættere på.

"Kan du ikke bare sige det?", spurgte jeg forvirret. Han rystede på hovedet, og viftede endnu engang med hånden. Jeg sukkede, og gik så tæt på ham.

Jeg havde bukket mig ind over, for at kunne høre. "Jeg kan lide dig," hviskede han. Jeg lavede stille bevægelser, og kiggede så derefter på ham.

"Luke, vi bare venn-", prøvede jeg, men blev afbrudt. Den her gang var det ikke af ord, men af et par læber. Et par fugtige læber, som trykte sig blidt mod mine. Jeg trak mig hurtigt ud af kysset, og kiggede irriteret på ham.

"Glem det, jeg kender dit trick!", sagde jeg med et bestemt stemme.

"Trick?", spurgte han forvirret. "Du ved hvad jeg taler om. Du er sådan en stor player, at man skulle tro det var løgn," halvråbte jeg.

"Alic-", "Nej Luke, du kan godt spare dig. Jeg burde virkelig have vidst det!", afsluttede jeg og rejste mig op. "Du forstår det ikke," prøvede han. "Nej, det gør jeg ikke, Luke. Jeg forstår ikke, hvordan du bare kan snave til højre og venstre!"

Jeg gik ud af døren, og gik ned af trappen. Til mit held var hans mor der ikke. Jeg trak mine sko på, efterfulgt af min jakke og taske. Jeg så Luke komme gående ned af trappen, "Vent nu," sagde han og endte foran mig.

"Ses," var det sidste jeg sagde, før jeg forlod hans hus. Jeg lukkede døren efter mig, og gik med tunge skridt hjem. Jeg fældede et par tårer, men det var ikke fordi jeg var trist, det var fordi jeg var sur. Skuffet. Irriteret.

Luke ændre sig ikke. Det var ikke fordi jeg ville have, at han skulle det. Nej, han kunne leve sit liv, som han ville, men jeg ville ihvertfald ikke være en del af det. 

 

XXX

heyyy, et kapitel efter laaaaaang tid!

Håber det er okay, jeg har virkelig ikke haft tid, og min movellas-app på mobilen fucker virkelig. anyway, tak til alle, fordi i ville læse med! Over 100 læsere, det betyder vildt meget, og 5 favoritlister. elsker jer virkelig, tusind taaaak

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...