When I Close My Eyes | Luke Hemmings ff.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2015
  • Status: Færdig
16-årige Alicia Ross, er ikke typen, som roder sig ud i problemer. Men denne dreng på skolen, Luke Hemmings, gør det ret svært for hende, at finde ud af, hvad hun vil. Hun har aldrig fundet noget interessant eller tiltrækkende ved ham. Han er sammen med de forkerte typer, gør nogle dumme og forkerte ting, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan være den eneste ene. Uden at tænke på de konsekvenser det får, ved at forelske sig i Luke, opstår der problemer - problemer som ikke skulle have fundet sted. Alicias hverdag ændres, det samme gør hun. Men, hvad er det helt store problem? Hendes ændring eller hendes kærlighed til Luke? [P.S Ikke kendte]

34Likes
44Kommentarer
23858Visninger
AA

24. Kapitel 24 - I do what I want.

24

I do what I want.

***

 

Vi havde tilbragt resten af dagen på pubben. Det havde været noget af en dag, men den var god - det havde vandpiben og øllen været med til.

Vi sad egentlig bare i den lille sofa i hjørnet, som vi havde siddet i hele dagen. Klokken var ved at være lidt i 10, så jeg tænkte det var på tide, at komme hjem. Jeg havde fået utallige beskeder fra min mor, og et par opkald. 

Hvis jeg havde skrevet tilbage eller ringet hende op, så ville jeg ikke have nogle god undskyldning. Jeg kunne ligesom ikke fortælle min mor, at jeg havde røget vandpibe eller drukket. Eller kunne jeg?

Nej, jeg ville få stuearrest på livstid. 

Men det sjove er, at min mor sagde i starten, at jeg ikke skulle være sammen med Luke. Eller, hun vidste jo ikke det var Luke, og hvis hun fandt ud af det, ville mit liv ihvertfald gå ned af bakke.

Jeg rejste mig fra sofaen mens jeg rømmede mig, "Jeg går hjem nu," sagde jeg. Deres blikke blev rettet mod mig, "Nu?", spurgte Luke. "Ja, jeg er virkelig træt. Det er fredag i morgen, så hvis i vil, kan vi tage herned igen efter skole?", forslog jeg.

"Det ville være fedt, så ses vi bare!", sagde Calum. De andre var enige i, at vi kunne hænge ud her, igen i morgen. 

Luke rejste sig fra sofaen og tog min hånd, "Skal jeg følge dig hjem?". Jeg rystede på hovedet, "Nej, det går nok," svarede jeg med et smil. Han gengældte smilet, "Så giv mig i det mindste et kys". Jeg smilede svagt og gav ham et kys.

. "Vi ses," sagde jeg og satte kursen mod døren. 

"Vi ses!", råbte de bag mig. 

Jeg var på vej op af kældertrappen, da jeg opdagede hvor hurtigt mørket egentlig havde taget til. Jeg trak svagt på skuldrene og gik mod mit hus. Det lå ikke længere end 5 minutter herfra. Jeg nåede at gå omkring 3 minutter, da jeg så to skikkelser på fortorvet foran mig. 

Jeg havde ikke opdaget dem før nu, men jeg undrede mig også lidt over det, for de havde da ikke gået der hele tiden. Jeg holdte mig lidt på afstand.

Pludselig stoppede de op, og begyndte at kysse hinanden ret heftigt, hvilket lettede en del. Det var en lille smule uhyggeligt i starten, men nu hvor jeg bare ved, at de er et par på gåtur, var jeg sådan set lidt ligeglad.

Jeg gik bare videre, og da jeg passerede dem stille og roligt, hørte jeg en bekendt stemme.

"Alicia?"

Jeg vendte mig mod vedkommende som havde nævnt mit navn.

"Brooklyn," sagde jeg med et svagt smil. Hun gengældte smilet, "Hvad laver du dog her? Klokken er ti," spurgte hun mig. 

Hvad laver du dog selv her? Ja, og så lige med min ekskæreste Elias. Ikke at det gjorde noget, men det var mærkeligt, at de to lige pludselig var rykket videre til et romantisk emne.

De havde lige mødt hinanden? 

Ikke mit problem, og jeg ved jo også godt, at Brooklyn ikke er typen til faste forhold. Men lad os nu se hvor langt de når.

"Tja, på vej hjem," svarede jeg hende og pegede mod mit hus, som lå lidt længere nede af gaden. Hun nikkede, "Vi ses i morgen," sagde jeg og gav Elias et blik. Hans 'vi ses' var nu mere et blink. 

Ikke nu Elias. Ikke nu. 

For det første, det er 100 år siden vi to var sammen, og nu har du allerede fundet lykken igen, okay? For det andet, så er Brooklyn en rigtig dejlig pige - du skal ikke fucke det op nu. 

Jeg forsatte kursen mod mit hus, uden at stoppe op og uden at kigge tilbage. Jeg ville allermest bare hjem og have børstet tænder, for at få denne røgsmag ud af munden, som jeg ærligt ikke kunne fordrage. 

Jeg var nået til mit hus, så jeg gik ligeså forsigtigt ind, for ikke at vække mine forældre - hvis de altså sov. Jeg ville ikke være overrasket, hvis de sad oppe og ventede på, at jeg ville komme hjem. 

Der var helt mørkt, så jeg gættede på de var gået i seng. Jeg lukkede døren meget stille og satte mine sko til side, samt min taske og jakke. Jeg listede forsigtigt op af trappen. Jeg drejede til venstre til badeværelset, og lukkede døren langsomt. 

Jeg fik børstet mine tænder som jeg trængte til - og lige da jeg var på vej ud, stod min mor med et meget surt ansigtsudtryk. 

Der gik et par sekunder, uden nogle sagde et eneste ord.

Der var en ret akavet stemning.

"Hvor i alverden har du været?", spurgte hun med en meget hård tone. "Jeg har bare været sammen med Brooklyn," løj jeg. Hun fandt sin telefon frem og viste mig alle de gange, hun havde prøvet at få fat på mig, "Du har ikke svaret én eneste gang!", halvråbte hun. 

Jeg trak stille på skuldrene, "Undskyld, min mobil har været slukket," løj jeg endnu engang, da jeg virkelig ikke magtede nogle problemer eller nogle store skænderier. Jeg magtede ikke stuearrest. 

"Hvis du en anden gang er ude så sent uden at svare, så bliver jeg nødt til at lave en regl om, at du ikke kan være ude længere end til klokken 9. Er du med?", råbte hun. Jeg blev virkelig forvirret. 

Var hun fuld? Altså, slap af kvindemenneske, klokken er lidt over 10. Hun vidste udmærket godt jeg ikke plejede at gå i seng så tidligt. At hun er så bekymret for mig, er virkelig ikke nødvendigt. 

Men ja - sådan er hun. Sådan er mange forældre, og sådan vil de vel altid være.

"Yes. Jeg er virkelig træt, så hvis jeg må gå i seng - inden du også forbyder det - ville det være rart," sagde jeg med en lidt flabet tone. Det var egentlig ikke med vilje, men jeg var så træt af alle hendes regler. 

Alle hendes forbud, alle hendes dumme bekymringer. 

"Hvad er der sket med dig?", spurgte hun med en lysere stemme. Hun prøvede at fange mit blik, men jeg ville helst undgå øjenkontakt. Men ja, som altid er jeg skide dårlig til sådan noget. Vi fik øjenkontakt, og min mor fik nærmest tårer i øjnene.

"Du er ikke den samme mere, Alicia. Du har ændret dig," kom det fra hende. Jeg så en tårer trille fra hendes øje, hvilket jeg bestemt ikke syntes om. "Mor, ikke græd," prøvede jeg. 

"Alicia, hvad sker der med dig?", spurgte hun bestemt. Jeg kiggede lidt ned på mine fødder, for jeg ville ikke begynde at græde som hende. Når jeg ser nogen græde, kan jeg ikke selv lade være. 

"Alicia!"

Hun fik mig revet ud af mine tanker, og jeg fik mig selv til at kigge på hende. Med tårer i øjnene. Så nu kunne vi begge stå i mørket med tårer i øjnene, uden at komme nogle vegne med denne diskussion. Jeg gad ikke diskuterer det her!

"Bare fordi jeg ikke er den samme lille uskyldige Alicia mere?", råbte jeg nærmest af hende. Hendes snøft stoppede, og hun kiggede skuffet på mig.

"Bare fordi jeg ikke er verdens bedste datter mere? Jeg er meget ked af det mor, men jeg har ikke lyst til det liv mere! Jeg er træt af, at gøre alt hvad i befaler, og hvad i forventer af mig. Lad mig nu forfanden leve mit liv!", råbte jeg som det sidste.

Jeg stormede ind på mit værelse, og jeg smækkede hurtigt døren efter mig. Nøglen blev drejet en gang rundt. Jeg gad ikke den her diskussion, og jeg mente det virkelig! 

De forventer så meget af mig. De forventer jeg skal have topkarakterer, at jeg skal være den samme uskyldige pige, som ikke engang turde sige sin mening! Som ikke engang turde sige noget .. jeg var så fandens træt af den gamle Alicia.

Jeg er glad for, at jeg lærte Luke at kende. Jeg er glad for, at han ændrede mig. Jeg er virkelig glad for den jeg er nu. Jeg vil ikke lave om på mig selv, bare fordi mine forældre er blevet så skuffede og så forventningsfulde af mig.

***

Det var fredag og det lettede en del inde i mig. Al den råben i går, havde virkelig gjort mit humør forfærdeligt. Jeg ville bare have overstået dagen. 

Efter skole ville jeg ryge mig fandens skæv sammen med Luke.

Jeg ville for en gangs skyld gøre, hvad der passede mig - ikke hvad der passede mine forældre, og ikke hvad der passede alle andre. 

Klokken ringede til fjerde time. Jeg rejste mig fra kantinen, som vi havde siddet i hele pausen. Jeg havde siddet ved Luke's bord, da Brooklyn og hendes bord virkelig var optaget af Elias. 

Hvordan var han blevet så populær blandt dem så hurtigt? Jeg var egentlig også ligeglad, det undrede mig bare.

Brooklyn havde ændret sig en del, da hun var kommet sammen med Elias - og ja, det var officielt nu. De var et par. 

Jeg fik ikke længere hendes opmærksomhed, så hun fik heller ikke længere min. Jeg havde det også fint med at være sammen med Luke og hans venner. De var søde allesammen, og de var nærmest mine bedste venner her på skolen.

Efter Luke og jeg var begyndt at være sammen, har det fungeret ret godt med Michael, Calum og Ashton. Eller, der var jo lige den periode med Ashton, men den er glemt nu. 

Den er helt glemt. Fuldstændigt. 

Glemt. 

...

Okay, jeg indrømmer det er virkelig akavet mellem os - men vi skal nok få det til at gå.

 

xxx

virkelig længe siden.. jeg er så ked af det! ))): 

men her er et lidt længere kapitel, måske lidt mere drama end forventet, men jeg håber det går! 

jeg har ikke haft tid her de sidste par dage. jeg har jo som sagt haft terminsprøver, været i kbh i et par dage med årgangen, også har jeg også haft det lidt dårligt pga. at jeg skal forlade alle mine venner og veninder på min "gamle" skole. jeg skal nemlig på efterskole :( 

hvilket jeg glæder mig utroligt meget til! men det har været noget være lort at skulle sige farvel.. det ved nogle af jer vel noget om :D 

men nok om mig - TUSIND TAK FOR OVER 6000 LÆSERERERERE!!!! ELSKER JER OKAY

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...