When I Close My Eyes | Luke Hemmings ff.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2015
  • Status: Færdig
16-årige Alicia Ross, er ikke typen, som roder sig ud i problemer. Men denne dreng på skolen, Luke Hemmings, gør det ret svært for hende, at finde ud af, hvad hun vil. Hun har aldrig fundet noget interessant eller tiltrækkende ved ham. Han er sammen med de forkerte typer, gør nogle dumme og forkerte ting, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan være den eneste ene. Uden at tænke på de konsekvenser det får, ved at forelske sig i Luke, opstår der problemer - problemer som ikke skulle have fundet sted. Alicias hverdag ændres, det samme gør hun. Men, hvad er det helt store problem? Hendes ændring eller hendes kærlighed til Luke? [P.S Ikke kendte]

34Likes
44Kommentarer
23841Visninger
AA

15. Kapitel 15 - Can't stop thinking about you.

15

Can't stop thinking about you.

***

 

Min mor vækkede mig ved at råbe på mig. Hun var nedenunder, og hun orkede vel ikke gå hele vejen op på mit værelse, for at vække mig på en mere.. stille måde. Det var blevet søndag, og min mor ville køre mig hen til min mormor. 

Det jeg mest glædede mig til, var at skulle se Strathfield. Jeg elskede at være hos min mormor, for hun var ikke bare den stille type. Hun er lige blevet 70, men er stadig helt ung indeni. Der var i hvertfald gang i hende, og jeg kedede mig aldrig, når jeg var der.

Hun havde også en meget god smag i indretningen. Det var for det meste bare hvide møbler, men også andre farver. 

Hun havde et federe hus end vores, måtte jeg ærligt sige.

Jeg greb fat i min mobil, og opdagede jeg ikke havde fået nogle beskeder fra Luke. Det var også det nemmeste. Hvis vi ikke snakkede, ville ingen blive endnu mere sur eller trist. Jeg trådte ud af sengen, og traskede søvnigt hen mod mit skab. 

Jeg pakkede en masse tøj i min kuffert, og andre ting og sager som var nødvendigt. Jeg havde lagt noget tøj til side, som jeg skulle have på idag. Jeg havde lagt min makeup og redt mit hår igennem. Jeg havde lagt det ned i kufferten, så jeg lynede den, da der ikke var andet.

Hvis jeg manglede andet, ville jeg bare proppe det ned i min taske, som jeg også tog med. Jeg tog mit tøj på, som bare bestod af et par sorte jeans, og en basic grå t-shirt. Jeg var ved at tage sokker på, da min mor bankede på.

"Er du ved at være klar?"

"Jeps," svarede jeg og rejste mig fra sengen, jeg sad på. Jeg kiggede lidt rundt, for at se om der var noget jeg manglede. Jeg tog min mobil i lommen, og puttede min oplader i kuffertlommen. 

Jeg bar kufferten ned i gangen. Klokken var lidt i 12, da jeg tjekkede den på mobilen. Min mor var ved at tage overtøj og sko på, da jeg hurtigt greb fat i et æble. Jeg gik mod knagerne med jakkerne på, og tog fat i min jakke. Jeg tog den på, efterfulgt af mine sko. 

Min mor tog min kuffert ud i bilen, og jeg tog min taske. Jeg fik øje på min far, som kom ind i køkkenet. Jeg gik hen og gav ham et kram, "Vi ses," sagde jeg. Han smilte, "Vi ses, skat," svarede han. Jeg gik over til døren som jeg åbnede. 

Jeg trådte ud med et suk, og lukkede den efter mig. Min mor havde allerede startet bilen. Jeg satte mig ind foran, og kiggede på min mor, "Skal vi køre?", spurgte hun med et smil. Jeg lukkede døren, og tog min sele på, "Ja, lad os," svarede jeg og gengældte smilet.

***

Turen derhen varede kun 15-20 minutter, men det føltes som en evighed. Vi var lige parkeret i indkørslen, da jeg trådte ud. Min mor tog min kuffert op fra bagagerummet, og gav mig den. Jeg så mod døren, som hurtigt blev åbnet. Min mormor styrtede ud. 

Et stort smil blev bredt på mine læber, og jeg var hurtigt henne og kramme hende, "Hej, mormor," sagde jeg. Vi trak os ud fra krammet, og kiggede på hinanden. "Hej min skat. Det føltes som flere år siden sidst," sagde hun med et grin.

Et grin forlod min mund, "Ja, det gør," svarede jeg. Jeg vendte mig mod min mor, som også gik mod min mormor. De gav hinanden et kram, og stod og snakkede mens jeg bar mine ting ind. 

Jeg vidste hvor jeg skulle stille dem, da jeg havde mit eget værelse. Men hun havde så godt nok også mange værelser. 4 værelser som ikke blev brugt til noget, og sit eget. Jeg stod nu i værelset, som jeg ikke havde været i, i lang tid nu. Jeg tog en dyb indånding og lod alle mine tanker forsvinde. 

Det var svært, at lade vær med at tænke på Luke, men den her miniferie skulle ikke være en, hvor jeg bare sad på værelset med tusinder af servietter, som jeg kunne græde i. Den skulle være en, hvor alle mine tanker bare gik, så jeg kunne nyde Strathfield.

Jeg gik ud til dem igen, da jeg skulle have sagt farvel til min mor. Jeg gav hende et varmt kram, "Vi ses igen om lørdagen," sagde hun med et smil. Jeg gengældte smilet, "Jeps. Vi ses," svarede jeg hende. Hun satte sig ind i bilen. 

Vi vinkede til hun var ude af syne. "Den her uge skal nok blive sjov. Har du nogle idéer til, hvad vi kunne lave?", spurgte hun. Jeg trak på skuldrene med et smil, "Egentlig ikke," svarede jeg ærligt. 

Jeg kendte jo ikke Strathfield så meget, som min mormor gjorde. Jeg vidste ikke helt hvad man kunne lave, eller hvilke aktiviteter der var. Måske en tur på stranden, ville være dejligt. 

Vi endte i køkkenet, hvor min mormor var ved at lave frokost. Jeg sad på en af stolene, med min mobil i hånden. 

Jeg havde ikke fået morgenmad, så jeg glædede mig meget til frokosten. "Nå, så er der nogle drenge i øjeblikket?", spurgte hun. Jeg mødte hendes blik, da et kort grin undslap mine læber, "Tja, ikke rigtig," svarede jeg. 

"Så.. ?", spurgte hun. Det kunne hun nok høre der var, siden jeg sagde det på den måde. "Niks, ingen dreng," svarede jeg med et grin. 

Hvis jeg fortalte om Luke, ville hun høre en masse. Det var hårdt nok i forvejen, at vi lige var slået op, og hvis jeg skulle til at tale om det, ville jeg nok ikke kunne holde tårene tilbage. 

Jeg slog ikke op med Luke, fordi jeg ikke elskede ham. For jeg elskede Luke, virkelig meget. Luke var den jeg kunne have det bedst med, og den som altid kunne få et smil på mine læber. Hvis jeg var sur på Luke, kunne jeg altid smile bare ved tanken om ham. 

Men Luke tænker sig ikke om. Det var en fejl af ham, at ryge. Det var en fejl af ham, at blive ved med at skulle være mig 'utro'. Hvad skulle jeg kalde det.

Jeg ville ikke bestemme hvad han skulle, men han har bevist overfor mig, at han simpelthen ikke kan stoles på. Jeg troede, at det vi havde sammen, var fast, men så kommer alkohollen i vejen. Han måtte godt selv kunne styre, hvad han gør, også selvom han var fuld.

Det med at ryge, var ikke det største problem. Jeg kunne ikke lide at han røg, men han har aldrig gjort det foran mig. Hvis han bare havde fortalt mig det, kunne vi måske have fundet ud af noget. 

Men jeg vil ikke bestemme over hvordan han skulle leve sit liv, så det nemmeste var bare, at vi ikke skulle være sammen mere. 

Men det er ikke nemt, når jeg ikke har en at skrive til hvis jeg keder mig, har det trist, brug for underholdning, eller noget andet. Jeg havde selvfølgelig Brooklyn, men det var noget andet med Luke. 

Jeg ville indrømme, at det var en del nemmere, når jeg ikke skulle tænke over problemerne. Det var bare et problem, at Luke ikke var hos mig mere.

***

"Tak for mad, det var lækkert," sagde jeg og rejste mig fra min plads. Min mormor sad over ved sit kontorbord, og tjekkede et eller andet ud på computeren. "Velbekomme, skat," sagde hun og gav mig et smil.

Jeg satte mit bestik og tallerkenen i opvaskemaskinen, da jeg kunne høre min mobil brumme. Jeg kiggede på skærmen. 

En besked fra Luke.

Luke: Kunne du ikke have skrevet, at du var taget til Strathfield? Alicia, jeg ved ikke hvad der sker lige nu.. jeg kan ikke tænke klart.. vil du ikke nok snakke med mig? jeg savner dig af helvedes til, og du aner ikke hvor meget jeg skammer mig over mig selv. 

jeg elsker dig.

 

xxx

undskyld jeg ikke har været aktiv, undskyld undskyld undskyld! 

jeg har ikke haft tid, men jeg har lidt mere tid nu, så håber på en masse skrivning c:

TUSIND TAK FOR ALLE LÆSERE, FAVS OG LIKES! 

det går så hurtigt, omg, er så glad.

elsker jer, tusind tak! 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...