When I Close My Eyes | Luke Hemmings ff.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2015
  • Status: Færdig
16-årige Alicia Ross, er ikke typen, som roder sig ud i problemer. Men denne dreng på skolen, Luke Hemmings, gør det ret svært for hende, at finde ud af, hvad hun vil. Hun har aldrig fundet noget interessant eller tiltrækkende ved ham. Han er sammen med de forkerte typer, gør nogle dumme og forkerte ting, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan være den eneste ene. Uden at tænke på de konsekvenser det får, ved at forelske sig i Luke, opstår der problemer - problemer som ikke skulle have fundet sted. Alicias hverdag ændres, det samme gør hun. Men, hvad er det helt store problem? Hendes ændring eller hendes kærlighed til Luke? [P.S Ikke kendte]

34Likes
44Kommentarer
23843Visninger
AA

10. Kapitel 10 - Thank you, Ashton.

10

Thank you, Ashton.

 

***

 

"Luke...", begyndte han. Jeg kiggede mere og mere opmærksomt på ham, "Luke hvad?", spurgte jeg. Jeg var nysgerrig. Hvad var det, jeg ikke vidste om Luke?

Han tøvede, hvilket jeg blev virkelig stresset af. Altså, så sig det dog forfanden, dreng. "Ashton, hvad er der med Luke?", spurgte jeg ham. "Altså..", svarede han undskyldende. 

"Sig det nu bare, jeg lytter", sagde jeg ivrigt. Men ja, han kunne ikke bare komme, også sige fra alligevel - hvis det altså var det han var ved. Jeg ville høre det. Var det skidt? Var det godt? Hvad var der med Luke, eyy.

"Han kan virkelig godt lide dig, Alicia. Han viser det måske ikke, når han er sammen med os, men jeg har set den måde han kigger på dig. Den måde han tænker på dig, når vi har time. Tro mig, vi alle har lagt mærke til det. Jeg er ked af, at jeg troede vi to, kunne fungere. Men det er måske Luke, som er den rette" sagde han med et suk til aller sidst. 

Jeg var forvirret..

Jeg lod sætningen 'Luke er den rette' køre rundt i mit hoved. For ærligt, så havde jeg tænkt over det længe, og selvom jeg har været så ubeskrivelig forvirrende at høre på, fordi jeg har så mange problemer med Luke, er jeg måske kommet frem til et svar.

Luke er måske den rette. Luke er den rette.

"Ja. Eh", men på de tidspunkter, ved jeg bare ikke hvad jeg skal svare. "Det lyder godt.. Altså, ja, det er da fedt," tilføjede jeg. Han vidste jo ikke hvad jeg og Luke havde gang i. 

Jeg gav ham et smil, da han rejste sig, "Så.. Det var bare det," sagde han og gik mod døren, "Tak," sagde jeg til ham. Han vendte sig mod mig, "For hvad?", spurgte han.

"For sandheden. At Luke kan lide mig, er jeg glad for at høre - fordi du indser at nogle ting ikke helt går, og at du vælger at acceptere det," svarede jeg ham. Det var et ret akavet øjeblik, da vi bare kiggede lidt på hinanden. Han nikkede, "Helt i orden," svarede han hurtigt og gik så.

Jeg sukkede lettet, og lukkede døren efter ham. Jeg kiggede på Luke, som allerede var kommet op fra gulvet af. "Såå, han valgte altså at acceptere det," sagde jeg og smilte til Luke. "Ja, jeg må hellere sige undskyld til ham imorgen," sagde han.

"Eh, hvorfor skal du sige undskyld?", spurgte jeg ham. "Jeg blev sur på ham, fordi han blev ved med at rode i det. Det gjorde at du blev sur på mig jo," svarede han uskyldigt. "Eh Luke, det var lidt din egen skyld. Du kunne have ladet mig sige det til ham, i starten?", sagde jeg. 

"Hey, vi skal ikke begynde at diskutere nu. Troede vi var over det problem," sagde Luke og sukkede. Jeg gav ham ret, altså, det problem var løst, og vi bør altså bare glemme det nu. Ashton er heller ikke sur mere, hvilket også er det bedste. Der er ingen grund til at rende rundt og være sure. 

"Ja, okay. Undskyld," svarede jeg og gav ham et skævt smil. Han trådte tæt på mig, og gav mig så et kys. Det kys var fantastisk. Alt andet rundt om os, var helt ligegyldigt. Så længe Luke's læber var på mine, var jeg glad.

Dér havde jeg opdaget, at det Ashton sagde, var fuldstændig korrekt. Luke var den rette. Luke var den jeg skulle være sammen med. Hvorfor havde jeg gået rundt og hadet Luke dengang? I al den tid, hvor jeg bare slet ikke vidste, hvad Luke egentlig var for en fyr. 

Jeg smilede til ham, "Jeg må hellere gå nu, men vi ses igen imorgen," sagde Luke og kyssede mig endnu engang. "Vil du ikke blive lidt?", spurgte jeg ham i håb om, at han sagde ja.

"Jo," svarede han med et smil. Jeg smilede stort. "Hvad er klokken ved at blive?", spurgte han udmattet. Hm, hvor mange timer sover han om natten? Hahah, ikke særlig meget vil jeg tro. "Den er lidt i 4. Er du træt?", spurgte jeg. Han nikkede lidt, "Argh, det er ikke så voldsomt. Jeg er enorm sulten ihvertfald", svarede han.

Jeg grinte af ham, "Samme her. Vi går ned og tager noget," sagde jeg med et smil efterfulgt. Jeg gik derfor nedenunder, med Luke lige i hælene. Min mor og far sad i stuen "Hej, Luke", sagde min mor, og derefter min far. 

De gav ham et stort smil, som om det var helt underligt at han var her. Eller, det var det nok også, da jeg jo plejede at hade ham. Jeg gad aldrig at være sammen med ham, men den det var jo fortid. 

"Hej," svarede han dem med et smil. Jeg kiggede på Luke, hvilket var en hentydning til at han skulle følge med ud i køkkenet. Hvor mine forældre ihvertfald hverken kunne se eller høre os. Luke fulgte med, og derefter endte vi ved køleskabet. 

Jeg åbnede det for at kigge på alle hylderne, igen og igen. "Vi har ikke en skid - som altid," sukkede jeg dybt og lukkede det igen. Jeg kiggede på Luke, "Pas på blodtrykket," grinte han. Jeg grinte af ham, "Jeg ved bare ikke.. Det er rart at få det ud, hvis du ved hvad jeg mener," sagde jeg.

"Jeg ved hvad du mener. Du plejede bare ikke sige sådan nogle ord," sagde han og gav mig et varmt smil. Jeg kiggede ham i øjnene, "Er det dårligt da?", spurgte jeg. "Nej. Jeg gør det jo selv," svarede han. Jeg bed mig i læben, "Godt nok," sagde jeg stille og grinte. 

"Skal vi tage på Burger King?", spurgte Luke om. Jeg nikkede ivrigt, "Ja, det kan vi jo ligeså godt", svarede jeg ham. "Tror du vi kan nå en bus, eller et tog?", spurgte han. Jeg nikkede og svarede ja. 

"Mor, vi tager på Burger King!", råbte jeg til hende. Hun råbte tilbage, "Okay. Har du nogle penge?". Jeg kiggede på nogle penge, som lå på bordet. 20 dollars. Det var også fint nok. "Jeg har penge. Vi ses!", råbte jeg tilbage.

Vi gik ud i gangen og tog sko og jakke på. Vi gik over mod stationen, og kiggede efter tiderne. "16.43 er det tidligste tog," sagde Luke og kiggede op på tavlen med alle togtiderne. Klokken var 16.32, så 11 minutter. Det var lige til at overskue. 

"Vi venter nede på perronen," sagde jeg med et smil. Luke flettede ligeså stille sine fingre ind i mine. Jeg kunne tydeligt mærke mine røde kinder. Vi gik ned på perronen og fandt en bænk, som vi satte os på.

"Det er hyggeligt at sidde her," sagde jeg. Luke kiggede undrende på mig, "Her i mørket?", spurgte han. Jeg grinte kort af ham, "Ja, alene i mørket, sammen med dig," svarede jeg ham. Hans fingre flettede sig stille ud af mine, da hans hånd så blev placeret på min kind. 

Han gav mig et stille kys, men han udviklede det ligeså hurtigt som jeg gjorde. Tungerne holdt sig ihvertfald ikke tilbage. Luke's dejlige bløde læber, gjorde mig altid så glad. Alt andet var ligegyldigt, som alle vores andre kys. 

Luke's læber. Luke's berøringer. Luke's kys. Bare Luke. Jeg elskede det simpelthen. 

Toget kom og vi steg på. Vi fandt hurtigt en 4 mands plads. Jeg kunne godt lide meget plads, især fordi jeg elsker at smide min fødder op på sædet overfor.

Jeg hvilede mit hoved på Luke's skulder, og lukkede mine øjne kort. Vi skulle af sådan om .. 10-15 minutter. 

 

XXX

heeeej!

jeg undskylder meget at jeg ikke har opdateret! jeg har virkelig ikke haft tid, da vi får mange lektier for.. ja typisk. men jeg har også bare haft sygt travlt de her par dage! håber det er okay. 

men her er et kapitel, som blev kort og kedeligt, men jeg har absolut INGEN idé om hvad jeg skulle skrive. 

hvis i har nogle idéer er i velkomne til at skrive dem!
elsker jeeeeeeer og mange tak til alle læsere, favs og likes! 

 

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...