When I Close My Eyes | Luke Hemmings ff.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2015
  • Status: Færdig
16-årige Alicia Ross, er ikke typen, som roder sig ud i problemer. Men denne dreng på skolen, Luke Hemmings, gør det ret svært for hende, at finde ud af, hvad hun vil. Hun har aldrig fundet noget interessant eller tiltrækkende ved ham. Han er sammen med de forkerte typer, gør nogle dumme og forkerte ting, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan være den eneste ene. Uden at tænke på de konsekvenser det får, ved at forelske sig i Luke, opstår der problemer - problemer som ikke skulle have fundet sted. Alicias hverdag ændres, det samme gør hun. Men, hvad er det helt store problem? Hendes ændring eller hendes kærlighed til Luke? [P.S Ikke kendte]

34Likes
44Kommentarer
23783Visninger
AA

30. Epilog

30

Epilog

***

 

Det var fredag og mine forældre ville køre mig til skolen. Klokken var kvart i 3, og vi skulle være der ved 6 tiden. Det tog omkring 3 timer at køre derover, så jeg forstod ærligtalt ikke hvorfor, de ikke bare sendte mig på et tog.

De ville vel sige farvel ordenligt, for jeg kunne ikke bare lige komme hjem, og jeg fik ikke særlig meget besøg.

Det lyder næsten som om jeg skal i fængsel. Jeg blev sendt derhen, fordi jeg havde gjort noget dumt - efter hvad mine forældre syntes. Det var som et fængsel for mig, lad mig sige det sådan.

"Har du det hele?", spurgte min mor mig, da hun bar de sidste tasker ud i bilen. Jeg havde ikke særlig meget med, da uniformer var noget man skulle have på. Jeg sukkede for mig selv, "Ja," svarede jeg hende. Jeg fandt min mobil frem og skrev til Luke.

Alicia: Luke, vi kører nu...

Luke: Hvad? NU!? 

Jeg smilte lidt over hans reaktion, og ville bare ønske han var her sammen med mig. Jeg ville ønske jeg ikke var alene lige nu, for jeg følte mig pænt ensom. Jeg tror kun jeg havde Luke tilbage. Jeg havde mistet mine veninder, men jeg talte ikke med dem i forvejen. 

Brooklyn og jeg var vokset fra hinanden, og Maya og Lindsay har altid været på Brooklyns side, så jeg har ærligt aldrig brudt mig om dem. De kan være søde til tider, men ellers er de inderst inde bare nogle selvoptagede tøser. 

Alicia: Skynd dig!

Luke: Jeg sidder midt i engelsk, hvad skal jeg gøre?

Fuck, de havde stadig time. Kunne det her blive værre? Luke skulle komme lige nu, og jeg mener virkelig lige nu.

Inden mine forældre blev utålmodige.

Luke: Ved du hvad, jeg kommer nu. VENT PÅ MIG! 

Jeg blev lettet over hans besked, og lænede mig op af murstesnvæggen. "Skal vi køre?", spurgte min far mig. "Nej, Luke kommer om lidt," sagde jeg og trippede let med fødderne. 

Kom nu, Luke. Skynd dig. 

Jeg ville nå at sige farvel til ham. Jeg vidste jo ikke om det var et vi ses, eller om det var et rigtigt farvel.. selvom jeg allermest håbede på det første..

Min far kiggede på min mor som nikkede, "Vi går ind og venter," sagde min far og gik indenfor med min mor efterfulgt. 

Jeg kiggede ned i min telefon igen.

Alicia: Skynd dig, Lukeee

Alicia: Hvor langt er du? 

Alicia: Er du tæt på???

Jeg var så desperat. Han skulle komme nu. Jeg kiggede ned af gaden, hvor Luke kom løbende. Han stoppede forpustet op og gik resten af vejen. Jeg løb over mod ham, og omfavnede ham. Han var forpustet.

"Alicia.. du må ikke..", han pustede ud. 

"Du kan ikke tage afsted! Det er al for tidligt," sagde han og tog dybe indåndinger, for at få pulsen lidt ned. Sig mig, har du en dårlig kondition eller hvad? 

Jeg gav ham et smil, "Luke, jeg vil ikke det her, men jeg bliver nødt til det," forklarede jeg ham. Han placerede sin ene hånd på min kind, hvor han derefter pressede sine læber på mine. Ingen tunger, bare et kys. 

To kys.

Tre kys.

Seks kys.

Kunne de her kys ikke bare blive ved og ved. Jeg ville ikke slippe Luke. Jeg ville ikke det her.. Luke var min eneste grund til at smile, han var personen, som reddede mit liv. "Jeg elsker dig så meget," sagde han og jeg kunne tydeligt se hans tårer pible frem. 

Jeg kyssede ham igen, "Jeg elsker også dig," sagde jeg og hvilede mit hoved på hans brystkasse. Han lagde sin arme rundt om mig, "Du må ikke gå," hviskede han. Jeg hørte et hulk komme fra Luke.

Jeg placerede mine hænder på hans kinder, og kiggede direkte op i hans blå øjne, som var fuld af tårer. "Luke, vi skal nok klare den. Okay? Det lover jeg.", sagde jeg stille og kunne selv mærke mine kinder blive våde. 

"Du er stærk, Luke. Det ved jeg du er.", prøvede jeg. Luke var den stærkeste person jeg kendte, og han skulle ikke tænke på mig, for jeg vidste jo godt, at det her langdistanceforhold vi havde lovet hinanden, ikke ville holde.

Det vidste Luke også godt, men ingen af os ville indrømme det. Vi gik rundt og troede på noget, som aldrig ville komme til at virke. 

"Nej .. Alicia. Jeg er ikke stærk uden dig. Du er min grund til at være stærk, du er min grund til at være glad," stammede han mellem sine hulk. Jeg fjernede hans tårer og kyssede hans læber blidt. Han strejfede langsomt min underlæbe med hans tommelfinger, "Alicia, jeg kan ikke uden dig.." hviskede han og snøftede et par gange, hvilket gjorde så ondt på mig.

Jeg gik helt tæt på ham, "Luke, det ved jeg du kan. Vi må indse det.. Jeg elsker dig så højt, og det vil jeg altid gøre..", sagde jeg og begyndte at græde som Luke. Det her var forfJeg lagde mit hoved ind til hans brystkasse, og i det øjeblik, havde jeg ikke lyst til at give slip.

Men det blev jeg nødt til, for Luke og jeg kunne ikke længere være sammen. 

Det var ved at slutte, og det vidste vi begge.

Jeg trak mig stille fra Lukes arme og gav ham endnu et blidt kys, "Jeg elsker dig, Lucas," hviskede jeg og fjernede mine tårer. Jeg var så ked af det, det var vi begge. Det var som at blive stukket med tusinde knive i hjertet. Det her kunne ikke ske, men det gjorde det. Jeg ville ønske jeg bare vågnede op, og opdagede at det var en dum drøm.

Men det her var ikke en drøm, det var virkelighed.

Jeg vendte mig stille om og gik mod bilen, som mine forældre allerede havde sat sig i. Jeg hørte Lukes hulk og hans gråd bag mig, og jeg havde bare lyst til at løbe hen til ham og blive i hans arme forevigt. 

"A-Alicia...", fik han stammende ud gennem sine læber. Jeg vendte mig om og kiggede på Luke som fandt noget frem. Han gik over til mig, og puttede det på min arm. 

Et armbånd. Jeg holdte mig for munden med min frie hånd, "Luke..", hviskede jeg og mærkede tusindvis af tårer strømme ud. Jeg tror aldrig jeg har grædt så meget, og jeg tror heller ikke at Luke har. 

På armbåndet stod der, forever.

"J-jeg ville give dig en afskedsgave..", sagde han og tørrede sine øjne. Han slap stille min hånd, da jeg gav ham endnu et kram, "Tak, Luke," hviskede jeg. Jeg mærkede hans åndedræt mod min mund, og vi vidste begge, at det her var vores sidste kys.

Vores læber blev langsomt presset mod hinanden, og jeg havde virkelig ikke lyst til at forlade Luke. Jeg havde så ondt, det var helt ufatteligt. Jeg havde aldrig følt så stor en smerte før. 

Vores læber skilte sig ad, "Farvel, Luke", græd jeg. Han kiggede på mig med sørgelige og våde øjne.

"Farvel, Alicia"

 

xxx

sidste kapitel!

jeg er virkelig ked af det. ikke kun pga at den slutter, men også den måde den slutter på.

shit

men tusind tak fordi i gad at læse med, det har været det fedeste at skrive den her historie! håber virkelig i glæder jer til 2'eren, for jeg er helt oppe og køre over at skulle publicere den for jer en dag! love you guys <333333

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...