Falske Farver

Lisa har aldrig rigtig mødt sin far før. Han kan ikke bo hjemme, da han er ramt af en psykisk sygdom. Men er det virkelig sandheden? Hendes onkel kommer ofte på besøg for at rapportere om hendes fars tilstand, men er det virkelig alt han gør? og hvad sker der når hun opdager, at hendes tilstedeværelse er langt vigtigere end hun umiddelbart tror? Stoler hun nok på sig selv, til at kæmpe imod sin skæbne?

0Likes
0Kommentarer
117Visninger

1. Kapitel 1

Jeg løber op af trapperne. Jeg kan nok stadig nå det. Hvis jeg er hurtig nok.

Mine støvler runger i hele opgangen for hvert skidt jeg tager. Pæren i loftet er sprunget, og jeg må snige mig uden om de smadrede rester der ikke er blevet fjernet endnu. Jeg bliver hurtigt forpustet, men jeg stopper ikke op. Jeg har ingen tid tilbage at spilde.

”Du har bare ikke at komme for sent den her gang! Det her er meget vigtigt!” Ja, det ved jeg udmærket godt. Det hjælper ikke at minde mig om det. Jeg ville have kommet for sent lige meget hvad. Nogle gange forstår min mor det ikke. Det er ikke fordi jeg ikke vil. Jeg kan bare ikke.

Jeg tager det sidste trin, da hoveddøren til lejligheden går op. Fuck. ”...nu håber vi at det bliver næste gang” Mine øjne møder hans, og jeg kan se et smil samle sig om hans læber. ”Nå, se hvem der kommer der,” griner han fornøjet, selvom han udmærket godt ved, at han ikke burde grine af situationen. Min mor står bag ham med et bekymret udtryk, men smiler alligevel til hans bemærkning. ”Undskyld jeg kommer for sent,” hiver jeg ud af min mund. Ordene virker velbekendte. Det var også det, jeg sagde til ham sidste gang, jeg så ham. ”Lad os ikke snakke mere om det,” indskyder min mor hurtigt, som om hun prøver at dække over mig. ”Mange tak for dit besøg hr. Kvistgaard” hun smiler venligt og overfladisk. Hun virker anderledes, men det plejer hun også at være, når vi får de her besøg. Jeg forstår hende godt. Han giver min mor et høfligt nik, før han tager sin hat på og forsvinder ned af trappen.

Hun lukker døren bag mig. Anspændtheden er væk, men jeg kan stadig mærke skuffelsen. ”Én ting. Jeg bad dig om én ting før du tog afsted.”

Jeg prøver at ignorere hendes ord, men det er som om, at de bliver ved med at sidde fast i mit hoved. Jeg tør ikke kigge på hende. Hun må have lyst til at dræbe mig lige nu. Jeg kan høre hende sukke bag mig, og det giver mig næsten også lyst til at ånde ud, men jeg holder vejret. Jeg venter på det. Jeg venter på, at hun vil hæve sin stemme og bede mig kigge hende ind i øjnene og love hende ikke at komme for sent en anden gang, men rummet er helt stille. Jeg vender mig forsigtigt om og forventer at møde hendes vrede blik, men hun kigger ned. Hun har hænderne i siden i en aflåst position. Urokkelig. Jeg kan ikke tyde hendes kropssprog.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke, om hun er ved at eksplodere indvendigt, eller om hun bare ikke har overskyd til at sige noget. Kan det være, at hun også er bange? Gad vide hvad de havde snakket om, mens jeg ikke var der? Hvad var der mon sket? ”Din far...” hun stopper sin sætning og kigger op på mig. Pludselig har hun fanget min opmærksomhed. Jeg kunne mærke hendes sårbarhed, ved de få ord og den måde hun havde sagt dem på. Hendes øjne afslører hendes mangel på ord, da de bliver utydelige af et lag af saltvand. Jeg har lyst til at sige noget til hende i trøst. Hvad som helst, men mine læber er som limet sammen. Hvad mon hun så i mig, da hun udløste de ord? Jeg kan mærke, hvordan hendes følelse bliver spejlet i mig, og jeg føler mig helt tom ved at se på hende. Hun kigger ned igen. Jeg ved, at hun lagde mærke til, hvordan jeg betragtede hende. Hun samler noget op inden i hende selv. Noget hun et øjeblik havde tabt. Hun kigger på mig igen. Standhaftig som en mor nu altid skal være. ”Han har fået det dårligere igen. Din onkel er bekymret for, om han kan klare sig uden de opdager noget. Han er bange for...” hendes stemme stopper et øjeblik, men kun for at fortsætte ordene igen, ”din onkel er bange for, at han ikke vil kunne stå imod denne her gang”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...