A new life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jan. 2015
  • Status: Igang
Bilen vældet rund og ud på en af markerne. Bilen lå på hovet og ruderne var splintret. Jeg så at Anna kiggede på mig og at hindes øjne lukkede sig. Det sidste var jeg husker var at min bror spurte om alle var okay, jeg svart og så blev alt sort og tåget

1Likes
4Kommentarer
279Visninger
AA

2. vampyreren

Jeg så op i det hvide loft i mit værelse, Anna lå ved siden af mig, hun trak vejret men hun sov. Var det hele bare en drøm, nej for da jeg satte mig op havde jeg ondt og havde sår på kroppen. Nu var Anna også begyndt at vånde.

" Godt i er vågnet." Var der en stemme, som jeg ikke kende der sagde ned fra fodenden. Jeg kikket ned mod min fodende. Der sad en ung mand, han havde mørkt hår, hans overkrop var bred, han lignede en det kunne være ven med min brors.

"Hvem er du?" Spurgtee jeg.

"Nicoline i vågnet" det var min bror han kom hende mod mig, han lignede sig selv, men der var et eller andet der ikke føltes rigtigt,. Det var som om at alle instinkter i min krop ville flygte.

"Mads hvordan er vi kommet hjem, var det kun en drøm."

" Nej desværre ikke." Svaret han

"Hvad er der sket" det var Anna hun var vågen.

Han satte sig ned ved siden ad den unge mand.

"Undskyld men hvem er du?"Spurgte jeg og så over mod den unge mand. Han kikket over på Mads min bror, som nikket.

"Jeg hedder Damon" sagde han, hans stemme var blød og man kunne lytte til din i timevis uden at blive skør.

"Det var Damon her der fik os ud af bilen og her hjem" sagde Mads, da han kunne se at jeg ikke helt havde forstået det.

"Hvor er mor hende. Er hun okay!!!!!!!!" Følg det ud af mig, på en måde havde jeg allerede forbedret mit på et sjok. Sjok og sjok jeg var på en eller anden måde ligeglad, jeg var bare glad for at min bror var uskadt.

"Nicoline det er vist bedst at jeg siger det ligeud.."

"Nej det skal jeg nok hvis det er okay" sagde Damon med en rolig stemme og lage hånden på Madses skulder ( Mads er min bror). Mads nikket igen, jeg havde allerede gætte hvad der var sket.

"Ser du Nicoline jeg kunne ikke...."

"Jeg ved det du kunne ikke få os alle ud så valgte Mads, Sidsel og mig." Sagde jeg med en tone der var overraskende rolig.

"Ja jeg valgte dig, Sidsel og Mads, men der var ikke noget at gøre det var kun jer tre der var i stand til at rade." Hans stemme var pludselig forandret til en kold og følelsesløs.

" jeg forstår men hvad gør vi så nu Mads " sagde jeg med en der stemme der var overraskende rolig.

" I tar med mig, Jeg har skaffet jeg nogle nye pass, så der ikke er nogen der fatter mistanke. Fra nu af hedder i Salvator til efternavn det samme er mig." Sagde Damon, jeg kunne ikke helt forstå at vi havde brug for nye efternavne men jeg kunne god lide Salvator.

"Jeg kan godt lide det navn, er det virkelig dit efternavn." Sagde jeg med en rolig stemme.

"Det er Italiensk " sagde Damon med den skrukker søde stemme og et skævt smil.

" i må hver sulten, i har sovet i lang tid."

"Jeg er i værdig fald sulten hvad med dig Anna" sagde jeg og kiggede over på hende

"Ja lad os få noget mad". Vi gik nedenunder, Anna og jeg satte os ned i sofaen. Damon og Mads gik over i køkkenet.

"Hvad kunne i tænke jer" det var Damon's stemme

"Det hved jeg ikke, jeg vidste ikke vampyrer spiste mad" sagde jeg uden af tænke mig om. "Vampyrer hvorfor tro du jeg er en vampyr" sagde Damon med en rolig stemme.

Anna kiggede over på mig som om hun ikke kunne tro sine egne ører.

"På Grund af tre ting. 1 jeg så Mads hugtænder. 2 den ring du har på fingeren gør at du kan gå i sollys. 3 Mads hud var iskold og den eneste måde han kan blive vampyr er at få vampyrblod, dø og drikke menneskeblod. Har jeg ret." Ordne kom så direkte og fast at jeg troede på at det jeg sagde faktisk var sandt.

"Det var 4 ting. Du er vist et lille ginge til at finde ud af sådan noget, du har været vågen i hvad 15 min." Sagde Damon, og nu vidste jeg at jeg havde haft ret. Jeg så over på Anna hun var vist gået i chok over det jeg havde sagt.

"Nej, nej, nej vampyr findes ikke." Anna var fuldstændig fra den. Men det så heldigvis ud til at hun var ved at falde let til ro.

"Okay hvis vampyr findes hvad så med hekse og varulve" jeg var ivrig efter at finde ud af om der fandtes andre magiske væsner.

"Ja ja, der findes varulve og hekse, men der findes også hybrids" Damon's stemme var som om han fortalte en gyserhistorie.

"Så hvor skal vi hen Damon." Jeg kunne ikke vente med at finde ud af hvor vi skulle hen, jeg håbet på new York eller L.A.

"New orlonens, det er et god sted for en vampyr. Jeg var der selv da jeg var ny." Det så ud til at Damon tænkte tilbage til den tid.

"Så Damon hvor gammel er du?" Jeg vidste ikke hvor gammel jeg skulle tro Damon var.

" jeg er uhh.... 150 år." Sade Damon han var hvis ikke helt sikker. "Okay den havde jeg ikke lige regnet med. Hvornår rejser vi endelig til New Orleans." Jeg kunne ikke vente med at finde ud af hvornår vi rejste.

"Så snart jeg har skaffet Mads en daylight ring" sagde Damon med en stemme der viste at han ikke koncentreret sig om maden.

"Og det gør jeg i dag, når jeg har lavet noget mad til jer. Der er også nogle regler i skal vide.

1: I må ikke gå udenfor uden min tilladelse. 2: I skal hver stille som om der ikke er nogle. 3: behold de her armbånd på der er jernurt i dem, det beskytter jeg mod os."

"Okay men der er noget jeg vil vide, hvorfor forvandlet du Mads." Sagde jeg lidt forvirret og usikker.

" fordi at han var døende og det var den eneste måde at redde ham på."

"Okay men jeg har ikke noget tøj eller andet her" sagde Anna med en lidt ironisk stemme. Hun vil vist have noget derhjemme fra, jeg kendte Anna god nok til at hun elsket sit tøj maget højt.

"I nat tar du, Nicoline og jeg over og finder lidt tøj og ting, men det bliver i nat så i skal være sent oppe. Det er noget i også heller må vende jeg til for nu bor i sammen med to vampyr. Og spise nu." Han stemme var mørk og mystisk da han sagde vampyr

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...