A new life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 26 jan. 2015
  • Status: Igang
Bilen vældet rund og ud på en af markerne. Bilen lå på hovet og ruderne var splintret. Jeg så at Anna kiggede på mig og at hindes øjne lukkede sig. Det sidste var jeg husker var at min bror spurte om alle var okay, jeg svart og så blev alt sort og tåget

1Likes
4Kommentarer
280Visninger
AA

4. Dumme blå øjne

Frisk luft, jeg tog en dyb indånding. Det var dejligt at mærke luften i mine lunger. Damon første os over mod et bil stede, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle beskrive det, men der var mange biler. "Så hvad for en bil skal vi havde." Mads så forundret på Damon. "Skal vi vælge en bil" Mads havde haft en let gammel bil. "Ja selvfølgelig, jeg skal ikke vælge hvordan din bil skal se ud" Mads fik ikke fat i at Damon ville give ham en bil, Anna og jeg stod bare og kiggede på Mads. Vi begynde at gå rund da en mand kom over til os. "Kan jeg hjælpe" sagde han med et stort smil. " ja vi leder efter to biler" først forstod jeg ikke, men så kom jeg i tanke om at Damon's bil hold ved lufthavnen i Danmark. " okay hvad leder i efter, hvad med at vi tar dig først, hvad leder du efter." Han så over mod Mads. " En høj bil med nogle kræfter." Jeg vidste at Mads ville havde en høj bil efter han havde prøvet vores onkels bil i Canada for nogle år siden. Manden førte os over til nogle biler, nogle af dem linde vores onkels. Endelig efter lang tid valgte han en sort firehjulstrækkere. Jeg kunne se på Damon at det ikke var det han havde regnet med Mads ville vælge. "Og hvad kunne du så tænke dem" jeg vidste ikke hvilken slags bil Damon ville havde. " En lav hurtig bil." Denne gang så vi på forskellige lave biler, jeg kunne godt lide den sorte Aston Martin. Jeg ved ikke om Damon kunne læse tanker, men han valgte den. Vi begynde at kører jeg sad i Damon's bil, for Anna ville kunne godt lide den bil Damon havde købt til Mads. Jeg havde ikke noget problem med at skulle kører med Damon. “Mads har været så stille er der noget galt” jeg var begyndt at være bekymret for ham, han plaget ikke at være så stille. “det er transformationen, dens første step er hård, men det skulle gå over om et par dage.” damon fik det til at lyde helt normalt, jeg håbet han havde ret. vi kørte igennem New orleans gader. vi havde kørt i en halv times tid da Damon stoppede bilen. “Så er vi her” jeg steg ud af bilen, det første jeg så var en stor hvid villa. “ Så hvad synes i” han så rundt på os, der var ingen af os der kunne tro at vi skulle bo her. vi gik ind gennem de store dobbeltdøre til synet af et en stor trappe der førte op til første og anden salg. jeg kunne ikke finde ord til at beskrive det. “ Lad mig først vise hvor i skal bo piger” han kaldte os piger, hvordan skal det forstås. Damon gik ad trappen, anna og jeg fulgte med op. “ Det her er jeres etage, i må selv fordele hvem der sover hvor.” Anna og jeg så på hinanden, vi vidste begge hvad det betød, Anna og jeg var nemlig vilde med at lave DIY og nu havde vi en hel etage.” Mads og jeg sover nedenunder og nederst er der køkken og stuer,” Anna og jeg gik i gang med at gennemse vores etage. vi fandt et stort rum som vi ville bruge som vores egen lille stue, et badeværelse, to store rum som soveværelse og et lille rum hvor vi fik Damon overtalt til at vi måtte lave et walk in closet. Da vi havde fundet ud af hvordan vi skulle fordelt værelserne gik vi ned ad trapperne. jeg kunne hører at Mads og Damon var i rummet til venstre for os, jeg gik gennem døren og ud til et stort køkken. Damon stod ved komfuret og Mads stod med hovedet inde i køleskabet, hvor det dog lignede ham.”Din grovæder “ sagde jeg med lidt anklagende stemme, mens jeg gik over mod han. Han kiggede på mig med et spørgende blik, men hvad var det, nej ikke mere blod ikke mere. jeg trådte langsomt bagud. Jeg så luftet og røg mod gulvet, det her kom til at gøre ondt. Jeg lukket øjne og forberedte mig på faldet, men jeg faldt ikke, jeg lå i Damons arme. Han havde grebet mig, vi så hinanden i øjne, han sætter mig ikke ned, men går ud af køkkenet. Han går gennem nogle forskellige rum og ud af en stor glasdør. Jeg mærker den friske luft i mine lunger, Jeg mærker jorden under mig. “hvad skete der” Damon så på mig. “ Blodet mindet mig og drømmen.” jeg forstod det heller ikke jeg havde aldrig haft et problem med blod. “jeg har aldrig haft et problem med blod,” Jeg så mig omkring i haven, den var stor i det ene hjørne stod der et stort træ, det var det perfekte klatrer træ. Mads og Anna kom ud i haven. “ er du okay Nico” Anna kom over mod mig. Jeg rejste mig op og gik over mod Mads, han så ned i jorden. Jeg omfanget ham, han så på mig med et skævt smil. “Nico tænker du på det samme som mig” hun nikkede over mod det store træ. jeg satte i løb over mod træet,jeg kom først og begynder at klatrer op, efter fuld af Anna. jeg klatrer højer og højer op indtil jeg når toppen. jeg kan se langt omkring. Anna sad nogle grande længere nede, hun havde aldrig været den store klatre. “Nicoline, Anna kommer i ikke lige herned” Vi begyndte begge at kravle ned. “Hvad er der” jeg kunne godt havde siddet deroppe i lang tid. “Vi tænkte bare på om vi ikke skulle gå ud og købe nogle ting til jeres værelse.” det lød alt sammen så perfekt, men intet er perfekt.

Næsten, næsten, der. Endelig færdig med mit værelse det så godt ud, det var det værelse jeg altid havde ønsket mig. “Nicoline kom lige herned” jeg ville enlige ikke forlade mit nye værelse, men jeg kunne hører på Damon's stemme at han mente det. Jeg fløj ned af trappen. “Hvad er der Damon” Jeg ville bare have det her overstået.

“ Du skal bare inviter ham indenfor” jeg så over mod døren, der stod en mand på Madses og Damens alder. “Hvorfor” Der var noget ved den fremmede der ikke føles rigtigt og så genkende jeg følelsen. Den samme følelse som jeg havde da jeg så Mads, han var vampyr. “Det er ligemeget bare inviterer ham ind” Damon lød anderledes, hans stemme var hård og kold. “Nej, jeg vil ikke inviter en framed vampyr ind.” Ordene fløj ud af mig, de var hård. Ingen af dem kunne forstå hvad jeg lige havde sagt, specielt den fremmede. “Hvordan kunne du det” jeg så over mod den fremmede, han så undrende på mig. “Jeg inviterer dig ind på en betingelse… du skal love at du ikke vil misbruge det” jeg så ham i øjnene, jeg kunne se på ham at han var en mand af sit ord. Han rakte hånden frem mod mig “Jeg giver dig mit ord på at jeg ikke vil misbruge det” I det jeg jeg tog hans hånd, der gik et ryk gennem mig. Jeg vidste at jeg kunne stole på ham. “Kom ind." Anna kom ned at trappen " Hey Nico vil du med ud" hun nikkede ud mod haven, det ville jer grene så jeg fulgte efter Anna.

"Hvad lave i" Jeg kunne mærke at blodet var ved at stige mig til hovedet så jeg gik ned," øver mig i at stå på hænder" Damon løftede bare sit ene øjenbryn, han så latterlig ud. "Jeg havde tænkt på at jeg synes du og Anna skule lær at forsvar jer selv nu hvor i bor i en by hvor der er mange vampyr." Det lød så akavet, jeg ved ikke hvorfor men det gjord det. "Det Flindt med mig, jeg ville alligevel spør om jeg ikke måtte starte til Taekwondo" Nej jeg vil ikke træne kampsport med Anna hun havde rødt bælde med to sorte snipper (næsten sort.) "Det var nu ikke det jeg mente, jeg menede at i skulle lær at forsvar jer overfor vampyr. Men selvfølig må du gå til Taekwondo" jeg var glad på Anna's vejen, så længe at jeg ikke skulle til Taekwondo. "Hvad siger du." Han så på mig med det blå øjne, NEJ, STOP jeg kunne ikke koncentrer mig når han så på mig med de dumme blå øjne. "Okay men hvornår" Fordømte blå øjne jeg kunne ikke sige nej til dem, hvem ved måske var det en god ide at skulle lær at slå fra sig. Mads havde lært mig nogle få greb og teknikker. " hvad med nu," Anna og jeg så på hinanden, vi havde ikke noget at lave så hvorfor ikke. "God så" det var som om han kunne læse vores tanker, mon det var en vampyr ting eller blot hel. Damon begynde at vise os nogle forskellige måder vi skulle slå på, det virkede lidt mærkeligt, men hvad så det var faktisk ret sjovt. Selvfølig var Anna bedre end mig men det var der jo ikke noget at sige til. Mine knoer var begyndt at blive temmelig ømme, igen som om Damon havde læst mine tanker gik vi over til spark. Jeg var meget bedre til at sparke end at slå, sparkene hamrede ind i boksepuden som Damon havde hængt op i et træ. Solen var begyndt at gå ned da Damon sagde vi var færdige. "Jeg har inviteret Marcell over til aftensmad så i har omkring halvanden time til han kommer" halvanden time var ikke meget når man skulle nå i bad og hvem var Marcel. "Og Marcel er den vampyr der var her over tidligere." Nu var jeg ikke i tvivl Damon måtte kunne læse tanker

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...