Do Not Give Up

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jessie har en hårdt arbejdende far som tjener mange penge, men selv om man har alt hvad man behøver, så er det ikke dejligt at være rig og få alt hvad man vil ha. Da en ny dreng ved navn Matthew starter i hendes klasse bliver alt anderledes, for selv om hun ikke vil snakke med ham ser han hende intrasant. Hun prøver at holde sig på afstand fra ham, men han giver ikke op og er fast besluttet på at nå ind til hende. De udvikler et lidt indviklet venskab som kan komme til at ændre dem selv, os fordi at ingen af dem regner med at den ene ikke har sagt alt om sig selv. Louis Matthews ven fortæller Jessie hvad Mat rigtig hedder, det skaber hurtigt problemer for hun føler sig snydt og forrådt af en hun er vild med, så hun gør alt for at finde oplysninger om ham, men hvad gør hun da hun finder ud af at han er på flugt.

2Likes
7Kommentarer
305Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Jessie's synsvinkel

 

Siden jeg begyndte at opføre mig anderledes i skolen er det som om Kelly og Dana, vil lade mig være i fred, for de har slet ikke rigtig sagt noget til mig, da jeg kom i skole igen efter der var gået en uge. Min far er stadig sur over at jeg to ud i byen med Mat, men jeg syndets det var dejligt så der for bruger jeg os tøjet. Ser rundt for at se om jeg kan se Mat nogen steder på gangen, men det eneste jeg får øje på er nogen som jeg ikke kender. 

"Hvor ser du bare godt ud Jessie." siger Kelly venligt. 

Vender mig om mod hende med et koldt udtryk i mine øjne, for jeg hader hende efter alt hvad hun har gjort mod mig. Men hun skal selvfølgelig komme nu og fortælle at jeg ser godt ud, efter alt det som hun har gjort. "Hvis du er kommet for at være led mod mig, så kan du godt lade være for jeg gider dig ikke." siger jeg vredt. Skynder mig ned af gangen uden at se tilbage mod hende, for hun skal ikke vinde den her gang. Går uden for da jeg har brug for noget luft, jeg kan bare ikke forstå at Mat ikke er her, for han har ikke været i skole siden jeg sidst så ham hjemme ved mig.

Ser mig omkring som om han er her ude, men jeg føler mig bare meget ensom uden ham, fandt hans nummer men da jeg så ringede to han den ikke. Er så bange for at han måske er blevet træt af mig, så han allerede har droppet mig. Beslutter mig for at pjække den sidste time, da jeg alligevel bare skal have matematik, så gør det ikke noget jeg tar hjem nu. Går ned af gaden i ensomhed mens jeg bliver ved med at tænke på ham. Ville ønske jeg ikke skulle tage bussen, men min far har forbudt mig at køre i to uger, bare fordi jeg to ud i byen sammen med min ven Mat. 

"Har du brug for et lift?" spørg en stemme om. Vender mig om og ser det er ham, bliver faktisk så glad at jeg skynder mig at give ham et kram. "Jeg har sådan savnet dig, det er helt ufatteligt at du ikke har været der." siger jeg. Han griner kort før han trækker sig væk fra mig så han kan sætte sig ind i bilen igen. Sætter mig ind ved siden af ham, så jeg kan komme hjem. 

"Hvorfor har du ikke været i skole?" spørg jeg om. "Jeg skulle lige holde lidt lav profil, siden jeg jo startede det slagsmål.", ser undrende på ham, men han skynder sig bare at se væk før han køre hurtigt væk fra det sted han samlede mig op. "Vil du ikke med hjem til mig?" spørg han roligt om. "Det må jeg ikke for min far." siger jeg trist. "Ej kom nu." siger han bedene imens han sender mig et trist blik. Smiler bare fordi jeg kan ikke sige nej, slet ikke nu når jeg ikke har set ham i så lang tid. "Okay." siger jeg sukkende. 

Vi køre et langt stykke tid før han holder ind ved et lille hus, ser lidt på de andre huse men der er ikke så mange der bor på den her gade. Vi hopper begge ud så vi kan komme inden for, men da jeg går op til døren kan jeg se at huset inden for ser meget hyggeligt ud. Han skynder sig at låse op før vi kan gå inden for. Ser rundt på de ikke så perfekte møbler, men de er heller ikke grime, det er faktisk et fint hus til kun en person. 

"Bor du helt alene her?" spørg jeg om. "Nej ikke helt, en af mine venner bor her os, men han kommer først hjem klokken tre i eftermiddag, så vi har helle huset for os selv indtil han kommer. Ser smilende over på ham for det er da fint, men kan ikke lade være med at tænke over om han faktisk ser mig som en ven eller mere som en kæreste, selv om vi kun har kysset en gang, så kunne det jo godt være han godt kunne lig mig. 

"Jeg tænkte på noget, det lyder nok lidt underligt, men kan du lig mig som ven eller noget mere?" spørg jeg nervøst om. Han går hen mod mig lige så stille til han står foran mig, kan se han ser mig direkte i øjnene. "Jeg kan godt lig dig som mere en ven, men jeg er bare bange for det ikke vil gå ret længe mellem os." siger han sukkende. Kan mærke jeg bliver lidt lettet, men ikke helt for han kan ikke mene at vi ikke bare kunne prøve. Han giver mig et knus før han trækker sig lidt væk, kan se at han ser alvorlig ud. "Du må ikke tage det tungt, men jeg er bare bange for der vil ske for meget hvis vi blev mere en venner.", kan ikke forstå hvad han mener, men han ryster bare på hovedet før han rykker sig tættere på mig.

"Jeg er ligeglad med hvad der kan ske, vi kan jo bare prøve Mat." siger jeg bestemt. "Okay vi kan prøve." siger han. Smiler lidt fordi han ser opgivende på mig, men jeg ved os at jeg godt kan lig ham og mine følelser kan jeg ikke lave om på. Han kysser mig kort på kinden før han løfter mig, bliver lidt utryg ved det, for har aldrig kunne lig når folk de løftede mig. Han går ind i et værelse som åbenbart må være hans, det tror jeg ihvertfald det er. Men da han ligger mig ned på sengen ryster jeg bare på hovedet af ham. 

Han sætter sig over mig, så han kan studere mit ansigt ordentligt, men han siger ikke noget før han rykker sig tættere på mit ansigt. "Du har tøjet på, det er jeg glad for at se." siger han. Kan mærke jeg bliver nervøs men jeg lader være med at tænke for meget, da jeg ligger mine arme om hans nakke. Han skal til at trække sig væk da jeg trækker ham hen til mig igen, kan mærke han griner lidt før han kysser mig. Kan mærke han nyder det, men jeg lader ham ikke gøre noget han ikke må. 

Hoveddøren går meget hurtigt op ind til huset, kan høre der er nogen som smækker den igen før personen går ind i stuen ved siden af det her værelse. "Harry hvor er du!" råber personen. Ser forvirret på Mat for han hedder jo ikke Harry så hvorfor kalde personen ham det. "Jeg er her inde Louis!" råber Mat tilbage. Han fjerner sig hurtigt fra mig som om han har brændt sig på mig. Ser forvirret på ham for kan slet ikke forstå at hans ven som jeg tror det er kaldte ham Harry. 

Han åbner døren meget hurtigt før han stopper helt op da han får øje på mig. "Jeg vidste ikke at du havde besøg." siger han vredt. Mat ryster på hovedet før han kaster et hurtigt blik over på mig. "Jeg vidste heller ikke at du ville komme hjem nu." siger han meget koldt. Ligger mine arme over kors for er virkelig vred over at han bliver kaldt Harry, for det har jeg ikke hørt noget om. 

"Hedder du Harry?" spørg jeg Mat om. Han vender sig hurtigt mod mig før han giver mig et roligt blik. "Nej jeg hedder ikke Harry, jeg hedder Mat." siger han. Hans ven ryster på hovedet før han ser på mig. "Han lyver hans rigtige navn er Harry Styles." siger han uden at tage blikket væk fra mig. "Jeg hedder forasten Louis." siger han imens hans blik stadig hviler på mig. Ser over på Harry som han rigtig hedder, for kan slet ikke forstå at han har løjet over for mig. 

Inderst inde ved jeg at det er bedst jeg bare går nu, men jeg har heller ikke tænkt mig at gå i nu. Går hen til Harry med bestemte skridt før jeg stopper op foran ham. "Jeg troede du kunne lig mig, men det vidste sig bare at du er som alle andre jeg har kendt." siger jeg vredt. Giver ham en lussing før jeg vender ryggen til ham, for har ikke tænkt mig at se ham igen efter det her. Mærker jeg pludselig bliver trækket baglæns uden jeg kan gøre noget ved det. "Ja du fandt ud af mit rigtige navn, men kun fordi Louis sagde det." siger han koldt. 

Kan mærke jeg bliver lagt ned på gulvet imens han holder fast i mine arme, kan mærke jeg ikke ved hvad jeg skal gøre så jeg begynder bare at skrige imens jeg prøver at vride mig fri. "Harry lad hende være du vil fortryde det hvis du gør hende noget." siger Louis bestemt. Kan mærke mit hjerte køre på dobbelt tempo for er så nervøs for at han vil gøre mig noget. Han finder et eller andet frem som ligner en pistol, men da han retter den mod mig, kan jeg godt se det er en pistol. "Harry lad være, hvis du slipper mig fri lover jeg dig at jeg lader dig være i fred." siger jeg meget nervøst. 

Kan mærke jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, så jeg prøver bare at fange hans blik for jeg elsker ham så højt at jeg er ligeglad med hvem han er. Kan se han tøver en smule før han går væk fra mig. Jeg skynder mig at rejse mig op så jeg kan komme væk her fra, men jeg kan ikke lade være med at se tilbage på ham med et bekymret blik før jeg skynder mig ud af døren.

Da jeg endelig sidder i sikkerhed her hjemme foran min computer, kan jeg ikke lade være med at tænke på om jeg kan finde oplysninger om Harry på nettet. Skriver hans navn i søge feltet før jeg trykke enter. Der dukker en masse artikler op om ham, men der er kun en artikel jeg finder intrasant. Åbner artiklen for at se hvad det er, men ser så at der er et billede af ham i starten af artiklen.

 

Ung forbryder har dræbt mange.

Den unge Harry Styles er en ung forbryder her i Mexico, han har dræbt rigtig mange, han har dræbt piger men os drenge. Der er ingen som ved hvorfor han både stjæler og dræber andre men politiet, ved bare at han skal findes inden der sker mere kaos her i Mexico. 


Læser jeg før jeg skimter over nogen andre artikler, kan slet ikke forstå at han er på flugt fra politiet for jeg troede jo han var en ny elev i vores klasse, men det viser sig så at han faktisk er på flugt. Finder en anden artikel som jeg os syndets der er spændene. 


Harry Styles skal findes.


Den unge Harry Styles er flygtet her i nat fra Mexico med et fly til London, men da vores politi i morges ankom til London var der ingen Harry at se mere. Der er nogen der mener han er taget videre, men politiet prøver alt hvad de kan for at finde ham. Den her forbryder ligner lidt Jessie Johnson som os har begået nogen indbrud på hendes egen skole, selv om hun sagde det ikke var hende, vidste vi at hun aldrig ville gøre sådan noget igen, men vi holder godt øje stadig. 


Kan ikke lade være med at tænke over det er mig, for jeg har læst artiklen før, men aldrig lagt mærke til at det var Harry det helle handlede om. Lukker min computer ned så jeg kan komme afsted, jeg har ikke tænkt mig at blive her mere, for jeg vil begynde et nyt sted. Pakker så meget tøj der er nødvendigt før jeg finder min pung med nogen penge i og mit kredit kort. Tar min taske over skulderen så jeg kan komme afsted, for jeg nægter at bo her i New Zeeland mere efter det jeg lige her læst. Jeg troede politiet ikke holdt øje med mig mere, men jeg to fejl som jeg gør så tit. 

Skriver en hurigt seddel til min far at jeg er rejst, for han skal ikke stoppe mig da jeg er så gammel at jeg godt selv kan rejse uden ham. Låser døren efter mig da jeg er kommer uden for, men jeg er så nervøs at jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv mere. Skynder mig at tage en taxa ned til busserne for den bus jeg skal med køre klokken fem, som er om cirka fem minutter. Giver taxa manden nogen penge før jeg stiger ud af taxaen. Kan se der ikke er ret mange mennesker der skal med den samme bus som mig og det er faktisk fint nok. 

Da bussen kommer høre jeg nogen råbe mit navn, men jeg er ligeglad for jeg gider ikke at stoppes i det jeg er ved. "Jessie vent!" råber den samme person igen. Går længere frem i køen før jeg bliver hævet til siden, ser vredt på personen indtil jeg opdager det er ham, kan slet ikke forstå hvad Harry vil her. "Jessie hvor har du tænkt dig at rejse hen?" spørg han bekymret om. "Jeg vil væk, jeg kan ikke klare at politiet stadig holder øje med mig efter det indbrud der blev gået på min skole og alle tror det er mig." siger jeg sukkende. "Jeg tar med dig." siger han. Ser forvirret på ham for han skal ikke med mig. "Nej du bliver her og spiller dit lille spil videre." siger jeg vredt. 

"Det er for farligt at jeg bliver her, for de har fundet ud af hvor jeg er." siger han. Kan mærke jeg så gerne vil have ham med, for så kan det være jeg kan få en forklaring fra ham, men jeg kan ikke klare tanken om at han vil lyve for mig igen. "Jeg elsker dig højere end du kan forstå." siger han ærligt. Kan se han virkelig mener det men jeg skal med bussen nu inden det er for sendt, så jeg skynder mig bare ind i bussen uden at sige mere. Han går efter mig uden at sige noget, ofr det er som om han virkelig gør det fordi han er på flugt men os fordi han elsker mig.

 

 

                                                    ****

 


Flyve turen var rigtig lang, men da vi så landede i Californien kunne jeg mærke jeg var et andet sted og det helle skulle begynde godt. Vi to en bus ind til vores hotel og da vi så fik vores værelse lagde jeg mig med det samme sukkende på sofaen. Ser over på Harry med et roligt blik, kan ikke helt forstå at jeg til sidst overgav mig og sagde han bare kunne tage med. 

"Hvad gør du så, når de finder dig her?" spørg jeg roligt om. 

Han sætter sig ved siden af sofaen før han ser på mig med rolige øjne. "Så må jeg bare sørge for de ikke finder mig." siger han roligt. Ryster på hovedet af ham, for kan ikke forstå han vil blive ved med at flygte, men indtil da må vi bare nyde at de ikke er her. Rejser mig stille imens jeg ser på ham, for kan ikke forstå jeg forelskede mig i sådan en som ham. Han sætter sig ved siden af mig før han drejer mit hoved så jeg ser på ham, kan mærke jeg bliver lidt nervøs, men da vores løber mødes er det som om min nervøsitet forsvinder helt. 

Ligger mine arme om hans nakke imens jeg rigtig nyder at vi sådan nogen lunde kan tale sammen igen. Jeg vil heller aldrig skuffe ham eller såre ham for jeg har fundet ud af at jeg virkelig elsker ham, ellers vil jeg heller aldrig have sagt han måtte tage med. Han trækker mig længere ind til ham inden han tar sin hånd ind under min trøje, kan mærke at mit hjerte begynder at banke lidt hurtigere af det, men det falder lidt til ro da han fjerner sin hånd igen. Han trækker sig lidt væk fra mig igen. 

"Min ven Louis kommer om et par dage, hvis ikke det gør noget." siger han roligt. "Det er okay, så må vi bare nyde det imens han ikke er her." siger jeg grinende imens jeg kysser ham hurtigt igen. "Er det ikke os den her by, din veninde bor i?" spørg han roligt om. "Jo hun bor her i Los Angeles." siger jeg roligt før jeg rejser mig. Han smiler roligt til mig før han os rejser sig op, ser han går ind på værelset for at pakke ud, men han har ikke ret meget med så kan ikke forstå han skal ind og pakke ud.

Ser efter ham da han bevæger sig ind i hans soveværelse, sukker en smule før jeg tænder for tv'et. Skruer op for lyden da jeg ser at der er et billede af Mat på skærmen. 


"Mat skal findes for han skal ikke risikere at gøre nogen andre noget, for ingen ved hvem det næste offer bliver." siger den kvindelige vært. 

Slukker hurtigt igen for kan ikke klare tanken om at de os i den her by vil finde ud af hvor han er blevet af, for det sidste jeg ønsker er at miste ham her og nu. Skynder mig ind i mit værelse for at finde min mobil i min taske. Tar den op og ringer til min veninde. Håber hun vil tage den nu, for har bare brug for et godt råd.

"Hej det er Stacey." hendes stemme lyder lidt tøvende, men der er os meget selvsikkerhed i den. 

"Stacey, det er mig Jessie. Jeg har sådan savnet dig, kan slet ikke beskrive hvor meget." siger jeg virkelig glad for at høre hendes stemme igen. 

"Jessie, ej hvor er jeg glad for at høre din stemme igen, det er så længe siden sidst. Hvordan har du det og hvordan går det med Derek?" siger hun rigtig glad.

"Jeg har det fint. Men havde brug for et råd, for der startede en ny dreng i klassen og han er sød og det helle men han er kriminel, så politiet er efter ham, men jeg elsker ham." siger jeg.

"Det lyder ikke så godt. Tror bare du skal se hvordan det går og hvis politiet finder ham, så tag det lidt med ro." siger hun roligt.

Nikker for hun har ret det har hun i så meget. "Er flyttet til Californien, for det var bedst for alle." siger jeg lige ud.

"Ej hvor fedt, så kan vi endelig hænge ud igen." 

"Ja det kan vi godt, skal vi aftale i morgen?" 

"Selvfølgelig mød mig ved Cafeen." siger hun inden hun ligger på. 

Er helt væk for havde slet ikke forestillet mig at jeg skal møde min veninde igen, nu kan alt blive helt normalt igen og jeg er bare så glad at jeg ikke selv kan forstå det. Køre en hånd gennem mit hår før jeg går roligt hen til spejlet inde på værelset, ser mit rolige ansigt i spejlet som lyser op i et kæmpe smil, fordi jeg bare er så glad lige nu. Ser at Mark kommer ind af døren uden at tage sig af at jeg står her ovre, ser han sætter sig på sengen med et alvorligt udtryk i sine øjne. 

"Hvad er der galt?" spørg jeg roligt om. Han sukker før han vender sig om så han kan se på mig, hans øjne virker så rolige, men så ikke for han virker os noget nervøs.

"Louis er blevet anholdt så han kommer ikke, før han er sluppet væk fra politiet. Tror os der ikke går lang tid før politiet finder mig og jeg vil bare ikke sørge for at du bliver blandet ind i alt det her." siger han så roligt han kan. 

Går roligt over mod ham imens jeg ser bestemt på ham. "Jeg elsker dig, for meget til at give slip på dig, lige meget hvad der sker." siger jeg venligt. Tar fat i hans hænder for at mærke ham, men kan mærke han ikke er enig med mig. Hans øjne søger mine før han rejser sig hurtigt og afbryder øjen kontakten. Ser han går ud af døren uden at sige noget som helst til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...