Do Not Give Up

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jessie har en hårdt arbejdende far som tjener mange penge, men selv om man har alt hvad man behøver, så er det ikke dejligt at være rig og få alt hvad man vil ha. Da en ny dreng ved navn Matthew starter i hendes klasse bliver alt anderledes, for selv om hun ikke vil snakke med ham ser han hende intrasant. Hun prøver at holde sig på afstand fra ham, men han giver ikke op og er fast besluttet på at nå ind til hende. De udvikler et lidt indviklet venskab som kan komme til at ændre dem selv, os fordi at ingen af dem regner med at den ene ikke har sagt alt om sig selv. Louis Matthews ven fortæller Jessie hvad Mat rigtig hedder, det skaber hurtigt problemer for hun føler sig snydt og forrådt af en hun er vild med, så hun gør alt for at finde oplysninger om ham, men hvad gør hun da hun finder ud af at han er på flugt.

2Likes
7Kommentarer
309Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Matthew's synsvinkel


Kan slet ikke forstå at tiden løber fra mig, for den sidste uge har jeg virkelig prøvet at komme i kontakt med Jessie, men det lykkedes os til sidst, men ikke uden problemer. Hun slog op med sin kæreste efter jeg havde vist hende billedet hvor Derek kysser Dana. På en måde syndets jeg det er min skyld hun slog op med ham, men på den anden side så var det jo os godt for så har hun ikke ham at tænke på. 

"Jeg forstår dig virkelig ikke Harry, hvorfor udgiver du dig for at være en anden?" spørg Louis om. Sender ham et vredt blik da han nævner mit rigtige navn, for jeg vil ikke kaldes Harry mere, i hvert fald ikke lige nu for er bange for jeg bliver fundet snart og så vil alt være forbi. "Jeg gør det fordi, de så har svære ved at finde frem til mig." siger jeg. Louis sender mig et advarende blik før han spiser et stykke af sin sandwich. "Det bliver ikke uden konsekvenser når de først finder dig, det ved du vel nok." siger han mere advarende. 

"Ja jeg ved det godt, men hvis du kommer her til byen vil jeg bare flygte igen.", kære en hånd gennem mit hår før jeg samler mine ting sammen så jeg kan komme afsted i skole. "Du kan godt huske hvad der skete med Zayn ikke, for han flygtede os indtil de fangede ham." siger han. Nikker hurtigt før jeg rejser mig hurtigt, for jeg gider ikke snakke mere om det, det eneste jeg vil er at komme i skole så jeg kan tænke på noget andet.

Vejen hen til skolen tar langtid fordi der er så meget trafik, kan mærke jeg holder godt fast i rattet på bilen da jeg køre over for grønt, noget inden i mig siger at det er bedst at fortælle hende hvem jeg er, men hvis jeg gør det vil hun sikkert blive sur, men jeg har ikke brug for at hun skal være sur på mig, så jeg tror det er bedst jeg lader være med at sige noget. Drejer skarpt til venstre da jeg kommer lidt længere ned af vejen, for den her vej er lidt hurtigere da der ikke er så mange biler her. 

Køre lidt hurtigere ned af den lille vej, før jeg drejer til højre ind mod skolens parkeringsplads. Finder en plads ved siden af Jessies bil, tænker faktisk ikke rigtig over det er hende jeg holder ved siden af, for jeg holder øje med nogen som skubber til en pige. Skynder mig ud af bilen så jeg kan komme tættere på for at se hvem det er de gør grin med. Kan mærke jeg bliver mere sur da jeg går tættere på, for kan pludselig se det er Jessie, som de hakker på. 

"Du bliver aldrig populær igen, det var os en fejl da Stacey gjorde dig til en af os, for du er et nul og det vil du altid være." siger Kelly koldt. Derek skubber hårdt til Jessie så hun træder nogen skridt baglæns, kan se at han faktisk nyder det, men jeg har fået nok jeg kan ikke lig de behandler hende sådan. Går hurtigere hen mod dem uden at vide helt hvad jeg vil gøre. 

"Hvorfor behandler i hende sådan, det kan i ikke være bekendt!" råber jeg vredt. Det er som om alle stivner helt da jeg kommer hen til dem, men jeg er ligeglad for jeg går direkte hen mod Derek uden at se væk fra ham af. "Jeg troede ikke du kunne finde på at behandle piger på den måde, men jeg to vidst fejl." siger jeg hårdt. Han går nogen skridt tilbage da jeg nærmer mig ham, men jeg stopper ikke før jeg står lige foran ham. Skubber til ham før jeg gaver ham en knytnæve lige i ansigtet, han går nogen skridt baglæns før han ser vredt på mig.

"Derek er du okay?" råber Dana, imens hun løber hen mod ham. 

Jeg har ikke tænkt mig at stoppe i nu selv om Dana står ved siden af ham. Tar fat i hans jakke imens jeg hiver ham ned mod jorden. Begynder at sparke ham indtil jeg mærker en arm mod min. Drejer mit hoved en smule for at se hvem det er, men da jeg ser det er Jessie, som ryster på hovedet som om hun vil sige jeg skal stoppe, så giver jeg ham et spark mere før jeg går væk. 

"Ring efter politiet!" råber Dana vredt, imens hun ser ned på Derek. 

Nogen af de andre som har stået og kigget går hen mod mig, men jeg er ligeglad for de kan bare komme an. En af dem slår mig så hårdt at jeg vakler baglæns med det samme, men da jeg igen ser mod dem svimler det et øjeblik for mig før jeg igen kan se. Skynder mig hen mod ham for jeg har ikke tænkt mig at stoppe i nu, men i det her øjeblik kommer jeg os til at tænke at, det er dumt det jeg gør, for så vil politiet nok finde ud af hvem jeg er og så er det helt forbi. Slår ham så hårdt at han os vakler baglæns men han løber mod mig igen imens han begynder at slå og sparke på mig. 

"Stop!" råber alle pigerne, undtagen Jessie, hun ser bare forskrækket på mig som om jeg er blevet gal. Bliver ved med at give ham igen indtil han ligger sig på jorden. Kan se at hans ansigt bløder rigtig meget, nok lige så meget som mit men jeg er ligeglad for det her har jeg prøvet så mange gange. Høre politi bilen som nærmer sig, men jeg har ikke tænkt mig at blive fanget så jeg skynder mig at løbe min vej uden at høre efter hvad alle de andre siger. 

"Vent Mat!" råber Jessie bag mig. Men jeg løber videre for hvis jeg stopper op nu, vil jeg blive fanget af politiet og så vil alt være slut for mig. "I er tabere og de vil i altid være!" råber Kelly efter os. Drejer ned af en gade før jeg stopper op for at se om politiet er efter mig, men det eneste der er her er nogen biler som køre forbi en gang i mellem. 

"Hvorfor løb du din vej?" spørg Jessie om da hun kommer hen mod mig. "Jeg vil ikke fanges af politiet." siger jeg roligere end jeg havde troet jeg ville. Hun drejer mit hoved for at se hvor meget jeg bløder. Kan se på hende at hun er rystet over det hun har set, men tror os inderst inde at hun er glad for at jeg hjalp hende. "Du skal på hospitalet med det sår der." siger hun bestemt. 

Ryster kort på hovedet før jeg ser væk fra hende af. "Nej det skal jeg ikke." siger jeg bestemt. Hun ser bestemt på mig før hun tar fat i min hånd, kan mærke jeg bliver nød til at gøre som hun siger, men jeg ved os at hun bare vil hjælpe mig. Vi tar en bus hen til hospitalet, for jeg blev enig med hende om at det var for risikabelt at ta tilbage til skolen, for at vi kunne tage en af vores biler og det var hun heldigvis enig i. 

Kan mærke mit hoved dunker en smule, men jeg prøver bare at bide smerten i mig, for vi er der faktisk nu, vi skal bare finde en som vil se på mit sår. Hun finder hurtigt en sygeplejerske, som har tid til at kigge på mit sår. "Hvad er der sket siden du har fået et sår i panden?" spørg damen om. "Jeg faldt meget voldsomt." siger jeg. Hun nikker forstående før hun ligger en klud på såret. Kan mærke det svier men jeg prøver at bide smerten i mig så meget jeg kan. 

 

 

                                                  ****

 

"Hvorfor har i ikke fanget ham i nu?" siger hun vredt. "Han slap fra os, men der er nogen der kom op at slås ved en skole i New Zeeland, men da politiet kom var der en der flygtede og vi tror det er Harry som flygtede." siger manden roligt. Den anden mand ryster på hovedet før han ser på hende, med et roligt udtryk. "Men vi er ikke sikre på det var ham, for ham her hedder Matthew, men der er godt nok en sammenligning mellem ham og Harry." siger han. Han rækker hende et billede at Matthew.

"I fjolser det er Harry, han har nok bare udgivet sig selv for at være en anden." siger hun vredt før hun rejser sig. Hun går hen mod en reol hvor der er masser af bøger og tar en bog ud før hun finder et stykke papir frem. Hun vender sig mod de to mænd imens hun ser hårdt på dem. "I skal fange ham og bringe ham her til, så jeg kan se ham. Hvis ikke i fanger ham får i en temmelig hård straf." siger hun vredt. 

"Hvorfor er det nu lige, vi skal fange ham?" siger en af mændene. Hun sukker kort før hun ser vredt på dem begge. "Fordi han har gjort en voldsom forbrydelse her i den her by og han har os dræbt mange og nu vil jeg have det er slut." siger hun vredt før hun vender sig om. Mændene skynder sig ud af døren så de ikke gør hende mere sur. 

 

 

                                                 ****

 


Ser roligt på Jessie uden at sige noget, for jeg tror bare hun er en af dem som jeg faktisk syndets rigtig godt om, for alle de andre piger jeg har mødt har jeg bare leget lidt med og i sidste ende knust deres hjerte fordi jeg syndets det var sjovt. Men Jessie er bare den pige som virker meget forstående over for mig, hun stiller slet ikke ret mange spørgsmål og det kan jeg godt lig. 

"Tror du at din far bliver sur, hvis han har hørt at du har været medvirkende til det slagsmål der var på skolens parkeringsplads?" spørg jeg om. Hun ser på mig med rolige øjne. "Jeg tror han bliver rasende, for han vil have jeg er en ordentlig pige som ikke gør noget, men det er bare så kedeligt." siger hun sukkende. Hoveddøren smækker hårdt i, ser på hende med et bekymret blik men hun tar det lidt mere roligt. 

"Jessie kom her ned, jeg skal snakke med dig nu!" råber hendes far vredt. "Åh nej så er der nok ballade." siger hun grinende, imens hun skynder sig ned til hendes far. Går hen til døren lige så stille for at høre om hun får skæld ud, for hvis hun gør det er det helle min skyld. 

"Jeg hørte at de sagde i radioen at der har været slagsmål på skolens parkeringsplads i morges, men det værste de sagde var at du var indblandet." siger han vredt. "Far de andre de begyndte bare at overfalde mig, da jeg kom i skole." siger hun. "Jeg er ligeglad med hvad de andre gjorde, for jeg vil ikke ha at du er med i sådan noget.", "Du forstår det ikke, for lige siden Stacey rejste har alle i klassen været onde og lede mod mig, de holder mig uden for og jeg har ingen venner mere!" råber hun. "Så er det nok, jeg gider ikke at høre mere om Stacey, det er det eneste du snakker om, kom dog videre Jessie, hun rejste for et år siden." siger han vredt. 

"Ved du hvad, jeg troede du elskede mig, men jeg to vidst fejl." siger hun vredt før hun skynder sig op af trappen og ind på sit værelse. Hun smækker døren da hun kommer ind, men jeg siger ikke noget, for jeg hørte det helle så jeg ved hvordan hun har det. Hun sætter sig på gulvet ved sin seng, imens hun bryder sammen. Skynder mig over til hende for jeg kan ikke lig at se hende have det på den her måde, men jeg kan bare ikke gøre hende glad igen og det er os problemet for jeg har det som om jeg vil gøre alt for hende. 

"Der er ingen som kan lig mig mere." siger hun grædende. "Jo der er, jeg kan godt lig dig." siger jeg blidt. Hun ryster på hovedet før hun ser ned på sit gulv. Tar min hånd op til hendes kind meget blidt imens jeg tørre nogen af hendes tåre væk. Drejer hendes hoved hen mod mig, så hun ser på mig. "Det skal nok gå, men giv det lidt tid." siger jeg roligt. "Jeg har givet det tid nok, men det ændre sig aldrig, jeg bliver ved med at være et nul i klassen." siger hun. Ryster på hovedet for jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få hende til at blive populær i klassen igen, men jeg har måske en ide til det. 

Trækker hende op at stå imens jeg ser rundt, for der må væren en udvej her fra. Men da mit blik lander på vinduet ved jeg at vi skal ud den vej. "Hvad har du tænkt dig, min far lader mig ikke gå ud nu efter det jeg sagde til ham." siger hun. Går hen for at åbne vinduet, men da jeg ser over på hende går hun nogen skridt baglæns. "Kom nu, der er ikke længere ned end vi kan hoppe ud." siger jeg. Hun går hen for at se hvor langt ned der er, men da hun ser der ikke er ret langt ned som jeg sagde sukker hun imens hun ser på mig. 

Hun holder godt fast i min hånd inden vi hopper ned, men jeg kommer til at slippe hende da vi lander. Skynder mig at rejse mig, for jeg har ikke tænkt mig at lade hende gå glip af alt det som hun skal se. Ser der er ved at være en smule mørkt men det er ikke træls, for så har vi bedre ved at gå i byen, det har jeg i hvert fald. Vi går ud af hendes have før vi begynder at gå ned mod byen, ser nogen gange over på hende for at se om hun er med, men hun går lige så stille ved siden af mig. 

"Jeg tænkte vi skulle ud i byen at kigge og så kunne du måske købe noget nyt tøj." siger jeg, imens jeg sender hende et lille smil. "Er mit tøj ikke fint nok?" spørg hun lidt surt om. "Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at jogging bukser og en stor trøje er det du plejer at gå i og de der sko, de er virkelig slidte." siger jeg ærligt. Hun skubber lidt surt til mig, men da jeg sender hende et smil mere begynder hun os at smile. 

Byen er fulde af mennesker som køber alt muligt tøj, men os alle mulige andre ting. Da vi går forbi en tøj butik stopper vi op inden vi begge to går der ind. Hun går med det samme over til de store trøjer og jogging bukserne, men jeg skynder mig efter hende for jeg syndets ikke hun skal vælge det som hun plejer at gå i. 

"Kan du ikke prøve noget nyt tøj, prøv at se alt det her fede tøj du kunne få i stedet for." siger jeg opmuntrede til at hun skal vælge noget andet. "Du lyder lige nu fuld kommen som Stacey, den første gang jeg var ude at shoppe med hende." siger hun undrende. Skynder mig at trække på skuldrene for gider ikke at sammenlignes med en pige. Vi går begge to over til noget andet tøj, hvor hun bare ser kort på det før hun går videre. Ser lidt på tøjet før jeg finder en t-shirt som jeg selv syndets hun skal prøve. Finder os nogen bukser som er smarte og sidder en smule stramt, før jeg finder en trøje som man kan have over. 

"Har fundet noget tøj som du skal prøve." siger jeg bestemt. 

Hun tar det for at se på det, men hun ser bare sukkende på det før hun går over og prøver det. Jeg venter uden for, for har ikke tænkt mig at gå med ind, heller ikke hvis hun havde spurgt mig, så ville jeg have sagt nej til det, for hun skal selv prøve det. Der går ikke langtid før hun kommer ud med tøjet på, smiler lidt for mig selv, for hvis hun kom sådan der i skole, vil de andre nok kigge meget på hende.

"Hvordan ser det ud?" spørg hun om. Jeg smiler til hende inden jeg svare. "Du ser virkelig flot ud i det tøj, jeg syndets du skal have mere af sådan noget tøj der.", hun går ind for at ta sig eget tøj på igen, men da hun kommer ud ser hun sig hurtigt omkring. "Okay jeg køber det." siger hun. Smiler igen for jeg syndets klart hun skal gå i det tøj, det er første skridt på vejen til at komme videre selv om ens veninde ikke er her. 

Vi går i mange flere butikker hvor hun finder mere tøj som er lige så flot som det første hun købte, det er faktisk skønt at se at hun nyder at være på en shoppe tur, for tror os hun nyder det fuldt ud, for så slipper hun for at tænke på alt muligt. Den sidste butik hun skal i er en sko butik, det er faktisk os godt for hendes sko er så slidte at de snart kunne gå i stykker. Hun finder først nogen højhælede sko, som hun vælger at købe, men hun finder os nogen flade sko som ligner dem hun har på nu. 

"Det er virkelig dejligt du to mig med her ud, for se alt det som jeg har købt." siger hun glad. Det er første gang jeg høre hun er glad, så det gøre mig bare endnu mere glad at høre at hun os er glad. Min mobil ringer pludselig så jeg skynder mig at ta den. "Hvad er der?" spørg jeg Louis vredt om. 

"Du ved godt dem som er efter dig, de er lige ankommet til byen, så jeg vil råde dig til at komme hjem nu." siger Louis hårdt. Skynder mig at ligge på uden at sige mere, for hvis de er i byen nu, må jeg bare sørge for at få Jessie hjem først. "Lad os få dig hjem, inden din far bliver mistænksom.", hun nikker imens hun følger mit hurtige tempo ned af gaden, kan mærke jeg er nervøs, for det er bare typisk at de skal komme nu når det helle går så godt. 

Vi går ind af nogen små side gader, for vi kommer ud på den store gade for at komme ned mod hendes hus. Kan mærke jeg bliver mere nervøs da vi er nogen meter fra huset, men kan se at gaden er meget tom, så hvad er chancen for at de kommer her. Vi stopper op foran hendes hus imens jeg ser om der er lys der inde, men der lys inde i stuen så hendes far er ikke gået i seng. 

"Tak fordi du overtalte mig til at købe det her tøj, for jeg trænger virkelig til at gå i noget mere normalt tøj end det jeg går i nu. Men du er bare helt fantastisk så jeg er glad for at jeg mødte dig." siger hun venligt. Hun skal lige til at gå før hen vender sig om mod mig igen. "Jeg håber ikke du vil skuffe mig, lige som alle de andre venner jeg havde, for de vendte mig ryggen.", "Det gør jeg heller ikke." siger jeg ærligt før jeg giver hende et knus. Hun roder lidt i mit hår før hun giver slip på mig og går inden for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...