Do Not Give Up

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jessie har en hårdt arbejdende far som tjener mange penge, men selv om man har alt hvad man behøver, så er det ikke dejligt at være rig og få alt hvad man vil ha. Da en ny dreng ved navn Matthew starter i hendes klasse bliver alt anderledes, for selv om hun ikke vil snakke med ham ser han hende intrasant. Hun prøver at holde sig på afstand fra ham, men han giver ikke op og er fast besluttet på at nå ind til hende. De udvikler et lidt indviklet venskab som kan komme til at ændre dem selv, os fordi at ingen af dem regner med at den ene ikke har sagt alt om sig selv. Louis Matthews ven fortæller Jessie hvad Mat rigtig hedder, det skaber hurtigt problemer for hun føler sig snydt og forrådt af en hun er vild med, så hun gør alt for at finde oplysninger om ham, men hvad gør hun da hun finder ud af at han er på flugt.

2Likes
7Kommentarer
304Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Jessie's synsvinkel


Der er cirka gået to uger siden den nye elev Mat begyndte i min klasse, men noget jeg ikke kan forstå ved ham er at han vil lære mig at kende, for han virker ikke som en jeg gider at snakke med. Det kan godt være jeg ikke kender ham, men jeg har det bare sådan at det ikke er alle jeg vil snakke med og tror aldrig nogen sinde at jeg vil blive venner med ham. 

Skriver det sidste på min opgave før jeg beslutter mig for at holde en pause, det kan godt være at opgaven skal skrives færdig til i morgen, men jeg orker bare ikke mere. Går stille ud i køkkenet for at hente noget vand, men pludselig høre jeg der er en som ringer på min dør. Går stille ud for at åbne døren, men da jeg ser det er Mat bliver jeg lidt overrasket over at se ham her. 

”Hvad laver du her? ” spørg jeg vredt om. Han smiler til mig før han ser sig over skulderen, kan mærke at jeg er vildt sur over at han er her, for han har ikke noget at gøre her. 

”Må jeg ikke komme ind? ” spørg han hurtigt om før han skubber mig tilbage så han kan komme ind. Ryster vredt på hovedet af ham, for jeg sagde ikke engang ja til at han måtte komme ind, men han vil åbenbart gøre mig sur, så hvis det er sådan det skal være kan jeg lige så godt os få ham til at virke sur. 

”Undskyld jeg bare braser sådan ind, men det skulle gå lidt hurtigt. ” siger han roligt før han ser roligt på mig. Ryster på hovedet af ham, for han kan ikke bare sådan brase ind her uden nogen grund. 

”Hvorfor er du her? ” spørg jeg mere surt om. Kan se at han bare syndets det er sjovt, men jeg har ikke mere tålmodighed så jeg skubber til ham med alle mine kræfter. Han går bare væk fra mig imens han betragter hvordan huset er indrettet, ser han går op af trappen mod mit værelse, så jeg skynder mig efter ham, for jeg lader ham ikke bare brase ind på mit værelse os.

Skal lige til at stoppe ham inden han går der ind, men jeg er for langsom, for han er allerede gået ind. Ser at han betragter mit værelse meget nøje før han vender sig mod mig. Kan se at han faktisk ser meget godt ud lige der hvor han står, hans krøllede hår passer så godt til ham og der er bare et eller andet ved hans øjne som jeg måske godt kan lig. Går over til min computer igen for at lave videre på min opgave, for jeg skal være færdig til i morgen, men jeg er gået i stå og jeg kan ikke skrive videre på den. Læser hurtigt hvad jeg har skrevet ind til videre, men da jeg prøver at skrive noget giver det ikke mening, så jeg sletter det igen.

”Prøv at skrive lidt om hvem personen er, for jeg kan læse at det er en person du skriver om, men hvem er personen enlig? ”, tænker lidt over det han har sagt for det giver da ihvertfald rigtig god mening, men jeg kan bare ikke se hvorfor jeg ikke tænkte på det. Skriver det ned imens jeg tænker over hvordan min person enlig er. For vores opgave var at vi selv skulle finde på en person som skulle være meget lidt os selv, men vi skulle give personen meget af sin egen 
personlighed os. 

Smiler lidt for mig selv imens jeg skriver, for det er som om jeg ikke kan holde op med at skrive nu, men da jeg endelig stopper, har jeg vidst skrevet det jeg skulle. Vender mig om mod Mat som sidder på min seng imens han ser på mig, smiler lidt imens jeg ser lidt på ham før jeg ser igen på opgaven. 

”Det hjalp rigtig meget det der, så tak. ” siger jeg venligt før jeg gemmer min opgave så jeg kan skrive den ud. Han nikker kort før han ser ned på sin mobil, går over til ham for han ser ret alvorlig ud, kan mærke jeg bliver nervøs da jeg sætter mig ved siden af ham, men jeg skal ikke være nervøs for det burde jeg ikke være. Han ser alvorligt op på mig imens han ser ned på en eller anden besked som han har fået. 

”Hvad er der galt? ” spørg jeg forsigtigt om. Kan mærke jeg selv bliver anspændt da han ser anspændt på mig, men da han giver mig hans mobil, ser jeg ned på den for at se hvad det er, men da jeg ser det er et billede som en af pigerne har sendt, har jeg ikke lyst til at se det, men da jeg trykker på billedet bliver jeg meget forskrækket da jeg ser at det er Derek der står og kysser med Dana. 
Giver hurtigt Mat hans mobil, for jeg vil ikke se det billede mere. 

Kan mærke jeg er såret over at han kunne gøre det, for jeg troede virkelig at han godt kunne lig mig, men han er nok bare min kæreste fordi jeg har en rig far og det er slet ikke første gang jeg har prøvet det. ”Jeg kan godt forstå hvis du er sur, men jeg ville bare vise dig det, så du ikke fandt ud af det på en anden måde. ” siger han blidt. 

Ser trist på ham for jeg vil os helst have at han viser mig det i stedet for at jeg selv fandt ud af det, men det gør bare ondt at der ikke er nogen som kan lig mig for den jeg er. ”Det er okay, vil os helst have at jeg fik det vist i stedet for jeg selv fandt ud af det. ” siger jeg kort. 

Han tar en hånd om mig for at få mig på andre tanker, men jeg har det bare som om jeg aldrig kommer mig helt over at min veninde er flyttet væk fra byen, for jeg har ingen mere som kan lig mig for den jeg er. ”Hvis jeg var din kæreste ville jeg aldrig kysse med en anden. ” siger han trøstende. 

Ser på ham for at se om han mener det, men han er helt alvorlig så han må da mene det han siger. Giver ham et lidt uventet kram, for jeg har virkelig brug for en lige nu som der kan forstå mig en lille smule. Han ligger sine arme om mig som om han kan mærke jeg virkelig har brug for at blive trøstet. Efter et lille stykke tid giver jeg slip for kender ham jo ikke ret godt, så det ville være underligt at blive ved med at kramme ham. 

”Hvor kommer du enlig fra? ” spørg jeg roligt om. Han køre en hånd gennem sit hår før han ser venligt på mig. ”Kommer fra New York. ”, ”Hvad laver du så i den her by? ” spørg jeg nysgerrigt om. ”Jeg havde brug for lidt forandring, så jeg så at den her by så spænende ud. Har du altid boet i den her by? ”, tænker lidt over hans spørgsmål for jeg har ikke lyst til at sige for meget om min fortid. 

”Jeg har ikke altid boet i den her by, men vi flyttede her til fordi jeg ikke blev behandlet ret godt i skolen det andet sted, så min far mente det var godt jeg kom til den her by. ” siger jeg. Kan mærke jeg bliver lidt ked af det ved tanken, for har tit tænkt at det var bedst ikke at komme her til byen fordi jeg har oplevet så meget, der har gjort mig ked af det og så har jeg os oplevet noget godt. 

”Undskyld jeg spurgte. ” siger han trøstende. 
Ryster på hovedet for jeg kan sagtens klare det. ”Min far kommer ikke hjem før sendt i aften, så tænkte om du ikke ville blive her lidt? ” spørg jeg forsigtigt om. Han smiler imens han rykker sig tættere på mig, kan mærke jeg er lidt forvirret men han ryster på hovedet. 

”Luk dine øjne. ” siger han blidt. Gør som han siger men kan ikke lade være med at grine da jeg tror han vil kysse mig, kan mærke hans fingrer på mine læber imens han siger jeg skal tie stille.

Gør igen som han siger imens jeg bare sidder med lukkede øjne, men da jeg får besked på at åbne dem kan jeg se at han er ret tæt på mig. Kan se at hans øjne er meget mørke, men det er lige meget, for de passer godt til hans krøllede mørke hår. Han læner sig lidt frem mod mig, men jeg kan mærke jeg tøver en smule før han er så tæt på at jeg snart ikke kan gøre noget. 

Ligger meget forsigtigt min ene arm rundt om hans nakke før vi kysser. Kan mærke det føles rigtig dejligt, men der er os noget ved det som ikke føles rigtigt. 

Vi trækker os lidt væk fra hinanden efter et stykke tid, kan mærke jeg bliver lidt nervøs over at se på ham efter det her. Han ser bekymret på mig før han rejser sig meget hurtigt, kan mærke der er et eller andet han tænker på, som han ikke siger. 

”Hvad er der Mat? ” spørg jeg nervøst om. Hans øjne møder mine men kan se at han er langt fra rolig. ”Det her går ikke Jessie, dig og mig vil aldrig nogen sinde gå godt. ”, ryster på hovedet før jeg rejser mig en smule forvirret, men os lidt vredt i det. 

”Hvorfor kyssede du mig så? ” siger jeg en smule vredt. Knytter mine hænder for jeg vil ikke skændes med ham, jeg vil faktisk langt fra være uvenner med ham, men hvis det er det han vil så er det okay. ”Du forstår det ikke. ” siger han hårdt. 

”Nej jeg forstår det ikke når du ikke fortæller mig hvad jeg ikke forstår. ” siger jeg endnu mere vredt. 

Med de sidste ord jeg siger skynder han sig ud af min dør med et smæk, kan mærke jeg føler mig dum over ikke at have taget det lidt mere med ro, for jeg vil ikke være uvenner med ham allerede, for han hjalp mig faktisk med min opgave og jeg tror bare ikke at det her føre til noget godt. 

 


                                               ****


Helle timen har jeg ikke kunne tænke på andet end at jeg dummede mig så meget i går, for selv om han os lidt selv var ude om det, har jeg det bare som om han kan blive en af god ven, hvis det kan gå mellem os to. Sukker lettet da klokken ringer ud, for så kan jeg endelig få lidt fred for alle de andre som sender mig vrede blikke. 

Ser vredt over på Derek men han sender mig bare et underligt blik før han vender sin opmærksomhed mod hende igen, kan mærke jeg bliver mere sur. Skynder mig at ta mine ting så jeg kan styrte ud fra klassen af.

Finder mine bøger til den sidste time så jeg ikke skal forbi mit skab mere i dag, men da jeg ser ned af gangen ser jeg at Derek kommer løbende hen mod mig. ”Jeg har prøvet at ringe til dig i går, men du to ikke din mobil. ” siger han. Trækker på skuldrene før jeg ser ordentligt på ham. 

”Jeg havde ikke tid og det havde du vidst heller ikke. ” siger jeg vredt. ”Jeg havde masser af tid, hvad mener du? ” spørg han om. Giver ham en lussing før jeg ser vredt på ham. ”Jeg ved alt om at du kyssede med Dana! ” råber jeg vredt. ”Det er ikke sådan som du tror det er. ” siger han undskyldende. ”Jeg er træt af sådan nogen som dig. Jeg gider dig ikke mere det er slut mellem os to. ” siger jeg, før jeg skynder mig at gå min vej.

Går så langt væk jeg kan for er så såret over at det var sandt, men det jeg nok mest er ked af er at han prøvede med undskyldninger, det havde jeg ikke helt forventet af Derek. Går op af en stige for at komme op på taget. 

Kan mærke der blæser rigtig meget her oppe, trækker bare min jakke mere om mig for at få varmen. Sætter mig ned for at se ud over det helle, her oppe fra kan Derek ikke komme op eller han kan nok, men med de ord jeg sagde så tror jeg os han har forstået at jeg ikke gider ham mere. 

Inderst inde er jeg skrøbelig nogen gange, men det er heller ikke rart når jeg ikke rigtig har nogen venner mere fordi de vendte mig ryggen. Ser ned på min mobil for at se om Stacey har skrevet men der er ikke noget, smider min mobil fra mig for er så ked af det at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. 

”Hvad er der sket? ” spørg han om. Drejer ikke hovedet for at vide at det er Mat som står bag mig, men jeg har ikke lyst til at han skal se mig græde, så jeg ser bare ud over det helle igen. Han sætter sig stille ved siden af mig inden han ser bekymret på mig. 

”Hvad laver du her oppe? ” spørg jeg så venligt om jeg kan. ”Jeg så du gik her op, så jeg tænkte du havde brug for at snakke med en. ” siger han. Det er helt rigtig jeg har brug for en at snakke med, en som bare gider at lytte på hvad jeg har at sige, men jeg havde ikke forventet at se ham her siden det der skete sidst. 

”Jeg slog op med Derek fordi han jo har kysset med Dana og det var bare tydeligt at han ikke kunne lig mig rigtigt. ” siger jeg nogenlunde roligt. Ser trist over på Mat med et udtryk som siger at han må forstå mig. 

Han sender mig et medfølende smil før han ligger sine arme om mig. Kan mærke jeg ikke ved hvad jeg skal gøre så det eneste jeg må gøre er at være stærk så jeg kan komme igennem det her skole år.

”Jeg kan godt forestille mig hvordan du sikkert har det, men det helle skal nok ordne sig. ” siger han overbevisende. Ryster på hovedet for jeg tror ikke lige frem det vil ordne sig, for jeg får nok ikke nogen venner og så kan jeg bare finde mig i at de andre køre på mig. 

”Det vil være nemmere hvis Stacey var her, for så ville alt være anderledes. ” siger jeg sukkende. Han rykker sig tættere på mig, så jeg kan ligge mit hoved på hans skulder. Kan mærke jeg føler mig tryg, men der er os noget ved ham som jeg ikke helt forstår, for han må virkelig gerne vil være venner med mig siden han er så sød og forstående. 

”Det kan være hun kommer tilbage, ellers så må du holde kontakten med hende. ” Hans stemme er så blid at jeg næsten glemmer hvor sur han blev i går. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...