Do Not Give Up

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jessie har en hårdt arbejdende far som tjener mange penge, men selv om man har alt hvad man behøver, så er det ikke dejligt at være rig og få alt hvad man vil ha. Da en ny dreng ved navn Matthew starter i hendes klasse bliver alt anderledes, for selv om hun ikke vil snakke med ham ser han hende intrasant. Hun prøver at holde sig på afstand fra ham, men han giver ikke op og er fast besluttet på at nå ind til hende. De udvikler et lidt indviklet venskab som kan komme til at ændre dem selv, os fordi at ingen af dem regner med at den ene ikke har sagt alt om sig selv. Louis Matthews ven fortæller Jessie hvad Mat rigtig hedder, det skaber hurtigt problemer for hun føler sig snydt og forrådt af en hun er vild med, så hun gør alt for at finde oplysninger om ham, men hvad gør hun da hun finder ud af at han er på flugt.

2Likes
7Kommentarer
307Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jessie's synsvinkel

 


Timen går så langsom, for det er som om når jeg ser over på uret er der kun gået et sekund siden sidst jeg kiggede, kan ikke vente til at komme hjem, for det kan godt være jeg ikke har nogen planer, men jeg vil bare så gerne have fri nu. Ser rundt i klassen endnu en gang før jeg igen ser over på klokken, men jeg ved at jeg ikke kommer ud her fra før klokken ringer. Ser hvordan Kelly hvisker til Dana om mig sikkert, for siden min veninde Stacey flyttede til en anden by vendte de mig ryggen. Ryster på hovedet for kan stadig ikke fatte at de bare kunne gøre det, men jeg må leve med det og komme igennem det her år, for jeg har ikke tænkt mig at lade dem få mig ned med nakken. 

Ser over mod Derek for at se om han kan koncentrere sig, men kan se at han os bare sidder og ser rundt. Smiler til ham før jeg ser ned i bordet, kan stadig ikke forstå at han er min kæreste, for jeg troede aldrig jeg ville få sådan en populær kæreste som ham, men det skete og tror faktisk det lidt var Stacey's skyld for hun sørgede for at vi kom til at snakke sammen. Har ikke lyst til at tænke på Stacey nu, for så kommer jeg bare til at savne hende endnu mere end jeg gør i forvejen. Kan mærke at jeg får tåre i øjnene, men jeg skynder mig bare at blinke så jeg ikke begynder at græde. 

Klokken ringer pludselig, så jeg hopper med et sæt, skynder mig at ta alle mine bøger ned i min taske før jeg stormer ud af døren uden at høre efter hvad alle de andre siger om mig. Kan mærke at jeg går hurtigere jo længere jeg kommer ned af gangen, men da jeg høre at Derek råber mit navn sætter jeg farten lidt længere ned. 

"Jessie du skal ikke høre efter hvad de andre siger." siger han roligt da han kommer hen mod mig. Ryster på hovedet for jeg har fortjent det, alle tror jo det var mig som begik indbrud på skolen for over et år siden og det er nok os der for at alle hader mig. "Det er lidt svært nogen gange." siger jeg trist, kan mærke jeg bare vil væk her fra så jeg sætter farten op, for at komme ud her fra. 

Skubber døren op for at komme uden for, men da jeg går ud kan jeg mærke at der er virkelig koldt, skynder mig at trække min trøje godt om mig så jeg ikke kommer til at fryse for meget.  Kan mærke at Derek tar en arm om livet på mig, men jeg nyder det ikke som jeg plejer, for jeg spekulere rigtig meget på om min far overhovedet er kommet hjem fra arbejde nu, for hvis ikke han er skal jeg selv lave mad, ikke fordi jeg ikke kan men det kunne være dejligt at vide hvis han var. Vi nærmer os parkeringspladsen meget hurtigt, men jeg ligger ikke mærke til at Dana står og snakker med en af de andre, kan høre de råber noget efter mig, men det sidste jeg ønsker er at høre hvad de har at sige.

"Hold op med at køre sådan på hende!" råber Derek vredt til dem. Ser overrasket på ham for det har han kun gjort en gang før, men jeg troede godt nok heller aldrig at det ville ske igen. "Hun er en taber Derek, det vil du os indse til sidst!" råber Dana tilbage, de andre griner højt af det hun siger, men jeg har ikke lyst til at høre mere så jeg skynder mig bare videre. Ville ønske jeg havde taget min bil i dag, men min far sagde at det var bedst at jeg to bussen. Tar min mobil op for at se hvad klokken er, men da jeg ser at min bus går om fem minutter bliver jeg lidt stresset. 

Skynder mig ned af fortovet imens jeg næsten løber ned mod bussen, kan mærke mine ben gør ondt og jeg fryser os samtidig over alt, men det var min egen skyld at jeg ikke har haft jakke på i dag, men jeg havde bare så pokkers travlt i morges. Ser at bussen begynder  da jeg næsten er nede ved bussen. Stopper op imens jeg bare ser at bussen køre længere væk, kan mærke jeg syndets det her er den værste dag i mit liv, men dem har jeg faktisk rigtig mange af. Ser rundt for at se om der skulle være andre busser, men jeg bliver bare nød til at gå hjem så. 

"Har du brug for et lift?" er der en som spørg om, drejer mit hoved for at se hvem det er, men da jeg ser det er Derek, bliver jeg på en måde lettet men os ked af det. Skynder mig hen til hans bil, så jeg kan hoppe ind ved siden af ham. Kan mærke jeg ryster da jeg sætter mig ind i hans varme bil, for der er så koldt uden for nu at jeg kunne fryse ihjel. Han køre stærkt frem af, da han er sikker på jeg er inde, kan mærke han ser på mig, men jeg har ikke lyst til at se på ham lige nu. 

Han køre lige så stille ned af vores store indkørsel, kan mærke jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv, så det eneste jeg ønsker er at han bare kan forstå mig, men han forstår mig aldrig og det er os det jeg hader ved ham, han forstår mig bare ikke nogen gange. Han holder lige uden for vores hoveddør, men jeg har ikke lyst til at rejse mig, jeg vil bare sidde her lige så længe jeg kan. 

"Er du helt okay?" spørg Derek venligt om. Ser på ham med et trist ansigt for har ikke lyst til at være alene hjemme når mon far ikke er her, nogen gange er jeg ligeglad men lige nu kan jeg mærke at jeg vil have ham hos mig. "Jeg vil bare ikke være alene i dag efter alt det i skolen." siger jeg. Høre han slukker motoren før han hopper ud af bilen, skal lige til at stige ud da han åbner min dør og rækker hans hånd frem mod mig. "Så lad os gå ind sammen.", smiler lidt ved den måde han siger det på, for han er rigtig sød mod mig og han er nok den bedste kæreste jeg har haft. 

Vi går roligt ind i huset sammen, men da jeg næsten har tændt alt lyset kommer han hen mod mig og trækker mig ind til sig. Nyder det virkelig for han er bare nogen gange så venlig, det er han ihvertfald når jeg er alene med ham. "Savner du enlig ikke Stacey nogen gange, for jeg kan huske i var bedste veninder.", jeg nikker imens jeg ser på ham. "Hun var den bedste veninde nogen sinde og det er hun stadig, der er bare meget lang afstand mellem os." siger jeg sukkende. Han smiler kort til mig før han kysser mig, kan mærke jeg bliver helt rolig ved det men jeg nyder det skam fuldt ud. 

Han trækker sig lidt væk før han drejer mig rundt og trækker mig ind til sig, kan mærke han holder mig fast så jeg ikke kan komme nogen steder, men jeg har ikke noget imod det og det har han efter hånden os fundet ud af. Vi kysser kort igen før vi høre at hoveddøren går op, ser på ham med et smil før jeg skynder mig ud i gangen, ser at min far kommer ind af døren og da han ser mig smiler han stort. 

"Der er min pige." siger han venligt før han giver mig et ordentligt kram, nyder det meget så jeg kan huske hvor god en far han er mod mig. "Jeg har noget til dig." siger han venligt før han trækker nogen nøgler op af lommen. "Hvad skal jeg med de her nøgler?" spørg jeg forvirret om. Han ryster kort på hovedet af mig før han smiler stort. "Du har fået en ny bil, den anden var lidt slidt, så nu håber jeg at du bliver glad for den.", "Tak far men den anden var fin, den var kun et år gammel." siger jeg. Han ryster på hovedet igen før han går ned mod sit kontor, kan mærke jeg er lidt skuffet, det kan godt være at tusindvis af piger ville blive glad for en ny bil, men jeg vil bare så gerne have at min far holdt op med at give mig dyre gaver, jeg føler nogen gange at han kun gør det for at gøre mig glad. 

Kan mærke at Derek tar fat i min hånd, men jeg gider ikke snakke om det så jeg går bare ud i køkkenet for at finde noget at spise. "Du kan bare ta det mad du vil ha." siger jeg til Derek. Han finder os hurtigt noget, men det eneste jeg finder er noget salat som jeg lavede til mig selv i går, jeg har ikke lyst til at spise ret meget for tiden, det har nok noget at gøre med at jeg bliver behandlet dårligt i skolen og at min far ikke har ret meget tid til at snakke med mig. For da jeg prøvede at forklare ham i sidste uge hvordan jeg havde det, hørte han slet ikke efter, han sad bare og skrev noget på sin computer. 

Tar noget af mit hår om bag mit øre før jeg spiser lidt af min salat, ser at Derek bare spiser det mad han har fundet men jeg har det som om jeg er et andet sted, et sted hvor der ikke rigtig er nogen som kan trænge igennem til. Smider noget af det sidste salat ud for jeg gider ikke at gemme det, men da jeg høre at Derek siger noget til mig, stopper jeg kort op før jeg går videre uden at svare. Jeg går bare ind på mit værelse så jeg kan få sovet ud, det kan godt være at vi har en opgave for til i morgen, men jeg gider ikke at lave den lige nu fordi jeg har det sådan her. Smider mig i min seng uden at ta min dyne over mig, for jeg gider ikke noget det eneste jeg vil er at ligge her indtil jeg kan få gang i mit liv igen eller indtil jeg har snakket med min veninde. 

Høre at han åbner min dør men jeg gider ikke at vende mig, jeg ligger bare imens jeg lytter om han vil komme her over eller om han vil lade mig være. Kan mærke han ligger sig ved siden af mig, men da jeg vender mig om mod ham kan jeg se at han ser bekymret ud. "Jeg troede at du var kommet over det de sagde." siger han, ryster på hovedet for det er ikke det der går mig på, det der går mig på er at jeg ikke kan få mit liv til at køre helt normalt, for det kan godt være der er gået lidt over et år siden at Stacey flyttede, men nogen gange gør det stadig ondt ikke at have hende ved siden af mig hver dag. "Nogen dage rammer det hårdere end andre.", han nikker før han trækker mig ind til sig, kan mærke jeg ikke vil ligge sådan her med ham, for jeg har gjort det før men denne her gang føles det forkert. 

Kan mærke jeg bliver en smule træt, men jeg ønsker os kun at sove til i morgen og så bare håbe på at alt vil være normalt, men sådan er det nok ikke. 

 

 

 


                                                                 ****

 

 

Vågner ved at mit vægur ringer, slukker det før jeg står ud af sengen. Ser at Derek er væk men sådan er det hver gang, for det er som om han ikke vil være her når jeg vågner eller så kan jeg jo heller ikke se hvorfor han bare skulle gå sin vej. Går ud på badeværelset for st gøre mig klar til skole, men jeg gider næsten ikke at gøre noget ud af mig selv for pigerne er ligeglade med hvad jeg går i, jeg bliver alligevel svinet til som om jeg slet ikke betyder noget for dem. Høre jeg får en besked, men jeg gider heller ikke at se den, men jeg tar alligevel min mobil op for at se hvem det er fra. Da jeg ser det er fra Stacey bliver jeg virkelig glad, jeg skynder mig at læse hendes besked.

"Hey Jessie, jeg håber du har det godt og at pigerne lader dig være." læser jeg, kan mærke jeg får tåre i øjnene igen, men denne her gang vil jeg græde jeg trænger til det. Kan mærke jeg er så lykkelig over at hun ikke har glemt mig, for jeg ved os at hvis hun var her ville alt ændre sig igen, for vi var populære sammen men da hun rejste, var det bare som om de andre smed mig ud, som om jeg var skrald. 

Skynder mig at gøre mig færdig før jeg tar et æble som jeg spiser lidt af, går ud for at finde min bil og da jeg ser den står helt ny i indkørslen bliver jeg lidt glad. Måske er min far ikke så tosset når han køber nye ting til mig. Sætter mig ind i den for at køre i skole, men da jeg sætter motoren i gang kan jeg mærke at jeg nok skal nyde den her tur. Køre meget stille hen til skolen for jeg vil enlig ikke i skole, jeg hader det fordi alle er imod mig og alle hader mig os, så kan ikke se nogen grund til at jeg skulle komme. 

Finder hurtigt en parkeringsplads langt væk fra Dana og de andre, for jeg er bange for at de vil gøre min bil noget hvis de fandt ud af at det her var min bil. Slukker motoren før jeg stiger ud af den, kan mærke jeg er nervøs da jeg får låst den og går ned mod hoveddøren. Det kan godt være at det er tosset at jeg er nervøs, men det er jeg så det kan man ikke gøre noget ved. Der er meget tomt på gangen da jeg går hen mod det klasse værelset, men da jeg går inden for kan jeg se at alle ser vredt på mig undtagen Derek. Sætter mig helt bagerst hvor der er to tomme pladser, sukker inden i mig selv da jeg sætter mig ned. 

Der går ikke langtid før vores lære Mary kommer ind af døren, ser at hun har en dreng gående bag efter sig, "I dag får vi en ny elev her i klassen, det er Matthew som står her ved siden af mig, så i skal tage godt i mod ham." siger hun højt så alle kan høre hende. Ser op fra min bog af for at se hvem det er, men da jeg ser at han har krøller og brunt hår tar jeg hurtigt blikket væk igen. Kan høre at Dana hvisker noget om ham den nye til en af sine veninder. "Du sætter dig bare ved siden af Jessie." siger Mary før hun begynder at skrive noget på tavlen.

Ser ikke op før han har sat sig ned, for det sidste jeg mangler er at se pigernes blikke på mig lige nu, for de vil nok alle sammen sidde her hvor jeg sidder nu. Kan mærke at han ser på min bog, men jeg lader mig ikke genere af det, for jeg vil ikke have noget med ham at gøre. Prøver at lave mine lektier men det er svært når han sidder og kigger med. Ser vredt over på ham for han er virkelig træls lige nu. 

"Kan du ikke kigge i dine egne bøger." hvisker jeg vredt. Han griner bare af mig som om jeg er sjov, men jeg bliver bare mere sur over det for hvis han vil være populær som alle de andre så gør han bare det, men så skal han bare holde sig langt væk fra mig. Prøver virkelig at koncentrere mig i helle timen, men det eneste jeg har fået ud af det at jeg ikke kan lave noget fordi han bliver ved med at forstyrre mig. Da der ringer rejser jeg mig som den første for at komme væk, for jeg vil ikke mere jeg vil bare gerne væk. 

Går hen mod mit skab for at låse mine bøger inde, men da jeg smækker det i igen kan jeg se at ham den nye står der. "Udspionere du mig?" spørg jeg vredt om. "Nej jeg vil bare gerne snakke med dig.", ryster kort på hovedet før jeg går ned af gangen. Han følger efter mig, men jeg går bare hurtigere. "Du kan snakke med de populære, de vil nok gerne snakke med dig ihvertfald pigerne." siger jeg hårdt. "Det er ikke dem jeg vil snakke med Jessie." siger han bestemt. Ryster på hovedet for han skal bare lade mig være, for jeg gider ikke at have en som følger efter mig, som om jeg er noget særligt det er kun Derek der syndets det. 

Skynder mig ud af døren for håber at han så lader mig være, men da jeg vender mig om ser jeg at jeg er helt alene, kan se at der er helt tomt, så han må da have fattet det ellers vil han nok stadig følge efter mig. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg vil pjække resten af dagen eller jo jeg ved det nok godt, men jeg vil ikke indrømme at det er fordi at ham den nye er der og han skal bare ikke se mig mere i dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...