Julen er bare endnu en ligegyldig tradition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 21 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Julen er smuk. Julen er hyggelig. Julen er den bedste tid på året". Oh, hold nu kæft. Det eneste jeg høre folk sige er: "fuck, det er koldt" "Ih hvor jeg glæder mig til sommer" "Gaverne er bare det bedste". Julen er det tidspunkt på året, hvor folk konkurrer om, hvor mange gaver de får og hvor dyre de er. Selve julen er ikke så specielt. Det er bare noget man har kaldt denne tid på året, hvor der er stor kaos i gaderne, stressede mennesker overalt og tilbud på julekager. Vi fejre, at en fattig dame fødte et barn i en lade, og derved køber vi mange gaver for at symboliserer de 3 vise mænd, der kom uanmeldt til denne lade. Ja, så giver julen da mere mening hva? Nej, julen er bare en undskyldning for at lave noget anderledes for en gang skyld. Men det er ikke kun derfor jeg hader julen. Det er kun 1 ud af 5 grunde til at jeg syntes julen skulle skide ad helvedes til.

6Likes
1Kommentarer
517Visninger
AA

4. Rød Er En Grim Farve

Jeg har hørt, at i Tyskland er julens farve grøn, da deres julemand er grøn, men her i USA, for ikke at nævne det meste af resten af verden, er julens farve rød. Men hvordan kan det egentlig være at farven ligefrem er rød? Jomfru Maria havde måske et rødt skær i hendes hår, og på nogen malerier af hende, har hun rød en kjole på, men selvom man skulle tro, at det skulle symbolisere noget, så har det faktisk intet med det at gøre. Vi skal nemlig fokusere på den barnlige historie, nemlig myten julemanden.

Sankt Nikolaus var en biskop i lille Asien i det 4. århundrede. Han var elsket af folket for hans barmhjertelige hjerte og hans gode gerninger. Han gav nemlig gaver til fattige børn og derved bragte ham selv i det fineste lys, som fandtes. Da han døde, ville folket have at han fik det bedste minde, som man kunne få, for de fremtidlige beboer af jorden skulle da huske denne mand. Men de havde nok ikke regnet med, at han fik navnet Julemanden.

Der blev tegnet og malet mange forskellige tegninger af ham, og efterhånden som årerne gik, blev han til en tyk mand med hvidt skæg og sjovt nok iført rødt tøj. Men hvorfor denne røde farve? Det ved jeg fandme ikke, så meget viden har jeg sku heller ikke. Syntes godt nok, at det er underligt med sådan en grim farve, men okay, hvis den skrigende røde farve virkelig skal være julens farve, så må jeg vel acceptere det.

Det er bare ikke lige nemt.

Julemanden eller Sankt Nikolaus symbolisere en vigtig mand, der lavede store forandringer i vores verden og gjorde store fremdrifter, og så skulle han klædes i rødt? Hvad er det dog for en respektløs taber der har valgt det? Ham vil jeg gerne møde. Rød er godt nok kærlighedsfarve, og da han bragte en del kærlighed frem i folket, så lyder det måske som en passende farve til denne mand. Men rød er da også den mest tøsede farve, som verden nogensinde har lagt øjne til. Da jeg var yngre, troede jeg skam også på julemanden, men efterhånden som jeg begyndte at opdage, hvor underlig og pigede han egentlig var, begyndte jeg at hade ham. Tro mig, jeg var ikke så populære i børnehaven. Men jeg nægtede at tro på denne mand, som var klædt i pigefarve. Det var måske lidt overdrevet tænkt da jeg var yngre, men jeg var skam også klog, for jeg var den første der sagde, at julemanden ikke fandtes. Alle sagde jeg var sindssyg og underlig, men 2 år efter, da alle holdte op med at tro på ham, kunne jeg da ikke lade være med at løbe op på skolens scene til en morgensamling, stjæle mikrofonen og råbe: I told u so. Ja, det gjorde jeg rent faktisk. Jeg var ikke bange for at tale til folket om det her, og lige siden første gang jeg stjal scenelyset fra rektoren, har hun været bekymret, hvilket jeg godt forstår – jeg har gjort det like 10 gange efterfølgende.

Der var faktisk engang, hvor jeg skulle meddele alle om, hvor latterlig risenrød egentlig er, og der måtte jeg løbe med mikrofonen, da lærerne var efter mig, og det var faktisk ret sjovt. Det var en af grundene til, at folk vidste hjem jeg var. For til hver jul havde jeg noget at kritisere omkring julen, og tit holdte lærerne mig henne ved at sige, at jeg havde eftersidning, men jeg fandt altid en måde at slippe fri og gøre det sædvandelige spektakel. Eleverne på skolen var vant til det. Min skole var ret stor, for vi havde både middle school der og high school, godt nok i 2 forskellige bygninger. Men inden jeg startede på high school, vidste de alle sammen hvem jeg var, og mange var fornøjet over at have mig der, for de havde en vis tro, at jeg ville gøre deres julesamlinger meget sjovere. Men lærerne var kun bekymret. Altså, jeg er normalt en god elev. Får top karakter, ros af lærerne og alt det andet fis. Men i julen var jeg, hvad nogen ville kalde en ballademager, for jeg bragte julestemningen i dårlig stemning. Sorry, but not sorry. Mange måtte jo være ærlig i denne ærlige og glade tid, så hvorfor måtte jeg dog ikke det?

Nu når jeg tænker over det, så er der en rød stjerne på min skoles skilt. Og når det er jul, så lyser den stjerne op, og den skal sikkert symbolisere Betlehemsstjernen på en eller anden rød måde. Når det er jul, så pynter skolen selvfølgelig også op, og hold da helt kæft, hvor er det rødt på den skole. Og guld. Hvorfor kunne de ikke have nogen tyske traditioner med og have noget grøn der, ud over juletræet som står inde i salen, som for resten også er dækket med rød og guld. Men det er det samme julepynt hvert år. Man skulle tro, at det er 30 år gammelt eller sådan noget, for ingen har set andet. Min skole går godt nok også ind for gammeldags ting og sager, men de burde ikke bruge det grimme julepynt mere. Det er så rødt, og rødt er så grimt. Hvordan kunne opfinderen egentlig tro, at rød var den perfekte farve til jul. Rød har intet med jul at gøre, hvis man tænker over det. Guld måske, for de 3 vise mænd kom med guld til Jesus, men de kom ikke med en tomat, vel? Rød symbolisere ikke julen.

 

’’Risengrød er da ikke en juleret! ’’.

Der blev helt stille inde i salen, da jeg var kommet ud af det blå og snubbede mikrofonen fra rektoren, der var lige så overrasket som alle de andre.

’’Det er nissernes ret, og ved i hvad, de findes faktisk ikke!! ’’.

’’Mr. Matson, vil de venligst komme her med mikrofonen? ’’.

Min rektor var ikke i godt humør den dag, og selvom alle nød min lille optræden, blev hun kun mere sur. Selv min fysiklærer sad og smilede lidt over mig. Han kunne også lide mig, men han sagde det bare ikke højt.  

’’Hvis nisser ikke findes, så burde risengrød heller ikke findes, det er urealistisk mad’’.

Jeg var begyndt at løbe rundt i salen, da rektoren og 2 lærere var efter mig. Men jeg kunne lide at sige min mening, og folk grinede og morede sig, så hvorfor ikke lade det vare lidt længere.

’’Det er klamt. Det er tykt og det smager af hestelort, ’’.

’’Det burde ikke repræsentere julen, med røvhullet på en røv! ’’.

Jeg nåede kun lige over til min fysiklærer, og så stoppede han mig, mens han stadig grinede lidt over mine handlinger.

’’Du må hellere stoppe, ellers bliver du bare bortvist, ’’.

Han advarede mig, og han passede på mig. Nok den bedste og mest omsorgsfulde lærer jeg nogensinde havde kendt, de andre var fuldstændig ligeglade med os. Men ikke ham. Han var anderledes, og det var der en god grund til.

 

Jeg blev sendt hjem efter det, og jeg fik en eftersidning, ellers skete der ikke mere. Jeg kom lidt ud af sidesporet, men syntes den historie var helt fantastisk, og jeg kan stadig huske den følelse af magthed som jeg havde. Det var så nemt at tage opmærksomheden og stjæle den fandens mikrofon. Og de grin jeg fik. Åh. Jeg var den fødte ballademager, og det måtte min rektor bare accepter. Jeg tror faktisk, at hun med glæde vil bortvise mig, men hun kan sikkert ikke få alle de andre vigtige mennesker til at være enige med hende, da jeg jo rykker gennemsnittet længere op, og derved gør jeg skolen bedre. Og på en eller anden måde, må hun vel også have ondt af mig, fordi hun ved, hvad der skete med mig for nogle år siden. Hun har tit fortalt mig, at hun i starten accepteret mine fjollerier, fordi jeg var under stor sorg, men nu var det 6 år siden og jeg måtte til at stoppe. Den kælling altså. Hun skulle ikke begynde at spille klog omkring det, og faktisk, bare for at lyde som en endnu større idiot, så er det hun sagde til mig den dag, den eneste grund til, at jeg laver ballade hver år. Ingen skal fortælle mig hvad jeg skal gøre. Ingen. Og specielt ikke at komme over det, som skete den dag. Ellers kunne det godt blive rødt, og det er hverken en hentydning til jul eller kærlighed, men den mere realistiske rød. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...