One Year

Camille er taget et år til USA som udvekslingsstudent. Hun har det ikke helt nemt med at tilvende sig det nye liv, men det hjælper heller ikke ligefrem, at hun fra første dag for en såkaldt Harry Styles at tænke på - for ikke at snakke om nye venskaber, nye familie og ny skole. Følg Camilles år, hvor intet bliver som hun havde forventet.

3Likes
2Kommentarer
194Visninger
AA

2. It's not that easy

Et par dage senere

Jeg føler mig syg. Jeg har ingen appetit og jeg har det som om jeg skal brække mig hele tiden. Jeg græder og længdes efter at komme hjem. Det er første skoledag. Jeg ligger i sengen, klokken er 2:17, der er omkring 4 timer til jeg skal op. Jeg ligger badet i mit eget sved, og kigger på billeder på min Iphone. Billeder af mig og min familie. Billeder af Nicoline og jeg. Billeder der for mig til at længes hjem.

Lauren har været den bedste de her dage, hun støtter mig og gør alt hvad hun kan, få at jeg får det bedre. Jeg kunne ikke være mere heldig med min familie, de er de sødeste og jeg har det så godt med alle 4. Jeg har fået en enkel ven, hvis man kan kalde ham det. Han er Toby og Emilys fætter. Han hedder Liam og er også senior på min skole. Det er ham der kommer og kører mig i skole. Han er rigtig flink, ville dog ønske jeg havde nogen rigtig pige veninder lige nu.

Endelig ringer uret, jeg har ligget vågen det meste af natten. Jeg skynder mig op og går ud i bad. Det varme vand skylder ned over min nu brune krop, mens jeg hører de andre langsomt vågne op. Jeg går ud af badet, barbere nøje mine ben og armhuler. Tager mig god tid til at tage bodylotion på, rede mit hår igennem og lægge en naturlig makeup. Jeg tager mit fremvalgte tøj på. Jeg kigger mig i spejlet og er tilfreds med resultatet. Jeg ser sporty ud, med fed stil, men stadig meget åben og velkommende.

”Godmorgen Camille, har du sovet godt?” Smiler Lauren da jeg kommer ned af trappen.

”Jo tak, det var svært at sove, det er en stor dag” smiler jeg, uden at ville fortælle sandheden. De sidder alle rundt om bordet, mens Lauren laver pandekager til os. Michael læser avisen og børnene slås over nogle farveblyanter eller noget.

”Det skal nok gå helt fint, hvad tid var det Liam kom?” spørger hun nysgerrigt.

”7:15” siger jeg og tager en pandekage.

”Okay, det er jo lige om lidt, er du klar til første dag?” Smiler hun og vender professionelt en pandekage.

”Det tror jeg, jeg har penalhus og notesbøger – skema og bøger for jeg henne på skolen” siger jeg tilfreds med hvor velorganiseret jeg er for en gangs skyld.

”Så er Liam her, han holder derude” siger Micheal og kigger over mod vinduet. ”Held og lykke med i dag”

”Jo tak, jeg regner med at komme direkte hjem, så ses vi der” smiler jeg og tager min taske over skulderen.

Liams bil er mega stor, som jeg har forstået på Emily har de rigtig mange penge. Den store sorte range roger kører helt ind i indkørslen, hvor Liam stiger ud. Han ser godt ud, det er tydeligt han har dresset sig op til første skoledag. Han har sorte jeans på og en mørkeblå Abercrombie t- shirt på.

”Hey” siger han og kommer hen og giver mig et stort kram. Jeg ved ikke hvad jeg er mest overrasket over, at han giver mig et kram eller at Lauren og Emily begge står i vinduet og laver ansigter til mig og hinanden.

”Hey” smiler jeg tilbage da han trækker sig væk.

”Er du klar til afgang?” Jeg nikker og sætter mig ind i bilen.

”Hvad er det for noget musik du hører?” Griner jeg, da han starter motoren og musikken starter.

”Hvad snakker du om? Du fortæller mig vel ikke, at du ikke kan lide selveste Eminem?  For så kan du godt stige ud af bilen” griner han og skruer endnu højere op.

”Jeg siger bare, at jeg ikke er så glad rap, jeg hører mere rigtig musik” Svarer jeg tilbage. Han kigger mistroisk på mig, med et meget lille smil på læben.

”Og Eminem laver ikke rigtig musik?” Han små griner lidt og skifter mellem at kigge på vejen og mig.

”Det der er ikke musik, det er bare ord sagt alt for hurtigt. Og ofte synger de om piger, som var vi objekter og ikke mennesker” siger jeg

”Bare fordi han synger om pigers… dele. så betyder det ikke at I er vores slaver” han skruer op for musikken lidt mere.

Han behøver bestemt ikke gøre det her mere akavet end det allerede er. Jeg føler pandekagen er på vej op, da vi nærmer os skolen. Musikken hjælper ikke ligefrem

Uden advarsel hiver jeg stikket ud af hans mobil, tager det over i min og starter min spotify.

”Heyy, hvorfor gjorde du det?” Smiler han og fremviser han perfekte hvide tænder

”Nu skal vi høre noget rigtigt musik” smågriner jeg og vælger min ynglings sang

Resten af turen forgår i stilhed, hvilket jeg er taknemlig for.

”Er du parat?” siger han da vi når skolen. Han borer sine brune øjne ind i mig. Han har slukket motoren og vi skal til at stige ud.

”Det tror jeg” svarer jeg og stirrer ud på de mange elever der gå rundt på parkeringspladsen. 

 

-----------------------------------------

 

Uhh det var altså andet kapitel, tak hvis i stadig læser med!! Glem ikke at like, kommenter, favoritlister elle hvad man nu kan hihi - kommenter meget gerne om længden på kapitlerne, er en smule i tvivl!!

knus

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...