Den gang julemanden smed en peberkage i hovedet på mig

Der er ikke så meget at sige... bortset fra at julemanden burde være på uartiglisten!

0Likes
1Kommentarer
143Visninger

1. Sandheden

Glæder du dig til julen? Ja det gør du sikkert...

Det gjorde jeg også engang, men nu har jeg indset min så gruelige uvidenhed, og nu gemmer jeg mig bag lås og slå når julemanden hærger den ene dag om året.

Det begyndte med juleaften. Jeg og alle mine nissevenner - ja, vi var venner og alle klædt ud som nisser - sad rundt om juletræet og drak gløgg og åbnede vores julegaver. Den dejlige følelse af juleferie havde lagt en lagt en ganske bestemt stemning over forsamlingen - en følelse af afslapning, frihed og evig jul. Stearinlysene glødede i adventskransen og spejlede flammernes dans i de små snemænd, der var ophængt på juletræet. Det var nogle små glassnemænd, yderst vellavede, som jeg havde fået af min bedstemor.

Jeg sad og nød det hele, nød hyggen, lyset og gløggen, der varmede i maven, da det skete. Et vindue var åbenbart åbent, og det opdagede vi kun, fordi en snebold blev kastet ind ad det. Vi undrede ods alle sammen over, hvorfor nogen ville bruge deres juleaften på at stå foran vores vindue i stedet for at være hjemme og fejre jul. Jeg gik hen og så ud ad vinduet, da en byge af snebolde pludselig regnede ind og dækkede alt i stuen. Lysene, gløggen og juletræet var usynlige i sneen, og mine venner sad uhjælpeligt fastfrostne i driver af sne. Jeg stod helt perplekst midt i stuen, da julemanden sprang ind ad vinduet. Han var iført ninjatøj i de klassiske julefarver, og han sprang ind med skægget flagrende eftersig mens han febrilsk hylede en afrikansk krigsmelodi. Han begyndte at cirkle rundt om mig mens han mumlede: "du har været uartig.. du har været rigtig uartig i år..." og ud af det blå furede han peberkager imod mig som morgenstjerner, og de ramte mig hårdt og knasende og faldt til jorden som drabeligt kagesmulder. Bombardementet fortsatte, og jeg var lige ved at bryde sammen, en engel pludselig fløj ind ad vinduet, greb julemanden ved skægget og føj ud med ham. Kort efter kom englen tilbage, tøede sneen og kyssede mig i panden. Jeg blev varm af glæde indeni og fik lyst til at synge julesalmer.

I denne tilstand kom mine venner nu ti sig selv, og opfattede kun mig siddende midt i stuen. Jeg og resten af stuen var indsmurt i gløgg og kagekrummer, vinduet stod på vid gab, juletræet var ødelagt og jeg skrålede "merry christmas".

Jeg fortalte dem den fantastiske historie, og senere fortalte jeg den til både læger og psykiatere. De blev enige om at rede mig fra fremtidige overfald af julemanden, og har placeret mig i et smart rum uden vinduer, så julemanden ikke kan komme ind. Men på en eller anden måde lykkes det ham altid at komme tilbage hver jul.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...