18

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
Hanna, var for to år siden til et bal, hvor hun var sammen med Harry Styles, han slog op med hende på hendes livs nat. Hun har været meget ked over det siden det, men to år efter, for hendes bedste venindes Alicia, den bedste nyhed, synes hun selv. Hun har fået bagstage billetter til en One Direction koncert. Hanna har ikke set Harry siden den nat, heller ikke engang talt med ham. Hvad vil der ske?

43Likes
19Kommentarer
4222Visninger
AA

7. Kapitel 4

Jeg vågner op, og ser mig omkring. Vent, var det hele bare en drøm? Det kan det da ikke være, hvorfor skulle jeg drømme, da jeg lige stod og snavede med Niall? Vent, hvorfor er jeg på et hospital? Hvorfor sover Harry ved siden af mig? Hvor er maden!? Jeg ser et bord ved siden af mig, der står en del blomster og noget chokolade. Mums, chokolade. Dog finder jeg det som en bedre idé, at tage bakken og slå Harry med den. Det kunne være ret fedt at gøre, så hvorfor ikke?

Jeg tager chokoladen, og åbner æsken, og ser alt den lækre chokolade, og jeg begynder at spise lidt af den. Den kaldte på mig! Efter lidt, lukker jeg den igen. Jeg ser på Harry, som stadig sover, og griner lidt. Jeg holder æsken hårdt i min hånd, og begynder at slå ham med den. ''Harry, vågne nu!'' Råber jeg halv irriteret af ham, mens jeg slår ham med æsken. ''Hvad, hvad, hvad,'' siger han og slår æsken væk, så den ryger ned på gulvet. Spild af god chokolade. ''Hun er vågen!'' råber Harry pludseligt op, og jeg sidder bare her, stadig forvirret over hvad jeg laver her. Hmm, måske skulle jeg tage en ny bakke chokolade.

Jeg vælger så at ignorere Harry, og tage den nye æske chokolade. Jeg åbner den, ''Ååååååårh,'' siger jeg i en høj stemme, som om det var engle der lige sang det. I stedet for, ser jeg pludseligt de andre drenge og Alicia stå og flække af grin. Jeg vælger bare at ignorere dem, måske har jeg ikke den mest guddommelige stemme, men chokoladen skal der synges for. Jeg begynder at tage et stykke chokolade ind i munden, da en læge pludseligt kommer. ''Intet chokolade til dig, frøken,'' siger lægen og tager det væk fra mig. Også det i min hånd, tak, tak læge. ''Hvorfor ikke? Den stod hos mig, Harry sov, de andre var væk, og jeg var ved at dø af sult,'' siger jeg og sender dræber blikket til lægen.

''Du er lige vågnet, frøken. Du har været besvimet i nogle timer nu,'' siger lægen, tror han hedder Dr. Casnoff, jeg kan ikke helt se det, men det ligner det på hans navne skilt. Jeg ryster bare på hovedet, ''Det siger i bare fordi jeg,'' stopper jeg mig selv. Hvis det seriøst bare var en drøm, så skal alle folk ikke vide at Niall og jeg kyssede i den, og slet ikke hvis det er, at jeg skal vide hvorfor jeg lige drømte om ham.

''Lige meget,'' siger jeg hurtigt og kigger på chokoladen igen. ''Bare en bid, jeg sulter,'' siger jeg og giver lægen hundehvalpe blikket. Men han ignorere det bare, skod læge. ''Du må få noget fra vores køkken, der er en masse lækkert derude,'' siger han og tager resten af min chokolade væk. Jeg har ikke været på et hospital før, men har altid hørt deres mad er forfærdelig, så hellere dø af sult end at spise den. ''Jeg er ikke så sulten endnu,'' siger jeg og halv smiler til lægen, og han nikker til forståelse. Jeg havde ret, det er dårlig mad her!

Alicia kommer hen til min seng, det er i hvert fald min nu. Det kan godt være den lugter lidt, men det er min. Alicia kommer hen og sætter sig ved mig og krammer mig hårdt, ''Hanna, er du okay?'' Siger hun ivrigt og jeg nikker til hende, ''Jeg er helt okay,'' smiler jeg. Hun kigger dog stadig lidt trist på mig. Jeg smiler stadig til hende, men hun virker ikke til at være interesseret i det. Niall kommer over på den anden side, hvor Harry var lige før. Min chokolade.. Nårmen tilbage til sagen. Niall kommer over på den anden side af mig, og sætter sig på sengen. ''Er du okay?'' Spørger han også og jeg nikker igen. Jeg er okay, selvom jeg spiste dig nærmest i en drøm, så har jeg det fint. Det ville jeg gerne have sagt, men jeg ved selv det var en dårlig idé.

Harry står ved mine fødder og blinker til mig, hvad har du gang i med de grønne øjne Harry.. Du ved jeg elsker dem, så stop med at dræbe mig mere. Så hader jeg dig endnu mere dig og dine dræber grønne øjne. Jeg griner kort af mine tanker, mens de andre så ender med at kigge mærkeligt på mig. ''Hvad, må en pige nu ikke grine af sine tanker?'' Siger jeg uskyldigt og smiler til dem alle. Jeg kunne dog mere eller mindre se på dem, at de selvfølgeligt valgte at misforstå det. Selv Alicia. ''Jeg klædte ikke Harry af med øjnene for femtende gang,'' siger jeg seriøst.

De burde snart vide at jeg og Harry ikke sker igen. Det er det sjove, at de stadig tror jeg klæder ham af med øjnene. Ja, jeg drømte om ham engang, hvor jeg også gjorde det. Men jeg er blevet ældre nu, så det ændre det ikke. Okay, vi slog op for cirka to år siden, no big deal. Men stadig. Må være helt ærlig her, han er flot, og hvem har ikke klædt ham af med øjnene mindst en gang?

Jeg høre nogle grin, og jeg tager mig til hovedet, ikke igen. ''Og hvem har ikke klædt ham af med øjnene mindst en gang,'' griner Louis. Jeg sukker kort, mens jeg prøver at dræbe et af mine mange grineflip. Jeg kigger op på ham, ''Jamen, i læser da også mine tanker hele tiden,'' siger jeg lettere irriteret, men ment for sjov. Louis sætter sig hen ved siden af mig og klapper mig på hovedet. ''Så så Hanna, det er helt okay.'' Jeg kigger irriteret på Louis, mens jeg får en plan om hvad jeg kan sige.

''Larry as fuck,'' siger jeg og Louis og Harry kigger akavet på hinanden. De ved godt at der er de rygter i mellem dem, men at det ikke er som bromance, men romance. Jeg ved selv de har en bromance, og ikke andet. Men det stopper ikke folk jo. ''Jeg ved godt du shipper os, Hanna,'' kommer det fra Harry og jeg kommer med et lavt grin. ''Hvem gør ikke? Altså like i er jo hella lækre begge to. Og i ville ligesom være det perfekte par, og jeres søn skal hedde Larry, så ved han at i er hans forældre. Så kan folk kalde på Larry, og jeres søn ve,'' stopper Louis mig og jeg kigger mere irriteret på ham.

''Så tager vi den med ro, hvad med jer to, i blev jo også shippet så meget engang, Hanry eller hvad fuck folk kaldte jer, i havde så mange,'' siger Louis og jeg griner meget lavt. Jeg prøver at rejse mig op, hvilket faktisk går overraskende godt, fordi jeg ender ikke på gulvet, kun på stolen hvor Harry var. Han skubber mig af og jeg ender på røven. ''Tak, mange tak,'' siger jeg meget ironisk og kigger på Harry. Han griner bare, og jeg kan se Niall også griner, samme gør resten af drengene.

Jeg rejser mig op og står nogenlunde stabilt, ''Vi blev kaldt Hanny, most of the time,'' siger jeg og kigger på Louis. Louis kigger hen på mig og ryster lidt på hovedet, ''Har altid hørt jer som Harryanna,'' siger han med et grin. Jeg begynder dog bare at prøve at gå hen til Alicia og stå nogenlunde stabilt, men det går ikke godt, fordi jeg ender med at vælte og Niall griber mig.

Jeg kan se hans ansigt tæt ude foran mit, og hold op nogle skønne øjne. Jeg trækker mig dog hurtigt fra ham, da jeg har på fornemmelsen at det ikke ville gå godt, hvis det var at jeg ville kysse ham. Vent hvad? Det har jeg slet ikke lyst til! Hvad er det jeg tænkte? Det er ikke mig selv. Jeg synes ikke jeg har lyst til at kysse Niall? Vent det lød forvirrende, jeg har IKKE lyst til at KYSSE med NIALL. Det har jeg ikke.

Alicia kigger akavet på Niall og jeg, og jeg kigger akavet tilbage. Lyder mere eller mindre dumt, men lige nu er vi akavet teamet.  Harry kigger over på Niall, Alicia og jeg. Jeg kan føle hans blik i ryggen, jalousi. Hvordan jeg ved det? Mest i alt fordi han lige nu står bag mig. Hvordan jeg ved det? Han rør mig, og jeg kan genkende hans berøring. Hans ellers så dejlige berøring.

Vent, okay nu går mine tanker også bare væk. Er det nu jeg skal begynde på at jeg at synes Louis er en dejlig fyr? Og lad mig ikke komme i gang med Zayn eller Liam endnu, uh ej. Louis bryder ud i et grineflip og jeg sukker. Nu gjorde jeg det igen ikke? Tænkte højt.

''Det var ikke det jeg mente! Ikke min skyld i ser og er sådan!'' Prøver jeg at redde den, men det ender med at drengene - minus Harry - begynder at grine af mig.  Det griner ikke med mig, nej nej. De griner AF mig. Dejlige mennesker da. Ja okay, har næsten lige kaldt dem alle dejlige, så den kan jeg ikke rigtigt sige, men du forstår vel hvad jeg mener.

Lægen kommer ind til os igen - gud ske tak og lov, så behøver jeg ikke have mere pinlighed over mig selv for i dag. Han for drengene og Alicia til at rykke sig, så han kan komme hen til mig. Selvom jeg faktisk stod henne ved døren allerede, men det er da lige meget. ''Jeg kan se, at du har fået det noget bedre, så jeg vil lade dig komme hjem, men du skal hvile dig i nogle timer nu. De fleste stresser af at være her, så derfor får du lov til at komme hjem,'' siger lægen og jeg smiler.

Endelig! så skal jeg hjem! I en bus, men altså.. Jeg skal væk herfra! Det er nok den bedste nyhed lige nu. Det er sgu da bare helt fantastisko! Lægen smiler venligt, før han går igen. Mandelige læger er altså ret flotte, og han var en af de virkelig flotte. Heldige mig.

Alicia begynder at tage mine ting, hvor Louis så får mig til at støtte mig op af ham. Det skylder han også lidt, nu når jeg har kaldt ham en dejlig fyr. Vi begynder så at gå ud, og nu bare skal finde bussen.

''Til bussen!'' Siger jeg højlydt og de andre griner. Nu det bare derover, også kan det være jeg må spise slik igen, eller spise i det hele taget. Jeg er ved at dø!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...