18

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
Hanna, var for to år siden til et bal, hvor hun var sammen med Harry Styles, han slog op med hende på hendes livs nat. Hun har været meget ked over det siden det, men to år efter, for hendes bedste venindes Alicia, den bedste nyhed, synes hun selv. Hun har fået bagstage billetter til en One Direction koncert. Hanna har ikke set Harry siden den nat, heller ikke engang talt med ham. Hvad vil der ske?

43Likes
19Kommentarer
4220Visninger
AA

6. Kapitel 3

Jeg kiggede stadig på hans læber, da der kom et suk fra ham, ''Hvad er der galt?'' Spørger jeg forsigtigt, og han kigger hen på mig, og jeg tvinger mit blik væk fra hans læber, og hen til hans øjne. ''Ikke noget, det er dig, der er noget galt med,'' siger han stille. Jeg kan mærke på ham, at der er noget galt, som om han ikke føler sig sikker? Jeg kigger seriøst på ham, ''Niall, Harry er bare forfærdelig, det ved jeg, men lad os nu tale om dig,'' siger jeg seriøst til ham. Han ryster på hovedet, rejser si og går.

Hvorfor er han sådan? Han virker mærkelig og anderledes. Han virker ikke som sin hyperaktive jeg, som han ellers plejer... Der kan da ikke ændre sig så meget på de år? Er han bare helt... væk? Jeg kigger efter ham, men han er væk. Jeg rejser mig op, og begynder at gå tilbage, til der hvor de andre var. Jeg kan se Harry deroppe, og han begynder at gå hen mod mig. Han når helt hen til mig, men jeg går bare væk fra ham. Han hiver pludseligt tilbage, og jeg er ved at falde, men jeg for styr på det og står. ''Hanna, jeg er altså virkeligt ked af det... Forstår ikke hvorfor jeg gjorde det,'' siger han stille, og han fælder hvad?! Han fælder en tåre?! Græder han?! Vent, de er sikkert bare falske, ligesom alt andet ved ham.

''Aw, Haz, græder du, så tilgiver jeg dig selvfølgelig,'' siger jeg ironisk. Amen altså, hvem ville lige falde for det trick? Når jo, ville vidst en del, især fans. Ikke for at fornærme jer, men tro mig, er ret sikker på de fleste af jer ville falde for det. ''Virkelig?'' siger han lettet, og jeg griner. Er han virkeligt så dum? Og jeg troede ikke han kunne falde længere. ''Der er noget der hedder ironi, pus,'' griner jeg og begynder at gå.

Taber, det er det bedste trick for at få folk til at tænke, aww han græder, lad os tilgive ham. Han elsker os over hele jorden, og han gjorde det jo ikke med vilje, han blev sikkert tvunget til det... Amen... Det er fuldstændigt åndssvagt. Han er bare åndssvag, som den mest åndssvage person i hele verden, død eller levende. Jeg kunne høre fodtrin bag mig, men jeg ignorerede det, og gik videre. Jeg begyndte at gå hen mod der, hvor de andre drenge var. Zayn sad på sofaen, og hvis jeg har lov til at give min fulde mening, så hold da helt op.

Han er lækker, han for sin egen kategori. Zayns lækkerheds lækkerhed. ''Tak, Hanna,'' griner Zayn. Wait, what! Oh god, tænkte jeg højt igen?! Hvor pinligt, de andre drenge begynder nu også at grine, fuck. ''Jeg, øhm, jeg mente det ikke!'' Forsøger jeg at redde, men de griner bare videre. Smukt, Hanna. Du allerede blevet pinligberørt, og der ikke engang gået en dag.  Det går så slet ikke med flere uger, hvor pinligberørt vil jeg så lige blive? ''Det må man få en T-shirt med, Zayns lækkerheds lækkerhed, det nok den lækreste kategori en kan få,'' griner Louis.  For at være ærlig, så kan jeg selv ikke lade være med at grine med.

Det er jo hylende morsomt, eller ikke. Amen, indrøm lige det nu er ret morsomt. Harry kommer ind fra døren, og alle bliver pludseligt stille, forventer det er Harry, for hvorfor skulle de ellers bare pludseligt være stille? "Hanna, lad mig nu tale," sukker Harry stille, og jeg rejste mig og begyndte at gå udenfor. Jeg gider ikke at tale med ham, han er en idiot. Det kan være, jeg tilgiver ham, men inderst inde gør jeg aldrig. Udenfor var der ret koldt, af en sommerdag at være. Koldere end det burde, der skulle være sommer hele året. Vaaaaaarme, come baaaack!

Jeg så en del fans udenfor, hvor jeg var på vej hen mod. Jeg er ligeglad med at de skøre og sindssyge fans, jeg skal væk herfra, og det kan ikke gå for hurtigt. "Hanna!" Råber en bag mig, som jeg ignorere. Jeg kunne ikke tyde hvem det var, men en dreng var det i hvert fald. Jeg gik hurtigere og hurtigere, og jeg hørte en del fans skrige højt. Jeg løb igennem flokken, men blev hivet tilbage pludseligt. "Hvad?!" Råber jeg irriteret. Og vender mig helt om, "Zayn."

"Hanna, du ved han ikke er det værd, hvorfor så stikke af," spørger han, og hiver mig ind til siden og ind i en bygning, hvor kom den fra? Her stinker pænt meget, og som jeg kigger omkring ser jeg et toilet. Han har skubbet mig ind på et toilet... Zayn, what are you doing? Døren åbner og han skubber mig helt ind til toilettet, hvor der var en lille håndvask også. Han lukkede døren bag os, og låste. Nu vi så helt inde på toilettet. "Jeg ved, at han er en idiot, og han ikke er det værd, men kan du ikke forstå, at han samtidig er svær er undgå?" Spørger jeg og rykker lidt tilbage, da vi stod ret tæt. Jeg ender dog med at falde, så jeg sidder på toilettet. Flot Hanna. "Ad," mumler jeg stille, og han rækker hans hånd ud til mig, men jeg siger nej. Det begynder at ligne lidt for meget en kærlighedsfilm.

"Ja, han kan være svær at undgå, det forstår jeg. Jeg mener bare at du skal prøve, jeg ved du ikke kender tre af os særligt godt, men jeg ved at Niall vil savne dig, hvis du går igen. Han var meget glad for at du skulle komme, næsten for glad," siger han stille, da han mumler det sidste. Jeg rejser mig fra toilettet, og går lige forbi ham og tager noget papir og gør det vådt, "Og hvad mener du med næsten for glad?" Spørger jeg og tørre lidt af det på mine bukser af, da Zayn kommer med et grin, "Har du aldrig set en pige rense sine bukser?" Siger jeg irriteret, men han ignorere bare, typisk. "Han virkede bare lidt for glad for at se dig, mere end med Alicia," siger han og griner igen.

Jeg vender næsen hen til ham, og kigger seriøst, hvad er der at grine af? Jeg kan selv ikke se noget. Hvordan kan det være sjovt, vi var venner dengang, han har jo bare savnet mig, hvad der galt i det? ''Han savnede dig måske lidt for meget, Hanna,'' siger han og jeg rynker på næsen, ''Hvem ville ikke savne mig?'' Griner jeg forsjov. Han rejser sig op, og går hen til mig, lidt for tæt på hvis jeg skulle sige noget, ''Hvad?'' Spørger jeg irriteret.

''Du er da også ret smuk,'' siger han og tager om mine hofter. Ja, han er lækker og tiltrækkende, men dette er forkert. ''Zayn, nej,'' siger jeg og går ud. Hvorfor? Hvorfor gjorde han det, det giver ingen mening. Var det for at få mig væk, og ind ved koncerten igen? For så ja, så virker det. Jeg løber igennem den store flok skrigene fans, også selvom det er pænt svært. ''Hanna, jeg troede du var smuttet, også så jeg Zayn løbe efter dig,'' siger Alicia panikkende. 

Jeg kiggede hen til hende, ''Jeg var smuttet, ind til Zayn kom,'' siger jeg til hende og smiler skævt. Jeg har en følelse af, at han kun gjorde det, fordi så ville jeg smutte tilbage, hvad hvis jeg ikke havde, ville det så have sket? Det er en underlig tanke, når man tænker over det, men nok med det. Hvad hvis det havde sket? Det ville være forkert, ville det ikke?

 

''Hvad ville have været forkert?'' hører jeg lavt fra min side, og det var ikke helt en god idé, fordi hun vil nu vide det, også skal jeg forklare det med Zayn, også vil hun irritere mig med det. ''Ok, Hanna. Du har ret, jeg vil vide det. Hvad skete der med dig og Zayn,'' spørger Alicia og jeg sukker. Hun kigger seriøst på mig, og tager mig under armen. Jeg kigger rundt og ser Louis stå og snakke med, Liam og Harry, ''Hvor er Niall?'' hører jeg Louis spørge dem. ''Hanna!'' siger Alicia højt, men jeg ignorere hende. Jeg kan nu ikke gøre for, at jeg nu også kigger efter Niall.

''Øhm Alicia. Jeg skal lige på toilettet,'' siger jeg sukkersødt og tager min arm væk. ''Du vil lede efter Niall, vil du ikke?'' Siger hun såret. Hun vidste det, og jeg kan kun gøre en ting ved det. Jeg må prøve at redde den. ''Mener det, Al,'' siger jeg seriøst og begynder at trippe lidt. Men hun ryster på hovedet, ''Jeg kender dig, Hanna. Du lyver, gå bare, han venter på dig,'' siger hun og går.

Også efter lade hun mig bare alene og forvirret. Hvor helvede er han? Måske er det udenfor? Nej, der er fans. Jeg begynder så stille at gå rundt, og lede mere efter ham, og jeg når hen til et toilet. Har selv ikke set det før, men har selvfølgeligt ikke været her så meget endnu. Årh, tænk når jeg skal blive her, også ville jeg være glad for at kunne glo på det her toilet, ti stille Hanna, tilbage til sagen. Der står det er til piger, der har de vel ikke ledt efter ham. Jeg åbner døren, og ser ham stå ovre ved vasken. Han står der bare, helt stille. Nærmest som om han er død, eller et spøgelse. Vent, et spøgelse er død? Ikke? Jo.

Han har vidst ikke set mig endnu, han siger i hvert fald ikke noget. Alicia sagde da, at han ville mødes? Desuden, hvorfor ville han mødes? Har jeg gjort noget galt?  Og Hvorfor kan de andre drenge ikke finde ham? Er det, vent er han død? Nej, nu begynder du at tænke underligt igen Hanna, stop det. ''Hanna, vi må tale om noget,'' siger han pludseligt og jeg letter en hel meter. Og det er ikke en tale måde her, jeg mener det. Jeg troede han var et spøgelse, OG NU SNAKKER HAN!

''Undskyld, at jeg sov lidt, og at jeg overraskede dig, men vi skal snakke,'' siger han seriøst og kigger hen på mig. Jeg står stadig henne ved døren, og ser nok mere chorkeret ud, end seriøs. Jeg går lidt tættere på ham, ''Hvad sker der da?'' spørger jeg ham, og kigger seriøst og chorkeret på ham. Jeg er stadig i stor chok, han var jo lige død? Okay, nu må min fantasi stoppe. Jeg går tættere på ham, da han ikke svare, og nusser ham forsigtigt på ryggen, ''Hvad er det der sker?'' spørger jeg og kigger ind i hans øjne. Hans overraskende flotte øjne.

''Jeg..'' siger han lavt, og går tættere på, så vi kommer til at stå næsten ubehageligt tæt. ''Hvad?'' spørger jeg igen, og han tager min hånd og fletter vores fingre. Jeg kigger forvirret op på ham, og bliver nærmest fortabt i hans øjne. Som om alt det her, bare er en drøm. Jeg stopper ham ikke, da han pludseligt kigge på mig med intense øjne, ''Jeg elsker dig,'' siger han pludseligt og kysser mig.

 

 

 

//Mange gange undskyld, fordi det har taget så lang tid.

Jeg har uheldigvis skriveblokering, men jeg er begyndt langsomt igen.

Jeg er allerede i gang med næste kapitel!

Men indtil da, hvad tror i sker? Tror I det hele faktisk bare var en drøm,

eller om dette er virkeligt? Måske ville de være gode sammen?

Kom med jeres mening. :D

Lots of love Millamaj

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...