Juleeventyret 2014

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Igang
Juleeventyret 2014 er en historie om at have venner, man har mødt over nettet. For er man alene når man sidder ved en computer? I historien følger vi pigen Mille, der gemmer en hel del mere under overfladen, end det lige ser ud til for dem hun kender i virkeligheden. Men hvordan vil julen udvikle sig, når ting og sager pludselig ikke giver den mening, Mille gerne vil have det til mere? Historien er dedikeret til Frieda og Uyen Mi.

1Likes
0Kommentarer
345Visninger
AA

6. 4. December

Mille vågnede midt om natten d. 4. december, og opdagede at hun græd. Overrasket satte hun sig op i sin seng, og prøvede at huske - nu var hun pludselig bange for at have glemt. Hun stod op, og gik ud i køkkenet. Hun kiggede ud af vinduet, og så hvordan et lag af tyndt, hvidt sne helt fint havde lagt sig på vejen udenfor. Hun tog sig et glas vand, og kiggede op imod gadelygten; hun kunne ikke se den skarpt, fordi hun ikke havde briller på. Men hun nød det hun så, for imellem de flydende pletter af orange lys dalede de fineste hvide pletter ned, og gjorde natten smuk. Det var lidt underligt for hende at se, for alting var sløret nu hun ikke havde sine briller på.

Alt imens hun stod og så på sneen der dalede, trillede tårene ned ad hendes kinder, og hun forsøgte at huske. Hvorfor græd hun? Hvad havde hun drømt? Hun satte sig hen i deres sofa, og kiggede ud på vejen, stadig tryllebundet over det flydende farveshow, der udspillede sig for øjnene af hende, og da med et ramte det hende.

Hun havde drømt om Freja og Sofia.

Nu hvor hun var kommet i tanke om drømmen, stod det hele klart for hende. Sofia og hende havde taget et tog fra hver sin retning, og da de stod af toget havde de mødt hinanden på en station der, ligesom vejen, havde været dækket af det fineste lag sne. Sofia havde haft den smukkeste vinterjakke på, og en sød vinterhue der passede perfekt til. Hendes brune hår havde bølget smukt ned omkring hendes skuldre, og hendes øjne havde lyst som de smukkeste stjerner; selv havde Mille ikke turde kigge ned af sig selv, i frygt for at se det hun så i virkeligheden. Virkeligheden. I drømmen havde hun ikke tænkt på det som noget negativt, og nu sad hun igen med tårene trillede ned ad kinderne. Det hele havde været så perfekt. Så smukt. Hvorfor var det ikke virkelighed? Hun lukkede øjnene igen, og mærkede de salte tårer flyde ned ad hendes kinder. Hun prøvede at huske mere fra drømmen, og stille kom det tilbage til hende.

Sofia havde smilet til hende, og taget hendes hånd.

Stille lukkede Mille hånden om en pude der lå i sofaen, og hun kunne næsten føle varmen fra Sofias hånd i drømmen. Stadig med lukkede øjne og tårer på kinderne lod hun drømmens minder udspille sig i hendes hovede.

Sofia havde taget hende med ud på en gågade, hvor der var jylepynt over alt - de havde grinet og smilet, og glemt alt, om alting der var negativt. Pludselig havde Freja stået foran dem, med den sødeste lille nissehue, og en frakke der var mindst ligeså smuk som Sofias. Hun havde givet dem en krammer, og sammen var de, hånd i hånd, gået ned ad gågaden med sneen dalende ned over dem, imens de havde grinet så højt og længe, så Mille fik et smil på læben. Men hun blev skuffet, for da hun åbnede øjnene var det eneste hun så det slørede skær fra lygtepælen, og de uskarpe snefnug der dalede ned, for til sidst at slutte sig til de millioner af snefnug der i forvejen lå og pryddede landskabet.  Hun sukkede, og begav sig tilbage ind i sin seng. Da hun lå i sengen foldede hun sine hænder under dynen, og hviskede stille: “Kære Gud… hvis du altså findes. Jeg ønsker mig normalt ikke noget til jul, men i år vil blive anderledes, det kan jeg mærke. Jeg ved ikke om du har magt nok til at opfylde mit ønske, eller… jeg er faktisk ikke engang sikker på at du eksisterer. Men please, Gud, please… lad mig se Sofia og Freja i virkeligheden, det er det eneste jeg ønsker mig! I det mindste bare en af dem! Det er det eneste jeg ønsker mig…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...