Juleeventyret 2014

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Igang
Juleeventyret 2014 er en historie om at have venner, man har mødt over nettet. For er man alene når man sidder ved en computer? I historien følger vi pigen Mille, der gemmer en hel del mere under overfladen, end det lige ser ud til for dem hun kender i virkeligheden. Men hvordan vil julen udvikle sig, når ting og sager pludselig ikke giver den mening, Mille gerne vil have det til mere? Historien er dedikeret til Frieda og Uyen Mi.

1Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

4. 2. December

En af de ting Mille bedst kunne huske, var dengang hende og to andre veninder spammede hinanden på en hjemmeside der hed GoSupermodel. Hun kunne til tider virkelig savne dengang alle spillede GoSupermodel, men hun følte, at siden fulgte hendes aldersgruppe, og de fleste af hendes jævnaldrene opfattede desværre siden som et børnespil, der var latterligt.

Hun havde mødt en bruger derinde, og de havde skrevet rigtig godt sammen. Det var som om, at den anden bruger altid vidste hvad Mille tænkte, og kunne hjælpe hende - noget hun virkelig satte pris på! Det gjorde hende også tryg på en eller anden underlig måde, at hun ikke kendte personen der sad bag ved skærmen og var logget ind på den anden bruger. Hun holdte virkelig af at skrive med den anden bruger; og inderst inde var hun faktisk ligeglad med om det var en mand på 75 år, for hvis det -Gud bedre det- rent faktisk var det, så kunne han få hende i godt humør - og det var nogengange alt hun bare ønskede. Noget så simpelt, som bare at kunne få et smil frem i hendes hverdag, kunne betyde stort set alting for hende.

Mille skrev med brugeren i godt og vel et år, før hun tog sig sammen, og spurgte om den anden bruger havde Skype - og til hendes glæde fik hun et “Ja xD” som svar; nu følte hun virkelig lykken. For hvis hun kunne komme til at tale med en af de personer der virkelig kunne redde hendes dag, så kunne hun næsten ikke forestille sig noget bedre.

Der gik noget tid, og Mille snakkede med den anden pige, Sofia som hun hed, stort set hver eneste dag. Sofia kunne virkelig altid få hende til at smile, og hun var så inderligt glad når hun snakkede med hende. Hun kunne glemme alt om hendes klasse, og de folk der drillede hende. Hun kunne glemme de skænderier hun havde med sine forældre og andre venner. Hun kunne glemme alt det dårlige, og fokusere på det sjove hun fik ud af at snakke med Sofia - og hun kunne virkelig ikke beskrive med ord hvor glad hun var for det.

Mille begyndte også at spille Minecraft, hvilket Sofia faktisk var ret interesseret i. Mille lærte Sofia en del om Minecraft - eller hun prøvede ihvertfald. Det endte tit med fjollerier og grineflip, men de hyggede sig, og Mille nød at hun kunne grine, og glemme. Grine og glemme. De to g-ord, hun virkelig elskede. Hun elskede at grine, for når hun smilte følte hun sig lettet, og fri for alle de negative tanker hun til tider kunne have i virkeligheden. For hun følte at når hun spillede havde hun et spejl af virkeligheden, som hun kunne forme som hun ville have det. Hun elskede også at glemme - at glemme virkeligheden. Virkeligheden. Hun følte hele tiden at det ord dukkede op, men hun følte også at hun til tider prøvede at flygte fra virkeligheden; om det var klogt, havde hun ingen idé om. Men hun levede i nuet, og gjorde som hun allerhelst ville. For tænk hvis hun døde i morgen?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...