Juleeventyret 2014

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Igang
Juleeventyret 2014 er en historie om at have venner, man har mødt over nettet. For er man alene når man sidder ved en computer? I historien følger vi pigen Mille, der gemmer en hel del mere under overfladen, end det lige ser ud til for dem hun kender i virkeligheden. Men hvordan vil julen udvikle sig, når ting og sager pludselig ikke giver den mening, Mille gerne vil have det til mere? Historien er dedikeret til Frieda og Uyen Mi.

1Likes
0Kommentarer
345Visninger
AA

3. 1. December

Der var engang en pige der hed Mille. Før i tiden havde hun altid spillet computer, men på det seneste var hun faldet lidt af på den. Hun havde mødt de mest fantastiske personer i de spil hun spillede, og hun ville aldrig kunne beskrive med ord hvad hun følte for dem. Men nu var hun kommet i 8. klasse, og det var ikke kun lektierne der nu var at bekymre sig om - nej, hun fik jo også karakterere, der helst skulle være gode. Hun ville gerne være forfatter når hun blev stor, men hun vidste godt at man ikke bare kan uddanne sig til forfatter. Derfor så hun hendes kald som journalist, og hun havde allerede en idé om en artikel hun vidste, at hun måtte skrive på et tidspunkt - hun vidste også, at hvis hun ikke gjorde det, så ville hun for evigt og altid gå og tænke på den, og at den aldrig var blevet skrevet.

Nå, men Mille var altså godt klar over at hvis hun ville være journalist, så skulle hun nok højst sandsynligt ind på journalisthøjskolen; men hun havde også hørt at det krævede et højt gennemsnit at komme ind på den. Hun vidste ikke om det var rigtigt, men hun havde et snit på 7,9 indtil videre, og hun håbede det var nok - på den anden side følte hun også nogle gange at hun overreagerede lidt, for først skulle hun jo to år på efterskole, hvilket hun i øvrigt så meget frem til. Hun havde valgt en efterskole der bla. havde drama, litteratur og it som linjefag - lige det hun interessede sig for!

Mille kunne egentligt godt lide den klasse hun gik i, men der var nogle… uheldige individer, som hun virkelig følte ødelagde alting. Hun havde også haft nogle svære perioder i sit liv, og af og til havde hun haft det så dårligt at hun havde skåret i sig selv. Hun havde endda overvejet selvmord nogle gange. Det var selvfølgelig ikke sådan at hun altid gik rundt som en zombie, men de dårlige følelser og hendes angst lå altid lige under overfladen, og hun vidste aldrig hvornår de ville komme frem - heldigvis kom de ikke særlig tit. Men når de gjorde var hun skrøbelig, og havde en tendens til at græde. Hun havde dog nogle venner, der altid var der for hende. Ikke mange, men nogle få. De vidste ikke hvad det var der foregik i hendes hovede, men de prøvede at hjælpe hende. Selvom de ikke altid kunne, så var Mille uendeligt glad for deres hjælp, for bare det at vide, at der omkring hende var personer der elskede hende kunne lysne hendes dag så ufatteligt meget op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...