Romantik i Luften ll

Mia fandt sin bror som jo døde i 1'ern. Hun er nu kommet over ham, og er flyttet sammen med Timon. Timon får et nyt job i England, og bliver nød til at flytte der over. Læs og find ud af hvad der ellers sker i Romantik i luften ll Knus Mrs.Payne...... Jeg anbefaler t have læst den tidligere movella, for ikke at gå glip af noget der kunne være vigtigt.

4Likes
0Kommentarer
1100Visninger
AA

7. NEJ!!!

En uge senere

Timon's POV

Vi havde ledt og ledt i flere dage nu, men vi har ikke kunnet finde Mia. Vi har fundet ud af at hun er blevet trukket ud af vinduet, og der er nogle fodspor uden for vinduet, men vi har ikke fundet ud af hvem der har fanget hende, eller hvor hun befinder sig. Jeg savner hende sådan, og håber vi snart finder hende, og at hun er okay. Jeg havde sådan glædet mig til at fortælle hende mere om hendes familie. Om hvor hendes Mor og far befinder sig, og at hun har en lille bror på 14 år og en storesøster på 23. "Hey makke!! Er du okay? Du ser lidt ked ud af det?" kom min kollega Brian hen og sagde til mig, mens han gav mig et lille klap på skulderen. "Øh, det ved jeg ikke om man kan sige. Hende der er forsvundet er min forlovede, og hun er gravid med mit barn. Så jeg er lidt utryg, og om hun har det godt. Også før jeg blev ringet op om det havde jeg lige fundet mere om hendes familie. Hun var jo adopteret som lille, og forsvandt så fra den familie," svarede jeg ham, fældede måske en lille tåre. "Vi skal nok finde hende! Det lover jeg," sagde han så til mig. "Jeg ved det! Jeg giver ikke op! Jeg vil finde min elskede!" Råbte jeg, så de andre kollegaer kunne høre det.

Jeg tog hen til klinikken igen, for at kigge efter om der skulle være nogle spor vi havde overset. Jeg gik rundt, kiggede på skrivebordet og i skufferne. Jeg kiggede også lige under briksen, bare lige for en sikkerhedsskyld, og ganske rigtig! Der var et spor! Der lå et stykke papir under briksen. Jeg tog det op og foldede det ud. Der stod i brevet.

 

Hold jer væk! Jeg har hende nu! I tror måske at det er Timon som er faren, men jeg mener det er mig! Derfor har jeg taget hende. Jeg tager det der tilhøre mig, og hun tilhøre mig! Hold jer langt væk fra mig, eller både Mia og barnet dør! I skide pansere skal ikke komme og ødelægge mit liv igen!

Ikke kærlig hilsen L.B.

 

Jeg skyndte mig at løbe ud til de andre, og vise hvad jeg havde fundet. Det kunne jo være han havde sat et finder aftryk. Og måske havde vi haft spærret ham inde før, når han nu ikke kunne lide os og at han mener at vi har ødelagt hans liv før.

 

Mia's POV

Det var endnu ikke gået op for mig hvad der var sket. Jeg lå på briksen, fik en sort hætte over hoved og jeg kunne mærke jeg blev trykket ud igennem vinduet. Jeg tænker at jeg blev langt ind på et bagsæde, da jeg kunne høre nogle bildøre smække, og at der blev givet gas. Jeg har nu siddet inde i det her lidt mørke og triste rum i ca. en uge. Jeg ved ikke hvem der har bortfør mig, men jeg ved bare at jeg kunne mærke et stik, og at jeg så faldt i søvn i bilen, også vågnede jeg her i det her værelse. Der bliver skubbet lidt mad og vand ind til mig ind i mellem, men personen siger aldrig noget til mig, eller viser sit ansigt til mig. Personen svarer heller ikke når jeg siger eller spørger om noget. Jeg vil gerne snart vide det, og hvorfor personen vil holde mig fanget. 

Jeg kunne høre en skramlen ude på den anden side af døren. Den lukkede op, og en mand trådte ind. "Det kan ikke passe! Lucas!" sagde jeg. "Nemlig skatter, det e mig den du rigtig elsker, og skal have et barn med, for jeg mener det er mit barn du går rundt med!" sagde han hårdt til mig. "Hvorfor har du fanget mig!" råbte jeg. "Fordi jeg vil have dig tilbage skatter. Og hvis du ikke vil, må jeg jo tvinge dig til det!" sagde han på en både fræk, men også hård måde. "Jeg vil ud her fra! Slip mig fri!" Råbte jeg til ham, men han rystede bare på hoved. Han kom hen til mig og satte gaffa tape på min mund, fordi jeg ikke ville holde op med at råbe og skrige. Så bandt han mine hænder sammen, også mine ben. Han bandt mig fast til en stople som var i lokalet. "MMMHMHM," var det eneste jeg kunne sige nu, og kunne ikke kalde efter hjælp. Det var håbløst. Jeg måtte bare vente, på om der var nogen som kom og reddede mig, eller om Lucas vil slippe mig fri.

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...