1989

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Igang
Velkommen til Taylor Swifts album; 1989.

95Likes
82Kommentarer
5561Visninger
AA

2. Welcome to New York


 W E L C O M E  T O  N E W  Y O R K

 

”Velkommen til New York,” siger taxachaufføren og sender mig et smil fra bakspejlet. Jeg sender ham et kort smil og hopper ud af den gule taxa. Jeg har ventet på dette øjeblik hele mit liv. Duften af New York er så anderledes end hjemme. Duften af New York er duften af succes, muligheder og kærlighed.

Gaderne er tæt pakket med biler, cykler og mennesker på gåben. Alt fra ældre gråhårede mennesker til unge grønhårede teenagere. Fra rige forretningsmennesker til fattige hjemløse. Fra sovende spædbørn til larmende små børn. Så mange mennesker - så mange hjerter, der banker for denne by. Mange andre mennesker, der ser denne by som en mulighed for at starte et nyt liv, ligesom jeg gør.

Jeg har altid ønsket at bo her. Jeg har altid ville gøre dette, men jeg har aldrig haft modet til at gøre det, men jeg føler, at jeg bør tage alt kaos i mit liv og smide den på New Yorks gader, så den kan blandes sammen med kaosset herude.

Jeg kan ikke høre min telefon ringe på grund af larmen, men dens vibrationer mod mit ben fortæller mig, at den ringer. Da jeg ser hans navn, vælger jeg ikke at tage den. Jeg kan alligevel ikke høre noget for larmen herude, men jeg modtager en besked det samme øjeblik, han lægger på.

”Jeg venter i lejligheden. Tak for at du gav mig en ny chance. Jeg skal nok bevise, at jeg kan. Denne by er vores nye start sammen. Lad os slette fortiden og forme vores egen fremtid. Jeg venter, indtil du kommer.”

Jeg trækker på skuldrene og smider telefonen ned i min taske. Jeg har virkelig ingenting at sige til ham lige nu. Jeg er overvældet af alle disse lys og overdådige farver i hver butik. Flotte kjoler, sko og tasker i mange farver pynter hver butik. Jeg kan høre musikken strømme ud fra hver indgang, og selvom de alle sammen er pop og minder meget om hinanden, så kan man ikke undgå følelsen af at danse.

Jeg kan ikke lade vær med at smile til alle, jeg går forbi - også selvom de ikke smiler tilbage. Mange har sikkert boet her i mange år, måske født her. Men jeg ved, at det øjeblik de kom til her, så havde de præcis de samme følelser som jeg.

Jeg kan se det for mig; en dag vil jeg være en succesrig forretningsdame, der går ned ad New Yorks travle gader med shopping poser i den ene hånd og en telefon i den anden - og måske en diamantring rundt om fingeren.

Det er lidt køligt, så alle går rundt med tynde frakker og en varm kop kaffe i hånden, men jeg kan mærke varmen mellem dem alle sammen. Selvom man ikke snakker med hinanden, så er der en slags energi mellem os alle. Jeg kan se kalejdoskoper af hjertebanken under deres frakker. Jeg kan se farverne, mærke energien, dufte kaffen og høre lyden af levende mennesker.

Velkommen til New York. 

 

 

________________________________________________________________________

Welcome To New York er intosangen til 1989, og derfor ville
jeg gøre den kort. Det er lidt af en intro til disse historier.
New York City er en by fyldt med liv og kaos, og det kommer
disse historier også til at være.
Velkommen til New York, my loves. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...