1989

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Igang
Velkommen til Taylor Swifts album; 1989.

95Likes
82Kommentarer
5557Visninger
AA

4. Bad Blood


B A D  B L O O D

Hendes telefon ringer igen, og denne gang vælger hun at smide den væk i stedet for at lægge på. Hun ved allerede, hvem det er. Emma og Stefan. Selvom hun har fortalt dem begge, at de bare skulle lade hende være, så har de haft ringet hele weekenden. Hun ved udmærket godt, at de ringer for at undskylde, dog ved hun også, at ingen af dem mener det.

Hun kan høre hendes forældre styrte ud af døren for at nå på arbejde, inden det er for sent. Selvfølgelig er der ingen af dem, der spørger hende om hun vil blive kørt i skole. Bussen igen i dag. Hun forstår bare ikke, hvorfor de ikke kan køre i én bil sammen, så hun kan køre i skole med den anden. Hun har trods alt fået sit kørekort for et par måneder siden.

Hun går i et rask tempo ned til banegården, der heldigvis ikke er mere end ti minutter væk. Hun overvejer lidt om det er en af hendes heldige mandage, da hun ser bussen komme det samme øjeblik, hun ankommer. Heldig og heldig. Nu er der også mange definitioner for ordet, og hun tror ikke, at nogen af dem passer til hende. I hvert fald ikke lige her for tiden.

Da hun først træder ind i bussen, er hun bange for at se deres ansigter, for ligesom hun, har de forældre, der ikke er villige til at give deres biler - men til hendes overraskelse er ingen af dem på bussen. De begge to sidder sikkert et eller andet sted og lægger en plan for, hvordan de skal få hende til at tilgive dem. Hvordan kan de overhovedet tro, at hun har lyst til at tilgive dem? Hendes bedsteveninde og hendes kæreste. De må være sindssyge, hvis de virkelig tror, at de får en chance til. Hun sætter sig forrest i bussen - et sted, hun ellers aldrig plejer at sidde i. Hun læner sit hoved op ad ruden og tænker over, hvordan hele weekenden er gået. Hvordan alle på Facebook havde spurgt hende om hun havde set billederne, og at de var meget kede af det på hendes vegne. Først forstod hun ikke, hvad det var, de snakkede om, men da hun klikkede på linket, som en af hendes klassekammerater havde sendt hende, gik det op for hende, at det hele handlede om de to mest betydningsfulde mennesker i hendes liv.
Hun kunne godt huske, at han sagde, at han ville tage ned på diskoteket fredag aften - og hun kunne godt huske, at hendes bedsteveninde sagde, at hun også vil tage af sted. Hun havde endda lovet hende, at hun nok skulle sørge for, at han kom sikkert hjem, hvis han var alt for fuld. Dagen efter er der billeder af dem to kysse i et hjørne af diskoteket.

Hun er ligeglad med deres undskyldninger. Deres beskeder er fyldt med ”vi var fulde” og ”vi havde ingen kontrol over os selv” men det er lige meget for hende. Alkoholen er ikke en undskyldning for at dolke hende i ryggen så hårdt og bagefter drysse salt over det. Enhver har stadig tanker, selvom man er beruset. Tænkte ingen af dem på hende, da de stod og savlede over hinanden? Betød hun virkelig så lidt for dem? Hendes kæreste og bedsteveninde. Ufatteligt.

Hun træder ud af bussen og klistrer med det samme et falsk smil på ansigtet. Hele skolen ved det allerede, der er ingen grund til at gøre det større. Hun vil lade som om de har fået det afklaret; at hun er lykkelig nu, men de har faktisk ikke afklaret noget, og hun er langt fra lykkelig. Hun tvivler ikke et eneste sekund på, at ingen af dem vil prøve at skabe drama i offentligheden, så, så længe hun er sammen med andre mennesker, så tror hun, at de vil lade hende være.

En af ulemperne er, at hun går i klasse med Emma. Heldigvis går Stefan i parallelklassen, så hun kommer ikke til at se så meget til ham indtil frikvarteret. Nu gælder det bare om at vige uden om Emma uden at nogen kommer til at træde andre over fødderne. Hun har allerede lagt en plan for hele dagen; kig ikke nogen i øjnene, smil kort til alle, vær stille og undgå alt, der har en puls - og hvis Emma eller Stefan nærmer sig, snak med andre mennesker.

Det samme øjeblik hun kommer ind i klassen, kan hun høre stemmerne dæmpe sig. Selvfølgelig snakker alle om hende. Hun kan få øje på Emma i hjørnet af klassen og vælger ikke at sætte sig i sin sædvanlige plads ved siden af hende. I stedet sætter hun sig på en tilfældig plads lige foran katederet. Hun hader at sidde forrest, men hun foretrækker hellere at være her, end at være dernede.

I løbet af hele timen bliver hendes Facebook spammet med beskeder fra Emma og få stykker fra Stefan. Hun svarer ikke på nogen af dem. Hun overvejer næsten at blokere dem begge, så de bare kan lade hende være. Det eneste hun vil have dem til, er, at lade hende være. Det eneste hun har brug for, er noget tid til at tænke; noget rum til at trække vejret, men ingen af dem giver hende det, og det begynder at blive for meget.

Hun forstår bare ikke, hvad det var hun gjorde galt. Hun har altid prøvet at være den bedste veninde over for Emma, og hun har altid prøvet at opfylde enhver ønske som Stefan havde. Hvordan kan de lade som om de ikke lige har ødelagt noget så perfekt? Det er ligesom at cykle på arbejde på den bedste cykel i hele verden, men dækket vælger at hoppe af hjulet, selvom der intet er galt med den, for tja, hvorfor ikke? Er det ikke sådan verden fungerer? Der sker noget bullshit, og tja, så er det vel det, for hvorfor ikke?
Det føles som om Emma og Stefan lod noget så perfekt, ruste på en dag.

Lige så snart hun hører klokken ringe, pakker hun sine ting sammen og smutter ud af klasseværelset. Hun har ikke et eneste sekund at spilde. Hun bliver nødt til at undgå dem begge.
”Hey Tanya! Vent.”
Emmas skingre stemme bag hende giver hende lyst til at krybe ned i et hul og græde dernede for evigt, men hun vælger at vende sig om og kigge Emma dybt i øjnene. Hvis hun ikke kan få dem til at lade hende være på en sød møde, så må hun få dem til at frygte hende.
”Har du flere undskyldninger?” spørger hun og strammer sine næver. Hun mener det ikke. Hun har ikke lyst til at være så ond, og det hele kommer ud på de forkerte måder. Hun vil bare gerne vide, hvorfor de gjorde det. Om de slet ikke tænkte på hendes skrøbelige hjerte.
”Tanya, du forstår det ikke. Det er slet ikke som det ser ud til at være, vi-”
”Kyssede I?” afbryder Tanya hende.
”Ja, men-”
”Godt, så er et præcis det, det ser ud til at være. Jeg forstår det godt. Der er noget, I ikke forstår,” afbryder hun igen. Langsomt lægger hun mærke til, hvordan folk begynder at samles rundt omkring, og hun kan høre grimme ord bliver hvisket rundt omkring.
Hun ved ikke, hvordan hun skal fortælle Emma, at både hende og Stefan skal ud af hendes liv. Hun ved ikke, hvordan hun kan få dem til at forstå, at det, der engang var lyst, er blevet mørkere. Hun vil bare have dem ud. Hun vil ikke tilgive dem, for hvem siger, at de ikke kan finde på det igen, for de begge ved godt, at hun er svag, når det kommer til de personer hun elsker mest. Hun skal have dem ud, og det skal være nu, inden hun bliver for blød.

”Emma, jeg har ikke brug for nogen undskyldninger. Det eneste jeg er så skuffet over, er, hvor meget jeg egentlig betød for jer to. Jeg vil gerne være den person Stefan tænker på, når han er fuld, ikke min bedsteveninde. Jeg vil gerne være den person, du skriver til, hvis han laver noget dumt, ikke være den person, der opdager, at du var med til det. I har begge ødelagt det. Der er ikke noget at redde. Jeg har mistet alt for jer to, og jeg har tænkt mig at leve videre. Jeg har ikke brug for at omgås med mennesker, der ikke ved, hvad det betyder at elske, og hvis du gider, må du gerne viderefortælle Stefan den samme besked. Så hvis du vil have mig undskyldt, så vil jeg først gå ned i kantinen for at spise, og efter det tage ned til fysiklokalet. Der er jo nogen her, der kan tage noget seriøst.”

Og med ét, bliver der stille på hele skolen. Ekkoet af Tanyas sko er det sidste man hører.

 

______________________________________________________________________________________________

Undskylder femhundrede og femogtyve gange for den lange ventetid. Jeg havde på en eller anden måde mistet motivation og inspiration til 1989. De sidste to dage har den heldigvis været tilbage (efter Style musikvideoen kom ud lol), så jeg har skrevet denne her, inden jeg mistede det hele igen. Og en af grundene er nu også, at jeg ikke kunne vælge hvilken jeg skulle skrive på lol.
- Har slettet Blank Space. Den kommer ud igen, når jeg har fået en omskrevet.
Og jeg har ingen anelse om hvornår den næste kommer, men jeg håber, at jeg kan udgive mindst en om måneden.

love u
bye

-TeenIdle

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...