Flakes of Fortune

Clover har altid været forelsket i Luke. Og med altid menes der siden den dag i august fra to år siden, hvor hun var ved at tage en tår af sin vandflaske og pludselig så hans blå øjne, brede smil og læbepiercing træde ind gennem døren til klasselokalet. Ligeså åndeløs, som hun blev den dag, efter hun fik vandet galt i halsen, har hun også været, hver gang hun har fået øje på ham siden. Derfor tøver hun ikke, da hun en dag hører om en fest hos Luke, og muligheden for at snakke med ham øjner sig. Selvom hun havde besluttet sig for, at denne fest skulle blive festen, hvor hun fik brudt isen, havde hun på ingen måde regnet med det, som aften endte med at udfolde sig til. Hun havde nemlig på ingen måde regnet med, at Lukes læber ville ende mod hendes og være skyld i, at en euforiserende følelse summede i alle hendes led. Og hun havde på ingen måde regnet med, at dette omvæltende kys skulle ende med at vise sig slet ikke at være fra Luke.

76Likes
81Kommentarer
27082Visninger
AA

1. Forord

 

flakes of fortune
meeting you was like catching a snowflake

Jeg har arbejdet på den her julekalender lige siden december sidste år, så noget af denne historie er skrevet fra over et år siden. Jeg har nemlig altid gerne villet lave en julekalender, men jeg ved bare, at jeg aldrig ville kunne være i stand til at nå at skrive et helt kapitel hver eneste dag. Derfor besluttede jeg mig sidste år for simpelthen at gå i gang med en kalender for dette år!

Alle forfatterbeskederne er skrevet på dagen, hvor kapitlerne bliver publiceret, men resten af kapitlerne er alt sammen skrevet forud for publiceringsdagen. Derfor kan jeg også garantere, at der vil komme et nyt kapitel hver evig eneste dag. Jeg vil publicere det kl. 17:00 (måske med en smule afvigelser), og jeg håber, at I vil kunne lide den. Jeg har arbejdet hårdt med den, og jeg synes selv, at jeg er endt med et resultat, som jeg er stolt af og glæder mig rigtig meget til at dele om en lille uge.

Som I måske allerede har regnet ud fra coverbilledet, så er Flakes of Fortune en movella, der handler om vores alle sammens Ashton Irwin fra 5 Seconds of Summer, men jeg håber stadigvæk, at man vil have lyst til at læse med, selvom man ikke lige er den største 5 Seconds of Summer-fan. Bandets andre drenge vil også optræde i historien, men ingen af dem vil være kendte, og derfor håber jeg også, at man vil kunne finde glæde i at læse den, selvom man ikke nødvendigvis bryder sig om bandet.

Rigtig glædelig jul!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...