Tough Love 4 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 7 jan. 2015
  • Status: Færdig
5 måneder er gået siden vi sidst hørte fra Jess og Justin. Dog er alting stort set som det plejer. Justin holder fast i sin beslutning om at Jess ikke skal ses med Kevin. Dog er han gået på kompromis med Jess og har givet hende lov til at ses med ham, så længe at andre som Justin stoler på, er i nærheden.. Men overholder Jess den aftale?. Ikke rigtig!. Malou og Ryan er på ferie i en weekends tid og Jess bruger meget tid på at træne sin krop op igen efter fødslen.. Normalt træner hun med nogen af de andre og deriblandt også Kevin, men nu hvor Malou er på ferie med Ryan har Jess valgt at træne alene med Kevin.. Vil Justin finde ud af det?. Vil han i sidste ende acceptere jess’s venskab med Kevin?.. Og hvad sker der når Justin finder en noget speciel ting på badeværelset, som får ham til at ligge 2 og 2 sammen?.. Find ud af det i Tough Love 4 (Fortsættelsen af Tough Love 1-3 - Justin Bieber)

279Likes
928Kommentarer
120153Visninger
AA

23. Sidste Chance!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

’’Jeg elsker dig skat’’ Hviskede jeg ned til Miley som netop nu havde lukket øjnene i og var faldet i en dyb søvn imens hun suttede løs i søvne på sin lyserøde sut, hvor der stod ’’princess’’ på.

Jeg aede hendes blidt op hovedet og rettede mig afslappet op og gik stille ud af værelse og langsomt ned af gangen, så jeg kunne komme ned i stuen til de andre.

Lige siden min og Sebs diskussion tidligere havde jeg ikke tænkt på andet end hvad jeg skulle stille op med hensyn til min mor. Seb var så sikker på, at hun ville rette op på sit liv nu og gøre en masse ting anderledes, men sådan havde jeg det ikke!. Jeg var meget skeptisk omkring den sag!. Folk som hende, der ikke har noget arbejde, nogen familie eller nogen andre ting i livet som man kan bruge til noget, stopper sku ikke med at drikke!. Hvorfor skulle de også det?. De havde jo ikke en skid!. Det var jo bla. også derfor, at hun begyndte at drikke. Hun følte ikke at hendes liv gav mening og derfor valgte hun bare at drikke problemerne væk og glemme de få ting som hun stadig havde dengang min far døde!. Hun havde os!. Men vi var åbenbart ikke nok for hende!. Vi var åbenbart ikke værd at gå igennem en sorg sammen med og komme videre efter min fars død!. Nej, min far var nok den der betød mest for hende og det var det jeg havde indset og Seb ikke havde!.

Selvom jeg var ekstremt stædig i den her sag, så havde Seb alligevel formået at åbne mine øjne en smule, da han begyndte at snakke om Miley. Hvis min mor virkelig mente, at hun ville ændre på sit liv og stoppe med at drikke, så kunne jeg godt se, at det var virkelig hårdt at blive afvist af hendes egen datter, men det var jo hendes egen skyld. Hun havde svigtet min tillid og været pisse ligeglad med mig og min bror i de sidste 10 år. Det er jo klart, at jeg er skeptisk og ikke har så meget at sige til hende!.

Dog havde Seb formået at sige de gyldne ord: Hvad hvis det var dig selv!. Hvad nu hvis du havde svigtet Miley og ville gøre det godt igen, men at hun så afviste dig!... Det skar mig i hjertet at tænke på det. Selvfølgelig havde jeg prøvet hele dagen at sige noget beroligende til mig selv: Ej Jess, du svigter aldrig Miley!.. Det virkede bare ikke!. For det første, så kunne jeg ikke vide hvad der kom til at ske i fremtiden og for det andet, så er det ikke kun druk som kan få en til at svigte sit barn!. Man kan svigte på mange måder!. Selv hvis man går og tror, at man har det så godt med sit barn og man altid gør det bedste for det, så kan det alligevel ske, at barnet føler sig svigtet i noget som man ikke selv havde tænkt på!. Hvis forældrene ikke ser tårerne bagved smilet. Hvis man tænker mere på sit arbejde end på at hjælpe sit barn med lektierne. Hvis forældrene måske går fra hinanden og man finder en ny kæreste som man vælger at bruge alt sin tid på og give alt sin opmærksomhed til!. Erko, så kunne det godt ske!.

Jeg stoppede op midt på gangen og sank en klump over mine tanker. Det gik hurtigt op for mig, at hvis jeg nogensinde skulle lære Miley at tilgive andre deres fejl, så krævede det ligesom at jeg selv gjorde det samme, så jeg vidste hvad jeg talte om. Jeg kunne ikke være dobbeltmoralsk overfor min egen datter!. Jeg kunne ikke sidde og sige en eller anden dag, hvor jeg måske havde svigtet hende, at hun skulle tilgive mig og så have tanken om min egen mor i baghovedet og tænke på, at jeg aldrig gav hende en chance for at blive tilgivet af mig!.

’’Hallo baby?’’ Lød det pludseligt foran mig, hvilket fik mig til at kigge op og se Justin stå lænet op af dørkarmen ind til stuen med hænderne i lommen og kigge undrende på mig. Jeg rystede lidt på hovedet og tog en dyb indånding, da jeg var helt væk i mine egne tanker.

’’Ja?. Hvad?’’ Spurgte jeg afslappet og en smule forvirret. ’’Hvorfor står du bare der?’’ Spurgte han mig undrende og rynkede panden lidt. ’’Det er.. Jeg.. Jeg er lige nød til at gå et øjeblik!’’ Sagde jeg hurtigt og opgav at forklare hvorfor jeg stod her!.

Jeg vendte mig om og gik ned til hoveddøren, hvor jeg tog mine sorte varme støvler med hæl på og min hvide Canada Goose jakke udover mine mave-skjorte.

Jeg skulle lige til at åbne døren, da jeg blev stoppet af Justin. ’’Hey!. Hallo!. Hvor skal du hen?’’ Spurgte Justin der meget hurtigt var kommet ned til mig og stillet sig ved siden af mig og lagt en hånd op på døren.

Jeg sukkede svagt og kiggede bedrøvet op på ham og efter bare 2 sekunder skiftede Justins ansigt sig fra et spørgsmålstegn til et udråbstegn, da han havde fundet ud af hvad jeg skulle.

’’Nej Jess!. Du skal ikke besøge din mor!’’ Sagde Justin bestemt og kiggede mig bestemt i øjnene. ’’Jo Justin!. Jeg er nød til det. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne lære Miley at tilgive, hvis jeg ikke engang selv kan?’’ Spurgte jeg ham en smule opgivende og i en lav tone.

’’Du kan også godt tilgive, men lige nu har du taget Sebs ord alt for dybt!. Lad vær med at være så naiv!’’ Sagde Justin bestemt. ’’Jeg er ikke naiv!. Seb havde bare ret i det han sagde!’’ Svarede jeg bestemt men stadig lavt. ’’Gu havde han ej!. Du behøver ikke tilgive hende for at lære Miley at tilgive!. Det er en omgang fucking bullshit!. Du kunne tilgive mig!. Du behøver ikke tilgive hende!’’ Svarede Justin hårdt.

Jeg stod og kiggede ham i øjnene og lod hans ord køre om og om inde i mit hoved. ’’Hvis jeg kunne tilgive dig, så kan jeg også tilgive hende!’’ Sagde jeg koldt og skubbede Justins hånd væk fra døren, hvorefter jeg åbnede den og forsvandt ud af den.

Jeg valgte at tage trapperne ned, da ventetiden på elevatoren kunne være nok tid for Justin til at forhindre mig i et tage derop. Jeg var ikke sikker på at tilgivelsen kunne falde lige idag, men noget i mig sagde bare, at jeg var nød til at tage derop og lytte til hende og prøve at forstå!.

Som jeg sagde til Justin, så kunne jeg sikkert godt tilgive hende på et tidspunkt, da jeg også har kunnet tilgive Justin for det han har gjort. Ja, jeg ved sku ikke hvem af min mor og Justin der var værst, men ligesom Justin havde fået en chance, så fortjente min mor også en!.

                                                                                             ~

Jeg stod ude foran døren ind til min mors stue på hospitalet og vidste ikke rigtigt om det her var smart. Jeg var så forvirret!. En stor del af mig havde lyst til at vende om og tage hjem, men resten af mig fandt det her nødvendigt!. Jeg var nød til at lytte på hende!. Jeg måtte bare ikke hoppe alt for dybt i fælden ligesom Seb havde gjort.

Jeg lagde min hånd på håndtaget til døren og sukkede tungt imens jeg tøvede med at trække ned i det og gå ind. Var det her virkelig så dumt som Justin mente?. Var det det værd?. Hvad kunne der ske ved det her?.. Okay, den sidste tanke gjorde det klart for mig!. Der kunne ikke ske noget ved at snakke lidt med hende!.

Jeg åbnede døren og trådte ind. Jeg kiggede over på min mor i sengen og så hendes overraskede blik på mig imens hun sad halvt oppe og læste et af de blade som hang på væggen.

’’Jessica?’’ Sagde hun overrasket og lukkede straks bladet sammen imens hendes blik var klistret fast på mig. Jeg nikkede kort og lukkede døren efter mig og gik over ved siden af hendes seng.

’’Må jeg sætte mig ned?’’ Spurgte jeg hende stille og pegede diskret ned på stolen ved siden af mig. ’’Selvfølgelig’’ Svarede hun mig kort. Jeg nikkede kort og satte mig ned og tog en dyb indånding.

Faktisk så anede jeg ikke hvad jeg skulle sige. Det var mig der var kommet til hende, så hun forventede vel, at jeg havde noget at sige. Det havde jeg nok også men det var bare ikke noget man startede ud med at sige. Måske skulle jeg starte med at undskylde for min opførsel tidligere?. Ej, jeg kunne jo ikke undskylde, når jeg mente hvad jeg havde sagt?. Okay, lige den sætning havde jeg nok lært af Justin!. Nå, fuck det.

Det var bare så uvant for mig at kunne snakke med min mor. Hun var jo altid stangstiv, men lige nu var hun ædru.. Desværre kendte jeg bare ikke til den ædru kvinde som hun var lige nu. Jeg havde glemt hende i modsætning til Seb som stadig mente, at hun fandtes, hvilket jeg var ret skeptisk overfor. Ja, man kan vel sige, at jeg ikke kendte min rigtige mor mere. Jeg kendte hende kun når hun var fuld og ikke værd at være i selskab med, så det var sku lidt underligt at sidde sammen med hende nu, hvor hun for en gangs skyld ikke var fuld!.

’’Jeg er glad for at du kom’’ Sagde min mor stille, hvilket fik mig til at kigge op på hende. Jeg kunne godt komme med den sætning jeg havde mest lyst til at sige lige nu: Gu er du da ej!... Men jeg gjorde det ikke. Jeg nikkede bare kort og kiggede væk fra hende igen.

’’Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke hvorfor jeg kom’’ Svarede jeg stille og holdte mit blik på min mors dyne imens mit ansigt var helt koldt.

Min mor sukkede svagt. ’’Det forstår jeg godt’’ Sagde min mor stille, hvilket fik mig til at kigge undrende op på hende. ’’Gør du?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt. Min mor nikkede kort og sendte mig et svagt smil. ’’Du har svært ved at slippe fortiden’’ Svarede hun stille og kiggede ned i sin dyne.

’’Egentlig ikke!. Jeg har bare svært ved at tro på, at alt kan ændre sig’’ Svarede jeg ærligt og en smule flabet. ’’Men det kan det Jessica!. Jeg ved godt, at jeg ikke har været den perfekte mor, men det er jeg klar på at blive’’ Svarede hun stille.

Jeg sukkede svagt og rystede lidt på hovedet og kiggede væk. Jeg blev virkelig utilpas af at sidde her og følte ikke, at vi kom nogen steder. Jeg havde så meget at bebrejde hende for og jeg havde så meget indestængt vrede, som jeg vidste aldrig ville forsvinde!. Hun havde ikke været der i 10 år. Hvordan fanden havde hun tænkt sig at blive en god mor nu?. Det er ikke nu at mig og Seb har brug for hende!. Vi er stort set voksne nu. Vi har ikke brug for en mor til at passe på os!. Hun skulle havde været der i de sidste 10 år, hvor vi virkelig havde brug for hende!.

’’Jeg forstår godt at du er vred, men kan vi ikke prøve at glemme fortiden og så se fremad?’’ Spurgte hun mig stille. Jeg gned mig lidt i panden, hvorefter jeg rejste mig fra stolen og gik med frustrerede skridt ud på gulvet.

’’Jeg ved ikke hvad det skulle gøre godt for?.. Du har ikke været der i de sidste 10 år!. Du forsvandt bare og lod mig og Seb passe os selv. Jeg måtte stå som 10 årig og forklare Seb hvorfor vores mor pludselig ikke var hjemme i en hel uge og hvorfor hun bare efterlod os i et hus uden mad eller noget som helst!. Jeg har siden jeg var 10 skulle klare mig selv + at jeg skulle passe på Seb og sørge for, at han fik mad hver dag, kom i skole og ikke levede i en svinesti!. Jeg måtte sidde og trøste Seb om natten fordi du drak dig i hegnet og kastede med alle ting, fordi din 10-11 årige datter ikke havde lavet noget mad til dig til når du kom hjem!. Hvor fedt tror du det var, at skulle blive voksen som 10 årig og skulle lære sin lillebror ting som jeg ikke engang selv vidste særlig meget om!’’ Sagde jeg frustreret og kiggede frustreret på hende.

’’Jeg ved det godt Jessica, men jeg vil jo rette op på det nu, ikke?’’ Sagde min mor med en trist stemme og kiggede på mig med blanke øjne. ’’Det er jo for sent!. Vi er voksne nu!. Vi har ikke brug for en mor nu!. Vi har måtte lære at leve med en dranker-mor og du må nu lære at leve med, at du har svigtet dine børn og at det aldrig bliver det samme igen!’’ Sagde jeg en smule vredt.

Min mor sagde ikke en lyd og derfor valgte jeg at fortsætte. ’’Og så må du stoppe med at fortælle Seb at alting bliver bedre nu!. Seb tror på dig, men det han ikke ved eller vil indse er, at du kun siger, at det hele bliver bedre nu fordi du ikke vil ligge her alene!. Jeg ved at ligeså snart du er uge herfra, så begynder du at drikke igen og svigte Seb som stolede på dig og virkelig håbede på, at du ville ændre dig og det kan jeg ikke acceptere!. Du skal ikke svigte ham igen!’’ Sagde jeg vredt og kiggede stirrende på hende nede for enden af sengen, hvor jeg stod.

’’Hvad med om du prøvede at stole lidt på mig?. Hvad med at hjælpe mig med at komme ud af det her og så være med til at starte forfra?’’ Sagde min mor og kiggede mig i øjnene. ’’Jeg kan ikke stole på en dranker!. Du vil ikke kunne klare 24 timer uden en eneste dråbe alkohol!. Du vil komme hjem til dig selv og mærke hvor tomt det hele er og så drikker du dig fuld for at fylde tomheden ud!. Du er alkoholiker!. Du har ikke brug for vores hjælp til at komme ud af det. Du skal have professionel hjælp!. Og så har jeg ikke lyst til at starte forfra. Jeg har skabt mit eget liv nu og jeg har ikke brug for dig i mit liv!. Du har aldrig været der!. Hvorfor skal jeg så tro på, at du er her nu?’’ Spurgte jeg og snakkede ret lavt og en smule såret, da jeg begyndte at snakke om, at jeg ikke havde lyst til at starte forfra!.

’’Undskyld Jessica!’’ Sagde min mor og kiggede mig i øjnene. Jeg stod bare og kiggede på hende og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg tog egentlig ikke den undskyldning særlig meget til mig, da jeg ikke følte eller kunne se på hende, at hun mente det!.

’’Jeg er ked af at jeg.. At jeg har svigtet jer og kun tænkt på mig selv.. Jeg er ked af, at jeg opgav jer, men.. Tabet af jeres far var ubærligt!. I har jo altid haft et særligt bånd til jeres far og da han døde følte jeg at.. Jeg følte, at uden ham så blev det aldrig det samme. Jeg kunne ikke holde ud at se jeres triste ansigter hver gang i kom ind i stuen og det kun var mig der sad der.. Jeg følte mig ikke god nok til jer.. Jeg følte, at i ville have det meget bedre, hvis jeg også bare forsvandt, for jeg var ikke i stand til at give jer den kærlighed som i havde mistet fra jeres far!. Jeg følte mig ubrugelig!. Derfor begyndte jeg at drikke!. Fordi jeg følte, at jeg både havde mistet min mand og mine børn!’’ Forklarede min mor stille og lød virkelig ærlig.

Jeg sukkede svagt og gned mig lidt i panden. ’’Du gjorde det jo ikke bedre af at begynde at drikke’’ Sagde jeg stille imens jeg langsomt gik over og satte mig i stolen ved siden af hende.

’’Nej det ved jeg godt, men det var sådan det gik og det kan jeg ikke ændre på nu. Det eneste jeg kan gøre er at få jer begge til at forstå, at jeg er klar på at starte forfra og komme ud af det sorte hul af tomhed som jeg befinder mig i’’ Svarede min mor.

Jeg kiggede lidt ned i skødet på mig selv hvor jeg havde mine arme. Jeg sad og legede lidt med min ring på fingeren. Den ring jeg engang havde fået af Justin. Jeg havde ret blandede følelser omkring det her!. Halvdelen af mig ønskede at tilgive hende og komme videre, men en anden halvdel havde bare lyst til at glemme hende og så koncentrere mig om det liv jeg har valgt at leve uden hende!.

’’Seb siger, at du har fået en datter?’’ Sagde min mor med en lidt mere munter stemme end før. Jeg sukkede svagt og nikkede, hvorefter jeg kiggede op på hende. ’’Du har også mødt hende.. Du var stangstiv og kaldte hende en skabning og bad mig skride selvom jeg og Seb sagde, at jeg ikke havde noget sted at bo’’ Sagde jeg ærligt og bemærkede min mors sukkende ansigt.

’’Jeg ved det godt.. Undskyld!. Undskyld Jessica. Det var på ingen måder i orden af mig!’’ Sagde min mor og lød virkelig trist. Igen vidste jeg ikke hvor meget hun mente den undskyldning. Det var så svært for mig at tro på, at alting kunne ændre sig og at hun kunne ændre sig!. Noget i mig sagde bare, at så snart hun var ude herfra så sked hun på mig og Seb og røg tilbage til alkoholen og begyndte at drikke!.

Jeg sukkede svagt og nikkede bare, da jeg ikke ønskede at sige så meget. Hun så jo så ked ud af det, men mine tanker blev bare ved med at sige til mig, at jeg ikke skulle være så naiv!.

’’Har du et billede af hende?’’ Spurgte hun mig stille, hvilket fik mig til at kigge op på hende. Måske var det ikke så slemt at vise et billede af hende. Det kunne jeg vel godt.

Jeg trak min mobil op af min bukselomme og gik ind i mine billeder. Jeg fandt det nyeste billede jeg havde taget af Miley og rakte så telefonen til min mor. Hun kiggede på skærmen og jeg stirrede skift på hendes ansigt, for at se hendes reaktion.

Hun smilede svagt og kiggede på mig. ’’Hvor er hun sød’’ Sagde hun med et smil og rakte mig igen min mobil. Jeg nikkede kort og lukkede min mobil sammen igen og lagde den derefter i min jakkelomme.

’’Hvad hedder hun?’’ Spurgte min mor mig. ’’Miley’’ Svarede jeg hende kort og lænede mig tilbage i stolen. ’’Smukt navn’’ Svarede min mor med et smil. Jeg nikkede bare og bed mig lidt i læben, da jeg ikke vidste om jeg skulle tage det hun sagde til mig. Det kunne ligeså godt være noget hun sagde fordi hun vidste, at det var det man ville høre!. Se igen havde jeg paraderne oppe, men helt ærligt. Man kunne jo ikke andet?.

’’Jeg er helt sikker på, at du er en fantastisk mor og gør alt for hende’’ Sagde min mor stille, hvilket fik mig til at kigge op på hende og se hende kigge stift ned i sin dyne. ’’Lov mig, at du ikke ender som mig Jessica!. Jeg ved godt, at det ikke er så sandsynligt, men alligevel!. Lov mig, at hun vil få alt den kærlighed fra dig som du har gået og manglet fra mig. Det fortjener hun virkelig!’’ Sagde min mor imens hun bare stirrede ned i sin dyne.

Jeg vidste igen ikke hvad jeg skulle sige, men da hun nævnte det med kærlighed, så ramte det sku et eller andet sted!. Det, at hun kunne se, at både Seb og jeg havde manglet hendes kærlighed var ret stort, når man tænker på, at jeg aldrig havde troet, at hun ville indrømme det!. I de sidste 10 år havde hun benægtet alt!. Ja selv når vi kom og sagde, at hun havde et problem med alkoholen, så benægtede hun og sagde, at hun havde styr på det!. Selvfølgelig var hun fuld når hun sagde det, men alligevel!. Jeg havde bare ikke regnet med, at hun ville komme til at indse det!. 

_____________________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...