Tough Love 4 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 7 jan. 2015
  • Status: Færdig
5 måneder er gået siden vi sidst hørte fra Jess og Justin. Dog er alting stort set som det plejer. Justin holder fast i sin beslutning om at Jess ikke skal ses med Kevin. Dog er han gået på kompromis med Jess og har givet hende lov til at ses med ham, så længe at andre som Justin stoler på, er i nærheden.. Men overholder Jess den aftale?. Ikke rigtig!. Malou og Ryan er på ferie i en weekends tid og Jess bruger meget tid på at træne sin krop op igen efter fødslen.. Normalt træner hun med nogen af de andre og deriblandt også Kevin, men nu hvor Malou er på ferie med Ryan har Jess valgt at træne alene med Kevin.. Vil Justin finde ud af det?. Vil han i sidste ende acceptere jess’s venskab med Kevin?.. Og hvad sker der når Justin finder en noget speciel ting på badeværelset, som får ham til at ligge 2 og 2 sammen?.. Find ud af det i Tough Love 4 (Fortsættelsen af Tough Love 1-3 - Justin Bieber)

279Likes
928Kommentarer
119940Visninger
AA

24. Farvel!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg lukkede døren ind til min mors stue og bevægede mig ned af gangen efter at have siddet og snakket med min mor i næsten 2 timer!. Jeg havde meget blandede følelser lige nu som jeg gik herfra. Min mor og jeg havde fået en lang snak og vi var blevet enige om, at når hun kom ud fra hospitalet ville hun søge om at starte i det der ’’AA’’ hvilket er noget for alkoholikere som har et ønske om at holde op med at drikke. Det var hende selv der forslog det og da jeg spurgte om hun var helt sikker på om hun ville kunne gennemføre det så svarede hun: ’’Hvis det kan give mig mit gamle liv og mine børn tilbage, så er jeg klar på at gøre alt!’’.

Vi var faktisk endt med at have en rigtig god og fornuftig snak, men jeg havde stadig paraderne lidt oppe, da jeg ikke kunne stole helt på alt det hun sagde. Jeg ville se det før jeg begyndte at stole på hende!. Min tillid til hende var jo godt svækket og hun sagde da også, at hun godt var klar over, at det ville tage tid at få bygget den tillid op hos mig igen, hvilket jeg gav hende helt ret i!.

Jeg gik ud af den afdeling som min mor lå på og bevægede mig ned af den tomme og øde gang. Klokken var jo omkring 22, så det var jo ikke så mærkeligt, at der ikke rigtig var nogen her nu. Der kom selvfølgelig lidt læger og sygeplejerske gående imod mig, men ikke nogen private mennesker som havde besøgt nogen.

Jeg tog elevatoren ned til stueetagen helt alene. Jeg stod og trippede lidt for at komme ud igen, da jeg egentlig bare gerne ville hurtigt hjem nu.

Elevatoren stoppede, men desværre for mig stoppede den på 3. etage. Dørene gik op og mit hjerte fløj næsten helt op i halsen, da jeg så Kevin stå ude foran. Vi kiggede hinanden i øjnene og Kevin sukkede tungt, hvorefter han trådte ind i elevatoren og trykkede på stueetagen. Jeg havde ellers trykket på den, men måske trykkede han bare for at få elevatoren til at køre.

Der var helt stilhed i elevatoren, men jeg valgte hurtigt at bryde den, da jeg manglede at sige nogen ting til Kevin.

’’Tak’’ Sagde jeg stille imens jeg lænede mig op af væggen og kiggede ham i nakken, da han stod lige foran døren med ryggen til mig.  

Kevin vendte sig dog om, da jeg sagde noget og kiggede undrende på mig. ’’Tak for hvad?’’ Spurgte han mig undrende. ’’Tak fordi du trak anmeldelsen af Justin tilbage’’ Svarede jeg stille og en smule bedrøvet.

Kevin sukkede svagt og nikkede kort til mig og lænede sig så op af væggen overfor mig. ’’Hvad laver du så her?’’ Spurgte han med en udstråling som tydeligt viste, at han følte det her øjeblik ret akavet, hvilket jeg jo også gjorde, da stemningen imellem os ikke var så afslappet. Nærmere anspændt!.

’’Jeg har bare besøgt en’’ Svarede jeg stille, hvilket fik Kevin til at kigge undrende, men valgte så bare at nikke. ’’Hvad med dig?’’ Spurgte jeg ham stille. ’’Jeg har været inde og få renset et sår som der er gået betændelse i’’ Svarede han mig, hvorefter elevatoren klingede og dørene gik fra i stueetagen.

Kevin gik ud som den første og jeg fulgte diskret efter og kiggede lidt ned i jorden imens jeg bevægede mig over imod udgangen.

Dørene skød fra og jeg kiggede op og så Kevin træde ud i et voldsomt snevejr. Heldigvis var jeg jo i bil, så jeg skulle bare over til den og så hjem.

Jeg trådte ud i snevejret imens jeg tog min hætte op over hovedet og bevægede mig over til min bil. Jeg fandt nøglen frem i min jakkelomme og låste bilen op, da jeg kom derhen.

Jeg satte mig ind og startede den med et tungt suk og begyndte at køre igennem parkeringspladsen. Jeg kunne ikke lade vær med at kigge efter Kevin, men han var ikke til at finde. Han var nok allerede kørt i sin egen bil?.

Jeg blev dog hurtigt afkræftet i min teori om at Kevin var kørt, da jeg så ham gå nede ved udgangen af parkeringspladsen. Sig mig?. Var han gået herhen i det her vejr?. Godt nok havde ham og jeg ikke det bedste forhold lige nu, men jeg kunne sku ikke lide, at han skulle vade hele vejen hjem til kollegiet i en næsten snestorm.

Jeg stoppede bilen ved siden af ham og rullede vinduet ned og dyttede en gang, så han stoppede op og kiggede på mig. ’’Har du ikke taget bilen herhen?’’ Spurgte jeg ham stille. ’’Nope. Den er på værksted’’ Svarede han mig imens han kneb øjnene sammen for ikke at få sne i øjnene.

’’Hop ind, så kører jeg dig’’ Sagde jeg og lænede mig ordentligt tilbage på mit eget sæde. Kevin sukkede svagt, men valgte dog at gøre som jeg sagde og hoppe ind i bilen.

’’Skal du bare hjem?’’ Spurgte jeg ham afslappet. ’’Mm’’ Svarede han mig og holdte sit blik ud af forruden. Jeg nikkede kort og satte i gear, hvorefter jeg satte kursen imod kollegiet.

Der var ingen af os der sagde noget, hvilket var ret forståeligt. Sidst vi snakkede sammen stod vi og råbte og skreg af hinanden, så det var sku ikke så mærkeligt, at der var en lidt anspændt stemning imellem os, men faktisk var jeg ret ligeglad!. Jeg havde mine tanker et helt andet sted.

Jeg sad og tænkte på min mor. Efter i aften var jeg virkelig begyndt at tænke over om det var klogt at lade hende møde Miley. Jeg mener, hvis hun nu ikke stoppede med at drikke, så ville hun aldrig få chancen for at se hende i virkeligheden. Lægerne havde jo sagt, at hun kun havde et år tilbage hvis hun ikke stoppede med at drikke omgående, så måske burde jeg give hende den fornøjelse at lade hende møde sit barnebarn?. Eller måske ikke?. Ej, jeg ved det ikke!. Det var så forvirrende det hele!. På den ene side ville jeg gerne starte forfra med hende, men på den anden havde jeg bare lyst til at fortsætte med at cutte hende af og bare lade hende levet sit liv uden nogen kontakt med mig!. Det var bare, at efter den snak vi havde haft i de sidste 2 timer, så havde noget af det sat sig i mig og givet mig troen på, at det godt kunne ske, at min mor lod vær med at drikke, men det var bare mine tanker og min fornuft der sagde, at hun endte med at svigte både jeg og Seb igen!. At hun ville blive udskrevet fra hospitalet og så ryge på flasken igen?. Det værste ved det var, at jeg ikke kunne tage noget valg lige nu. Jeg måtte vente med det indtil hun var blevet udskrevet så jeg kunne se hvad hun havde tænkt sig i stedet for at høre på alt muligt, som godt kunne ende med at være løgn og ren mundlort som hun havde lukket ud!.

’’Hvem har du været oppe at besøge?’’ Spurgte Kevin mig pludseligt og afbrød både mine tanker og den akavede stilhed imellem os. ’’Min mor’’ Svarede jeg stille og holdte mig blik på vejen.

Jeg bemærkede hurtigt at Kevins blik drejede over på mig ret hurtigt, men jeg undlod dog at kigge på ham, da der var ret glat på vejen og jeg skulle køre forsigtigt i det her vejr.

’’Din mor?’’ Svarede han undrende, hvilket jeg også godt kunne forstå. Det var nok ikke lige noget han havde regnet med, hvilket jeg godt kunne forstå, da jeg altid har talt grimt om hende og omtalt hende som den værste sæk!.

’’Mm’’ Svarede jeg stille og nikkede svagt. ’’Hvorfor har du besøgt hende?’’ Spurgte Kevin undrende. ’’Fordi Seb fik mig overtalt. Hendes lever er ved at stå af og hun har forsøgt at begå selvmord ved at sluge et glas nervepiller’’ Svarede jeg stille og sukkede svagt.

’’Okay?’’ Svarede Kevin undrende og vidste næsten ikke hvad han skulle sige. Derfor valgte jeg også hurtigt at skifte emne!.

’’Hvad fik dig til at trække anmeldelsen tilbage?’’ Spurgte jeg ham uden at kigge på ham. Kevin sukkede svagt og havde nok regnet med, at jeg ville spørge. ’’Ja, det var sku ikke for Justins skyld!’’ Pointerede Kevin hurtigt med et suk. ’’Nej det havde jeg heller ikke lige troet’’ Svarede jeg hurtigt og sukkede svagt imens jeg gassede ned og stoppede i et lyskryds.

’’Jeg gjorde det for Mileys skyld!. Hun har ikke gjort noget og derfor valgte jeg, at høre på dig, da du sagde, at Miley ikke skulle undvære sin far’’ Svarede Kevin stille og satte sin albue op til den lukkede siderude og satte hånden til tændingen.

Jeg nikkede kort til ham og sukkede svagt imens jeg igen vendte blikket ud af vinduet. Faktisk havde jeg regnet med at høre, at det var fordi jeg havde sagt, at jeg ikke ville være hans ven længere, men faktisk blev jeg gladere over at høre, at det var for Mileys skyld, at han gjorde det!. Det betød meget mere for mig, at han havde tænkt på Miley og ikke mig eller Justin i den her sag. Ja, det lyder underligt, men sådan var det!.

’’Ej. Faktisk er der også endnu en grund’’ Sagde Kevin stille, hvilket fik mig til at vende blikket over på ham. ’’Hvad er så det?’’ Spurgte jeg ham. ’’Jeg gider ikke tage mine gamle problemer med til New York, så derfor valgte jeg bare at droppe anmeldelsen, så jeg ikke havde noget at vende her tilbage for’’ Svarede Kevin afslappet.

’’New York?’’ Spurgte jeg undrende og kiggede undrende på ham. Han vendte blikket imod mig og nikkede svagt. ’’Jeg flytter til New York imorgen aften. Jeg har fået en lejlighed der’’ Svarede han mig afslappet.

Jeg sank en klump i halsen og fik faktisk følelsen af en mavepuster lige idet han sagde det. Han havde tænkt sig at flytte til New York og blive der?. Tænk, at det skulle påvirke mig!. Jeg var jo så vred på ham sidst vi sås, så hvorfor ramte det mig, at han flyttede så langt væk?. Det var i hvert fald ikke følelser der gjorde det!. Jo!. Jo, det var!. Følelser for Kevin på rent venneplan fik det til at gøre ondt i mig. Jeg måtte indse, at efter, at han havde trukket anmeldelsen tilbage, så forsvandt vreden til ham også!. Han havde fucket nogen ting op, men fået rettet op på dem igen, så derfor kunne jeg tilgive ham for det!.

Tilgive?!. Jeg kunne tilgive!. Det krævede dog handling fra de personer jeg skulle tilgive!. Det vil sige, at jeg sikkert godt ville kunne tilgive min mor, hvis hun kunne vise mig, at hun mente hvad hun sagde!. Jeg vidste hvad det ville sige at tilgive!. Jeg skulle bare have beviser før jeg kunne uddele tilgivelser!.

                                                                                                  ~

Jeg stoppede bilen ude foran kollegiet og kiggede på Kevin som kiggede på mig med et svagt smil. På vej hjem havde vi fået en lille snak om at ligge alt bag os og bare glemme problemerne, hvilket både Kevin og jeg mente var godt, da vi jo ligesom blev for alvor adskilte nu hvor han rejste til New York og boede. Suk!. Det er altid svært at sige farvel til en god ven!.

’’Nå men.. Vi ses vel nok på et tidspunkt?’’ Sagde jeg stille og følte virkelig, at det var svært at sige farvel til ham nu. Kevin sukkede svagt imens jeg vendte mit blik ned i mit skød og sukkede svagt.

Jeg bemærkede Kevin hånd komme ind i min synsvinkel og tage fat om min hånd, hvilket fik mig til at kigge over på ham og se ham lige i øjnene. ’’Pas godt på dig selv og Miley’’ Sagde han stille, hvorefter jeg mærkede han give min hånd et klem. Jeg nikkede kort og smilede meget svagt. ’’Du må også passe på dig selv’’ Sagde jeg stille og holdte vores øjenkontakt.

Kevin og jeg sad og kiggede hinanden lidt i øjnene, men Kevin afbrød den hurtigt ved at kigge ned på min hånd som lå i hans. Han bemærkede godt min ring på fingeren som jeg havde fået af Justin, men det virkede ikke som om, at han tog sig af det.

’’Du ved godt, at jeg aldrig er holdt op med at elske dig, ikke?’’ Sagde Kevin stille og kiggede op på mig. Jeg rynkede panden svagt, hvilket fik ham til at fortsætte. ’’Jeg har givet udtryk for, at jeg er kommet over dig og at det er helt okay, at vi bare er venner, men sandheden er.. Jeg er langt fra kommet over dig!. Du sidder bare fast!. Der er ikke gået en dag uden, at jeg har tænkt på dig!.. Det er ikke helt sandt, at jeg kun trak anmeldelsen tilbage pga. Miley og fordi jeg ikke ville have problemerne med til New York!. Det var også fordi du sagde, at hvis jeg ikke gjorde det, så ville du ikke være min ven længere!.. Jeg ønsker bare for dig, at du skal være glad Jess!... Og hvis.. Hvis du er glad med Justin, så er det hos ham du skal være!.. Jeg kan bare ikke se på det, så derfor har jeg valgt at flytte til New York og starte et nyt liv op uden alt det her gamle lort herfra!. Forstår du mig?’’ Spurgte han mig stille og kiggede mig i øjnene.

Jeg nikkede svagt og sank en klump over hans ord. Han havde virkelig været god til at spille skuespil!. Han havde virkelig fået mig til at tro, at han var kommet over mig, men det var han så ikke!. Han var stadig forelsket i mig!. Hvorfor skulle han også sidde og sige det her nu!. Og hvorfor valgte han bare at skride.. Nå ja, det havde han jo lige forklaret mig!.

’’Hvis jeg nogensinde kommer tilbage hertil engang?.. Kan jeg så stadig regne med dig?’’ Spurgte han mig et sendte mig et skævt og svagt smil. Jeg smilede kort og nikkede til ham. ’’Selvfølgelig’’ Svarede jeg ham venligt.

Kevin nikkede kort og kiggede et øjeblik ned. ’’Jeg ved godt, at jeg ikke burde gøre det her men..’’ Sagde han kort og stoppede sig selv og kiggede op på mig.

Han slap min hånd og lagde den om i nakken på mig og trak vores hoveder sammen, så vores læber mødtes i et blidt kys. Godt nok havde det han havde sagt virkelig ramt mig i hjertet, men det ændrede ikke på noget!. Jeg var kommet over Kevin og jeg elskede Justin og det kunne der ikke ændres mere på!. Dog følte jeg ingen vrede over at han kyssede mig. Det var jo bare et kys og Kevin rejste imorgen, så det var der ingen der behøvede at vide noget om!. Det var jo heller ikke mig der kyssede ham, men omvendt og der var overhovedet ikke nogen følelser for min side!. Så faktisk var jeg ret uskyldig i den her situation!.

Jeg trak mig kort fra ham og sukkede svagt og kiggede ned, da kysset heller ikke skulle være mere end de meget få sekunder det varede!. Det var ikke fordi jeg nød det som sådan, da jeg stadig kun følte vennefølelser for Kevin. Jeg tog mig faktisk ikke så meget af det lige nu, da det ikke betød en skid for mig.

’’Vi ses måske på et tidspunkt’’ Lød det fra Kevin, hvilket fik mig til at kigge op på ham og smile svagt. ’’Mm. Det håber jeg da’’ Svarede jeg ham ærligt men samtidig lidt trist, da det var hårdt at skulle sige farvel til ham nu. Han var jo en skidegod ven, så det gjorde da lidt ondt, at han havde valgt at flytte til New York!.

Kevin sendte mig et svagt smil. ’’Jeg håber du er lykkelig’’ Sagde han stille. Jeg smilede svagt og nikkede. ’’Det er jeg’’ Svarede jeg ham ærligt. ’’Godt!. Hils de andre.. Også Justin’’ Svarede Kevin, hvorefter han åbnede døren og steg ud.

Han smækkede døren og vinkede til mig igennem ruden og jeg vinkede hurtigt tilbage til ham med et afslappet smil, hvorefter jeg tog en dyb indånding og kørte hjemad. Nu skulle jeg bare hjem!. Hjem til mine venner, min datter og min Justin!. 

__________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Glædelig Jul allesammen!. Håber i får en dejlig dag med alle jeres familier og venner!. Jeg er allerede oppe og klar til at lave ris a la mande og en masser gode sager til i aften, hvor jeg skal hygge mig med familie og venner :) 

Hvem skal i være sammen med i aften og hvad glæder i jer mest til ved denne dag?.. :D 

#MuchLove 

Looooooooooove <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3

-NetteC 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...