Tough Love 4 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 7 jan. 2015
  • Status: Færdig
5 måneder er gået siden vi sidst hørte fra Jess og Justin. Dog er alting stort set som det plejer. Justin holder fast i sin beslutning om at Jess ikke skal ses med Kevin. Dog er han gået på kompromis med Jess og har givet hende lov til at ses med ham, så længe at andre som Justin stoler på, er i nærheden.. Men overholder Jess den aftale?. Ikke rigtig!. Malou og Ryan er på ferie i en weekends tid og Jess bruger meget tid på at træne sin krop op igen efter fødslen.. Normalt træner hun med nogen af de andre og deriblandt også Kevin, men nu hvor Malou er på ferie med Ryan har Jess valgt at træne alene med Kevin.. Vil Justin finde ud af det?. Vil han i sidste ende acceptere jess’s venskab med Kevin?.. Og hvad sker der når Justin finder en noget speciel ting på badeværelset, som får ham til at ligge 2 og 2 sammen?.. Find ud af det i Tough Love 4 (Fortsættelsen af Tough Love 1-3 - Justin Bieber)

279Likes
928Kommentarer
119938Visninger
AA

14. En Grædende Lillebror!.

*Jessicas synsvinkel*

 

’’Tak for mad’’ Lød det fra Jason som sukkede tungt og rejste sig op fra spisebordet. ’’Ej Jason!. Du kan i det mindste bære din tallerken over i køkkenet!’’ Sagde Malou imens hun kiggede opgivende på ham.

Jason sukkede træt og tog sin tallerken og gik over i køkkenet. ’’Du behøver ikke sukke på den måde!. Du skal også lave noget her!’’ Sagde jeg imod ham, hvorefter jeg skovlede noget nye mos ind i munden på Miley.

’’Jajaja!. Nu har jeg taget min tallerken, så drop det nu!’’ Svarede Jason opgivende, hvorefter han gik over til tagterrassens dør og gav sig til at ryge en smøg.

Jeg rystede lidt på hovedet af ham og tog igen noget mos på skeen og stak skeen i munden på Miley.

’’Jess, skal jeg ikke overtage lidt, så du kan spise?’’ Spurgte Justin ved siden af mig, hvilket fik mig til at kigge på ham. Jeg smilede svagt og kiggede ned på hans tallerken og så at han kun var halvt færdig. ’’Det er okay. Jeg klare den nok’’ Svarede jeg ham med et sødt smil. ’’Du skal sku spise!’’ Sagde Justin bestemt og kiggede bestemt på mig. ’’Det gør jeg jo også. Rolig nu!. Jeg dør jo ikke af at give Miley mad og spise selv bagefter, vel!’’ Svarede jeg bestemt tilbage. Justin sukkede svagt og rystede opgivende på hovedet af mig.

Dørklokken til lejligheden lød og vi alle blev straks stille og kiggede rundt på hinanden. ’’Det er nok panserne der kommer efter dig Justin!’’ Lød det grinende og virkelig spydigt fra Jason. ’’Luk røven Jason!’’ Vrissede jeg lavt og surt og kiggede derefter på Justin, som bare sad med et skævt og lidt grinende smil. Hvorfor fanden tog han det her med et smil?. Der var sku da ikke noget at smile af!. Hvis det virkelig var panserne, så kom de helt sikkert for at hente Justin!.

Justin rejste sig op fra stolen og gik om bag mig for at komme forbi. Jeg fulgte ham stift med øjnene indtil jeg ikke længere kunne se ham, da han forsvandt ud i gangen.

’’Rolig Jess!. Det er sku ikke panserne. Så hurtige er de sku ikke’’ Lød det fra Ryan som sad skråt overfor mig imens Malou sad overfor mig. Jeg sukkede tungt med lukkede øjne, hvorefter jeg igen åbnede dem og kiggede på Miley som bare sad og ventede på, at jeg skulle give hende mere mad, hvilket jeg også gjorde ved at putte noget mos på skeen igen og stikke den ind i munden på hende.

’’Mmm’’ Mumlede Miley og smilede kort, hvilket hurtigt gav mig et forelsket smil og et lille grin på læben. ’’Smager det godt skat?’’ Spurgte jeg hende med et smil, da hendes handling gjorde mig helt glad. Det var første gang jeg havde hørt hende sige ’’Mmm’’ til sin mad. Ikke fordi hun fik dårligt mad. Slet ikke!. Hvis hun ikke kunne lide det, så åd hun det jo ikke, men hun plejede bare aldrig at sige noget til det. Hun spiste bare!.

’’Babe?’’ Lød det fra Justin ovre fra dørkarmen i stuen. Jeg kiggede over på ham og så hans lidt kolde og lidt ulæselige ansigtsudtryk. ’’Ja?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt. Justin kiggede ud i gangen og trådte lidt væk fra dørkarmen.

Til min overraskelse kom Seb til syne og stod med sin store sorte sportstaske i den ene hånd og så ikke særlig glad ud. ’’Seb?’’ Spurgte jeg undrende og rejste mig op. Jeg kiggede kort på Justin og gjorde tegn til, at han lige skulle overtage jobbet med at give Miley mad. Han nikkede kort og gik forbi mig og hen til Miley.

’’Kan jeg bo her lidt?’’ Spurgte Seb mig trist, hvilket fik mig til at kigge undrende på ham. ’’Hvad er der sket?’’ Spurgte jeg ham stille. ’’Jeg er bare så træt af mor. Hun bliver værre dag for dag!. Hun er begyndt at drikke dobbelt så meget som hun plejer og skaber og brokker sig konstant og får mig til at føle, at jeg gør alt forkert!. Jeg kan ikke holde hende ud!’’ Sagde Seb trist.

Jeg sukkede svagt og rystede lidt på hovedet over Sebs ord. Hun var sku da utrolig!. hvor fanden havde hun gemt hende den fornuftige dame som man engang kunne kalde for ’’mor’’?.

’’Må jeg ikke nok bo her?. Jeg kan godt bare sove på sofaen, hvis der er!. Jeg har bare ikke andre steder at gå hen!’’ Sagde Seb trist og lød næsten som om, at han var ved at græde, hvilket jeg fandt virkelig ubehageligt!. Seb var ikke typen der græd! Faktisk havde jeg slet ikke set ham græde siden dengang han var lille!. Efter han blev teenager har han aldrig grædt!.

’’Selvfølgelig kan du det og du behøver ikke sove på sofaen. Vi har et værelse som ikke bliver brugt’’ Sagde jeg stille med en behagelig stemme imens jeg nussede min hånd op og ned af hans overarm. Seb nikkede kort som tak og kiggede lidt ned i gulvet.

’’Har du fået noget at spise?’’ Spurgte jeg ham stille. ’’Nej’’ Svarede Seb kort og rystede svagt på hovedet imens han holdte sit stirrende blik i gulvet.

Jeg sank en klump i halsen, da jeg kendte det der udtryk alt for godt!. Sådan så jeg selv ud når jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde tårerne inde.

’’Seb?.. Hvad sker der?’’ Spurgte jeg ham stille og stillede mig helt ind foran ham og forsøgte at fange hans øjne. Seb blinkede med øjnene og 2 tårer løb ud af hans øjne, hvorefter et lille hulk brød igennem hans læber.

Jeg kiggede mig hurtigt over skulderen og så hvordan de andre havde alt deres opmærksomhed på mig og Seb. Jeg kiggede tilbage på Seb og vendte ham rundt. ’’Kom. Vi går lige lidt’’ Sagde jeg stille imens jeg blidt skubbede ham ud i gangen og gik og nussede ham på ryggen.

Jeg åbnede døren ind til det værelse som Seb skulle bo på. Jeg lukkede hurtigt døren efter os, da vi var trådt ind og fik derefter sat Seb ovre på sengen.

’’Hvad er der galt Seb?’’ Spurgte jeg ham stille og satte mig ved siden af ham i sengen imens jeg nussede ham på ryggen. Seb gned sig i øjnene i et forsøg på at stoppe tårerne, men det så ikke ud til at virke.

’’Det er Emily’’ Svarede han grædende og snøftede kort. ’’Hvad er der med hende?’’ Spurgte jeg stille imens jeg nussede ham blidt på ryggen. ’’Hun har slået op’’ Svarede Seb, hvorefter endnu et hulk brød ud af hans mund.

Jeg sukkede lydløst og lukkede kort øjnene, da jeg fik virkelig ondt af ham. Det var sku ikke sjovt at ens elskede lillebror sad og græd over hans mor og en pige!. 2 mennesker som han i bund og grund elsker virkelig højt, som har svigtet ham!.

’’Kom her Seb!’’ Sagde jeg stille og drejede hans overkrop lidt, så jeg kunne tage ham ind i et kram. Seb begravede sit hoved i min skulder imens jeg holdte stramt om nakken på ham og nussede ham blidt igennem hans hår.

’’Hvorfor har hun slået op?’’ Spurgte jeg stille og behageligt imens vi sad i krammet og Seb havde svunget armene om ryggen på mig. ’’Det ved jeg ikke. Hun sagde bare, at det var slut!’’ Græd Seb stille i min skulder og virkede som om, at han var ved at holde op med at græde idet jeg sad og gav ham alt den tryghed som jeg overhovedet kunne.

Jeg sukkede svagt og kyssede ham blidt på siden af hovedet. ’’Det skal nok gå Seb!. Hvem siger ikke, at hun kommer tilbage?. Hvis man først har elsket dig, så holder man sku aldrig helt op igen uanset hvor umulig du kan være!’’ Sagde jeg stille og bemærkede hurtigt et lille fnis fra ham, hvilket også fik mig til at smile.

Seb trak sig fra mig og kiggede på mig med tårer ned af kinderne og et lille svagt smil på læben. Jeg smilede sødt og tørrede hans kinder. ’’Tror du hun kommer tilbage?’’ Spurgte han mig og fik sit smil til at falme lidt.

Jeg trak ærligt på skuldrene, da jeg jo ikke vidste det 100%. ’’Jeg ved det ikke Seb, men det kunne jo godt ske. Nogengange siger piger ting de ikke mener og så kommer de lige så stille tilbage igen.. Hvornår slog hun op?’’ Spurgte jeg ham.

Seb snøftede lidt og tørrede sine kinder. ’’Idag.. Og da jeg kom hjem begyndte mor at hakke for vildt på mig og så fik jeg bare nok og pakkede nogen af mine ting og skred herover’’ Svarede Seb stille.

Jeg nikkede kort. ’’Hvis hun slog op idag, så finder hun nok snart ud af, at hun ikke kan undvære dig. Du kunne jo også tale lidt med hende?’’ Svarede jeg ham. ’’Kan jeg godt det?’’ Spurgte Seb en smule forvirret. Jeg fniste lidt og nikkede. ’’Det er aldrig forbudt at kæmpe lidt for den man elsker!’’ Smilede jeg sødt og aede ham på kinden.

Seb nikkede kort og kiggede ned i sengen. ’’Jeg er glad for at der i det mindste er en der elsker mig uanset hvor umulig jeg er’’ Sagde han stille og kiggede op på mig. Jeg smilede sødt og krammede ham ind til mig og kyssede ham kort på kinden.

’’Man kan ikke lade vær med at elske dig, når først man kender dig!’’ Svarede jeg ham og strammede grebet om ham ingen jeg slap ham igen og kiggede på ham og så hans svage smil.

’’Kom med ud og få noget mad’’ Sagde jeg med et afslappet smil og holdte vores øjenkontakt. ’’Jeg kommer om lidt. Jeg skal lige ringe’’ Sagde han stille og trak sin Iphone, som han havde fået af Justin, op af lommen.

Jeg nikkede kort og rejste mig fra sengen. ’’Men det her er dit værelse og du kommer og går bare som det passer dig!. Der er ingen regler her’’ Smilede jeg og smågrinede ned til ham. ’’Fedt. Tak Jess’’ Sagde han og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede kort med et smil, hvorefter jeg vendte mig om og gik ud af værelset og ned til de andre i stuen.

’’Nå?. Hva så?’’ Lød det fra Malou ovre fra køkkenet da hun så mig træde ind i stuen med et tungt suk. ’’Kærestesorger’’ Svarede jeg hende og smilede trist til hende. ’’Åh nej’’ Sagde Malle og pakkede sit smil godt væk. Jeg trak lidt på skuldrene og kiggede over på drengene som alle stod og røg en smøg i døren ud til tagterrassen.

’’Det er okay, at han bor her lidt, ikke?’’ Spurgte jeg dem og fik hurtigt dem alle til at kigge over på mig. ’’Jojo’’ Svarede Justin kort og nikkede over til mig. Jeg nikkede kort igen med et svagt smil og tog en dyb indånding.

Jeg fik virkelig følelsen af rod, når jeg tænkte på mit liv lige i øjeblikket!. Problemer alle steder!. Først det med Justin og Kevin og nu har jeg også min lillebror at tage mig af fordi min mor åbenbart heller ikke kan magte ham længere!. Det var ikke fordi det generede mig, at Seb var her, men jeg vidste, at han langt hellere ville have en rigtig mor istedet for en overbeskyttende storesøster!. Okay, det lød virkelig ondt, men helt ærligt!. Han elskede jo vores mor selvom hun drak. Jeg derimod elskede hende ikke ligefrem, da jeg intet godt i hende fandt og ikke havde en skid tilovers for hende!. Seb har bare altid været mors dreng, hvor jeg har været fars pige, så jeg kunne jo godt forstå ham, når han synes det var hårdt, at vores mor talte grimt eller opførte sig sådan som hun gjorde!.

Seb var jo sindssygt mor-glad da han var lille og hang altid op af hende og idag… Ja, idag fortæller hun ham ikke engang, at hun elsker ham!. Jeg kunne godt forstå ham og jeg kunne mærke på ham, at det var virkelig hårdt at skulle se sin mor sådan, når man stadig har det billede af hende i hovedet, hvor hun ikke drak og var en fantastisk person!. Jeg skulle virkelig tage fejl, hvis hans største ønske ikke var at få hans gamle mor tilbage!. Hende som var der dengang min far levede og alt var godt!.

Jeg rystede tankerne væk og kiggede over i kravlegården, hvor jeg så Miley sidde og lege. Jeg mærkede en ustyrlig trang til at give kærlighed eftersom tanken om min egen mor og den måde hun havde behandlet mig og Seb på gav mig det virkelig dårligt!.

Jeg gik over til kravlegården og bar hurtigt Miley op i mine arme og krammede hende godt ind til mig. Jeg trak mit hoved lidt til mig og kyssede hende på kinden, hvorefter jeg igen krammede hende ind til mig.

Jeg lukkede øjnene imens jeg stod og drejede min overkrop fra side til side imens jeg bare nød at have Miley i armene i fulde drag. Min kærlighed til hende var så stor, at jeg næsten kunne begynde at græde over det, da ikke engang et kram eller ordene ’’jeg elsker dig’’ kunne beskrive min kærlighed til hende eller beskrive hvor højt jeg elskede hende!. Hun var bare min lille guldklump og jeg kunne virkelig ikke forstille mig mit liv idag uden hende!. Hvis hun ikke var her så.. Ja, så havde meget set anderledes ud!. Hun var det bedste der var sket for mig og ingen kunne nogensinde tage hendes plads eller prøve at tage hende fra mig!. Og hvis nogen prøvede, så blev det sku ikke sjovt at være dem!. 

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...