Tough Love 4 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 7 jan. 2015
  • Status: Færdig
5 måneder er gået siden vi sidst hørte fra Jess og Justin. Dog er alting stort set som det plejer. Justin holder fast i sin beslutning om at Jess ikke skal ses med Kevin. Dog er han gået på kompromis med Jess og har givet hende lov til at ses med ham, så længe at andre som Justin stoler på, er i nærheden.. Men overholder Jess den aftale?. Ikke rigtig!. Malou og Ryan er på ferie i en weekends tid og Jess bruger meget tid på at træne sin krop op igen efter fødslen.. Normalt træner hun med nogen af de andre og deriblandt også Kevin, men nu hvor Malou er på ferie med Ryan har Jess valgt at træne alene med Kevin.. Vil Justin finde ud af det?. Vil han i sidste ende acceptere jess’s venskab med Kevin?.. Og hvad sker der når Justin finder en noget speciel ting på badeværelset, som får ham til at ligge 2 og 2 sammen?.. Find ud af det i Tough Love 4 (Fortsættelsen af Tough Love 1-3 - Justin Bieber)

279Likes
928Kommentarer
120062Visninger
AA

12. Der Er Tjek På Det!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg åbnede døren til lejligheden med et tungt suk og smækkede den bag mig. Jeg rev jakken af mig selv og hang den op på knagen, hvorefter jeg bevægede mig med tunge skridt ind i stuen, hvor jeg hørte noget småsnak komme fra.

Jeg gik ind igennem dørkarmen og så Malou, Ryan, Jason og Miley inde i stuen. Jason stod med Miley på hoften og Malou sad og græd i sofaen imens Ryan forsøgte at trøste hende. Hvorfor fanden græd Malou nu?. Det kunne kun være hormoner!.

’’Jess!. Hvad sagde Kevin!’’ Lød det hurtigt fra Jason som gik hurtigt over imod mig. Jeg sukkede tungt og rystede lidt på hovedet. ’’Han står ved det!. Han trækker den ikke tilbage’’ Svarede jeg kort og regnede hurtigt ud, at Jason havde fået af vide hvad der var sket af Ryan og Malou.

Jeg kiggede ned på Miley som hang op af Jason med sin sut i munden imens hendes brune øjne kiggede på mig. ’’Hej skat’’ Sagde jeg stille og rakte armene imod hende og tog fat under hendes arme og løftede hende over til mig. Jeg kyssede hende på hovedet og satte hende på min hofte, hvorefter jeg mærkede hende putte sit hoved ind til min hals.

’’Har der været noget med Miley?’’ Spurgte jeg og kiggede spørgende over på Malou og Ryan. ’’Nej. Hun vågnede kort tid efter, at du var gået og så gav vi hende lidt mad’’ Svarede Ryan imens han aede Malou op og ned af ryggen imens Malou havde puttet sit hoved ind på Ryans bryst og hals.

Jeg nikkede kort og bevægede mig over til Malou og satte mig ved siden af hende. ’’Malou, hvad er der galt?’’ Spurgte jeg hende roligt og afslappet. Malou vendte blikket imod mig og snøftede kort.

’’Det er min skyld alt sammen!. Hvis jeg ikke havde gemt testen men bare havde smidt den ud, så var det her ikke sket!’’ Græd hun og vendte igen sit hoved ind til Ryans hals.

’’Ej Malou!. Lad nu vær med at se sådan på det!. Det er ikke din skyld!. Du kunne jo ikke vide, at det ville ende sådan her, vel?’’ Svarede jeg hende afslappet og aede hende blidt på ryggen.

’’Ja, det forudså jeg heller ikke!. Jeg tænkte mig slet ikke om, da jeg lagde testen der!. Jeg skulle have vidst, at Justin ville mistænke det for at være din!’’ Græd Malou og gjorde kun sit gråd værre efter hun stoppede med at snakke.

’’Hold nu kæft Malle!. Det er dine fucking hormoner der snakker lige nu!. Du ved godt, at ingen af os kunne forudse det her!. Det er ikke din skyld!’’ Svarede jeg hende bestemt, så hun kunne indse, at hun ikke skulle tage skylden for det her!.

’’Jo det er!’’ Svarede Malou grædende. ’’Nej forhelved!. Hvis du ikke snart tager dig sammen og høre hvad jeg siger, så bliver jeg sku snart irriteret!. Det er ikke din skyld!’’ Vrissede jeg hårdt men lavt, da jeg havde Miley siddende på skødet.

Det var jo ikke fordi jeg var sur på hende, at jeg vrissede sådan af hende. Sådan snakkede vi bare nogengange til hinanden, så Malou vidste godt, at jeg ikke mente det ondt!. Dog stod jeg ved det jeg sagde og mente hvert et ord!. Hun skulle fandme ikke give sig selv skylden. Altså come on!. Hun havde taget en graviditetstest og gemt den, hvis nu hun ikke kunne fortælle det til Ryan, men istedet for kunne vise ham testen!. Hvordan fanden kunne hun vide, at Justin ville gå så meget amok over det og være så sikker på, at det var min?. Helt ærligt!. Det kunne ingen af os forudse, så det skulle hun slet ikke bebrejde sig selv!. Jeg var sikker på, at det var hendes hormoner der gjorde det her til et endnu større problem for hende!. Ja, jeg har jo selv været der, så jeg vidste godt hvad hormonerne kunne gøre ved en selv og ens humør!.

’’Gå ind og hvil dig lidt Malou. Få noget søvn og træk vejret, så du kan få styr på de der hormoner’’ Fortsatte jeg og lænede mig tilbage i sofaen og kiggede på Miley som hvilede sig op af mig med ryggen imod mit bryst imens hun havde grebet fat i sin lille hvide sok som hun hev lidt i.

’’Skal jeg snakke med ham Jess?’’ Lød det fra Jason, hvilket fik mig til at kigge op på ham. ’’Hvem?’’ Spurgte jeg undrende. ’’Ja, Kevin selvfølgelig!’’ Svarede Jason og fik det til at lyde helt indlysende.

’’Nååe?.. Gør hvad du vil. Jeg er fuldstændig ligeglad!. Hvis du tror det hjælper og kan ændre hans syn på sagen, så bare gør det!. Jeg tror bare ikke, at det hjælper’’ Svarede jeg ham og virkede meget opgivende og ligeglad, hvilket jeg også var… Eller?. Ligeglad var jeg ikke helt!. Jo, med Kevin var jeg ligeglad!. Jeg havde intet tilovers for ham, så længe han holdte fast i, at Justin skulle meldes for vold!.

’’Godt. Jeg smutter lige.. Er han på kollegiet Jess?’’ Spurgte Jason mig og fik mig til at kigge op på ham. Jeg nikkede kort med et tungt suk og vendte blikket ned på Miley og kyssede hendes bløde hoved…

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Så skal jeg bare bede dig om at underskrive og godkende denne forklaring her’’ Sagde betjenten til mig og rakte mig et computerskrevet papir, hvor vores lange samtale stod skrevet ned.

Ja, det var fast procedure hos politiet, når de havde folk inde til en snak om anmeldelser osv. Alt hvad der blev sagt i lokalet blev skrevet ned af en upartisk person som på ingen måder måtte blande sig i samtalen.

Jeg tog papiret hen til mig og begyndte at læse den igennem. Ja, selvom ham der skrev vores samtale ned var upartisk, så var det set mange gange før, at en forklaring var blevet ændret til politiets fordel!. Derfor var det vigtigt at læse den igennem og sikre sig, at man kunne stå inde for det der stod skrevet inden man skrev under!. Ja, jeg havde jo været inde og sidde et par gange før, så jeg vidste udmærket godt hvad det handlede om!. Man kan vel sige, at jeg var en smule på hjemmebane her?.

’’Hvis du bare skriver under’’ Sagde betjenten utålmodigt og lagde en kuglepind foran mig. Jeg kiggede koldt op på ham og virkede meget afslappet og kølig, hvilket jeg bestemt også var. Jeg var hverken bange eller nervøs!. Hvorfor fanden også være det?.

’’Jeg har lov at læse lortet igennem!’’ Svarede jeg koldt og kiggede ned på papiret igen og læste videre.

Der stod bla. at jeg havde set billeder af Kevins mærker og sagt, at det godt kunne havde været mig der havde lavet dem. Ja, jeg stod sku ved hvad jeg havde gjort selvom det kunne koste mig nogen måneder i spjældet!.

Jeg læste videre og kom hurtigt til min lange forklaring om hvorfor jeg havde slået ham og beskrev meget detaljeret om den dag jeg tog hjem til Kevin.

Mange spørgsmål fra betjenten stod der også og som jeg kunne se, så var der nogen ting som jeg ikke havde svaret på, da jeg vidste, at det ikke havde nogen betydning for sagens kerne!. F.eks. havde betjenten spurgt mig om, hvor gammel Miley var, om jeg havde nogen kontakt med forældre eller nærmere familie osv. Sådan nogen ting valgte jeg ikke at svare på, da det intet havde med sagen at gøre!. Hvad fanden ragede det også panserne om jeg snakkede med min familie eller hvor gammel Miley var!. Hverken Miley eller min familie havde noget med det her at gøre, så derfor fandt jeg det ikke vigtigt at svare ærligt på det!.

Jeg havde godt fornemmet under samtalen, at betjenten var godt træt af mig, da jeg var så ligeglad og virkelig afslappet imens jeg havde fuldstændig tjek på, hvad der var vigtigt at svare på!. Han havde måske forventet, at jeg ville komme herind og fortælle ham min livshistorie?. Han måtte sku da være idiot!.

Desuden burde han også have tjekket sine papirer ordentligt før han hev mig herind!. Hvis han havde tjekket op på den her sag, så ville han også kunne se, at jeg havde været inde og sidde før og han kunne havde fundet papirer fra afhøringer osv. af mig, så han slap for at stille mig så mange spørgsmål, som panserne havde stillet mig 100 gange før!.

Jeg læste lidt videre og kom til den del hvor jeg forklarede om mit og Kevins venskab før alt det her had imellem os startede. Betjenten havde også fået ud af mig, hvorfor vi ikke var venner mere, men nu som jeg sad og læste om det, så kunne jeg faktisk ikke se, hvorfor det var vigtigt at vide?. Hvad gavnede det sagen, at Kevin engang var en af mine bedste venner og idag er min fjende nummer 1. fordi han tog min dame fra mig?. Ikke en skid man!.

Jeg fik læst papiret færdigt imens betjenten sad og ventede utålmodigt foran mig på den anden side af skrivebordet. Jeg gjorde det hurtigt klart for mig selv, at jeg sagtens kunne stå inde for det der stod på papiret, så jeg tog kuglepinden fra bordet og underskrev papiret.

Jeg lagde kuglepinden fra mig ovenpå papiret, hvorefter jeg skubbede det hen imod betjenten, som hurtigt blev opmærksom på det og tog det op fra bordet.

’’Tak’’ Svarede han og rejste sig op. ’’Var der mere?’’ Spurgte jeg ham flabet og sad godt afslappet tilbage i stolen. ’’Ikke lige nu nej’’ Svarede betjenten og skimmede papiret.

’’Godt så. Så smutter jeg igen’’ Svarede jeg flabet og rejste mig op. ’’Hey hov?. Du bliver lige her!’’ Sagde betjenten og gav mig hurtigt hans fulde opmærksomhed. ’’Så vidt jeg ved er jeg ikke anholdt og du siger, at der ikke er mere lige nu. Derfor har jeg min fulde ret til at smutte nu’’ Svarede jeg flabet og helt køligt uden den mindste tøven i mine sætninger.

Betjenten sukkede tungt og kiggede over på manden der sad foran computeren og havde skrevet vores samtale ned. Det virkede ikke som om, at han havde særlig meget at sige, hvilket fik betjenten til at kigge tilbage på mig.

’’Hvis du lige sætter dig ned og venter 2 minutter, så går jeg lige ud og finder ud af om du kan gå’’ Svarede betjenten med et opgivende tone, hvilket fik mig til at grine indvendigt. Allerede nu vidste jeg, at når han kom tilbage så ville jeg få lov til at gå!. Han vidste ligeså godt som jeg, at de kun havde taget mig ind for at få en snak og da den snak nu var overstået og jeg havde skrevet under, så havde jeg min fulde ret til at gå!.

Jeg nikkede til ham med et flabet smil og satte mig ned på stolen igen og betragtede betjenten gå ud af kontoret vi sad i.

Mit ben begyndte så småt at trippe lidt imens jeg satte min albue op armlænet og satte min hånd op til tændingen imens jeg åbnede min mund svagt og lod min tunge glide frem og tilbage på mine øverste kindtænder.

Jeg mærkede en irriteret og vred følelse strømme igennem mig, da mine tanker endte på Kevin!. Fucking svans man!. Bare vent!. Hvis jeg så ham igen, så var jeg ikke bleg for at smadre ham synder og sammen!. Jeg troede han kendte mig!. Jeg troede fandme ikke, at han havde nosser nok til at ligge sig ud med mig!. Men fair nok Kevin!. Hvis det er krig du vil have, så skal du nok få krig!. Ja, hvis jeg alligevel skulle ind og sidde for vold, så kunne jeg ligeså godt give Kevin en lærestreg, så han langt om længe kunne fatte hvem han var oppe imod!.

Døren til kontoret gik op og betjenten kom ind med et koldt ansigtsudtryk. ’’Smut med dig’’ Sagde han koldt og åbnede døren helt op og trådte til siden.

Jeg smilede flabet til ham og fniste kort, hvorefter jeg rejste mig op og gik hen til døren. ’’Tak for idag’’ Sagde jeg flabet, hvorefter jeg gik ud på gangen og fandt vejen ned til forhallen, hvor hovedindgangen var.

Jeg trådte ud igennem svingdøren og mærkede straks den kolde vinterluft ramme mit ansigt og mine hænder. Jeg gned hænderne lidt sammen og kiggede lidt rundt med et suk.

Jeg tog hånden i lommen og gik ind under opkald, hvor jeg som det første fandt Jasons nummer, da han var den sidste jeg åbenbart havde ringet til.

Jeg ringede ham op og satte mobilen til øret imens jeg begyndte at gå lidt væk fra politistationen.

’’Yeah?’’ Lød det i røret og de berømte duttoner stoppede. ’’Jason!. Hent mig ved Beverly Hills politistation!’’ Beordrede jeg koldt imens jeg bevægede mig hen for enden af bygningen, så jeg stod ude ved vejen.

’’Har de allerede sluppet dig fri?’’ Spurgte han mig afslappet, da han som jeg, ikke kom helt op at køre over at en af os havde snakket med politiet. ’’Jeg var jo ikke anholdt, så jeg havde min frie ret til at skride efter den samtale’’ Svarede jeg ham og fik et svagt smil på læben over min kølig og afslappet måde at tackle det her på.

’’Ja okay. Men okay!. Jeg er lige i nærheden. Jeg er der om 5 minutter’’ Svarede Jason afslappet. ’’Godt. Jeg står ved indgangen til deres parkeringsplads ude ved vejen’’ Svarede jeg ham afslappet. ’’Okay. Ses champ’’ Svarede Jason, hvorefter røret blev lagt på og fik derfor mig til at fjerne telefonen fra øret og smide den tilbage i lommen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...