Tough Love 4 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 7 jan. 2015
  • Status: Færdig
5 måneder er gået siden vi sidst hørte fra Jess og Justin. Dog er alting stort set som det plejer. Justin holder fast i sin beslutning om at Jess ikke skal ses med Kevin. Dog er han gået på kompromis med Jess og har givet hende lov til at ses med ham, så længe at andre som Justin stoler på, er i nærheden.. Men overholder Jess den aftale?. Ikke rigtig!. Malou og Ryan er på ferie i en weekends tid og Jess bruger meget tid på at træne sin krop op igen efter fødslen.. Normalt træner hun med nogen af de andre og deriblandt også Kevin, men nu hvor Malou er på ferie med Ryan har Jess valgt at træne alene med Kevin.. Vil Justin finde ud af det?. Vil han i sidste ende acceptere jess’s venskab med Kevin?.. Og hvad sker der når Justin finder en noget speciel ting på badeværelset, som får ham til at ligge 2 og 2 sammen?.. Find ud af det i Tough Love 4 (Fortsættelsen af Tough Love 1-3 - Justin Bieber)

279Likes
928Kommentarer
120332Visninger
AA

27. Alt Går Galt!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

’’Uhh, hvor er du dygtig skat’’ Sagde jeg til Miley som jeg gik rundt med i stuen. Jeg holdte hende under armene og stod bagved hende imens Miley fumlede med fødderne for at komme fremad. Ja altså, hvis jeg slap hende nu, hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde, så ville hun skvatte sammen på gulvet, da hun på ingen måder havde fundet den rigtige gå-teknik, men okay, hun var også kun 6 måneder, så der var sku ikke så mærkeligt. Men hun var godt på vej til at lære det og viste det også tydeligt med sit kropssprog, da hun altid prøvede at hive sig op på ting. Altså, så hun forsøgte at komme op af stå, men det kunne hun heller ikke rigtigt endnu. I hvert fald, så var jeg ret sikker på, at hun var begyndt at gå inden hun blev 1 år!.

Klokken var omkring 19 og vi havde lige spist aftensmad, så de fleste af os sad og slog mave i sofaen. Malou og jeg havde ikke rigtig magtet at lave mad, så vi havde bare bestilt noget pizza, pomfritter osv. Når jeg nu siger de fleste af os, så var det fordi at Seb var smuttet ud til sine venner tidligere og var ikke kommet hjem til vi skulle spise. Jeg havde forsøgt at ringe til ham, men han tog den ikke. Ja, det er han så selv udenom!. Kold pizza til ham. Sådan er det!.

’’Arrg’’ Hvinede Miley med en glad og ret høj tone, hvilket fik mig til at smile og mærke, at hun begyndte at hoppe lidt i mine hænder. ’’Ja, hvor er du god skat’’ Smilede jeg glad ned imod hende selvom hun ikke kunne se det, da hun kiggede ligeud.

’’Babe, få hende lige til at gå over til mig’’ Lød det fra Justin ovre fra sofaen. Jeg smilede svagt og vendte mig rundt med Miley og styrrede hende over imod Justin. ’’Kan du gå over til far?’’ Spurgte jeg hende glad imens Miley fumlede med sit ene ben som hun kort efter satte i jorden og løftede det andet.

Justin satte sig ud på kanten af sofaen og strakte armene imod hende. ’’Kom herover’’ Sagde Justin med en glad tone og kiggede på Miley. ’’Aaa’’ Hvinede Miley igen og grinede svagt. ’’Ja, kom’’ Smilede Justin og holdte sit blik på hende.

Jeg hjalp Miley lidt med at komme hurtigere fremad og til sidst ende i Justins arme. Han tog fat rundt om hende og løftede hende op til sig i sofaen. ’’Du er så dygtig’’ Smilede Justin til hende imens han løftede hende op over hovedet på sig selv og kastede hende lidt op og greb hende igen, så Miley begyndte at hvine med et kæmpe smil.

Jeg smilede svagt og sukkede derefter godt afslappet og vendte blikket ud af vinduerne. Jeg mærkede, at min mobil begyndte at ringe i min lomme, hvilket fik mig til at tage hånden i lommen og trække mobilen op. Jeg kiggede på skærmen og så, at det var Seb der ringede. Jeg gled hurtigt min finger over skærmen og satte røret til øret.

’’Hey Seb?’’ Sagde jeg i røret og satte min ene hånd i siden på mig selv imens jeg begyndte at gå lidt rundt i stuen. ’’Hey. Vil du ikke komme og hente mig ved Lukas?’’ Spurgte han mig afslappet i telefonen. ’’Ej Seb!. Lukas bor 2 minutter herfra. Gå dog hjem selv’’ Sagde jeg med en opgivende tone og vendte mig imod de andre.

’’Kom nu!. Jeg orker ikke at gå’’ Pleasede Seb mig. Jeg sukkede opgivende og bed mig lidt i læben imens mit blik faldt på udsigten. Faktisk så havde jeg lyst til at køre en lille tur og nu havde jeg jo et sted at køre hen, så det kunne jeg vel godt?.

’’Okay. Jeg kommer!. Men vær klar til jeg kommer Seb!. Jeg gider ikke sidde og vente på dig i 100 år!’’ Påpegede jeg bestemt. ’’Jaja. Hvornår er du her?’’ Spurgte han mig. ’’10 minutter’’ Svarede jeg ham hurtigt, da jeg jo lige skulle have overtøj på osv. ’’Okay. Ses’’ Sagde han hurtigt, hvorefter han smed røret på.

’’Hva så babe?’’ Spurgte Justin mig afslappet imens jeg fjernede telefonen fra øret og lagde den i lommen. ’’Jeg skal bare hente Seb hjemme ved Lukas. Han er for doven til selv at gå hjem’’ Sagde jeg med en afslappet tone.

’’Må jeg ikke tage med Jess?’’ Lød det fra Malou, hvilket fik mig til at kigge over på hende med et undrende ansigtsudtryk. ’’Øhm?. Hvorfor?’’ Spurgte jeg hende med et undrende smil på læben. ’’Jeg vil bare gerne lidt ud. Jeg keder mig’’ Smilede hun svagt og satte sig ordentligt op istedet for at ligge op af Ryan. Jeg fniste kort og nikkede. ’’Så har vi det på samme måde’’ Svarede jeg hende med et smil og gik hen imod Justin.

’’Skal jeg tage hende med eller?’’ Spurgte jeg ham lavt og afslappet. ’’Det styrer du. Hvis du vil have hende med, så bare gør det’’ Svarede Justin og sendte mig et svagt smil. Jeg smilede sødt og bukkede mig ned til ham og plantede mine læber på hans og tog ham ind i et dejligt kys.

’’Så gør jeg det. Hun skal også lære at sidde i den autostol du har købt’’ Svarede jeg afslappet og tog fat om Miley og løftede hende op til mig. ’’Hva så trold?. Skal vi få pakket dig ind, så du kan komme med mor ud at køre?’’ Spurgte jeg hende glad og kyssede hende derefter på kinden. ’’Ja vi skal’’ Fortsatte jeg og vendte mig om for at gå ned til Mileys værelse, hvor hendes overtøj lå.

’’Malou, du skynder dig også lige at gøre dig klar, okay’’ Sagde jeg inden jeg forsvandt ud i gangen og ned til Mileys værelse. ’’Jajaja, jeg er på vej’’ Svarede Malou hurtigt inden jeg var helt væk ude i gangen.

Jeg kom ind på Mileys værelse og fik hende i hendes hvide flyverdragt, fik sat en hue på hendes hoved og fået taget hendes hvide små tykke sko på fødderne. Jeg behøvede ikke selv så meget tøj, da jeg jo godt kunne overleve at sidde ude i bilen i det jeg havde på nu.

Mit tøj bestod lige nu af et par mørke jeans og en sort bluse med blonder og blonde-ærmer der gik ned til albuerne.

Jeg fik gjort Miley hurtigt klar og gik så ud i gangen og ned til hoveddøren, hvor jeg satte hende på gulvet og begyndte at tage mine sorte varme støvler med hæl på.

’’Malou, er du ved at være klar?’’ Råbte jeg højt igennem gangen imens jeg bukkede mig ned og hev Miley op til mig, hvorefter jeg gik ned i stuen igen for at finde mine bilnøgler som jeg vidste lå på det åbne køkkenbord.

’’Jaja, jeg skal bare lige have sko på’’ Lød det bag mig efter en dør var blevet åbnet. Jeg vendte mig kort om og så Malou træde helt ud af hendes og Ryans værelse og gå ned til hoveddøren.

Jeg kom ind i stuen og tog mine bilnøgler og holdte dem i hånden imens jeg havde Miley siddende på min hofte. Jeg bemærkede, at hendes lyserøde sut også lå på køkkenbordet, så jeg tog den hurtigt og suttede på den, da Miley ikke skulle have bakterier i munden, hvorefter jeg placerede den i hendes mund.

’’Nå, vi køre guys’’ Sagde jeg og kiggede over på drengene som lå og stenede foran tv’et. Justin vendte blikket imod mig og rynkede panden. ’’Skal du ikke have mere tøj på?’’ Spurgte han mig undrende. Jeg rystede kort på hovedet og smilede. ’’Jeg skal bare ned i bilen. Det overlever jeg nok’’ Svarede jeg ham og gik over imod dørkarmen ud til gangen.

Jeg gik ned til Malou som netop havde fået sine sko helt på og smilede så til hende med et lille nik. ’’Vi ses guys!’’ Råbte Malou, hvorefter hun vendte sig om og åbnede hoveddøren imens drengene svagt svarede ’’ja, hey’’ til hendes råben.

                                                                                              ~

Jeg stoppede bilen ude foran Lukas’ hus og dyttede 2 gange, så Seb vidste, at vi var her nu. Ja, jeg vidste godt hvor Lukas boede, da jeg havde hentet og bragt Seb hjem til ham mange gange igennem tiden. Lukas og Seb har fulgtes ad siden 1 klasse, så igennem tiden var det blevet til en del ture herhen, da Seb og Lukas var virkelig nære venner og tit hang ud sammen.

Jeg så hoveddøren til huset gå op og så så Seb småløbe ned af de enkelte trappetrin imens han fik viklet sin jakke om sine arme. Jeg lænede mig over passagersædet ved siden af mig og åbnede døren, så han vidste, at han skulle hoppe ind foran, da Malou sad omme bagved og holdte øje med Miley som sad spændt fast i autostolen. Hun så faktisk ud til at hygge sig ret godt i den stol og virkede slet ikke som om, at hun følte sig utilpas på nogen måde, hvilket jo var et godt tegn, da det var første gang, at hun var blevet sat i den.

Seb kom hen til bilen og åbnede døren helt op og hoppede ind. ’’Hey’’ Sagde han med et suk og smækkede døren efter sig. ’’Hey’’ Svarede jeg og satte bilen i gear og kørte væk fra huset.

Jeg kørte ned af villavejen og drejede om hjørnet, da min mobil begyndte at vibrere i min lomme. ’’Øj man!. Hvorfor ringer folk altid når jeg køre bil’’ Småbrokkede jeg mig og lod mobilen ringe. Både Seb og Malou fniste lidt, hvilket også gav mig et smil på læben.

Min mobil stoppede med at vibrere og kort efter lød Sebs ringetone. Ha, sjovt tilfælde alligevel.

Seb hev sin mobil op af lommen og kørte sin finger over skærmen. ’’Hallo?.. Ja?..... Jo.. Okay.. Vi kommer nu!’’ Sagde han i røret, hvorefter han lagde på og fik mig til at kigge undrende på ham og bemærkede, at han også kiggede på mig.

’’Hvad så?’’ Spurgte jeg ham undrende og kiggede på vejen igen. ’’Det er blevet værre med mor. Vi skal op på hospitalet nu!’’ Sagde Seb og gned sig lidt i hovedet.

Jeg sukkede opgivende og lukkede et kort sekund øjnene. Hvorfor lige nu?. Jeg havde bestemt mig for at høre hvad Justin sagde og ikke tage Miley med op til hende, da han jo havde ret og bare mindede mig om, hvordan jeg selv har det med hende!. Og nu hvor jeg sad her og selvfølgelig havde Miley med, så skulle vi selvfølgelig til hospitalet!. Det måtte være et tegn man?!. Et tegn på, at min mor skulle se Miley i virkeligheden!.

’’Kan vi ikke lige køre hjem først?’’ Spurgte jeg hurtigt og kiggede på Seb. ’’Nej Jess!. Vi skal derop nu’’ Sagde han bestemt og med en noget hård tone.

’’Hvorfor vil du hjem først?’’ Spurgte Seb mig. ’’Fordi Miley ikke skal med derop’’ Svarede jeg ham hurtigt. ’’Ej stop dog det pis der!. Hvad fanden sker der ved at hun kommer med derop?’’ Spurgte han bestemt og en smule vredt. Ja, der skete jo selvfølgelig ikke noget ved det, men Justins ord hang fast i mit hoved. Han ville gå totalt amok, hvis han vidste, at Miley havde været med deroppe!.

’’Okay!. Men Justin skal ikke vide, at hun har været med deroppe!’’ Sagde jeg bestemt. Ingen svarede mig rigtigt, hvilket fik mig til at åbne munden igen. ’’Okay?!’’ Sagde jeg bestemt og kiggede på Malou i bakspejlet og derefter kort over på Seb.

’’Nej nej’’ Svarede de begge i kort, hvilket fik mig til at nikke med et tungt suk og sætte kursen imod hospitalet.

                                                                                               ~

Seb gik som den første ind på stuen, hvor min mor lå. Jeg kiggede kort på Malou som stod ved min side og sendte mig et svagt nik med hovedet som tegn på, at jeg skulle gå ind som den næste.

Jeg tog en dyb indånding og trådte ind på stuen med Miley på hoften og Malou lige efter mig. Jeg kiggede over på min mor som bare lå ned i sengen, men vendte dog blikket over på os, da hun hørte nogen komme ind.

’’Hej unger’’ Sagde hun svagt og smilede lidt. ’’Hej’’ Svarede Seb og lød en smule bekymret. Min mor vendte blikket over på mig og smilede endnu mere da hun så Miley.

’’Neej, har du taget hende med’’ Smilede hun svagt over imod mig. Jeg nikkede kort imens jeg tog en dyb indånding og kiggede ned på Miley. ’’Jeg ville gerne sige ordentlig hej til hende, men jeg har det ikke helt godt, såå’’ Fortsatte min mor og fik mig til at nikke meget hurtigt. ’’Det er fint nok’’ Svarede jeg og bemærkede, at min mor kiggede forbi mig.

’’Og du er?’’ Spurgte min mor afslappet og kiggede på Malou. ’’Malou.. Jeg er Jess’s veninde’’ Svarede Malou hende og fik min mor til at nikke kort og smile svagt.

’’Hvad sker der mor?’’ Spurgte Seb hende omme fra den anden side af sengen, så min mor drejede hovedet imod ham. ’’Det er.. Øhm.. Min lever er godt beskadiget, så..’’ Hun stoppede sig selv ved at sukke og tage en dyb indånding. ’’Kan du ikke trække i den røde snor, så der kan komme en læge og forklare nærmere’’ Svarede min mor med en opgivende tone og lød temmelig trist.

Seb gjorde som hun sagde og trak i den røde snor og kort tid efter kom der en meget høj mand ind af døren.

’’Kan du forklare mine børn hvad der sker?’’ Spurgte min mor manden, der tydeligvis var læge. Han nikkede kort og kiggede på os allesammen. ’’Det er sådan, at jeres mors lever er blevet beskadiget temmelig meget pga. alkohol. Den vil højst sandsynligt snart give op’’ Sagde lægen med en forsigtig tone. Dog var jeg helt med på hvad han sagde. Min mors lever gav snart op og når den gjorde det, så satte hun træskoene.

’’Vi er netop nu igang med at finde en lever der kan matche og som jeres mors krop vil tage til sig’’ Fortsatte lægen, hvilket fik mig til at nikke kort. ’’Jamen?.. Vi er jo hendes børn?. Kan vi ikke donere?’’ Spurgte Seb lægen.

Lægen skulle lige til at svare, da jeg valgte at svare på det spørgsmål istedet. ’’Nej Seb. Du har kun 1 lever og hvis du giver afkald på den, så krasser du af’’ Svarede jeg ham og valgte ikke at pakke det ind.

Seb kiggede på mig og lyttede godt til det jeg sagde, hvorefter han sukkede tungt. ’’Hvordan har i så tænkt jer at skaffe en anden lever?’’ Spurgte Seb en smule frustreret. ’’Hvis en person dør og leveren ikke fejler noget, så kan vi måske bruge den’’ Svarede lægen ham forsigtigt. ’’Måske?’’ Spurgte Seb hurtigt. ’’Ja, det kommer jo an på om jeres mors krop vil tage den til sig’’ Fortsatte lægen.

Jeg sukkede svagt og kiggede mig over skulderen og kiggede på Malou, som stod op af væggen og vidste egentlig ikke rigtig hvordan hun skulle se ud i ansigtet. Hun vidste jo hvordan min mor havde været, da jeg havde fortalt meget om det, men lige nu virkede hun jo slet ikke som hende jeg havde fortalt om. Nu virkede hun jo.. Normal?.

Jeg kiggede over på lægen igen og fik øjenkontakt. ’’Tak’’ Sagde jeg kort og nikkede til ham som tegn på, at vi ikke behøvede at høre mere.

Lægen nikkede kort tilbage til mig, hvorefter han forlod lokalet og lod os være alene.

’’Unger, prøv lige at hør her..’’ Startede min mor og fik os til at kigge ned på hende. ’’Hvis det værste skulle ske, så er der noget jeg gerne lige vil sige..’’ Fortsatte hun afslappet og meget langsomt.

’’Jeg ved godt, at jeg ikke har været den bedste mor og jeg ved godt hvor såret i er over alt det der er sket. Jeg ved, at jeg har sagt nogen grimme ting til jer og at jeg ikke har formået at være den mor som i sikkert har gået og drømt om. Jeg har opført mig så dårligt overfor jer og jeg forstår godt, at i ikke kan tilgive mig for det!. I har været igennem meget pga. mig. Jeg har gjort livet svært for jer!.. Jeg har kun tænkt på mig selv.. Men jeg ved, at det også har været med til at gøre jer til dem i er idag og til sådan nogen stærke unger som kan klare rigtig mange ting!. Men selvom jeg har været sådan, så… Så må i aldrig tvivle på.. At jeg elsker jer!.. For det gør jeg!. Uanset hvad jeg så har sagt, så elsker jeg jer!.. Jeg..’’ Mere nåede hun ikke at sige før jeg stoppede hende, da jeg simpelthen ikke ville høre mere.

’’Stop!’’ Sagde jeg bestemt og fik min mor til at kigge over på mig med et trist blik. ’’Du skal slet ikke sige det der, for hvis du virkelig elskede os, så havde du ikke gjort som du havde gjort!. Hvis du elskede os, så tog du dig af os istedet for at opgive os pga. fars død!. Du ville havde været der for os og hjulpet os igennem den svære tid istedet for kun at ’’hjælpe’’ dig selv og lade dine små børn klare sig selv!’’ Sagde jeg bestemt, da jeg virkelig følte at de 3 gyldne ord ikke var noget hun mente!. Hvis man virkelig elskede sine børn, så havde man ikke opgivet dem og drukket sig fra det hele, så man blev til en kold og ligeglad kælling, som tit og ofte sagde, at vi bare kunne rende hende et hvis sted, gøre hvad vi ville og passe på os selv!.

’’Jessica, jeg forstår godt at du er vred, men..’’ Mere nåede hun ikke at sige før jeg cuttede hende af. ’’Vred?. Det er ikke ordet!. Jeg er så indebrændt og rasende på dig!. Ja, vi havde en fin snak igår, men ærlig talt så.. Så føler jeg ikke at du mener det!. Jeg føler bare, at det er noget du er nød til at sige!. Men det er ikke noget du mener!...’’ Startede jeg men stoppede mig selv, da jeg kunne mærke nogen tårer på vej ud af mine øjne.

Jeg vendte mig om til Malou og rakte hende hurtigt Miley, da jeg ikke ville have, at hun skulle se eller mærke hvordan jeg havde det lige nu. ’’Kan du ikke lige tage hende udenfor?’’ Spurgte jeg Malou stille, som hurtigt nikkede og gik ud af lokalet.

Jeg fulgte hende med øjnene helt over til døren og da døren smækkede i vendte jeg igen blikket imod min mor. ’’Du har svigtet os, trampet på os, ladet os passe på os selv. Du har aldrig været der!. Du opgav os lige præcis der hvor vi havde allermest brug for dig!... Jeg elsker min datter!. Jeg elsker hende overalt på jorden og uanset hvad der så skete af lort i mit liv, så havde jeg ALDRIG sunket så dybt, at det ville gå udover hende og gøre sådan, at jeg ikke kunne være der for hende!. Jeg elsker hende så højt, at uanset om jeg kom så langt ned i mit liv, så ville jeg rejse mig så godt jeg kunne for hendes skyld!. Så hun kunne få det godt igen!.. Du har gjort præcis det modsatte, så du skal ikke ligge der og sige, at du elsker os!. For det gør du jo ikke!’’ Sagde jeg såret og vredt imens tårerne væltede ud af øjnene på mig.

Ja, jeg græd!. Jeg græd fordi, at det virkelig gik op for mig hvor meget jeg havde manglet hende!. Jeg fik det så dårligt over at tænke på, hvis det nu var Miley der var i mit sted og jeg lå der som min mor og havde svigtet hende i så lang tid!. Det gjorde ondt!. Virkelig ondt!. Og så det, at hun sagde, at hun elskede os!. Jeg kunne slet ikke holde ud at høre de ord komme ud af hendes mund!.. Både fordi, at jeg ikke følte, at hun mente det, men samtidig også fordi jeg havde savnet at høre de ord fra hende i de sidste 10 år, hvor hun bare har svinet mig til, kaldt mig grimme ting, hundset rundt med mig og var pisse ligeglad med alt hvad der skete i mit liv!.

Det var som om, at den fine snak vi havde igår var helt forsvundet. Jeg tænkte ikke længere over hendes ord!. Jeg tog det ikke ind!. Det var som bullshit i mine ører!. Det var løgn!.

’’Jeg er ked af, at du føler det sådan Jessica, men jeg mener det, når jeg siger, at jeg el..’’ Igen cuttede jeg hende af og pegede bestemt på hende. ’’Du skal slet ikke sige de ord til mig!. Jeg kan ikke holde ud at høre det fra dig!. Jeg har lige siden far døde ønsket mig at høre dig sige det til os, men det er først nu du siger dem!. Det er først nu, når du ligger og er ved at dø, at du siger dem!. Forstår du hvor hårdt det er, hva!’’ Sagde jeg vredt og råbte den sidste sætning.

’’Jess, smut ud nu!’’ Lød det bestemt fra Seb, hvilket fik mig til at kigge over på ham. ’’Nu!’’ Sagde han lavt og kiggede småvredt på mig. Jeg tog en dyb indånding og nikkede, men kiggede dog ned på min mor og fik hurtigt øjenkontakt.

’’Selvom jeg hader dig så meget lige nu, så håber jeg stadig, at du klare den!’’ Sagde jeg imens jeg vendte mig om og gik ud af stuen og mente hvert et ord jeg havde sagt!. Jeg ønskede selvfølgelig ikke, at hun skulle dø!. Hvem ønsker det?. Selvom jeg havde så meget indestængt raseri til hende, så ønskede jeg ikke at hun skulle dø!. Ingen fortjener at dø!. Jeg ville virkelig være et koldt og hjerteløst menneske, hvis jeg ønskede det for hende!.

Måske var det bare omkring nu, at jeg opgav. Jeg cuttede hånden af hende og sagde farvel. Jeg kunne ikke holde ud at have hende i mit liv. Jeg kunne ikke tilgive hende!. Jeg havde tilgivet mange for deres handlinger imod mig, men lige her kunne jeg ikke tilgive. Jeg var alt for såret til at kunne tilgive!. Hun var ikke længere en person jeg ønskede at have med mig!. Hun havde svigtet mig så meget og revet den kærlighed jeg havde til hende i tusind stykker hver eneste dag!. Jeg havde lige nu indset, at man ikke behøver sine forældre. Normalt elsker man jo sine forældre ubetinget, men den mor som jeg havde haft i 10 år kunne ikke ændre sig i min verden. Hendes hårde og onde ord sad stadig dybt i mig som store dybe ar på sjælen. Hvem synes det er rart, at blive hakket på og svinet til af sin egen mor?. Ingen!. Heller ikke jeg!.

Det bånd der skulle være imellem os er bare ødelagt!. Så enkelt er det!. Det bånd er blevet revet i tusind stykker og trampet godt på, så det umuligt kan blive hængt imellem os igen!. Det var slut!. Jeg kunne ikke holde det ud!. Jeg kunne ikke holde ud, at havde gået igennem 10 år af mit liv og være blevet svinet til hver eneste dag og hakket og trampet på hver dag af min mor og så bagefter høre hende sige, at hun er ked af det og at hun rent faktisk elsker os, tråds hendes dumme handlinger!. Det følte jeg på ingen måder, at hun elskede os!. Jeg ville aldrig være sådan imod Miley fordi jeg elsker hende!. Jeg elsker hende som en mor skal elske sin datter og uanset hvad, så kunne jeg aldrig drømme om at gøre det, som min mor havde gjort imod mig, imod Miley!. Det var min kærlighed til hende alt for stor til!. Derfor vidste jeg, at min mor ikke elskede os højt nok til at mene de ord der!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Drengene og jeg lå og flød i sofaerne imens der kørte en Action film i tv’et som faktisk var ret god. Jeg fulgte faktisk ret godt med til tråds for, at jeg hele tiden kiggede op på uret og talte nærmest minutter. Hvor fanden blev Jess og Malou af?. De havde været væk i snart 3 kvarter og det bekymrede mig sku, når man tænker på, at de ikke skulle så langt for at hente Seb!.

’’Hvor fanden bliver pigerne af man?’’ Sukkede jeg irriteret og vendte blikket over på drengene, som kort kiggede på mig og tilbage på skærmen. ’’Slap nu af Justin. De kommer nok snart’’ Svarede Jason afslappet. Ja, klart!. Selvfølgelig var han afslappet. Det var ikke en af hans kærester der var væk i 3 kvarter for noget der højst tog 1 kvarter.

Jeg kiggede på Ryan som også så ret rolig ud, hvilket undrede mig pænt meget. ’’Hvordan fanden kan du være så afslappet Ryan?’’ Spurgte jeg ham undrende og fik ham hurtigt til at kigge op på mig.

’’Fordi de er voksne Justin. De har styr på det!’’ Svarede han med et suk og vendte blikket over på tv’et igen. Jeg sukkede opgivende og rystede kort på hovedet og kiggede selv på skærmen igen.

Det ringede på døren og jeg sprang op af sofaen. ’’Se selv. De kommer nu. Hvorfor så alt den panik?’’ Spurgte Jason med et lille grin. Jeg valgte at ignorere hans kommentar og gå med hurtige skridt ud i gangen og ned til hoveddøren. Ja, det kunne jo kun være dem, da vi ikke ventede andre nu. De havde sku nok bare glemt deres nøgler?

Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede den og fik et lille chok, da jeg så, at det ikke var pigerne, men.. Ja, hvor mange var der?.. 6-8 uniformerede betjente?.

’’Hvad vil i?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt. ’’Vi søger en Justin Bieber, Ryan Butler og Jason Reed?’’ Sagde den ene betjent som læste vores navne op fra en lille sort bog.

’’Jeg er Justin Bieber?’’ Svarede jeg undrende og fattede ikke en skid. Dog holdte jeg mig helt kølig og rolig og bevarede overblikket.

’’Vi har en ransagningskendelse, så vi vil meget gerne bede om adgang til lejligheden’’ Sagde den ene betjent og trak et papir frem, hvor der med store bogstaver som overskrift sjovt nok stod ’’ransagningskendelse’’.

’’Hvad?.. Hvorfor?’’ Spurgte jeg undrende og en smule ophidset. ’’Vi har fået et tip om, at der skulle befinde sig en stor mængde narkotika på adressen, så hvis du er venlig at flytte dig, så vi kan komme ind’’ Svarede betjenten mig.

Fuck man!. Jeg kendte kun én som kunne finde på at stikke os!.

’’Mexi!’’

____________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...