Varulven og mennesket

Den handler om den 14 årige dreng ved navn Kasper, som er en varulv. Kasper flytter til en ny skole, hvor han møder en smuk pige ved navn Isabella som han bliver forelsket i, men han må først lære at styre sine evner før han kan blive kærester med Isabella.

1Likes
0Kommentarer
132Visninger
AA

1. Pigen...

Det her er mig, jeg er en 14 årige dreng ved navn Kasper. jeg er noget helt specielt, jeg er en varulv...

 

Jeg vågnede og kiggede rund i det lille skurhus, jeg rejste mig og spiste morgenmad. Efter maden var bare med at tage tasken på ryggen og komme af sted. Jeg skulle ud på den nye skole som jeg skulle gå på. Da jeg stod i skole gården kunne jeg se en masse små børn løb rundt og lege, fem piger og tre drenge i et hjørne af skolen sidde og snakke og en pige som sag alene på en bænk. Jeg gik hen til hende der sad på bænken ''hej jeg er nu, jeg hedder Kasper'' sagde jeg venligt, hun smilte til mig ''hej jeg hedder Isabella'' sagde hun glad og smilte. Jeg satte mig ned ved hende også snakkede vi om hvem jeg var og om hvem hun var, jeg fortalte ikke at jeg var en varulv. Det ringede ind og jeg gik med Isabella ind. Da vi kom ind i klassen satte Isabella sig ved hendes plads. Læren rejste sig og sagde hej til mig, ''alle sammen det her er Kasper og han skal starte her i klassen, er der en der vil side ved siden af ham?'' sagde han til alle de andre. Alle pigerne på nær Isabella rakte hånden glad i vejret. ''Faktisk vil jeg gerne side ved siden af Isabella'' sagde jeg glad og smilte til hende.

 

 

Klokken ringede og vi havde fri, jeg gik med Isabella ud og på vej ud snakkede vi sammen. Da vi kom ud gik hun hjem og jeg gik tilbage til Skurhuset. Skurhuset lå ved havnen, så der var meget larm. Derfor gik jeg ind i byen, inde midt i byen var der strøget som jeg gik på i en time, også mødte jeg Isabella derinde også gik vi sammen. Vi gik ind på Burger King og fik noget at spise.

 

 

 

I Burger King.

 

 

''Hvor kommer du fra'' spurte Isabella ''jeg kommer fra Århus, der boede jeg i 13 år også flyttede jeg her til'' svarede jeg. Hun smilte til mig ''Hvor gammel er du, jeg er 13, har snart fødselsdag'' sagde hun glad, jeg smilte til hende ''jeg er 14'' svarede jeg. Hun rødmede det kunne jeg se. Det begyndte at blive mørt, så jeg spurte ''skal jeg følge dig hjem?'' hun kiggede og rødmede helt ''meget gerne, er ikke så glad for mørke'' jeg smilte til hende. Hele vejen hjem til hende snakkede vi om alt ting, om hvad vi laver og en masse andet. Men så spurte hun ''hvad hedder dine forældre?'' i det sekund viste jeg ikke hvad jeg smukke svare så det kom bare ud af min mund ''Karl og Sara'' Hun kiggede på mig, ''hvorfor ser du så underlig ud lige nu?'' spurte hun om. ''ikke noget, jeg fandt lige ud af at min hund skal luftes, ellers går det ikke godt i morgen når jeg vågner, men øhh... vi ses vel i morgen'' sagde jeg ''okay i ses'' sagde hun og krammede mig også gik jeg hjem.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...