HJÆLP! der er nisser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Julian er 15 år, og tror ikke på rensdyr med røde næser, små mennesker der pakker gaver ind, til jule aften, og en tyk, gammel mand, i rødt kostume der kalder sig selv for hjulmanden. Eller gør han.......

1Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

2. Et andet sted

Jeg blinkede lidt med øjnene, og tog mig til mit hovedet. Jeg havde aldrig prøvet, og have haft så ondt i mit hoved før. Jeg rejste mig op på min ene albue, og så først rigtigt nu hvor jeg var. Det var ikke hjemme ved mig selv, eller ved andre steder jeg kendte. Jeg kiggede mig omkring. Jeg tror jeg lå i en form for seng, der var en tand for lille til mig. Det der skulle have været en seng, lignede mest en kasse, med et tyndt lag halm i, der var dækket med gamle skind, og et par tæpper. Rummet jeg var i, var heller ikke særligt stort, og der hang julepynt, og små billeder over alt. For enden af tingen jeg lå i, stod de syv "nisser". 
"Hvad laver jeg her? Hvad er det for et sted? Og hvordan er jeg kommet her?"

"Du skal bare tage det helt roligt," (Den første) "Vi gør dig ikke noget mere." (Den femte) "Det her er mit værelse." (den syvende) "Du er i julemandens værksted, der ligger på Grønland." (Den tredje) "Vi fløj i kanen, med Rudolf og de andre rensdyr." (Den sjette) "Du er her fordi, du ikke tror på julen mere." (Den anden) "Kom med, nu skal du se hvor, og hvordan vi arbejder" Sagde de halvt i kor, og begyndte at trække mig med. Mit hoved gjorde for ondt til at tænke, så jeg fulgte efter dem, uden at begynde at protestere. Vi kom ind i en form for fabrik, hvor der var en form for samlebånd, med hunredevis af små dværge, der lignede og gik klædt som de syv jeg fandt i mit værelse. 

"Det her fandeme godt lavet, tænk at i har lavet det her, bare for at få folk til at tro at der findes en julemand. Hvor og hvordan, har i fundet så mange små dværge der vil arbejde for jer, det er da totalt lamt." Sagde jeg hånligt til dem. "Lavet for at få folk til at tro på julemanden?" Sagde den syvende meget spørgende. "Nej, alt det her er rigtigt." "Du står midt i julemandens værksted," sagde den femte og tredje, næsten i munden på hinanden. Vi stod nærmest på en balkong, over samlebåndet, og jeg kiggede kun lige akkurat udover kanten, og ned på alle de arbejdene dværge. Først nu så jeg at nogle af dem, også var børn, der ikke var ældre end min lillebror. "Hvorfor er der også børn der arbejder her? Jeg har hørt at det er ulovligt i Danmark, er det ikke også det, her på Grønland?" Jeg rettede nu mit blik, bestemt på de syv dværge. 

"De børn har selv valgt at arbejde her, de kan altid tage hjem, når de vil." Bulrede en dyb stemme bag mig. Jeg for sammen, jeg havde aldrig hørt den stemme før. Eller havde jeg. Den virkede lidt bekendt. Jeg vendte mig langsomt om, i min akavede stilling på gulvet. Det første jeg så var et par store, sorte støvler. Mine øjne gled langsomt opad. Det var en halv tyk mand i rødt tøj, sort bælte, en lang nissehue, og et langt, hvidt skæg, der gik ham næsten til navlen. Jeg rejste mig op. 

"Du må være Julian, jeg havde altid meget glæde af at læse dine ønske lister, da du var lille. Det holdt langsomt op, og nu kommer der aldrig en ønskeliste fra dig mere." Sagde han med en dyb, og rolig stemme. 

"Er du julemanden?" Spurgte jeg forsigtigt, for jeg var langsomt begyndt at tro på at der findes nisser, flyvende rensdyr med røde næser, og en julemand.

"Ja, det er mig. Vil du ikke med på en rundvisning, her på mit værksted, og ude i stalden?" Sagde julemanden venligt, og lo på en bettykkende måde. Jeg smilede til ham, som et ja, og da han begyndte at gå, fulgte jeg med. Det var hyggeligt. Jeg tror vi gik i flere timer, bare ham og mig. Da han havde vist mig alt, møde jeg hans kone. jeg sad lidt foran deres kamin, og så på ilden. Julemanden kom og satte sig ved siden af mig, med en dåse med småkager i. "Nu tror jeg både på dig, nisser og flyvende rensdyr." Sagde jeg til ham.

"Det er godt, vil du have en?" Sagde han, og gav mig en småkage. Jeg tog en bid, og da jeg havde tygget lidt i den, begyndte det hele at snurre. Jeg tog mig til hovedet, og kort tid efter blev det sort igen.

Jeg vågnede op i min seng morgnen efter. Jeg kunne knap nok huske, eller tro på det jeg havde oplevet i nattens løb. Jeg gik hen til vinduet og så op på himlen, hvor julemandens kane fløj.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...