My secret life

Hej, jeg hedder calin. Jeg er 17 år og bor i la. Mig og min bedste veninde (meli) har været venner siden 2.klasse. Vi havde begge den samme drøm om at komme til Hawaii. Der er nu gået 9 år siden vi mødtes, og efter sommer ferien går vores drøm i opfyldelse, min mor er nemlig på ferie og min store bror skal med for at "beskytte" os. Men hva sker der en dag hvor hun og hendes veninde er ude at dykke, da en af dem finder noget i sandbunden. Hva' er det mon det er, og hvad gør den?

4Likes
2Kommentarer
479Visninger
AA

1. mød mig og mine venner

Jeg vågner af den irreterende lyd af mit vække ur, det undre mig faktisk at jeg ikke har kastet det ud af vinduet. Jeg har altid hadet det. men alligevel lader jeg den stå. jeg ligger bare i sengen, jeg nægter lige nu at stå op. Men der er alligevel en tanke der får mig til at springe ud af sengen som en eller anden glad alf. Det er nemlig sidste skoledag inden sommerferien og jeg skal mødes med Meli. også kendt som min bedre halvdel. Og så er der jo mig selv, Calin jeg er 17 år. Jeg bor her i London sammen med min mor og min storebror. Min mor og far blev skilt omkring da jeg var blevet 2 år. Min far flyttede og vi mistede kontakten til hindanden. Min store bror hedder Nicklas, men jeg har givet ham kæle navnet Nicki. Jeg syntes det er sødt. nå. Jeg går hen til mit skab og finder nogle sorte høj-taljede jeans og min hvide tank-top hvor der står "i'm NOT normal" med sort skrift på. Jeg skal til at gå ud af mit værelse, da jeg støder ind i Nicki, som står i døren "stå op sovetryne, jeg har lavet med til dig!" råber han mig lige op i ansigtet. "jeg er oppe som du nok kan se!!" jeg Prøver jeg at råbe højere end ham. han er lidt et konkurrence menneske så hvorfor ikke?.

"så følg efter mig!!!" råber han endu højere. vi går dansende ned i køkkenet. han har åbenbart hørt musik imens han lavede mad. da jeg kommer ned står der en kop fuld af æblejuice, og en tallerken med masser af pandekager. jeg elsker pandekager!. Vi får dem næsten aldrig.

Jeg elsker virkelig Nicki, hvad skulle jeg dog gøre uden ham. det er ham der laver mad i huset, og helt ærligt, så har i ikke lyst til at se mig lave mad. Da jeg ryger ud af mine tanker, har jeg jeg taget mig selv i at spise halvdelen af de pandekager der var. "Hovsa" siger jeg meget lavt så man næsten ikke kan høre det. men selvfølgelig hørte Nicki det. han fniste lavmeldt. "du er tosset ved du det?" sagde han stille. Jeg ville gerne ignorere ham men det er altså sværere end man tror. Da han fik grinet færdigt vendte han sig om og så på mig med sit har-jeg-gjordt-noget-forkert-eller-er-du-sur-på-mig blik. Oh ya jeg kan tyde hans blik.

"Nej jeg er ikke sur på dig" sagde jeg og smilede et skævt smil til ham.

Og med det samme jeg sagde det, lyste han fuldstændig op. han er så nuttet. som en lille hundehvalp måske.

"TAK FOR MAD!!!" Råber jeg ham lige i ansigtet, som han forhåbentlig fik et chok af.

"hey! Jeg troede vi var stoppet med at råbe?" siger han mens han skyder underlæben ud

"Pay-back-time" siger jeg med et smil på læben

"Hov jeg tror vi skal afsted" siger han og kigger på klokken

"Yup"

siger jeg hurtigt før vi tager vores tasker og smutter. da vi går afbryder han pludselig mine tanker.

"Skal vi følges i skole"

"Narhh ... Jeg kan ikke jeg skal følges med Meli"

"Nå.. Jeg syntes bare det er lang tid siden vi har lavet noget sammen"

"Ja det er jeg ked af. Vi kan lave noget i sommerferien. Vi skal jo være alene"

"Okay da ses efter skole"

vores mor, arbejder rigtig meget og så har hun arrangeret en hygge tur til Tyrkiet med hendes venner. Så mig og Nicki skal være alene hjemme hele sommeren. Han bestemmer over mig. Og det kan ikke blive så slemt. Vel?

Jeg er på vej hen til Meli. da jeg kan se hende over på den anden side af vejen. Hun står med høre telefoner på, og jeg prøver at få hendes opmærksomhed. Hun ser mig endelig og smiler. Hun vifter med hånden som tegn på at jeg skal komme hen til hende. Jeg løber over vejen og smiler da jeg ser at hun klargøre et kram til mig.

Men da jeg er nået frem gir` vi hinanden et kæmpe knus og begynder langsom at gå.

Meli og mig er som skabt til hinanden. problemet er bare at vi ikke har de samme interesser. Jeg interessere mig for alle mugelige ting som at surfe og faldskærmsudspring, sådan noget der for gang i kroppen. hun er sådan lidt mere til at sidde at læse en bog eller fordybe sig i et computer spil. Så vi besluttede og prøve noget sammen nemlig karate. vi var begge totalt elendige for at sige det lige ud.

Vi går stille og snakker lidt om hvordan det er gået, og så snakker vi lidt om randomme ting. Da vi har snakket i meget langt tid får hun pludselig et skræmt udtryk i ansigtet.

"Hvad?"

"Vi kommer forsent!... Igen!!!"

"Ohh" er det sidste jeg for sagt før hun er løbet

"Den der kommer sidst er en pølse!"

Jeg gir hende et lille forspring, hun ved godt at jeg er den hurtigste af os to. men hun har da endelig lov til at prøve...

lidt efter sætter jeg i løb efter hende, hun skulle ikke have lov at vinde.. 

"yolo!!!!!" 

råber jeg imens jeg løber med alt min kraft.

jeg er tæt på nu, et sekundt.. yes.

hun løber lige foran mig, med ingen ide om at jeg er lige bag hende. 

"bitches!" råber jeg da´ jeg har overhalet hende. 

jeg elsker at løbe, det er noget af den dejligste føelse.

jeg stopper op for at vente på hende, så vi kan gå resten af vejen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...