Mistanken

Lige en lille Dansk opgave jeg fik sidste år. Jeg fik 4 linjers tekst, og skulle derfra fortsætte teksten, her er mit bud. skriv gerne hvad i syntes

0Likes
0Kommentarer
97Visninger

1. Mistanken

Der gik ikke mere end 5 minutter før betjenten kom tilbage, med en lille tyk mand ved sin venstre side. ”Det her er John, han skal afhøre dig” betjenten stemme er stadig meget ligeglad, som om han bare er træt af sit job. John går stille og rolig ind med et smil på læben, hvor han derefter trækker stolen ned, sætter sig på den og sætter hans kaffekop på bordet. Han sidder i et kort øjeblik og fumler rundt med en masse papir. ”Nå Mathias” siger John med en rolig stemme, ”hvad har du så lavet”. Et gys forlod min krop, som om han ikke allerede viste hvad jeg havde lavet, det stod jo i hans papir.

”Jeg har været med i en slåskamp” stammer jeg, egentlig er jeg ikke nervøs, jeg er bare ekstrem træt af at sidde her inde i det her rum.  Det er som at sidde i et fly, uden aircondition ved siden af en fed svedende mand, ulækkert og træls. John nikker kort, han griber fat i en kuglepin og noterer det hurtigt i hans hæfte. ”Hvorfor” spørger han, jeg prikker til en lille perle der ligger på bordet, og trækker kort på skuldrene. ”Fordi han sagde noget træls til min ven” mit blik ramte hans øjne og i et kort øjeblik fik vi hinandens øjenkontakt. ”Altså han sagde at min ven skulle skide tilbage til sit hjemland, han passer ikke her til” forsætter jeg, jeg var rimelig træt af spørgsmål, og der er allerede gået et kvarter.

”fortæl fortæl, vil gerne høre hvordan og hvor det skete” forsatte John. ”Jamen altså, min ven, Ali og jeg skulle i byen, vi havde taget toget fra Holstebro til Horsens og var allerede rimelig fulde, da vi steg af. Vi var gået 3 km fra stationen da vi mødte de to drenge, de var iklædt en sort hætte trøje hver og så et par løse bukser. De råbte efter min ven og ja, så blev jeg sur og slog ud efter ham” jeg nipper til perlen igen. ”Så ramte du ham?” spøger John, jeg nikker og sender et skjult smil ned til bordet. John bliver ved med at noterer, det er lige før jeg spurger om det ikke gør ondt at skrive så meget, men lyden af en dør der åbnede sig, stopper mig. Ind kommer en ung smuk dame iklædt en politiuniform, og efterfølgende kommer min mor. Min mor ser ikke ligefrem sur ud mere fornærmet.

John smiler kort til hende, og smilet bliver hurtigt gengældt, min mor kommer over til mig og placerer sig i den tomme stol ved siden af mig. Hun kigger ikke på mig noget tidspunkt, det vil ikke undre mig vis hun er sur, men hun ser bare ikke sur ud. Lidt forvirret er jeg.

”Så vi skal alle tre, finde ud af hvad vi skal gøre med dig Mathias” siger John, og hans blik falder på min mor. ”Jeg tænker du bliver her i nat og så ser vi hvordan du opføre dig med de andre i luftegården i morgen” Siger John igen, måde min mor og jeg nikkede. Altså luftegården lyder som et sted man lufter hund, men det er jo bare et sted hvor man kommer ud og får noget luft med nogle andre kriminelle.

”Det kan vi godt sige” nikker jeg, og ruller perlen lidt rundt i min hånd. Min mor nikker igen, som om hun er enig i alt jeg siger og John siger.

John noter stadig en masse i sit hæfte, mens han fumler lidt med hans papir ind i mellem. Han har faktisk rimelig mange papir, det må være svært at holde styr på. Han pakker alle sine papir og hæfter sammen og ligger det pænt sammen i hans taske. Han rejser sig op, og det samme gør vi, John rækker hånden ud efter mig og stille tager jeg fat i den, og siger farvel, mor siger også farvel, inden John sætter kursen med døren med sin taske i hånden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...