Livet med ulve.

Den handler om en 17årige pige som hjælper en ulve unge fra hvalp til ulv, også en dag møder hun en mystisk dreng som har en speciel evne til at blive til noget halt andet. Og så bliver hun hel forelsket i ham.

1Likes
1Kommentarer
184Visninger
AA

2. Mødest med den mystiske dreng

                                                                           3 år Efter

’’Hurtigere kom så, du kan godt’’ Luky løber hurtigt, hurtiger end før, ’’Vi har den næsten du kan godt’’ råbte jeg. Luky og jeg var så tæt på at få fat i den, han savlede efter den. Det var et rådyr vi løb efter, vores aftensmad. Luky sprang efter den, og så lå rådyret dødt. Jeg hoppede af Lukys ryg og kiggede ned på rådyret mens Luky stod ivrig og sulten. Jeg bandt rådyrets bagben sammen med et reb og bandt det på selen på Luky. Vi gik langsomt tilbage, tilbage til tornet, som ikke ser ud som om det gjorde før jeg ankom. Mit liv var godt, jeg havde min ven og et sted at bo. Sletten var skønd at se ud over, en gang var der 100 vis af riddere på den mark, men de forsvant ved hjælp af tornet. Men det er en anden historie, historien hvor jeg mødte min ven Luky.
Vi kom hjem og jeg skar rådyret ud, alt det der var inde i rådyet skar jeg ud af det og smed det ud til de dyr der ikke havde mad, næmelig ud i skove. Der var altid noget eller nogen der spiste det. Når jeg siger nogen mener jeg det. Er siker på at jeg altid ser en dreng der ude. En mørkhåret dreng. Syndes altid jeg ser ham med addidas bukser, og en t-shirt med en ulv på. Også sider han også på en hvid ulv, en stor hvis ulv med blå øjne. Hver gang jeg tængte på ham, rødmede jeg. Og han findes ikke engang, jeg gik hen til Luky, han lagde og gnavede i et stykke kød, jeg satte mig ned ved ham, han kiggede op på mig, og igen gik han ingang med at snave i kødet.
Pludseklig hørte jeg noget løbe nede uden for, jeg løb hurtigt hen til vinduet og kiggede ud, længere fremme kunne jeg se træerne bevæge sig. Jeg kalte på Luky, og så hoppede jeg op på hans ryg. Vi løb ud og jeg hørte det igen, jeg stak stille i Lukys pels, jeg hørte det igen pog så løb vi, vi løb i en retning, jeg VIL vide hvad det er, inde mellem træerne kunne jeg se noget hvidt, men det var utydeligt. Jeg kunne se noget andet. En flod, jeg kunne se en flod inde mellem træerne, det hvide var væk, der var kun floden som jeg kunne se. Skoven ente og der var en smuk flod, rundt om floden var der enge, enge med blomster og dyr. Over på den anden side stod den der, den hvide ulv med blå øjne, den var så smuk, den stod og drikkede af vandet. Den kiggede op og mod mig. Bag hende kunne jeg se noget. Jeg kunne ikke se hvad det var, der var en skugge af et eller andet. Mit sind blev klart, det var gemte sig bag ulven var nysgeri og ville se hvad jeg var. Det bevæge sig, og det rejste sig. Det var et menneske, et andet menneske jeg blev så glad, et andet menneske ude i skove. Hun eller han gik imod mig, kunen ikke se og´m det var en dreng eller pige. Hun eller han kom nærmere og jeg kunne se hvad det var, det var ham. Ham drengen jeg hele tiden ser. Drengen med ulve t-shirten, og den hvide ulv.
Han kiggede bange på mig, som om han ikke havde set et menneske før. Jeg tog min hånd og rakte ud efter ham, og plusselig hørte jeg den hvide ulv knure, lige bag ham stod den hvide ulv, med øjne stirende på mig. Jeg trak hurtigt min hånd tilbage. Drengen lagde hånden stille på panden af ulven og så lagde ulven sig ned. Drengen kiggede på mig og sagde lavt ''forsvind fra min skov, og lad den blomstre'' Jeg kiggede forbavset på ham ''siger du jeg skal gå, jeg bor herude'' savrede jeg. ''Er det dig der giver os mad'' spurte han om. ''Så er det jo sandt, i findes jo'' sagde jeg overrasket. ''Findes og findes'' sagde han lavt ''hvad'' spurte jeg ''ikke noget'' svarede han. ''Nej, hvad mener du med findes og findes?'' spurte jeg om, og i det øjeblik var han væk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...