The Girl on Facebook 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Igang
Det er blevet jul og Kristine er højgravid, hun er 8 måned hende, hun er sat til at skulle føde i januar. Justin og Kristines forhold har aldrig haft det beder, da det er som et ny forelskede par. Justin er blevet model, efter alt det der er sket. Pressen er ikke så meget efter ham mere, da de mener han ikke er så kendt mere, efter han stoppede musikken som han er ked af, altså ikke det med pressen da han hade dem, men det med musikken, da det er hele hans liv. Selvom musikkarrieren er slut er alle han fans der stadig og støtter han i det han gør. Hvad sker der i julemåneden? og efter? Hvordan ender det hele?

77Likes
108Kommentarer
61855Visninger
AA

6. Kapitel 5

 

Justins synsvinkel

Kristine var lige nu i gang med at føde, hun var sat til at føde 1 måned før tid, som virkelige havde gjorde mig bekymret, da der vil kunne ske barnet noget. Hun havde været i gang med at føde i 2 timer nu, og der var ikke lige frem fordi der var sket særlig meget, da hun ikke havde åbnede sig nok endnu.

Lige nu stod jeg ude på gang, for Kristin flippede ud på mig på grund af hendes humørsvinger som hun havde hele tiden og af en eller anden grund skulle de altid gå ud over mig og ikke andre om hende.

Jeg tog min mobil frem og fandt min mors nummer, jeg trykkede på hendes navn og tog telefonen op til mit øre, det velkendt lyd kom og lidt efter blev den taget.

”Hej skat, er i her snart for vi venter kun på jer?” spurgte hun med sin glade stemme, som hun altid havde.

”Mor vi kommer ikke Kristine er gået i fødsel.”

”Er det ikke en måned for tidligt?” spurgte hun, jeg sukkede.

”Jo og det bekymrer mig også” sukkede jeg og satte mig ned.

 

~

 

”Jeg smutter nu skat så du kan være ved hende, i før jeres gaver en anden dag hvor vi kommer for at se den lille, men hele og lykke vis ses skat.”
”Ja ses mor” sagde jeg og lagde på, jeg sukkede og gik ind til Kristine igen.

 

~

 

Klokken var ved at nærme dig midnat, og Kristine havde stadig ikke født, hvorfor kunne det tage så lang tid, jeg vil bare gerne havde hun ikke havde den smerte mere og så jeg kunne se vores guld klump. De var snart den 25 så det var snar julemorgen, vi måtte holde jul en anden dag nu hvor hun ikke havde født endnu.

Jeg sad på en stol ved siden af hende og holdt hende i hånden for at støtte hende, igennem det her, hun var ikke så sur og rasende mere, så jeg kunne godt holde ud at være her med hende.

En læge kom ind og gik hen foran Kristin og kiggede på hende, han nikkede til jordemoren som var kommet ind på samme tid som ham.

”Kristine de har åbnede dig 9 cm og du skal åbnede sig 10 før barnets hoved kan komme ud, så du er der næsten” smilede hun, Kristine nikkede og smilede svagt til hende, jeg kunne godt se på hende at hun var udkørt.

 

Førelsen var for alvor gået igen Kristine havde næsten fået barnet ud, hun lå og skreg af mig og fik hele tiden af vide af jordemoren at hun ikke skulle bruge sine kræfter på at råbe af mig men på at presse når der kom v’er og det kunne jeg så sige hun ikke være særlig god til.

”Du er der næsten” sagde jeg og nussede hendes hånd.

”Det kan du seksten sige du ligger ikke her” råbte hun af mig, jeg sukkede og valgt at tige stille, da det nok var bedste nu hvor hun hele tiden skulle råbe af mig.

Jeg glædet mig til at vi kunne holde barnet i vores hænder og se hvilket køn det var blevet. Vi havde talt meget om hvad det skulle hedde hvis det blev en pige og der var vi blevet enige om at hun så skulle hede Anne eller Josefine, og vis det blev en dreng skulle han hede Lucas eller William, vi havde valgt så det var international navne, da det også skulle være danske for det var vi blevet enige om.

Babygråd fik mig ud af mine tanker, jeg kiggede op og så jordmoren komme hen med barnet til Kristine.

”Tillykke det blev en lille dreng” sagde hun og lagde ham på hende halvnøgne bryst. Vi smilte op til hende, og kiggede bagefter ned på Kristine og vores lille dreng, som virkelige var perfekt.

”Hvad skal han hede spurgte jeg?” for det var nok hende der skulle bestemme mellem de tog navnen men jeg synes han skulle hede William da han linden en William Bieber. Vi var blevet enige om han tog mit efternavn, efter Kristine havde taget mit da vi blev gift.

”William” sagde hun og smilede ned til ham.

”Synes jeg også” sagde jeg og kyssede hendes pande. Jeg tog min mobil frem og tog et billede af og alle sammen, sammen så vi kunne kigge tilbage på det om mange år og smile over det som et godt minde. Hun lå og nussede William, da en læge kom ind til os.

”Vi rykker jer ned på en stue så du kan vilde Kristine, og så låne vil ham lige så vi kan måle og veje ham og gik ham noget tøj og ble på så han ikke fryser” sagde hun og gik hen i mod os.

”Justin gå du ikke med hende?” Jeg nikkede da jeg forstod hende  at hun havde fortalt mig noget, jeg tror det var første gang. Men hun ville ikke have der skulle ske ham noget, så derfor skulle jeg med jordmoren.

*

Der kommer nok ikke noget i weekenden da jeg skal til Piknik party i vejle sammen med mine venner og skal noget søndag så har ikke så meget tid for har en med hjemme fra efterskolen :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...