Illusion | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2015
  • Opdateret: 8 feb. 2015
  • Status: Igang
"Vásquez, det lyder spansk" en mørk stemme gav lyd og jeg kiggede over på Harry og så han stod og stirrede på mig. "Det er det også" svarede jeg ham og han smilte. Han har et sødt smil. - Læs Nyt kapitel hver torsdag kl. 20,00. indtil den er færdig of course :)

13Likes
3Kommentarer
664Visninger
AA

2. And the dangerous tricks

And the dangerous tricks

 

Harrys P.O.V

Jeg troede måske ikke at jeg havde haft sådan en god første skoledag i meget lang tid. Måske var det fordi jeg var startede på gymnasiet og tingende bare blev ændret.

Jeg har mødt den her pige. Hun har lysebrunt, langt og krøllede hår og havblå øjne. Hun havde nogle sorte jeans og en hvid croptop på.

Hendes navn er Evangeline Vásquez, jeg havde hørt hendes navn i morges da jeg sad inde på kontoret og ventede på at rektor skulle snakke med mig, jeg havde parkerede et sted som kun var tilladt for handicappede og de troede at jeg gjorde grin med handicappede fordi jeg holdte der. Men jeg havde bare ikke set at pladsen var til handicappede, så.

Men efter at havde snakket med rektor prøvede jeg at finde Evangelines skab, hun havde været inde på kontoret i morges for at få sin skabsnøgle og nummer. Og der havde jeg så hørt det.

 564, 565,566, 567. Der. Evangelines skab lå lige ved siden af et toilet og i det nærmeste hjørne stod en sofa.

Jeg ventede der et stykke tid og ikke længe efter kom hun gående ned af gangen med nogle bøger i hænderne.

Da hun kom hen til skabet startede jeg en samtale og det gik helt vildt godt, så fulgtes vi ned til lokale 36 da vi begge skulle have engelsk der. Hele dagen snakkede vi. Til frokost hilste hun endda på 2 af mine bedste mates, Niall og Louis.

Efter skole, så jeg at hun var på vej ned mod bussen så jeg tog chancen og spurgte om jeg kunne give hende et lift. Hun satte sig ind men jeg kørte ikke.

Hun kiggede over på mig og lignede et kæmpe et spørgsmålstegn mens hun smilte. Jeg kiggede fremad ud af forruden.

-Harry- "Jeg kører dig hjem på én betingelse" Jeg kiggede over på hende igen efter der var gået lidt tid med en akavet stilhed.  

-Evangeline- "Hvad" hun lignede stadig et kæmpe spørgsmålstegn og lignede en der faktisk hellere ville tage bussen.

-Harry-  "Et kys, bare på kinden" jeg vendte kinden mod hende og prikkede et par gange på den.

Jeg kunne hører at hun fniste men så mærkede jeg noget på min kind og kunne ikke holde et smil tilbage. Succes.

Jeg kiggede over på hende og så at hun var blevet helt rød i hovedet. Jeg kiggede væk igen og begyndte så at kører.

Vi havde ikke kørt i særlig lang tid før hun begyndte at guide mig vejen frem til hendes hus. Hun bad mig stoppe ude foran et rødt hus med 2 etager. Der holdte ikke nogen biler i indkørslen så enten var hun alene hjemme ellers havde hendes forældre kun en bil.

"Skal du være alene hjemme" sagde jeg i det hun åbnede bildøren for at stige ud.

"Nej UFO'en står bare omme i baghaven" svarede hun tilbage inden hun smækkede bildøren forsigtigt.

Hun var sjovere end jeg havde regnet med og anderledes end min eks Taylor, Taylor var nok den kedeligste person man nogensinde ville kunne finde. (No hate to Taylor)

Jeg steg ud af bilen og helt uden at tænke råbte jeg efter Evangeline "Hey, hvis jeg må ville jeg gerne se UFO'en og lærer den kønne alien datter at kende." Hun smilede og vinkede som tegn på at jeg kunne komme med ind. Jeg ved godt der ikke er en UFO og jeg ved godt at det var den dårligste scorer replik i historien, men den virkede. 

 

Vi gik ind i en entre hvor der lå en masse sko og flød. Hun tog fat i min hånd og førte mig igennem en lille gang og ud i deres køkken. Det var et stort køkken. Hun ledte mig hen til en dør og åbnede den, så slap hun min hånd og gik ned af trappen, jeg fulgte bare efter som en eller anden slags hund, og apropo hund, så blev jeg taget i mod af en da jeg kom ned for enden af trappen.

"Hazel!" Hunden vendte sig om og løb hen til Evangeline. Hun klappede den og smed sin taske på den store dobbeltseng. Jeg gik væk fra trappen og ind i rummet. Hun satte sig i den ene side af sengen i mens jeg bare stod og gloede. "Du må gerne sætte dig" Sagde hun til mig i en grinene tone. "Jamen jeg troede jeg skulle se en UFO" sagde jeg i det jeg satte mig tæt på hende. Vi begyndte og snakke og hendes hund Hazel lagde sig op til os. Sådan gik det i en time før jeg begyndte at kunne mærke at jeg var virkelig sulten, så sulten at min mave skulle afbryde den hyggelige stemning ved at rumle. Evangeline kiggede over på mig og smilede så af mig før hun rejste sig og træk mig med op ad trappen, og nu fordi jeg er en fyr, skal i lige vide at hun har en rigtig god røv. Hun stoppede da vi kom op i køkkenet, hvor hun slap min hånd og bad mig om at sætte mig ned, så gik hun ind af en dør som lå ude i gangen. Jeg gjorde som hun sagde og satte mig op på en barstol som stod op ad en køkkendisk. 

Der gik nok ikke mere end 2 minutter også var hun tilbage med noget som lignede en æske.

Hun lagde æsken på køkkendisken og tændte for ovnen, jeg kiggede på æsken og så at det var pizza.

Da hun havde tændt ovnen kiggede hun på mig og sagde "håber du kan lide pizza" så smilede hun og pakkede pizzaen ud. Der var stille lidt tid før jeg tænkte at jeg nok måtte sige noget inden det her blev alt for akavet. Men det nåede jeg ikke for så ringede den alarm hun havde sat, så tog hun pizzaen ud og vi satte os til at spise.

Jeg må nok egentlig til at komme hjem, jeg hjalp med at rydde op efter vi havde spist og hun fulgte mig ud til hoveddøren, hvor hun gav mig et kram og jeg tog chancen til at give hende et kys på kinden. jeg gik hen til min bil, satte mig ind og kørte hjem til min mor som var i gang med at rydde op efter deres aftensmad. Min søster var kommet hjem fra Australien og havde lagt sig i seng. Min mor og papfar sad inde i stuen sammen med mig og så fjernsyn i mens jeg sad og skrev med Evangeline.

"Nårh hvornår har du så tænkt dig at tage hende med hjem så jeg kan møde hende" jeg kiggede over på min mor da jeg hørte hun snakkede til mig. Jeg kunne mærke at jeg rødmede en smule.

"Det ved man aldrig, snart måske" svarede jeg hende og rejste mig og gik forbi hende. Jeg gik op ad trappen ude i gangen og op på mit værelse hvor jeg smed mig på min seng og ikke længe efter faldt jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...