Englebarn

Hej! Jeg har skrevet denne novelle til min terminsprøve! Jeg fik 10 for den, men hvad er jeres mening om den og kom gerne med konstruktiv kritik, hvad jeg kan gøre bedre..! Det er den første novelle jeg udgiver på et socialt medie, da jeg er meget genert, hvad det angår... Men ja!

0Likes
1Kommentarer
104Visninger

1. Englebarn

Jeg har aldrig været et englebarn og det bliver jeg heller ikke. Tjaa... Min tante, var meget imod at opforstre mig, selv i en ung alder. Jeg ved ikke hvordan mine forældre var, men én ting er dog rigtigt! Jeg ligner min far.

Men sagen er den, min tante kan ikke lide mig, min onkel er heller ikke vildt sød mod mig! Jeg kan huske, da jeg fik en slikpose i Føtex af dem, det smagte vildt godt. Sidst vi var der, spurgte jeg pænt -Synes jeg selv- om jeg måtte få en slikpose vingummi. Min onkel kiggede lidt frem og tilbage, inden han svingede sin hånd og gav mig, den største lussing. Jeg gik stille videre uden den mindste lyd.
Min tante stod, som normalt og kiggede på.

Da det var sengetid, samme dag, gik min onkel hen til mig og sagde, at hvis jeg ikke snart lod være med at plage, ville det blive værst for mig selv...

Jeg sad længe og tænkte over det han sagde, men det var svært at forstå!

 

Næste morgen vågnede jeg ved, at min Iphone ringede, med den mest irreterne tone nogensinde. Jeg satte den på "Snooze", som sædvanligt, for jeg magtede simpelthen ikke at stå op... Bare 10 minutter mere, men efter hånden blev 10 minutter til 20.
Jeg vågnede med at søvnigt blik, kiggede på mobilen... 5 minutter i 8, jeg skulle med bus klokken 8... Jeg skyndte mig op og trak et par hængerøvsbukser ud og en stor hættetrøje, min stil er meget "drenget", men jeg er pænt ligeglad, med hvad folk synes om mig.
Jeg skyndte mig ud på badeværelset, børstede tænder og skyndte mig afsted til bussen.
For sent igen, så tog jeg da bare en pjækkedag mere. Min dag gik med, at sove og at sidde på facebook. Da klokken blev 15, gik min dør op og der stod min onkel.
Han slæbte mig med ned i stuen, hvor jeg blev "gennemtæsket", sagt på en blid måde. Hvad ville det næste være? Voldtægt? Sikkert nok!
Min tante kom hjem igen klokken 16, hun kunne godt se, hvad der var sket, men hun sagde aldrig noget! Nogen gange har jeg bare lyst til at råbe ad hende... Har så mange spørgsmål til hende.
Hvorfor gør hun ingenting mod det her kaos? Bliver hun selv slået, når jeg ikke er her? Kan hun lide at se mig, blive gennemtæsket af sin mand? Hvorfor slår hun mig ikke?

 

Jeg kan rigtig godt lide at lave mad, mit favorit-fag er også "Madlavning", det er det eneste sted jeg må lave mad. Jeg må ikke herhjemme, fordi jeg for 3 år siden, brandte noget gryderet på... Men nu må han altså til at tage sig sammen!
Jeg er en 14-årig pige, der går i 8. klasse, jeg tror godt jeg kan lave mad nu.
Hvis bare han havde den mindste form, for ét godt hjerte, havde han givet mig lov til måske bare at lave pandekager. Men sådan er min onkel ikke! Laver jeg én fejl, husker han det resten, af sine dage!

 

Til aftensmad fik vi sammenkogt ret... Med lever! Er de ude på at dræbe mig, eller sådan noget?
Min tante, så heller ikke ud til at kunne lide det... Min onkel kiggede på hende og spurgte hvad hun synes om det. Hun nikkede bare, som svar.

Han var åbenbart ligeglad med min mening om maden, men sådan var det jo altid.

Efter maden, var det mig der skulle gøre rent, det hele skulle være til punkt og prikke. Men idag ville jeg virkelig ikke rydde hans "lort" væk... Jeg nægtede!
Jeg vidste at jeg ville få en lussing eller tre, men jeg var simpelthen så ligeglad!
Jeg gad ikke hans regler mere... Han truede med, at slå mig, men jeg vendte bare rykken til og gik op på mit værelse, som selvfølgelig var det mindste af dem alle.

Min tante skyndte sig ind i stuen og så TV, men min onkel derimod, fik hurtigt travlt med at banke mig. Efter tæsk, lagde jeg mig stille og roligt ind under dynen og faldt i søvn.

 

Da jeg skulle i skole næste dag -fredag-, stod opvaksen der stadig, jeg vidste han lod det stå, bare for at jeg skulle have dårlig samvittighed, men det fik jeg altså ikke bare lige. Jeg tog min skoletaske og gik ud i kulden.
Henne på skolen, var det ikke meget bedre. Pigerne synes jeg var mærkelig på grund af mit store tøj og mit lange hår, som var farvet lyst og var lilla fra nakken og ned. Drengene snakkede slet ikke til mig.
En dreng fra A-klassen , var den eneste der accepterede mig og det var jeg selvfølgelig meget glad for! Han er den eneste der ved, hvad der sker derhjemme.
Vi kunne snakke om alt mellem himmel og jord.

Lærerne var jeg helller ikke perlevenner med. Jeg var da ikke så flabet, men det syntes de åbenbart, men kan da ikke lyve mig fra, at jeg tit kom med et par bemærkninger, der ikke var brug for.

Efter skolen var forbi pakkede jeg mine ting og gik... Ja, jeg gik, for tænkte det ville trække noget tid, så der gik længere tid, inden jeg kom hjem.
Jeg smuttede da også lige ind til min kæreste, som boede inde i byen.
Dagen gik med ham, så jeg valgte at blive og sove, selvom jeg vidste hvad min onkel ville gøre, hvis han fandt ud af, at jeg netop sov med min kæreste.

 

Jeg tog bussen hjem næste dag. Jeg gik op på mit værelse, smed mine ting og åbnede min bærbar. Jeg satte som altid Skrillex på og skruede så højt op man kunne! Jeg magtede ikke aftensmad den dag, så jeg lagde mig bare under dynen.

 

Søndag fandt min tante ud af, at jeg havde sovet ved min kæreste og som sådan en "god" tante hun er, sagde hun det til min onkel. Og hvem fik så tæsk? Det gjorde jeg!
Jeg fik nok og råbte ad ham jeg kom ud med adskillige spørgsmål.
Hvorfor kan du ikke lide mig? Føles det godt,at slå og banke mig? Hvorfor kan du ikke behnadle mig med respekt? Banker du også din kone? Hvorfor sender du mig ikke bare på opholdssted?
Efter det, blev han stille, men stak mig en lussing.

 

Jeg gik op på mit værelse. Jeg kunne høre hvad de snakkede om nede i stuen, de snakkede om mig. Jeg hørte min tante spørge om det måske var en god idé med efterskole. Jeg blev på en måde glad, for at hun sagde det, for det var måske en mulighed, for at slippe ud af det her "fængsel".

Til aftensmad kiggede min onkel ikke på mig, men sad bare med sit hoved begravet i bordet. Min tante kiggede på mig og hun smilte, jeg smilte tilbage af ren og skær venlighed. Min tante afbrød stilheden og sagde, at jeg godt skulle gå op og pakke mine ting, hun sagde ikke hvorfor, men jeg gjorde som hun sagde. 

 

Hvad kan jeg få brug for? Dyne, pude, PC, Undertøj, bukser, masser af trøjer, min bamse jeg fik i dåbsgave af min mor, jeg pakkede selvfølgelig også mine toiletsager, med deodorant, tandbørste og sådan noget. Det eneste der var i mine tanker ligenu, var hvor jeg blev sendt hen. Jeg tænkte nok mest at det var opholdssted, eller et eller andet helt fuck't op.

Jeg satte mig ind i bilen, min tante sad klar. Hun spurgte mig om jeg havde sagt farvel, til min onkel, jeg tog det som en hentydning til at jeg skulle gøre det, så jeg rejste mig fra sædet uden ét ord og gik indenfor igen. Jeg rakte ham hånden og sagde favel, han tog ikke min hånd, men valgte simplethen at rejse sig op fra hans lænestol -som vi andre ikke måtte sidde i-, han trak sin arm så langt tilbage han kunne og der fik jeg den største lussing, jeg nogensinde havde fået. Jeg fik tårer i øjnene, men tørede dem hurtigt væk igen. Jeg ville ikke virke svag. Jeg sagde altid til mig selv, at jeg skulle være stærk så længe det var muligt, så den lussing skulle ikke slå mig ud!

 

Jeg satte mig ud i bilen til min tante igen, med en nu rød, varm kind, med et stort aftryk af min onkels hånd. Min tante, så bekymret på mig, men hun sagde ingenting.

Jeg kiggede ud af mit vindue, på bagsædet. Vi drejede ned på motorvejen, der kørte vi et godt stykke tid, inden hun drejde op igen. Hun fortsatte mod en lille by. Jeg havde aldrig hørt om byen før, så jeg begyndte at tro, at jeg faktsik ikke skulle på opholdssted.

Hun kørte ind ad en lang, lang grussti, hvor der kun var marker. Skal hun nu til at sende mig på landbrugsskole? Det duer jeg da ikke til!
Bagved træerne, kunne man lige og lige se noget rødt fra en bygning.
Ligepudelig blev alt, der var marker til asfalt. Jeg satte mig ret op og kiggede ud ad forruden. Der var et skilt, jeg kunne ikke læse hvad der stod, da jeg aldrig har været den skarpeste til dansk og bare generelt noget skolerelateret. Men kunne da læse at der stod "Efterskole".
Mit hjerte bankede hurtigere... Hvad? Efterskole? Det koster da mange penge?
Har min tante og onkel råd til det? Hvad med min ven fra folkeskolen? Kan folk her lide mig?
Alle mine tanker, blev en stor krudsedulle. Det føles som om, at alle sommerfugle i hele verden, var inde i min lille mave!

Men her så man da lige lille mig, komme på eferskole!
Sidste uge blev lige kørt igennem hovedet da min tante afbryder og siger
-Skal jeg gå med ind?...

 

Tusind tak, for at I gad læse min første novelle... Jeg ville sætte stor pris på, hvis I gad komme med en kommentar, men hold det i konstruktiv kritik, tak! c:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...