Just a broken heart

Katrine er 20 år. Hun er en almindelig pige. Lige pludselig oplever hun noget forfærdeligt. Hendes hjerte bliver knust. Hvad sker der da hun skal til et "sang år". Hvor kendte er til stede? Der er sikkert ikke nogen kendte. Men dog møder hun Harry Styles? Kan han fixe alt? Og hvad med ekskæresten hvad skal hun stille op med ham?

2Likes
7Kommentarer
210Visninger
AA

1. My heart is broken

"Hvorfor gjorde du det mod mig?" Min stemme dirrede. Hele klassen kiggede på mig. Han svarede mig ikke. Stod bare mens han så, at jeg var ved at falde sammen.

 

Vi havde blot haft en lille flirt og var begyndt at skrive sammen for et par uger siden. Ikke noget seriøst.

 

Men jeg var åbenbart bare en joke. Det var åbenbart sjovt at såre nogen så meget, at de var et kæmpe nervebrud, men jeg synes ikke det ligefrem var noget at grine af.

 

Jeg er nørd i klassen. Jeg kører med cykelhjelm, klarer mig godt og går op i skolen. Men jeg er meget mere end det. Jeg går også op i mit ansigt, og hvordan jeg ser ud......

 

Han virkede som en cool fyr. Klog nok, lidt nørdet, men alligevel en af de seje i klassen.

 

Mine tårer trillede langsomt ned af mine kinder.

 

Jeg gik ud af klassen. Mine sko med hæl larmede af helvedes til, men jeg var egentlig ligeglad.

 

Jeg gik ud på toilettet. Jeg gemte mig . Ingen skulle se hvor forfærdelig jeg så ud.

 

Jeg satte mig på toilettet, låste døren og sukkede.

 

"Bank, bank", lød det fra døren. "Er du okay?", spurgte Lisa en af mine bedste veninder fra klassen. Jeg svarede ikke.

 

Lige pludselig kunne jeg høre mange stemmer. Jeg kunne ikke forstå, at man kunne være så forfærdelig at stå derude og ville så gerne finde ud af, hvorfor jeg var ked af det istedet for at lade mig være og respektere at det var privat.

 

Jeg var svag. Fucking svag og det irriterede mig. Det var jo fucking godt for Anders, ham den klamme idiot, som i lige hørte om.

 

Jeg tog en dyb indånding. Jeg kan det her! Jeg tog håndtaget. Jeg trak med selvtillid håndtaget ned.

 

Rummet var fyldt med mennesker. Alle gik til siden. De havde vidst ikke regnet med, at jeg ville gå ud.

 

Jeg fik det faktisk bedre. Jeg var en stærk pige. Jeg gik med hurtige skridt på vej ned til klasseværelset.

 

Døren var lukket. Jeg havde ikke lyst til at gå ind, men jeg gjorde det alligevel. Jeg prøvede at få så lidt kontakt med Anders som muligt.

 

Jeg satte mig ned på min plads. Kiggede op min dansklærer, og hun signalerede, at hun gerne ville snakke med mig.

 

Jeg gik ud med hende.

 

"Hvad skete der?", spurgte hun.

 

"Det er svært at forklare. Jeg vil ikke arbejde sammen med Anders længere. Sådan er det bare", jeg kunne ikke forklare det bedre.

 

Hun nikkede, og vi gik ind i klassen.

 

Anders grinte med sin bedste ven Rasmus.

 

Anders begyndte at snakke om, at jeg havde sagt, at jeg kunne lide ham, og at jeg havde sagt, at han var den pæneste i klassen.

 

Han snakkede og snakkede. Han snakkede om de allermest private ting imellem os, og jeg bad ham om at stoppe.

 

"Anders stop", sagde jeg bestemt med en twist af en usikker stemme.

 

Han blev ved, og jeg kunne se på Rasmus, at han også synes, at det var for meget. Nogle gange vil drenge bare gøre alt for at være den sejeste også selvom det indgår i, at såre andre.

 

Jeg havde hovedpine. Det var fredag, og vi havde fri om ca. 10 min. Jeg ville bare gerne hjem. Bare ligge derhjemme og tude og bebrejde mig selv, fordi at jeg var endt i denne lorte situation.

 

Han var ikke andet end en idiot. Jeg elskede ham ikke. Det gør jeg ikke. Jeg havde aldrig været forelsket før.

 

Jeg var forelsket i hans personlighed! Hans irriterende, klamme, mærkelige og perverse personlig. Don't ask me Why.

 

Jeg havde altid troet, at min perfekte mand var en med sixpack, ingen urenheder..... You know! En rigtig lækker en!

 

Men kærligheden er som den er. Det var nu blevet lørdag. Jeg sad inde på min seng inde i mit værelse, som var aflåst.

 

"Skat, kom nu ud!", sagde min mor stille og roligt, mens hun bankede på døren....

 

"Mor du forstår det ikke, og jeg gider ikke at forklare det", jeg sagde det irriteret og lagde lidt lorten på min mor. Hun gjorde bare sit job - at være verdens bedste mor.

 

"Jeg trænger til lidt luft. Jeg går ned i centret", sagde jeg. Jeg havde det dårligt. Mit værelse var fyldt med klamme snotklude. Mit rengøringsvanvid dukkede op. Automatisk begyndte jeg at rydde op. Jeg blev færdig 20 min. efter.

 

Da jeg endelig kom ned, tog jeg hurtigt min jakke og sko på. Jeg orkede ikke at forklare min situation! Det var ikke ligefrem, fordi jeg havde det fantastisk.... Så sådan blev det til.

 

Men lidt godt kunne man godt se ud. Jeg havde gjort lidt ekstra ud af mig, fordi det trængte jeg til.

 

Mit outfit bestod af:

 

En lille sød brun hue, en lækker dejlig varm trøje fra forever 21, hvor der stod boo bitches. Min yndlingstrøje som for øvrigt var sort😍. Cowboybukser... Bare nogle normale blå nogle fra brandy melville. Sorte bamsesko, en fed rygsæk fra forever 21, min mobil med turkis cover. Mit hår var i en fed almindelig hestehale. Så havde jeg ellers en parfume på og makeup. Jeg kunne lide det. Ikke for at være selvglad eller noget overhovedet ikke!

 

 

Men lige da jeg åbnede stod Anders. Jeg afviste ham. Jeg skubbede min skulder end i hans og gik langsomt videre. Den nar!

 

Det var så første kapitel. Hvad synes i? I må meget gerne skrive en kommentar, om hvad i synes, og om i kunne tænke jer noget mere. 

 

Kys og kram

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...