KØDBYEN

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Færdig
En gammel novelle fra min efterskole tid // Carsten er slagter i et familie-ejet slagteri. Niels er hans bror, men efter Niels's kærestes abort snakker de ikke længere sammen, selvom de er tvunget til at arbejde det samme sted. Der er ingen der vil ha' to straffede mennesker ind i deres slagteri.

4Likes
2Kommentarer
105Visninger

1. Carsten

 

- Vi skal ha' skåret koen i stykker. Flanken skal ud på bordet der, og hovedet hænges. Det skal ordnes inden 10, råber jeg udover hallen.

Jeg snøfter og peger på koen der ligger ved tungen ud af munden og øjnene rullet tilbage i baghovedet. Jeg stryger den ømt på halsen, fordeler de korte hår mellem de hinanden, skaber mønstre med blodet under neglene.

- Jeg tager en pause. Prøv nu at la' vær' med at ødelægge kødet.

De mumler stille tilbage synkront, som en stor myrdende maskine. Jeg åbner døren, og træder ud i den friske luft. Lighteren tændes og føres under hånden. Jeg sætter mig på hug, med ryggen mod muren, klar til at kæmpe imod. Mit skød lugter muggent imellem mine spredte ben. Jeg rører forsigtigt ved pikken der hviler under buksestoffet, og en smerte skyder igennem mig. For helvede. Det bløder lidt. Jeg knipser resten af cigaretten væk, og træder den sidste glød ud med foden, da døren går op.

- Er du begyndt at ryge igen, Jensen?, Kommer det ovenfra.

Niels burde holde sin kæft. Det er ham der møder på arbejde med blodskudte øjne og bukserne nede. Jeg nikker og rykker mig lidt.

- Ja. Gamle vaner dør aldrig, vrisser jeg.

Han kigger på mine nikotinplettede fingre. Det går aldrig væk igen. Jeg tænder en ny. Han hoster teatralsk og vifter med hånden.

- Hold kæft. Du stinker af kush, snerrer jeg.

- Nå nå, hold tonen, Jensen. Du er vist på den sorte liste for tiden, ikke sandt?, spørger han.

Jeg brækker mig. Et slag og man er uden for.

- Holdte du ikke pause for en halv time siden?

Han kigger ned på mig med foragt. Han vil ikke lade mig være fred. Han er sikkert stadig sur over det med Katrine og festen. Han sætter sig ned på hug foran mig, overarme på størrelse med træstammer truende overfor mig. Blodårerne bølger som slanger op og ned, parat til at hugge til og sluge mig hel. Det er noget lort. Formiddagsvagterne er altid noget lort.

- Jeg tror jeg skal have en alvorlig snak med dig, når din vagt er færdig. Du har vist ikke forstået hvordan denne arbejdsplads fungerer, siger han med et klik med tungen.

Han gnægger for sig selv, mens han går ind med tunge trin. Jeg tænder endnu en cigaret. Pulser løs, indtil brækfornemmelsen slår stærkt til. Jeg humper over i hjørnet af gården, og brækker mig. Det var fandens. Blodet hænger sammen med spyttet ned af min kæbe og ud af næsen. Min vejrtrækning er våd og kold. Sveden pibler frem på min pande og mellem skulderbladene. Mine arme klør, så jeg klør igen, til røde plamager spreder sig under mine hænder.

Indenfor er der koldt. De har ladet fryseren stå åben.

- For helvede! Kan jeg ikke være væk i tre minutter uden I skal lave rav i den?!, råber jeg voldsomt.

Koen har de ikke rørt. Jeg smækker døren i og drejer håndtaget på plads. Koen ligger med spredte ben og blodplettet skind midt på bordet. Jeg tager den store kniv og fører den over bugen. Indvolde vælter ud og jeg fejer dem ned i spande. Livmoderen er udspændt på grund af kalven. Den skæres fri, parteres og ned i sin egen spand. Jeg arbejder til koen ikke er en ko mere, men en samling af blodige dele, et puslespil. Jeg tørrer mine hænder af i et forklæde og går ud i kantinen. De sidder alle rundt om Niels, der bryder ud i et smil og vinker til mig. Jeg bander og går over til ham. De rykker sig for at give mig plads, men der er stadig trangt.

- Så Jensen, fik du ordnet dyret? Jeg gav de andre fri, så der kunnens pakkes kød. Det er da ikke noget problem, vel?, siger han med hovedet på skrå.

Jeg smiler tilbage og ryster på hovedet. Bordet er gråt af snavs under mine hænder.

- Du ser lidt skidt ud Jensen, eller er det dit ansigt? Jamen, jeg kan aldrig kende forskel.

Jeg knytter næverne og sætter mig tilbage. Jeg skal ikke højere op på listen. Han griner lavmælt, og bliver ved med at prikke og pirre. De andre griner nervøst med. De kan ikke andet. Ellers er det dem der får tæsk.

- Kun 20 minutter til vagten er slut, siger en af dem, der med hvide knoer holder fast i sin siddeplads, hvor selv ikke Niels kan nå. Jeg retter mig op og nikker.

- Jeg går i gang med at rydde op nu, siger jeg.

Jeg rejser mig op og sæter stolen ordentligt på plads. På bordet ligger poser fra McDonalds og madpakke papir. Jeg samler det sammen jeg kan og smider det ud. De fnyser og ruller med øjnene. Jeg stopper op i dørkarmen og vender mig om.

- Vidste I der var en kalv inde i koen? Den lå derinde og var død, fremfører jeg med sikker stemme.

De kigger op med et forfærdet udtryk og smilet forsvinder langsomt fra Niels's ansigt.

- Du får tæsk, hvisker han. Hans øjne buler ud af vrede og næverne ligger knyttet på bordet. Jeg ved han mener det. Hvis chef får det at vide, er det ham der får tæsk. Eller værre, en fyringsseddel. Mor bliver så skuffet. Jeg går ud med det sidste af papiret og smider det ud i containeren i gården. Mobilen fiskes frem fra inderlommen af jakken og et nummer tastes ind.

- Hallo?

Mor er blevet gammel. Hun sidder derhjemme og ser fjernsyn. Det er alt hun har energi til.

- Der lå en kalv inden i en af Niels's køer.

Hun begynder at græde. Jeg trøster hende ikke. Det er jo ikke min skyld.

- Hvorfor skal du altid sige sådanne nogle ting til mig, Carsten? Det er ikke i orden. Din bror kommer i så mange problemer nu.

Jeg smiler og lægger på. Det er på tide at finde en ny familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...