Sadness Or Happiness

Vi kender vidst alle sammen, de piger som ikke gider drenge, og alt det drama der kan ske i et forhold. Sådan er den 17 årig Cleo som er på efterskole. Zac han er det helt omvendte af Cleo. Han har været ude i en masse lort, som han ikke ønsker at skulle se igen, så han er for det meste fraværende, også eftersom han går vildt meget op i sin sport. Zacs forældre er nogle ligeglade idioter, som ikke tager sig af andre end dem selv. Og det samme med Cleos. Eller.. mest hendes far. Gnister opstå i luften, drama køre rundt på skolen og til sidst bliver det for meget for dem alle sammen. Finder Zac, Cleo tiltrækkende?.. og omvendt?

8Likes
11Kommentarer
957Visninger
AA

6. Kapitel 6


Cleo P.O.V

Skole dagen var efterhånden ovre. Idag havde jeg bare valgt et par afslappet Nike jogginbukser i sort og en hvid stram bluse til. 

Og wupti, der kan jeg se jeg ikke er den eneste. Ind af døren kom Zac, Nike jogginbukser i grå og en hvid bluse til. 

Han så automatisk hen imod mig eftersom han skulle den her vej ned til sit bord som var lige foran mit. 

Jeg sendte ham et smil og som altid fik man intet tilbage. 

Han sukkede tungt, lagde sine bøger ned på sit bord og kort efter slog han sig ned på stolen og en vindduft af parfume ramte mine næseborde. 

"Cleo?... følger du med" jeg så op fra Zac's nakke af. 

"Nu gør jeg" mumlede jeg, smed mine sko og satte mig så ordenligt i stolen. Og med ordenligt mener jeg skrædderstilling, man sidder altid godt på den måde. 

"Super" lød der fra Erik inden han forsat sin undervisning. 

Jeg lod let min hånd glide ind gennem mit hår, hurtigt fik jeg svunget nået af mit spredte pandehår om bag ved, så det dækkede min midterskilning.

-

Jeg fik pakket mine ting sammen, fået mine sko på, svunget min taske op på skulderen og skulle til at forlade klassen, men som altid, 'trafik' prop henne ved døren. 

Jeg kunne fornæmme noget stort bag mig, eftersom det dækkede for solens stråler. Stille vende jeg mit hoved om og så den velkendte hvide bluse, hvor der sad nogle knapper ved halsen. 

Stille bevægede jeg mine øjne op til hans ansigt og nogle fantastisk smukke blågrønne øjne kunne ses. 

Jeg flyttede mit blik fra hans ansigt, og lod det placere sig i nakken på Phillip som stod foran mig. 

Som altid, lod jeg mine fingre glide sig ind mellem mit hår og svang det så om bag ved lige som alle de andre gange. 

Zac P.O.V

En duft spredte sig i mine næseborde i det hun lod noget af sit hår fra foran svinge sig om bag ved.  

"Kom nu forhelved videre" mumlede jeg irriteret og skubbede til nogle af dem som var foran. 

Og efter nogle sekunder kunne mig og Cleo endelig komme videre i vores liv. 

Stille og roligt gik jeg ned langs gangen, gennem lektierummet og videre hen imod 'stuen' og gik så til venstre, ned af drengegangen. 

Lige i det jeg skulle til at gå ind i værelset blev jeg mødt af Alex som kom farende ud imod mig. "Hvad skal jeg have på i aften?.. De her sko og bukser, eller de her sko og bukser?..." spurgte han frustreret samtidig med at han holde det hele op i ansigtet på mig. 

"Det ved jeg sguda ik?" svarede jeg ham med et løftet øjenbryn, puffede ham blidt væk og gik ind imod værelset. 

"OMG! jeg går ind til Frederik og Sander", og derefter blev døren klappet i og jeg var alene i værelset. Luksus. 

Jeg fandt min mobil frem fra min lomme, smed mine bøger ned på skrivebordet, tilsluttede min mobil til mit kæmpe anlæg og fandt en sang, efter få sekunder begyndte musikken af brumme højt. 

Opgivende satte jeg mig ned i kontorstolen og begyndte at gå igang med at lave lektier. 

-

Klokken var snart otte, hvilket ville sige jeg skulle til at gøre mig klar. 

Jeg slukkede stille for min Mac, lukkede skærmen sammen, lagde den hen på skrivebordet og gik så i bad. 

 

Efter at have været i bad, fik jeg tørret mig, taget nogle nye underbukser på, og hoppet i tøjet jeg havde valgt til i aften. 

Jeg træk stille i de sko som matchede skjorten. Fik dem bundet, og fået håret sat strittende op barberet mig og fået noget deo på. 

"Du imponere mig mere og mere Efron", jeg vendte mit hoved bag ud og så Alex stå og se imponeret på mit tøjvalg. 

Jeg rystede kort grinende på hovedet af ham og lukkede så dåsen med voks for derefter at finde min mobil og gå med Alex ud af værelset og ned imod halen vi skulle holde den lille fest i. 

Cleo P.O.V

Jeg fik lukket mine højtaljede shorts bag på ved hjælp fra Britney. 

"Gider du lige... " spurgte hun sødt og pegede om bag på ryggen af hendes røde kjole. "Selvfølgelig" grinte jeg. Lynede forsigtigt lynlåsen op og vendte mig så med ryggen til hende eftersom hun lige skulle 'knappe' den enkle knap som hun skulle have holdet igennem ved. 

"Sådan", jeg mærkede hende flyttet sine fingre og kort efter kunne man også tydeligt mærke den indbyggede BH presse sig imod mine bryster. 

Det jeg elskede ved den her 't-shirt' var at man troede jeg ikke havde nogen BH på indenunder fordi den for det første var ekstremt nedringede og der intet tegn var på en BH. 

 

Jeg fik hoppet i nogle sorte stilletter og fik hjulpet Britney med af krølle hendes hår og det samme gjorde hun ved mit. 

Jeg havde naturlige lange krøller men det plejer jeg ellers bare at krølle eller glatte over så det bliver en smule kønnere. 

 

Jeg rejste mig stille op fra gulvet af, svang noget af stoffet fra højre side hen over imod venstre side eftersom den var ved at vise det hele. 

"Sikkerhedsnål FUNDET!" lød der ude fra gangen af og kort efter kom Britney luntende ind med en i hånden, et grin lød fra os begge. 

Jeg fik sat nålen fast næsten helt nede i bunden af 't-shirten' for den ikke skulle vise for meget. 

 

"Så går vi" grinte jeg og svang min arm ind mellem Britney og Anika's arme. 

Vi så alle sammen lige ud og fik hurtigt øje på nogle af drengene som kom gående fra deres gang af. 

-

Jeg satte mig stille ned i stolen ved siden af Zac, krydsede mine ben og så på ham. 

"Du keder dig?" spurgte jeg og så på ham med et løftet øjenbryn. "Om jeg gør ..." svarede han og så med store øjne på mig. 

"Jeg vil hellere sidde i et hus fyldt med slanger end at sidde her" mumlede jeg irriteret. Et grin lød fra Zac. 

"Jeg joiner!" svarede han. 

-

Mig og Zac havde siddet og snakket i godt og vel et kvarter. 

"Vil du med?"

"Med hvor?"

"Væk herfra!" svarede han og så rundt. "Hellere end gerne!" svarede jeg

 

Langsomt fik mig og Zac bevæget os hen imod udgangen, dog uden at virke for desparat til at stikke af. Vi lod dog kun som om.

"Når jeg siger nu løber vi" 

"OKay" hviskede jeg tilbage. 

"NU!" hviskede Zac højt og kort efter begyndte vi begge at løbe. 

"CLEO!"

"ZAC!" 

Zac greb hurtigt fat i min hånd og kort efter begyndte vi at løbe hurtigere, med besvær fik jeg mine stiletter af hvilket gjorde at jeg kunne løbe en del hurtigere. 

-

Vi stoppede begge to op med at løbe og brød ud i det vildeste grineflip ever. 

 

"Omg " grinte jeg, og havde næsten svært ved at få luft. 

 

Vi havde endelig fået pusten igen og stoppet med at grine. 

"Fortæl mig lidt om dig selv" smilte jeg og så hen imod Zac. "Hvad skal jeg sige?" spurgte han og så underligt på mig. "Hvor gammel du er?.. hvorfor du er på skolen? hvor mange søskende har du? dine forældre?" svarede jeg og han så som han havde forstået det, derfor stoppede jeg. 

"Æhm .. jeg er sytten. Jeg har tre søskende, to lillesøstre, en på tre og en på seks, også har jeg en lillebror på fjorten. Mine forældre? stinkende rige og skide irriterende..." fortalte han. Jeg brød ud i et kort grin da han fortalte om sin skide irriterende forældre. 

"Hvad med dig?" spurgte han og så smilende over på mig. 

"Æhm ... jeg er seksten år gammel. Enebarn, og har en stinkende rig far, og en snobbet mor. De er skilt" svarede jeg og så smilende hen på ham. Et lille grin lød fra ham. 

-

Vi var faldet godt i snak. 

Den mørke himmel havde efterhånden lagt sig over os, men det ignorerede vi.

-

"tror du ikke snart vi må gå tilbage? ellers sender de sgu hele skolen ud efter os" vi begyndte begge at grine. 

"der er den zac som jeg har prøvet at få frem" jeg blinkede til ham, og et smil bredte sig på mine læber.

"hvad mener du?" han løftede det ene øjenbryn og så spørgende på mig. "altså den zac som kan smile, den zac som man kan snakke med uden at han virker totalt kold" han kiggede lidt væk fra mig inden han kiggede på mig igen.

"det er ikke rigtig noget jeg kan gøre for. jeg syntes bare ikke altid at jeg har brug for at smile. som sagt jeg kommer fra en skide irriterende familie som er totalt ligeglad med mig. plus jeg smiler kun når der faktisk er noget som jeg kan smile over, og det er der ikke meget af her i livet" jeg kiggede op på ham, og kunne mærke at smilet på mine læber forsvandt.

"det er jeg ked af at høre Zac, det var ikke på den måde ment" jeg kiggede på ham, og han kiggede også på mig. Et smil bredte sig på hans læber, som udviklede sig til et grin. Jeg stod bare helt frosset på stedet.

"hvad er det der er så sjovt?" jeg løftede det ene øjenbryn for at vise at jeg ikke forstod en skid.

"Cleo du står og undskylder for ingen ting jeg har klaret mig selv i sytten år mon jeg ikke kan klare resten af livet?" hans smil forsvandt, mere hørte jeg ikke for der kom en masse råb bag fra. 

"skal vi løbe eller blive fanget?" spurgte jeg med et smil på læben. Han gengældte smilet og vi begyndte at løbe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...