Sadness Or Happiness

Vi kender vidst alle sammen, de piger som ikke gider drenge, og alt det drama der kan ske i et forhold. Sådan er den 17 årig Cleo som er på efterskole. Zac han er det helt omvendte af Cleo. Han har været ude i en masse lort, som han ikke ønsker at skulle se igen, så han er for det meste fraværende, også eftersom han går vildt meget op i sin sport. Zacs forældre er nogle ligeglade idioter, som ikke tager sig af andre end dem selv. Og det samme med Cleos. Eller.. mest hendes far. Gnister opstå i luften, drama køre rundt på skolen og til sidst bliver det for meget for dem alle sammen. Finder Zac, Cleo tiltrækkende?.. og omvendt?

8Likes
11Kommentarer
968Visninger
AA

2. Kapitel 2


Cleo P.O.V

Vi kørte stille langs om af grusvejen. 

Sandet udenfor flød rundt til alle sider. Solen lyste højt på himlen. Musikken spillede højt i mine øre. 

Jeg så hen på min venstre side hvor min mor sad. Jeg lod mit blik glide ned på hendes mund hvor jeg kunne ane den bevægede sig. 

Jeg tog den ene prop ud af øret og så på hende med et løftet øjenbryn. Hun sukkede hårdt og så irriteret på mig. "Vi er fremme", hendes stemme lød som altid stresset. 

Jeg proppede bare ligegyldigt proppen ind i øret igen og åbnede bildøren til den fine lille hvide KIA. 

Jeg trådte langsomt ud, smækkede døren i, gik om til bagagerummet, trak min kuffert ud og smækkede klappen i bagefter. 

I et roligt tempo fik jeg bevæget mig op i mod trapperne. "Sluk så din musik og opføre dig bare en lille smule menneskelig" lød der irriteret fra hende eftersom hun var kommet op på min side og revet mine propper ud af ørene. 

"Har jeg nogensinde fortalt dig hvor meget jeg hader dig?" spurgte jeg, stoppede op og kiggede flabet på hende. "Jaaa, mindst hundrede gange" svarede hun irriteret og kort efter forsat lyden fra hendes klamme sko. 

Jeg skimte kort den ekstremt store bygning som nu var mit ... hjem. Og min skole. Efterskole. Wuuhu, jeg har altid ønsket mig at bo på sådan en. Mærk sarkasmen. 

'VELKOMMEN!' skiltet stod lige ovenfor den gigantiske dør, hvor der strømede med elever ind og ud af. 

"Welcome too hell" mumlede jeg for mig selv og fulgte efter min mor ind i den store hal. 

"Bare kør jeres ting ind på jeres værelser!" blev der råbt højt op. Min mor lagde forsigtigt en hånd på min ryg og skubbede mig frem af, samt hun drejede ned imod pigegangen. 

"... Ej, OMG! SASHA! DIANA! DELISHA!" blev der råbt lidt længere nede fra gangen af. "Jesus". 

Jeg drejede forsigtigt ind på mit såkaldte 'værelse'. Min roommate var allerede inde på værelset, godt igang med at pakke ud. "Hvor skal jeg gøre af den her skat?!" lød en skinger stemmer. "Kan du ikke bare lade mig pakke ud SELV!" blev der råbt tilbage. 

Jeg smed min taske med dyne og puder ned på siden jeg havde valgt at kalde MIN!. "Hej", jeg vendte mig stille om og kiggede på personen som havde rakt mig sin hånd. "Dav" mumlede jeg kort, vendte mig om igen og så hen imod min seng som min mor var godt igang med at få redt. 

Det her værelse så faktisk ikke værst ud?.. Høje hvide senge med indbygget rullekasser nedenunder, hvide vægge og opslagstavler på vær side. Langt skrivebord foran vinduet med 2 kontorstole. Hylder på vær side af vinduet. 

-

"Så det var det sidste. Jeg tror vi skal ned i hallen, de fleste flygter der ned" lød min mors stemme. Jeg rejste mig stille op fra kontorstolen rettede på min sweatshirt og beanie. 

Langsomt fik mig og min mor bevæget os ned imod hallen vi alle skulle mødes i. 

-

Jeg lod mit blik glide ned af de mange piger som kom gående i deres ekstremt korte shorts og meget nedringede toppe. 

Jeg så kort ned af mig selv. Sorte skinny jeans, sorte sko fra H&M, sort t-shirt, halskæde og en cowboy-skjorte jeg havde bundet rundt om min læn/hofter. Mit outfit var enkelt ... som altid. Det var sjældent jeg gik i ekstremt lyst tøj og sådan. Uhhh vi må dog heller ikke glemme, min sorte beanie som jeg havde valgt til dette outfit. 

" ... og nu vil jeg gerne bede om at alle elever kommer her op til mig, og får uddelt en bluse. Jeg så med åben mund hen på min mor som så med store øjne på mig. "Hva' sathan. Bluse med jeres navn?" mumlede hun lamt. 

Jeg rejste mig op og bevægede mig hen i den lange kø.

-

"Ja, også må jeg be' alle forældre om at forlade skolen" lød Lise's stemme. Lise, var åbenbart vores skoleinspektør. 

"Ses" mumlede jeg kort og koldt. "Ses skat" mumlede hun kort, gav mig et kram og forlod så den store hal. 

Jeg satte mig ned på stolen fra før, krydsede mine ben og fandt min telefon frem. 

 

Folk var efterhånden begyndt at sætte sig ind på pladserne fra før. 

Jeg lod forsigtigt mit blik glide rundt i salen. Dog stoppede jeg blikket ved en dreng. Brunt halv sjusket hår, sort t-shirt, halskæde, sorte stramme hængerøvs bukser og et par sorte og hvide sko. 

"Zac!" lød en sød lille stemme. Jeg så stille ned af hans ben og mit blik blev mødt en lille pige som stod og træk i hans bukser. "Hva' så pulle?" lød en mandelig stemme. "Jeg vil have et kram", et smil placerede sig på mine læber. 

Han bukkede sig stille, placerede armende rundt om den lille pige løftede hende op, holde stramt omkring hende, kyssede hende på kinden og satte hende ned på gulvet igen. 

"VENT PÅ MIG MOR!" råbte hun og begyndte at løbe væk. 

Smilet på mine læber forsvandt hurtigt igen og jeg rettede mig væk fra retningen jeg havde rykket mig i. 

En stol blev trukket ud ved siden af mig og kort efter satte personen sig ned i stolen med et bump. 

"Ik snak ti-" 

"Ligner jeg en der har lyst til at snakke?" afbrød jeg hende og så ligegyldigt på hende med et løftet øjenbryn. "Dig kan jeg li'" lød der fra hende, og kort efter lavede vi et tegn. 

Typen som hende kendte jeg for godt. Derfor lavede vi tegnet. Vi kendte typerne. 

Hendes stil var magen til min, fuldstændig. Helt ens tøj på. Lige borset fra at hendes sko var var en del højre end mine. 

"Anika"

"Cleo".

 

"Super, så siger vi at ... alle jer der elsker sodavand rejser sig op!" lød der fra hende Lise der stod bag mig. "Gå vi i 0 klasse eller hvad?" lød en mumlen på min side. Jeg grinte kort og så hen på Anika. 

Alle lige borset fra mig og Anika rejste sig op. 

"Hvad med jer to?.. kan i ikke lide sodavand?" spurgte Lise og lagde en hånd på vores skuldre. Jeg rystede hendes hånd af min skulder og det samme med Anika. 

"Hvis vi kunne lide sodavand... havde vi sjovt nok rejst os op" mumlede jeg irriteret. Nogle grin lød rundt omkring. 

"Nåå jamen, det vel også okay", Lise vendte sig om og begyndte at gå med resten ind imod spisesalen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...