Sadness Or Happiness

Vi kender vidst alle sammen, de piger som ikke gider drenge, og alt det drama der kan ske i et forhold. Sådan er den 17 årig Cleo som er på efterskole. Zac han er det helt omvendte af Cleo. Han har været ude i en masse lort, som han ikke ønsker at skulle se igen, så han er for det meste fraværende, også eftersom han går vildt meget op i sin sport. Zacs forældre er nogle ligeglade idioter, som ikke tager sig af andre end dem selv. Og det samme med Cleos. Eller.. mest hendes far. Gnister opstå i luften, drama køre rundt på skolen og til sidst bliver det for meget for dem alle sammen. Finder Zac, Cleo tiltrækkende?.. og omvendt?

8Likes
11Kommentarer
967Visninger
AA

10. kapitel 10.

Cleo P.O.V

 

Hvad var der lige sket? Det ene øjeblik lå jeg i armene på Zac i hans seng, det næste øjeblik var Sander kommet brasende ind, og kaldt Zac for et svin? Hvad sker der for alt det her drama. Jeg havde sat mig op, og kiggede hen imod den åbne dør. Alex havde sat sig over ved siden af mig, og prøvede at få lidt liv i mig, da jeg bare sad og stirede ud i luften.

 

Jeg vendte brat hovedet hen mod Alex. "Hvorfor flippede han sådan ud?" Jeg støttede mit hoved i mine hænder som jeg havde oven på mine knæ. "Jeg syntes du fortjener at få det af vide" Han sukkede kort inden han begyndte at snakke. "Sander er forelsket i dig, og Zac vidste det, og derfor har Sander det som om at Zac har stjålet 'hans pige' hvis du forstår" Han kiggede lidt på mig inden jeg rejste mig op og begyndte at gå frem, og tilbage i værelset.

 

"Oh shit oh shit oh shit. Hvad har jeg dog gjort?! Har jeg sendt nogle forkerte signaler til Sander?! jeg kan kun lide ham som venner, og ikke mer' end det.." Alex afbrød mig. "Fordi du er forelsket i Zac" Jeg kiggede lidt på Alex. Var jeg virkelig forelsket i Zac? Det kunne jeg umuligt være. "Jeg må finde drengene" Jeg løb alt hvad jeg kunne ned på fodboldbanen.

****

Da jeg kom ned på fodboldbanen så jeg drengene stå og 'snakke' eller det vil jeg ikke kalde det, rettere råbte. De havde ikke set mig endnu, så jeg gik direkte ned til dem. "Gider i godt at dæmpe jer? hele skolen kan høre jer!" Jeg var virkelig pissed lige nu så der var sgu ikke noget 'nåår små børn ikke skændes her skal i have en småkage?' Den del af mig var helt gemt væk, og var blevet erstattet af en is kold kælling.

 

De kiggede begge på mig. "Cleo hvad laver du her?" Jeg kunne se Sander rødmede."Sander jeg ved det hele" han spærrede øjnene op og gloede på mig. "Har du sladret din store idiot!!" Sander tog fat i Zac og skubbede ham bag ud, så Zac var lige ved at vælte. "Sander stop" det var ikke andet end en hvisken, men det var højt nok så de begge hørte det. Jeg kunne mærke tårende presse sig på. "Sander jeg er ked af det, men jeg kan ikke gengælde de følelser du har for mig" Ordene var blevet sagt før jeg havde tænkt mig om, for han blev helt stille, og jeg kunne se at han skulle til at løbe.

 

Jeg tog forsigtigt fat i hans arm. "Jeg er ked af det Sander, jeg håber ikke det her drama ødelægger vores venskab" En tåre trillede ned af min kind, og videre ned i munden, så jeg kunne smage saltvandet. "Hvad ved du overhoved om Zac? Har han fortalt dig om alt det lort han har lavet?" Jeg vendte opmærksomheden hen imod Zac, som stod helt frosset på steddet. "Sander det sagde du bare ikke det der" Der var intet vrede i stemmen, kun sorg, og skuffelse.

 

Jeg gik hen til Zac. "Jeg er ligeglad med hvordan du har været. for jeg har selv gjort nogle ting som jeg ikke er stolt af, og derfor er jeg ligeglad med hvad der er sket i din fortid" jeg smilede til ham, og han tog sin hånd op, og tørrede min tåre væk. "Jeg tror bare jeg går nu, vi ses i morgen Cleo" Sander lød ikke ligefrem glad, men han var da ikke ligeså rasende som før.

 

"Cleo er du sikker på at du er ligeglad med min.." Jeg afbrød ham ved at lade vores læber mødes. I starten virkede han meget chokeret, men efter få sekunder kyssede han med. Vi stod sådan i lidt tid. Da vi adskilte vores læber, var vores hoveder meget tætte. "Jeg tror jeg er forelsket i dig Zac" Et lille smil kom frem på mine læber. "Cleo.. jeg har det på samme måde" Denne gang var det hans tur til at smile. "Men lov mig én ting Zac" Jeg løftede hovedet så jeg kunne se ind i hans flotte grøn, blå øjne. Han nikkede som tegn på at jeg skulle fortsætte. "Du må aldrig knuse mit hjerte, jeg er blevet såret så mange gange før, og jeg tror ikke jeg kan klare en gang til"

 

Han lagde begge sine hænder på mine kinder. "Cleo jeg vil aldrig, og jeg mener ALDRIG lade dig gå" Han smilte til mig, og jeg gengældte smilet. "Jeg elsker dig" Ordende kom helt bag på mig da han sagde det. "Jeg elsker også dig" Vi kyssede indtil at Anika stod og græd ved siden af os. "Anika hvad er der galt" Hun løb væk fra både mig, og Zac. Hvad havde vi nu gjort?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...