Nobody appect me

Kami er en pige på 15 år, som har det svært med sin familie. Hendes far hader hende, og hendes mor er ligeglad med hvad Kami laver. På skolen bliver Kami betraktet som en pige der har socailt angst, og når hun siger noget tror alle det er ondt ment. Men en dag hvor Kami for nok af det hele, løber hun hjemme fra og så sker der en masse ting, som Kami ikke havde forventet.

2Likes
2Kommentarer
292Visninger
AA

1. I skal bare vide...

"Det her er femte gang inde for en måneden, at du er blevet sendt hjem fra skole Kami. Det kan du ikke være bekendt Kami! Nu tror alle lærerne sikkert vi bare der dårlige forældre. Hvordan kun du dog også finde på at sige sådan nogle grime ting til din lærer! Hører du overhovedet efter, hvad jeg siger? hva Kami!" råbte faderen verdt og kiggede på Kami med ondskabsfulde øjene.

Kami kiggede ned i gulvet, og prøvede at lade vær med at græde. Hvorfor skulle det også altid gå ud over Kami? Hun havde aldig gjort noget, det var Mia som sad ved siden af hende i skolen, den bitch. Når Mia havde sagt eller gjort noget dum siger hun altid, at det er Kami som fik hende til at gøre det, og det tror lærene på hver gang.

Kami kiggede op i et øjeblik, på de lysebrune vække i stuen. Stuen var ganske lille og de havde ikke en gang et tv, da der ikke er plads til det i stuen, på grund af den store sorte lædersofa som næsten fulder det hele.

Faden sad på sin kongeplads, i sin lænestol. Han havde sit sorte jakkesæt og sit røde slips på, som han altid har på når han er på arbejde. Han havde sin avis i sin venstre hånd og i den højre havde en pippe. Pippen var spcaialt lavet i Japan og morden plejer altid at sige, når der kommer gæster, at pippen var meget dyr.

Morden var ude i køkkenet og lave mad. Hun har aldrig rigtigt haft en job, hun kan bedre lide at gå hjemme og være husmor.  Hun havde sit forklæde på, som var købt i England. Forklædet havde fine hvide blonder på, og selve stoffet var jumbo prikket. Prikkerne var hvide og stoffet var rødt. Kamis forældre har altid godt kunne lide 70´erne, og deres hjem var indrettet efter en eller anden 70´er film som de elsker.

Kami hørte at gaskomfuret blev slukket og morden kom ind i stuen, med sin cigart i munden og kigget på faderen. "Hvad er der sket min elskede?" spurgte morden og så bekymret ud.

"Kami er blevet sendt hjem igen! og denne gang kaldte hun læreren en tævesvinger. Hvad skal vi stille op? ud an set hvad vi siger til hende, gider hun åbentbart ikke at hører efter. Har du nogle forslag til en staf denne gang elskede?" sagde faderen og smilte med et skævt smil over til Kami.

"Det er helt op til dig min elskede, så længe det ikke kan ses, for ellers ved du godt at politet kommer og fjerner Kami" sagde morden.

Kami begyndte at ryste over hele kroppen. Hun var bange for hvad hvilken staf hun ville få denne gang. Sidste gang hun fik en staf, hvor hun fik et brændemærke af hendes mordens cigart. "Jeg synes, at denne der staf som jeg lavde på dig sidste gang ikke var så slem, hvad siger du til den samme igen Kami?" sagde faderen hævngærig.

I sted for at græde, begyndte vreden i Kami at stige hende til hovedet. Det måtte blive idag, at Kami skulle tage sig sammen til at sige hvad hun virkelig følte. Kami tog sig til sine knæ og begyndte lige så langsomt at rejse sig op. Hele hende krop rystede at radsel, men det skulle bare overstås idag. Hun stod op nu og kiggede vredt på sin fader.

"I skal bare vide, at alt det der er blevet sagt var ikke mig som har gjort det! og det finder jeg mig ikke i! Jeg finder mig heller ikke i at du skal yde vold, bare fordi du synes at det er sjovt! Jeg gider slet ikke at være her, mere vis ikke I ændre jer!" sagde Kami og så vredt så faderen.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...