Kærlighed under mistelten

Hvad sker der når man kommer til at kysse sin bedste ven under en mistelten, når man er sneet inde i en hytte i en skov?

2Likes
1Kommentarer
100Visninger
AA

1. Rødvin, sne og træ

"Christian, det her tager altså toppen over dårlige idéer." Råbte Freja ned af trappen, mens hun kastede en sweater over sit hoved. 

"Hold nu op, det er bare lidt sne. Kom ned." Råbte han tilbage. Hun rystede på hovedet. Lidt sne, siger han - i realiteten var de sneet inde på anden dag; sneen dækkede halvdelen af hyttens vinduer, og de vinduerne der ikke var dækket, var blevet dekoreret af iskrystaller der spredte sig mere og mere for hver dag. Det var andet år, de to holdt jul sammen siden de begge flyttede hjemmefra; Christians familie holdt jul i Tyrkiet igen, og Freja havde bare brug for at afbræk fra sin familie. I år havde Christians forældre insisteret på, at de brugte deres "afslapnings-hytte", som lå midt i en skov et sted i Jylland. Det havde virket som en fin idé, indtil i går, hvor de opdagede at de praktisk talt ikke kunne åbne døren for sne, eller se bilen mere - alting var hvidt. 

Hun gik ned af trappen og ind i TV-stuen, hvor brændeovnen buldrede, men Christian var forsvundet. Hun hørte grynten og et "av!", og kiggede rundt.

"Christian?" Endnu mere grynten. "Jeg er i køkkenet!" Hun grinede. 
"Hvad laver du i køkkenet? Du ved ikke en gang hvordan man bruger det, Christian." Hun grinede igen af hans sure ansigtsudtryk.
"Det siger du ikke. Jeg kan ikke en gang åbne en rødvin uden skruelåg." Sagde han surt og satte sig tungt i en stol. Freja fnes, og ledte i skufferne efter en vin-oplukker. 
"Her er da meget fint. Jeg troede ikke at det ville være så stort..." Sagde Christian stille, og Freja kiggede op - hytten var holdt i to etager, og holdt udelukkende i mørkt træ og natursten; køkkenet var smukt, hylder og vægge pyntet med smukt udførte tallerkener og små kopper med krydderier, der hang over det sorte gaskomfur.

"Det er bedre end min lille lejlighed." Sagde Freja, da hun satte sig ved siden af Christian med to glas. Christian grinede. 
"Sandt nok." Ingen af deres lejligheder var noget at blære sig med; Christians var lille og gammel, dårligt isoleret og godt og vel en halv time fra centrum. Frejas var en lille et værelses lejlighed, hvor der knapt var plads til hende og hendes kat, Sherlock, som blev sat af hos Freja's veninde, Pia, inden de kørte op til hytten. Der lød et svagt "pop", og derefter en gluggende lyd af vinen der blev hældt op. 

"Jeg ved godt at det ikke er helt ideelt, men det er da meget hyggeligt." Sagde han stille, mens han nussede hendes nakke. Freja lukkede øjnene og nød det; hun havde været ret spændt op siden juleferien gik igang. Desuden var der intet i det - Freja og Christian havde været venner siden hun var 14 og han var 15; de var nu henholdsvis 22 og 23, og stadig lige så gode venner som da de var teenagere. 

"Lad os gå ind i TV-stuen." Christian rejste sig og gabte. Han smilede til Freja, og satte sig til rette i den store sofa foran biograf-lærred-størrelses-tv'et, og klappede pladsen ved siden af ham. Freja grinede og satte sig. 

Siden de kun var to, blev tv-stuen brugt mest - opholdsstuen var for stor og for formel for kun dem, og de ekstra 3 toiletter, var lige i overkanten (selvom Freja yndede at bruge det store badekar i det ene badeværelse), og de to soveværelser var på størrelse med hendes lejlighed. Der var ikke blevet sparet på udgifterne, og det kunne mærkes; selv Christian, der vidste at hans forældre havde en god vane med at overdrive, blev chokeret da de trådte indenfor. 

"Hvad skal vi se?" Spurgte han stille, da Freja havde sat sig til rette op af ham med fødderne pakket ind i hendes ynglings uldsokker, og hendes vinglas i hånden. 
"Jeg ved det ikke... Tjek hvad der er." Han lagde armen om hende og gik i gang med at lede igennem Netflix's jule-liste. 
"Hvad med.... Love Actually?" Han smilede stort ned til Freja. Hun smilede ligeså stort tilbage. Det var endnu en af deres jule-traditioner - siden Christian fyldte 16, havde de hver december set Love Actually sammen. 
"Du kender mig for godt." Svarede Freja med et grin, og lagde sig til rette i Christians arme. Hun ville nægte det, hvis nogen spurgte, men hun elskede at putte med ham; han duftede af gamle bøger, after-shave og en helt speciel duft, der bare var ham. 

De startede filmen, og snakkede med på flere af replikkerne, mens de grinede højlydt og drak deres vin. 

Efter en times tid rettede Freja sig lidt op. 
"Ved du hvad jeg tit tænker over?" Christian rystede på hovedet, og tog en slurk af sin rødvin. "Bare.. Jeg ser alle mine venner holde deres første jul i en fælles lejlighed, første jul med ægtefæller, første jul med barn.. Og så kommer jeg til at tænke på, at her sidder vi, singler, uden noget som helst." 

De havde begge to haft svært ved forhold. Christian gjorde for lidt, så de gik, ellers gjorde han for meget og de forsvandt - Freja blev træt af forhold hurtigt, og skubbede dem fra sig efter meget kort tid. Det havde gjort dem lidt tættere at have denne ting begge to, men det ændrede ikke på at Freja gerne ville opleve det med en; og det ville Christian egentligt også.
"Tjah.. Her sidder vi, anden jul sammen med vores bedste ven, med alkohol, ikke baby-gylp og irriterede ægtefæller. Jeg synes det er helt okay." Han grinede og nussede hendes blonde hår. Hun smilede. 
"Du har ret. Det er fint at erstatte baby-gylpen ud med alkohol." De skålede og satte sig til rette igen. 
Christian nussede stadig hendes hår, og tømte sit vinglas i et drag. 
"Men jeg vil sige, at mine forældre tror at vi er sammen, og at vi bare er virkelig gode til at skjule det." Spøgte han, mens han hældte det sidste vin op i deres glas. Hun grinede. 
"Mine forældre spørger bare, om jeg ikke snart kan få nogle børn." Han fnøs. "De mener at vi to ville få smukke børn." Fortsatte hun med et grin, og prikkede ham i siden. 
"Det ville vi i hvert fald. Jeg har gode gener, skal du vide!" svarede han igen og løftede øjenbrynene. 

De havde ret. Christian var en smuk mand - brunt, krøllet hår og næsten sorte øjne, en fantastisk kropsbygning, hvor Freja var lille, langhåret og blond med isblå øjne; Christian mente - selvom han aldrig ville indrømme det over for nogen - at Freja var den perfekte højde; hun passede ind mod hans krop perfekt, og hun duftede altid af mango og den æble-shampoo hun brugte hver dag. De sad i stilhed, drak deres vin og så resten af filmen. 

"Årh, det er virkelig den sødeste film nogensinde." Hviskede Freja, mens hun tørrede sine øjne. Christian grinede mildt. 
"Du ved hvad der sker hvert år, og alligevel tuder du i slutningen." Konstaterede han. Hun slog ham let på maven. 
"Luk. Jeg henter mere vin. Er du sulten?" Hun bevægede sig ud i køkkenet. "Ja." Råbte han til hende, og strakte sig. 

Hun trak vejret dybt, da hun nåede ud i køkkenet. Han var fuldstændig... Hun rystede hovedet og forsøgte at få de knapt så venskablige tanker ud af hovedet, og åbnede endnu en rødvin. Hun hoppede let, da et par arme lagde sig over hendes skuldre. 
"Hvad gør vi med mad?" Spurgte han hende - hun trak på skuldrene. "kig i køleskabet." Hun drejede sig rundt, da armene lettede fra hendes skuldre, og hældte vinen op i glassene. 
"Der er broccoli og rosenkål. Hvad fanden er det du spiser?" Spurgte han forundret og kiggede spørgende hen på Freja. Hun fniste. 
"Det hedder grønsager, Christian." Hun rakte ham hans vinglas, og han tog en stor slurk. 
"Men... Det er klamt." Han rynkede på næsen og lukkede køleskabet igen. 
"Der er frysepizza!" Råbte han glad, og kiggede tilbage på Freja, der tog en stor slurk af sin vin. Hun trak på skuldrene igen.
"Hvis det er det du vil have, så laver du det altså." Hun smilede bredt til ham og blinkede, hvorefter hun trak sig tilbage i tv-stuen. 

Christian stirrede efter hende. Det var på ingen måde godt at han tænkte visse tanker om sin bedste veninde; han havde for længst skubbet idéerne om hende væk fra sig, fordi det simpelthen ikke ville fungere. Hun var for sød, og han var et alt for stort rod til hende. Men når hun kiggede sådan på ham... Og selvom hendes hyggetøj egentligt ikke var sexet, så virkede det sådan på ham. De lavtaljede pyjamasbukser, der smøg sig om hendes ben og den hvide tanktop under en løs sweater... Han rystede på hovedet og smed pizzaerne i ovnen. Han tog sit vinglas og gik ind til hende igen. Hun havde startet en af hendes serier op, og selvom han ikke var vild med science-fiction, så satte han sig alligevel ned og så med.

"Ca. 20 minutter, så er der mad." Sagde han ud i luften - Freja holdt sit vinglas med begge hænder og hendes øjne var klistret på skærmen. 
"Dude, der er kommet et nyt afsnit af Doctor Who!" Sagde hun glad uden at tage øjnene fra skærmen. Han grinede og rykkede tættere på hende; hun rykkede automatisk tættere på ham, indtil hun kunne læne sig op af ham, og satte sig så til rette; hendes hestehale kildede hans næse. 

Han forsøgte at følge med i afsnittet, men generelt var en mand med butterfly og en flyvende telefon-boks ikke hans stærke side, så han endte med at kigge på hende i stedet. Hans øjne fulgte hendes ansigtstræk; hendes næse, hendes øjenvipper, der lagde sig som en dyne på hendes kinder når hun blinkede, og hendes læber og tungen der en gang i mellem flikkede ud for at fugte dem. 

"Hold op med at stirre på mig." Sagde hun uden at fjerne øjnene fra TV'et. Han grinede.
"Hvordan vidste du det?" Hun fjernede blikket fra skærmen, og kiggede ham i øjnene med et smil drillende om hendes læber.
"Det kan man bare mærke." De kiggede søgende på hinanden i lidt tid, og Christians hoved var lige pludselig meget tættere på hendes end for 2 sekunder siden; han var tæt på at bøje sig bare to millimeter mere ned, og så ville deres læber røre hinanden, men øjeblikket blev afbrudt af ovnen der bippede.

Freja rømmede sig. 
"Pizzaerne er færdige." Hviskede hun. 
"Jah.." Hviskede han tilbage. Han var ret ligeglad med de pizzaer lige nu. Det eneste han kunne tænke på, var hendes læber, lyserøde og fyldige, der tiggede om at han kyssede dem. Freja rystede på hovedet og rykkedet hurtigt væk fra ham. Hun smilede genert. 
"De brænder på, din dummernik." Sagde hun og klaskede ham på skulderen, da hun rejste sig for at fjerne pizzaerne fra ovnen. Han grinede halvhjertet. Så. tæt. på. 

"Vil du ikke skære dem? Jeg kan simpelthen ikke; jeg er altså blevet lidt halvfuld." Lød det fra køkkenet. Han rejste sig med et smil - normalt ville hun blive halvfuld efter to glas vin, og hun var oppe på 4 nu; det overraskede ham at overhovedet kunne stå op lige nu. 
"Kommer nu." Hun vendte sig og smilede til ham, og rykkede sig væk fra ovnen. Hun lænede sig i dørkarmen, mens han skar pizzaerne ud. 
"Jeg ved godt at jeg var lidt sur i morges, men jeg er virkelig glad for at være her, Christian." Sagde hun stille. Han kiggede sig over skulderen og smilede halvt til hende; en ting han vidste, de fleste piger smeltede over. 
"Samme her, Freja." Han skar videre. Hun fniste igen. 
"Hvad?" Spurgte han uden at kigge sig tilbage. 
"Ej, det er så latterligt. Men.. Det er fordi..." Hun begyndte at grine igen. "Hvad?" Han vendte sig denne gang, og smilede til hende. 
"Mistelten." Svarede hun og pegede op over sit hoved; selvfølgelig hang der mistelten. Pokker tage hans forældre og deres indblanding. 
"Sørme så." Svarede han tørt og skar det sidste stykke pizza ud. 
"Hey Christian?" Hendes stemme lød usikker. Han vendte sig igen, og rykkede tættere på hende; hans vinglas stod på bordet, og han tog en slurk. "Mmmh?" Svarede han med vin i munden. Hun kiggede op på ham; hendes øjne var et hav, et uendeligt hav og han ville drukne i dem, hvis han kunne. 
"Mistelten.." Hviskede hun sagte. Først nu havde han opfattet at han stod tæt op af hende, hendes åndedrag fløj over hans hals. Hun duftede af æbler. 

"Sørme så." Hviskede han sagte tilbage, en parodi på deres tidligere snak. Og lige pludselig var hendes ene hånd rundt om hans nakke, og hans frie hånd var rundt om hendes talje. 
"Sørme så." Gentog hun. Det gjorde det - han kunne ikke lade være; han blev nødt til at mærke hendes læber på hans. Og det gjorde han; han bøjede sig roligt ned, hans hjerte hamrede hårdere end det nogensinde havde gjort før, og hendes læber var bløde og mere end han nogensinde havde forestillet sig; hun åbnede sin mund lidt med et næsten uhørligt suk, og snog begge sine hænder om hans nakke og trak ham tættere på; deres tunger dansede omkring hinanden, og han knugede hende ind til sig. 

 

Det var den 23. december, at de stod der, med frysepizzaer i baggrunden, lidt for meget vin i blodet og kyssede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...