New Smile New Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 20 dec. 2015
  • Status: Igang
New Smile New Life: Sascha er 16 år og bor hos sin mor sammen med sin bror Nick og sin søster Sofia. Sascha og hendes veninde Jade skal til koncert, de har arbejdet hårdt for at få billetterne. Da de er til koncerten sker der pludselig noget uventet. Pigerne kan ikke fortsætte som dem de var før, de får nye smil på læberne og de får et nyt liv.

12Likes
5Kommentarer
1680Visninger
AA

9. 8

Jade's synsvinkel:

Oh shit, var det første jeg tænkte. Jeg kiggede over på Sascha, hun stod bare og stirrede på hende.. 'Sæscha hvas fandan her du gang i?' Det var første gang at hendes mor var hjemme siden Jason og jeg flyttede ind. Hun er ret uhyggelig, så jeg tog Jason, der stod og klamrede sig til mit ben, i hånden og sagde stille og roligt at vi lige tog Sofia og Nick med ind på værelset. Sascha kiggede fortabt på mig, men jeg blev nødt til at få børnene væk i en fart, så jeg skyndte mig at gå med dem.

Da jeg havde beroligende dem lidt, selvom det var ret svært for alt det råberi i stuen, gik jeg ud og låste døren. Jeg havde fortalt dem at jeg ville låse døren, så hvis Sascha's mor lige pludselig ville komme brusende ville der ikke ske noget, de havde bare nikket. Hold op hvor så de skræmte ud da jeg gik.

Men jeg blev nødt til at hjælpe Sascha! Jeg løb ned at trappen og ind i stuen, hvor jeg så Sascha's mor slå ud efter Sascha! 'NEEEEEJJ' skreg jeg med gråd i stemmen. Hendes mor stoppede brat og kiggede på mig med lynende øjne 'Ah hvas schagde du?' Spurgte hun og kom hen mod mig, jeg kiggede skræmt rundt for at se om der var noget jeg kunne beskytte mig med, men der var intet. Så tog jeg mod til mig og sagde 'Frøken Collins, jeg vil gerne have at du lige tager det lidt roligt og lader din datter være!' Jeg sagde det meget bestemt og hun kiggede overrasket på mig 'Jeg ved godt at det jer er dit hus, men jeg synes du skal tage dig af dine børn! Sofia, Nick og Sascha, tænk på hvordan de har det! Du drikker hele tiden, du slår dem, du råber af dem, du tager overhovedet ikke af dem. Man skulle tro at du ikke var mor! Du burde ikke være mor! Du skal være fuldt ud taknemlig for at du stadig har børnene! De kunne være endt på børnehjem, eller hos en anden familie, hos nogen der kunne finde ud af at tage sig af dem!' Hendes blik ændrede sig fra overraskelse til vrede og derefter til sorg, jeg så at hun lyttede til det jeg sagde, og det gjorde ondt på hende at får sandheden at vide. Sascha kom løbende hen mod mig, og hun omfavnede mig. Hun hulkede som en sindssyg, hun blev bare ved med at holde om mig. Jeg kunne mærke at min skulder blev helt våd af tårer, pludselig sagde hun 'Jeg snotter på dig..' Jeg trak på smilebåndet og svarede 'Du snotter bare løs' hendes mor så mig i øjnene og jeg kunne se at hun havde det forfærdeligt med sig selv. Hun kiggede håbende på mig og jeg vidste lige præcis hvad hun mente, jeg nikkede roligt og smilte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...