Kold som sne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
''Jeg bliver nødt til at flygte'' Sarah er en ung pige på 16 år, som der aldrig har forstået hvad hendes liv går ud på. Hun møder Mads, som der har en masse tilfælles med hende, mere end hvad hun tror. Han tager hende med ud på hendes livs rejse, men hver en drøm har sin ende, spørgsmålet er bare om enden i hendes livs historie er god nok, eller om hun vil vågne op, og opdage at det hele bare var endnu en drøm.

4Likes
3Kommentarer
384Visninger
AA

4. Tåren afsløre alt

Mads' tanker

''jeg tror ikke på dig, der må være noget galt med sofaen, jeg har aldrig været stærk, jeg har aldrig været selvsikker, jeg har aldrig kunnet noget specielt, jeg er bare en ødelagt 16 årig pige, der blev taget fra sin mor, der har brugt sin tid i et fucking koldt og vådt kælderrum.''

Hun rejser sig, og går mod døren, åbner den, og går. Jeg sidder og tænker lidt over hvad hun sagde ''jeg har aldrig været stærk, jeg har aldrig været selvsikker'' Hun er da helt klart selvsikker, hun var selvsikker nok til at forsvare mig, når John havde en pistol, hun var stærk nok, til at få sig selv til at hoppe ud af vinduet. For mig lyder hun som en af de stærkeste mennesker jeg kender. VENT, kun efter hun gjorde de ting, hun har aldrig været stærkere før nu, og aldrig været selvsikker før nu, og derfor er hendes kræfter begyndt. OMG! så finder hun snart ud af hvad hendes evne er, shit jeg må finde hende.

Jeg løber ud på gaden, den samme vej hun løb før, jeg løber og løber, spørger hver eneste person jeg kommer forbi, og bliver vist i retning af den gyde vi fandt hende i. Jeg stormer af sted, bokstaveligtalt. Alle os med de evner vi har fået givet, har en usædvanlig god styrke, og er usædvanlig hurtige, men vi har også den ekstra ting, hvor min er, at jeg kan give andre smerte ved at kigge på dem, og tænke på at de får smerte, men det er faktisk rigtig svært, fordi du skal tænke at du gør det, og det er forfærdeligt at tænke på.

Jeg kan høre hendes åndedræt, og en dråbe der falder til jorden, græder hun? Jeg løber bag et hjørne, og der sidder hun ganske rigtigt for enden af gyden ved væggen, og græder. Hun ser mig, og kigger på mig, hendes store helt lyseblå øjne lyser helt op, om det er hendes fugtige øjne der gør det, ved jeg ikke. Hendes orange hår er filtret, det ligner næsten ild, jeg kigger på hende, så vi har øjenkontakt, og jeg kan se hun prøver på at søge efter et svar, et svar på hvorfor jeg er her, men hun finder intet. og må derfor spørge.

''Hvorfor er du her?''

Hendes stemme er helt spinkel, men hun får den til at lyde så normal, som om hun er født til at tale sådan. Jeg ville så gerne svare hende, og sige at jeg faktisk er lidt bare den mindste smule bekymret, men det kan jeg ikke, jeg kan ikke have, at hun tror, hun kan regne med mig, at jeg kan beskytte hende, fordi det ved jeg, jeg ikke kan.

''John vil slå dig ihjel, hvis han ser du er forsvundet.''
'

'Kan du ikke være ligeglad?...''


''Nej... Fordi det går også ud over mig.''

Hun kigger ned mellem sine ben, og ignorere mit svar, som jeg faktisk synes er pisse proporkerende, nu hvor jeg faktisk har taget mig tid til at løbe efter hende.

''Rejser du dig og går med, eller skal jeg tvinge dig Sarah!''

Hun tænker lidt over det, men rejser sig op, og begynder at gå, hun kigger kun ned i jorden, jeg kan ikke få øjenkontakt.
Hele den lange vej hjem går jeg bag hende, jeg ser hvordan hendes hår flyver fra den ene side til den anden, hver gang hun tager et skridt.

Jeg ville ønske jeg kunne læse tanker lige nu, så ville jeg kunne se hvad der gemte sig bag den tavshed, der holder hende tilbage. 
Hun sætter sig på sofaen, og jeg går ud i køkkenet og laver te, med vodka, så kan hun blive beroliget.

Sarahs tanker

Jeg sætter mig på den gode gamle sofa, mine øjne svier, og jeg kan mærke hvor våde mine kinder er. Mads er gået ind i køkkenet, så jeg tænker jeg ville gå lidt rundt i huset, nu hvor jeg tror jeg skal være her i noget tid.
Jeg ved at der ovenpå er et soveværelse, det var det jeg vågnede i, så jeg kan da starte oppe fra, jeg går op af trappen, og Mads lægger ikke mærke til det, eller... han har jo super hørelse, så han må jo høre det, og kommer op til en gang, hvor der er 2 døre. Jeg åbner den ene, og ser det klamme fugtige soveværelse. Jeg åbner den anden dør og træder ind i et badeværelse, et lille et.
Jeg går hen til spejlet, jeg ved ikke hvorfor, det er som om jeg bliver drevet derhen, men jeg ser ikke mig selv, jeg ser en ung pige, en ung pige med helt lyseblå øjne og lang filtret orange hår, der går ned over brysterne, som helt sikkert er mindst dobbelt så store som de var før. Af ren nysgerrighed om hvordan jeg ser ud, går jeg hen til døren, og låser den, jeg går tilbage til spejlet, og starter med at tage trøjen af, den ryger af, og det samme gør mine shorts og trusser. Jeg ser nu på en nøgen uskyldig ung pige, jeg ser meget voksen ud, min krop er fuld af blå mærker, mudder, og blod, der er mærker af negle på mine lår, efter han har trukket mig til sig. Jeg vender mig om, og går ind i den lille bruser, og tænder vandet. Vandet rammer min nøgne hud, med det samme jeg drejer på kontakten. Vandet er iskoldt, og kulden brænder nærmest på min hud, men der går ikke mere end nogle sekunder, så er vandet blevet dejligt varmt. Jeg lader mine hænder følge vandet ned og rundt på kroppen, for at få alt skidtet vasket af mig, jeg tager den ene shampooflaske, som ligger i hjørnet, og køre sæbe over alt, i håret  og overalt på min hud, jeg skylder sæben af, og slukker for bruseren.

Jeg råber til Mads om han har et håndklæde, og han kommer lynhurtigt op med et, men døren er jo låst, jeg låser den op, og løber tilbage bag forhænget i bruseren.

''Bare smid det et sted herinde, og tak Mads.''


''Okay, her jeg har noget til dig.''

Han ligger en bunke med tøj, og det er ikke ødelagt eller ser beskidt ud.

''Mange tak Mads.''

Jeg smiler til ham, og han smutter ud igen, og lukker døren, jeg går hen og låser den igen. Jeg tørre mig i håndklædet, og tager det tøj på han kom med, det er et par sorte jeans, som sidder stramt og flot og en bh i den rigtige størrelse, hvordan kunne han min størrelse, tænker jeg, og et par trusser der passer til, der er også en trøje med blå blomster på, og en læderjakke.
Jeg kommer ned igen, med håndklædet om mit hår, og han har lavet te til mig, med en lidt sær stærk smag, men det er okay, den er dejlig varm, den tager faktisk de værste smerter.

''Hvad er der i min te, den smager mærkeligt?''


Nu er det selvfølgelig også noget tid siden, jeg sidst har fået te, så måske er det bare en anden smag.

''Vodka ;)''


''Har du givet mig vodka?! Ved du ikke hvad alkohol gør ved én, man bliver en forfærdelig person, en der ikke kan styre sig, og en der er farlig, og ikke kender grænser, sådan vil jeg ikke være!!''

Jeg stiller koppen fra mig.

''Rolig Sarah, det er jo kun hvis du drikker rigtig meget af det, og det skifter fra person til person hvordan man bliver, fx jeg bliver bare hyper, så jeg hopper rundt over alt, har du ikke drukket før?''


''Nej... du ved alligevel ikke så meget om mig, fx hvor lang tid jeg var i den kælder, jeg kunne ikke kende mig selv oppe på badeværelset, da jeg kiggede mig i spejlet...''


''Wow... Så skal du nok ikke have mere vodka te.''

Han smiler til mig, og laver mere te, denne gang uden vodka, og jeg falder ligesom lidt ned igen. Han giver mig en børste mens teen bliver færdig, så jeg kan redde mit hår.

''Er du frisk på at lave noget sjovt?''


''Hvad mener du med det???......''


''Bare rolig, noget der er sjovt for dig også.'' :D


''Men hvad er det så?''


''Vi skal shoppe, vi skal have skaffet dig nogle ting.''


''Åhmmm okay, hellere det end at være her hele dagen.'' :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...